Rudbjerggaard
Rudbjerggaard har været ejet af mange store adelsslægter, bl.a. slægten Grubbe, Knuth og Reventlow.
I sidste halvdel af 1800-tallet skiftede gården hyppigt ejere.
Den nuværende hovedbygning er en smuk bindingsværksbygning fra begyndelsen af 1600-tallet.
Det er et enkeltfløjet anlæg med en ottekantet trappetårn, der ligger på et rektangulært voldsted.
Ejerhistorie
Rudbjerggaard var oprindeligt en hovedgård i landsbyen Rudbjerg, som første gang nævnes i 1231. Landsbyen nævnes sidste gang i 1682 hvorefter den forsvandt på bekostning af Rudbjerggaard. I middelalderen var gården ejet af kronen. I 1400-tallet kom Christiern Rud i besiddelse af Rudbjerggaard, som han senest i 1466 overlod til Mogens Ebbesen Galt, der senere blev både ridder og medlem af rigsrådet.
Da Mogens Ebbesen Galt døde i 1481, blev gården overtaget af sønnerne Erik og Ebbe Galt. Sønnerne døde samme dag under Ditmarskertoget i 1500, og der opstod derfor en strid om gårdens retmæssige ejere. Resultatet blev, at gården i en årrække derefter blev ejet af Erik og Ebbe Galts søstre og Ebbe Galts sønner, Anders og Peder Ebbesen Galt. I slutningen af 1400-tallet havde den gamle lollandske slægt Vasspyd også andel i gården, og ved sit ægteskab med Anna Vasspyd kom Erik Grubbe i besiddelse af Rudbjerggaard.
Erik Grubbe udkøbte sine medejere og solgte derefter Rudbjerggaard til Erik Rud. Ruds søn, Knud Rud, fik stor betydning for Rudbjerggaard. Han samlede et stort jordtilliggende under gården og lod opføre den nuværende hovedbygning. Rud var gift med Ellen Marsvin, som i sit første ægteskab havde fået datteren Kirsten Munk, der senere blev gift med kong Christian IV (1577-1648). Da Rud døde i 1611 efterlod han Rudbjerggaard til sin steddatter Kirsten Munk, der endnu var et barn. Godserne blev derfor bestyret af Ellen Marsvin, der med kongens tilladelse solgte Rudbjerggaard til Pernille Gyldenstierne.
I 1623 blev Rudbjerggaard solgt til dronning Sophies hofmester Joachim von Barnewitz. Han døde tre år efter købet, og Rudbjerggaard blev overtaget af hans enke Øllegaard Hartvigsdatter Pentz. Hun forøgede godset betydeligt, inden hun i 1640 efterlod det til sønnen Frederik von Barnewitz, der i sin tid som ejer af Rudbjerggaard indførte flere vigtige forbedringer i driften.
Efter Frederik von Barnewitz død blev ejerskabet fordelt på flere anparter, men i 1723 kunne Frederik Barnewitz Bülow kalde sig eneejer af Rudbjerggaard. Ved hans død i 1728 tilfaldt gården sønnen Caspar Friderich Bülow, som i 1755 solgte Rudbjerggaard videre til Ida Margrethe Reventlow, enken efter den første lensgreve til Knuthenborg. Ida Margrethe Reventlow var en handlekraftig kvinde, der samlede sig store godsmængder på Lolland. Ved sin død i 1757 efterlod hun Rudbjerggaard, Fredsholm og Gottesgabe til sønnen baron Conrad Ditlev Knuth.
I 1805 døde Conrad Ditlev Knuth og efterlod gården til sin søn Carl Conrad Gustav Knuth. Han døde imidlertid blot 10 år senere, og i 1819 solgte dødsboet godserne til Simon Andersen Dons og Johan Ferdinand de Neergaard. De nye ejere delte godserne imellem sig således, at Rudbjerggaard tilfaldt Simon Andersen Dons, mens Neergaard overtog Fredsholm.
Efter salget af en stor del af fæstegodset solgte Simon Andersen Dons i 1823 Rudbjerggaard tilbage til den forrige ejers søn, Carl Conrad Gustav Knuth. Han interesserede sig imidlertid ikke meget for godset og dets beboere, og bygningerne gik derfor mere og mere i forfald. Før sin død overdrog han Rudbjerggaard til sin søn, der i 1855 solgte gården til Julius Gustav Berger Klemp, der var stråmand for grevinde Danner.
Allerede i 1865 solgte Klemp Rudbjerggaard videre til Michael Frederik Gustav Smith. Tiderne for landbruget var vanskelige, og Smith afhændede derfor Rudbjerggaard i 1889. Efter et par år under Adolph Tesdorphs ejerskab kom gården i hænderne på greve Ludvig Eduard Alexander Reventlow, der i sin tid som ejer indtog en ledende stilling på Vestlolland, bl.a. som foregangsmand ved gennemførelsen af sukkerroedyrkningen og som formand for Maribo amts økonomiske selskab. Reventlow drev Rudbjerggaard med stor dygtighed, og i hans tid som ejer blev mange moderne forbedringer i dyrkningen indført.
Ved Reventlows død i 1916 blev Rudbjerggaard overtaget af hans enke Benedicte Ulfsparre Reventlow. Inden da var en del af godset imidlertid blevet afhændet til Ferdinand Reventlow til opførelsen af ejendommen Vindeholme.
I 2021 er Rudbjerggaard ejet af Carl-Johan von Rosen, som driver land- og skovbrug på gården.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Hovedbygningen på Rudbjerggaard, opført i årtierne omkring år 1600 af Knud Rude, er anlagt på et rektangulært voldsted med stensatte grave placeret overfor en tidligere ladegårdsholm. Hovedbygningen bestod oprindeligt af tre fløje i to stokværk opført i bindingsværk med høje gavle. Den nuværende hovedbygning udgjorde midterfløjen, flankeret af to sidefløje. Det få år senere tilkomne trappetårn - grundmuret og forsynet med årstallet 1606 og over indgangsdøren en stentavle med Rud og Hardenbergs våbenskjold - var ved opførslen placeret skævt mod nord på hovedbygningens gårdsfacade, og oprindeligt forsynet med et trætækket spir.
Den sydlige sidefløj blev formentlig nedrevet i forbindelse med en modernisering af Rudbjerggaard under Ida Margrethe Reventlows ejerskab fra 1755. Hovedfløjen blev samtidig forlænget mod syd, ligesom interiørerne fik tilført stuklofter, og vinduerne i den sydlige del og på havesiden udvidedes. Den nordlige sidefløj blev nedrevet i 1859 og mellem 1865 og 1889 blev hovedbygningen forlænget mod nord, hvorved trappetårnet fik en næsten symmetrisk placering på gårdsfacaden.
Hovedbygningen er i to etager og opført i knægtbygget bindingsværk, dvs. den øverste etage rager ud over stueetagen. Mod vest domineres facaden af det ottekantede tårn i grundmur. Indtil 1821 havde trappetårnet et spir, men dette blev erstattet af den nuværende platform. I 1963 blev hovedbygningen renoveret under Einar Ludvig August Reventlows ejerskab ved arkitekt Flemming Gurt. Under renoveringen fremkom nogle loftsdekorationer med apostle og planteornamentik fra Knud Ruds tid. Bindingsværket blev ved denne renovering optegnet.
Mod øst ligger haven, der munder ud i en nærliggende skov, mens hovedbygningen mod vest ligger op til en åben gårdsplads.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Avlsanlægget flyttedes formentlig fra den foranliggende ladegårdsholm til den nuværende placering syd for gården under Ludvig Eduard Reventlows ejerskab, ligesom han opførte de karakteristiske arbejderboliger ved godset. Tilbage ved hovedbygningen, umiddelbart syd for denne, ligger to fritstående, grundmurede længer, der tidligere blev anvendt som vaskehus og herskabsstald.
Syd herfor ligger en stor grundmuret kostald opført i 1926 efter en brand. De fleste af avlsbygningerne er opført omkring 1900. Vest for kostalden - adskilt af en vej - ligger en grundmuret inspektørbolig og en tidligere polakkaserne, såvel som flere andre enkeltstående bygninger.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1965
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Trap, J.P.: Danmark. København 1955
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Rudbjerggaard
Region og kommune
Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Lolland
Offentlig adgang
Ingen offentlig adgang
Ejer
Carl-Johan von Rosen
Herregårdens størrelse
575 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 361 ha, skov 214 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning og boligudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Fredsholm, Gottesgabe, Knuthenborg
Bemærkninger om godset
Samdrift med Fredsholm
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021, rudbjerggaard.dk
Amt, herred og sogn
Maribo - Lollands Sønder - Tillidse
Ejer
Ludvig Alex. Eduard Reventlow, Greve
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
22.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
716000 (kr)
Ejendomsskyld skov
112000 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 200 køer, 150 kalve, 10 tyre, 50 heste. Der sælges ca. 200 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 9 elev(er), 5 karl(e), 8 pige(r), 20 daglejer(e), 60 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Under Godset Rudbjerggård hørte samlet: 9.8 tdr. htk. arvefæstegods, 700 tdr.l. skov (14 tdr. htk.). Den samlede ejendomsskyld var 836000 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Maribo - Lollands Sønder - Tillidse
Ejer
Hofjægermester Baron C.C. Knuth
Herregårdens størrelse
88.98 htk
Skovskyld
11.15 htk
Mølleskyld
1.25 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
360.06 htk
Arvefæstegårde
9.95 htk
Leje- og tyendehuse
33.85 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Maribo - Lollands Sønder - Tillidse
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
100.30 htk
Skovskyld
1.91 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
550.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 327, bd 6 s 508. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
