Vennerslund
Vennerslund har tidligere heddet Stadager og i en kort periode Sophieholm.
Vennerslund har siden 1809 tilhørt slægten Grandjean. Susanne Grandjean giftede sig ind i familien Brockenhuus-Schack.
Den nuværende ejer er syvende generation af familien på Vennerslund.
Ejerhistorie
Vennerslund hed oprindeligt Stadager og var opkaldt efter landsbyen af samme navn. Den første kendte ejer af Stadager var Folmer Folmersen, som ejede gården i 1351. Efterfølgende kom Stadager ved ægteskab til slægten Lunge, som i midten af 1400-tallet overdrog gården til slægten Venstermand. Lave Venstermand blev slægtens sidste ejer, idet han i 1576 mageskiftede, dvs. byttede, Stadager med kong Frederik II (1534-1588) til gengæld for godset Pederstrup på Lolland.
Kong Frederik II kaldte efter sin overtagelse godset for Sophieholm efter sin hustru Sophie af Mecklenburg. Gården fik dog sit gamle navn Stadager igen i 1585. I 1588 indgik gården i enkedronning Sophies livgeding under Nykøbing Slots len. Som enkedronning efter Frederik II (1534-1588) havde Dronning Sophie brug for en indtægt, og Stadager var én af de gårde, hun kunne råde over. Hun udviste stor interesse for landbruget - især studeopdræt, der i denne periode var en vigtig indtægtskilde - og hun bestyrede godserne med stor dygtighed.
Efter Dronning Sophies død var Stadager bortfæstet til forskellige personer fra både bonde- og adelsstand, men i 1708 blev der på gårdens jord oprettet en række bondegårde, som blev solgt. I 1766 solgte den danske konge imidlertid sine godser på Falster ved en stor auktion. Målet var at skaffe midler til en slunken kasse og konsekvensen var, at kulturlandskabet ændrede sig radikalt. I forbindelse med frasalget blev der således oprettet en række store herregårde, og en af disse var Stadager, der atter fik status som komplet herregård.
De nye ejere var de to borgerlige pengemænd Hans Tersling og Peder Thestrup, som i fællesskab købte godset og kaldte det for Vennerslund. Det gamle Stadager blev hovedkernen i dette nye gods.
Hans Tersling og Peder Thestrup havde en dygtig fuldmægtig til at varetage godsets drift, og de foretog mange forbedringer af gårdens drift i deres tid som ejere af Vennerslund. Allerede i 1773 blev der dog opført endnu en herregård, da bønderne klagede over den lange vej til deres hoveripligtige arbejde, som de skulle udføre som betaling for brug af fæstegården.
Denne nye herregård blev opkaldt Kirstineberg efter Hans Terslings hustru Kirstine Hofgaard. Hun blev i 1789 eneejer af såvel Vennerslund som Kirstineberg, hvorefter hun giftede sig på ny med Jacob Edvard Colbjørnsen. I en ægtepagt mellem de to blev det fastslået, at Kirstine Terslings søn fra første ægteskab, Jørgen Tersling, skulle arve Vennerslund, mens Kirstineberg skulle gå til familien Colbjørnsen. I 1805 overtog Jørgen Tersling Vennerslund, som han dog allerede i 1809 solgte til Carl Vincens Grandjean.
Carl Vincens Grandjean gennemførte jordernes udskiftning i sin tid som ejer af Vennerslund. Derudover oprettede han Det Grandjean'ske Legathus i sognet. I 1844 døde han uden at efterlade sig børn, og Vennerslund overgik derfor til hans nevø Ludvig Grandjean. Ludvig Grandjean oprettede i henhold til onklens testamente fra 1840 stamhuset Vennerslund. Godset blev således et majorat, hvilket båndlagde godset således, at det ikke længere kunne sælges, pantsættes eller deles mellem flere arvinger.
Siden Carl Vincens Grandjeans overtagelse af Vennerslund i 1809 har godset været i den samme slægts eje. I 1930 indløste den daværende ejer Vincens Grandjean stamhuset i forbindelse med lensafløsningsloven fra 1919, hvorefter han overtog Vennerslund som fri ejendom. Ved overgangen til fri ejendom blev der ikke afgivet jord fra hovedgården til udstykning.
I 2021 er Vennerslund ejet af Kim Vincens Bille Brockenhuus-Schack, der er den syvende generation på gården.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Den nuværende hovedbygning blev opført i 1845 ved arkitekt Otto Michael Glahn under Ludvig Grandjeans ejerskab. Det er en rektangulær hvidkalket bygning i to etager over en kælder.
Hovedbygningen, der er opført i senempire, karakteriseres mod både have og gård af midtrisalitter, dvs. svagt fremspringende midterpartier, der afsluttes af trekantsgavle. Etageadskillelsen er markeret med tværbånd, mens der løber en sparrehovedfrise med hvide stukrosetter under taget. Mod gården har bygningen en støbejernstrappe med repos foran indgangsdøren, mens der på havefacaden findes en halvrund udbygning.
Husets indre er dekoreret i senklassicistisk stil. I 1942 gennemgik hovedbygningen en stor modernisering.
Den store hovedbygning ligger som centrum for et større bygningsanlæg. Syd og vest for hovedbygningen findes haven på Vennerslund, og øst for hovedbygningen ligger gårdspladsen, der på alle sider afgrænses af bygninger.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Til Vennerslund hører også adskillige avlsbygninger. Disse består overvejende af ældre bygninger opført i bindingsværk med tegltag. Avlsbygningerne er placeret på både nord-, syd- og østsiden af den gårdsplads, som også hovedbygningen placerer sig omkring. Derudover findes et større antal bygninger både nord og syd for gårdspladsen.
Umiddelbart syd for hovedbygningen ligger den tidligere hovedbygning. Bygningen, der er opført i bindingsværk, stammer fra 1770'erne. Siden opførelsen af den ny hovedbygning har denne hovedbygning fungeret som forvalterbolig. Det er en enkeltfløjet bygning, hvis facade mod gården er karakteriseret af en frontspids.
Fredningsstatus 2021: Den tidligere hovedbygning er fredet.
Kulturmiljø
Haven på Vennerslund omgiver hovedbygningen mod vest og syd. Den blev anlagt under Ludvig Grandjean i forbindelse med opførelsen af den nuværende hovedbygning. Haven er anlagt i engelsk landskabelig stil med slynget kanal, udsigtshøje og udstrakte plæner. Ved indkørslen findes en lang allé, som sandsynligvis også stammer fra samme tid.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1965.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Trap, J.P.: Danmark. København 1955.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Vennerslund Hovedgård
Region og kommune
Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Guldborgsund
Offentlig adgang
Kan ses fra vej og omgivende skov
Ejer
Kim Brockenhuus-Schack
Herregårdens størrelse
550 ha
Godsets størrelse
1010 ha
Detaljeret størrelse
Herregården: ager 550 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Gammel Kirstineberg, Ny Kirstineberg, Rybjerg
Bemærkninger om godset
Vennerslund Hovedgård er en del af Vennerslund Gods, der har et samlet areal på 1010 ha
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Maribo - Falsters Nørre - Stadager
Ejer
Johan Ludvig Grandjean
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
30.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
500000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 205 køer, 84 kalve, 11 tyre, 38 heste, 3 føl. Der sælges ca. 300 svin om året.
Folkehold
2 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 5 elev(er), 9 karl(e), 9 pige(r), 25 daglejer(e), 30 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Under Stamhuset Vennerslund hørte samlet: 11.9 tdr. htk. bøndergods, 55 tdr. htk. arvefæstegods, 659 tdr.l. skov (26.5 tdr. htk.), 1147000 kr. i fideikommiskapital. Den samlede ejendomsskyld var 852700 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Maribo - Falsters Nørre - Stadager
Ejer
Stamhusbesidder Grandjean
Herregårdens størrelse
98.40 htk
Skovskyld
16.08 htk
Mølleskyld
1.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
433.24 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
26.35 htk
Bemærkninger om godset
Anden anv.=skov. Under ejendommen er også den bortforpagtede Vilhelmsdal (Stadager) på 16-2-1-2.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Maribo - Falsters Nørre - Stadager
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
51.68 htk
Skovskyld
16.67 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
671.46 htk
Bemærkninger om godset
Tidligere/senere navn: Stadager
Kilder
Danske Atlas bd 7, s 961
