Skørringe
I gårdens tidligste historie var Skørringe delt mellem flere ejere.
I 1718 blev Skørringe udlagt til ryttergods.
Ejerhistorie
I første halvdel af 1400-tallet var Skørringe ejet af Henning Grubendal og hans hustru Eline Folmersdatter. Parret blev efterfulgt af sønnen Oluf Grubendal, hvis svoger Oluf Pedersen Godov også ejede en andel af gården. Ved Godovs død arvede hans børn Henning Olufsen Godov og Regitze Olufsdatter Godov hans andel i Skørringe, hvorefter også Regitze Olufsdatter Godovs mand, Palle Andersen Ulfeldt, skrev sig til Skørringe. De indviklede ejerforhold bevirkede, at dronning Dorothea i 1487 henstillede, at Henning Olufsen Godov skulle være eneejer af gården. Dette blev ikke tilgodeset fuldstændigt, idet Palle Andersen Ulfeldts arvinger fortsat havde en andel i gården.
Ved Henning Olufsen Godovs død overtog datteren Eline Godov sin fars part i Skørringe. Eline Godov var gift med Henrik Gøye fra den lollandske adelsslægt. Gøye havde i den urolige periode efter kong Christian II's (1481-1559) flugt begivet sig til Tyskland, hvor han forsøgte at samle en hær for Christian II. På grund af pengemangel og Gøyes personlige gæld forsonede han sig imidlertid med Frederik I (1471-1533) i 1525, hvorefter han vendte hjem og overtog Vordingborg len. To år efter hjemkomsten giftede han sig med Eline Godov. I 1530 søgte Gøye at købe de øvrige anparter i Skørringe, men han måtte opgive forsøget og endte sine dage stærkt forgældet. Efter Henrik Gøyes død i 1533 afstod Eline Godov arv og gæld efter sin mand, og sønnen Eskil Gøye overtog Skørringe efter sin mor.
Efter Eskil Gøyes død administrerede enken Sibylle Gyldenstierne Skørringe på vegne af parrets mindreårige søn Henrik Gøye. I 1604 mageskiftede, dvs. byttede, Henrik Gøye Skørringe til kongen, der lagde gården til enkedronning Sophies livgeding. Som enkedronning efter Frederik II (1534-1588) havde hun brug for en fast indkomst, og en del af denne skulle altså komme fra Skørringe. Da enkedronning Sophie døde i 1631, blev Skørringe forlenet til tronfølgeren prins Christian og efter hans død i 1647 til hans enke Magdalene Sibylle.
I 1661 pantsatte Frederik III (1609-1670) Nykøbing len til sin hustru dronning Sophie Amalie, som han på grund af Svenskekrigenes omkostninger måtte låne penge af. Ved kongens død i 1670 beholdt Sophie Amalie Skørringe som livgeding. Ved hendes død i 1685 hjemfaldt Skørringe til Kronen, og i en årrække var gården bortforpagtet. I 1718 udlagde kongen imidlertid Falster og herunder Skørringe til ryttergods, dvs. krongods, der skulle bruges til at forsørge hærens rytterregimenter. I 1766 blev ryttergodset på Falster imidlertid afviklet, og Skørringe blev solgt på auktion.
Den nye ejer var Ole Jensen Stampe, hvis efterkommere ejede Skørringe, indtil godset i 1903 blev solgt til J.L.G. Grandjean til Vennerslund. I tiden under familien Stampe blev udskiftningen gennemført i 1794-1806, og i 1813 blev Falsters første hollandske vindmølle bygget på gården. Hoveriet blev dog først ophævet mellem 1831 og 1845.
Allerede året efter sin overtagelse solgte J.L.G. Grandjean Skørringe til S. Dinesen, der købte gården til sin nevø Axel Wilhelm Dinesen. Efterkommere efter S. Dinesen ejede endnu gården i 2021, hvor gården var ejet af Rikke og Henrik Fabienke.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
I 1604 bestod hovedbygningen på Skørringe af tre huse i to stokværk, som alle var opført i bindingsværk. Derudover fandtes der et hus i grundmur med et trappetårn mod gården samt hjørnekarnapper eller -tårne. Det østre af disse huse fungerede som hovedfløjen, der også rummede en kælder under hver ende. Østfløjen blev senere kaldt for Junkerhuset, mens huset mod nord blev kaldt for portfløjen. Denne fløj fungerede i sidste halvdel af 1600-tallet som økonomibygning med bageovn, køkken og bryggers.
Under Svenskekrigene gik husene på Skørringe i forfald og bygningerne blev senere revet ned. Den nye hovedbygning på Skørringe blev opført som en bindingsværkslænge i én etage med en midterkvist på fire fag. Efterfølgende blev hovedbygningen udvidet med en sidefløj.
I 1816 blev endnu en ny hovedbygning opført under Carl Adolph Stampes ejerskab. Bygningen bestod af tre sammenhængende fløje i egebindingsværk i én etage, hvoraf midterfløjen var markant længere end sidefløjene. I 1884 gennemgik hovedbygningen en ombygning, hvor der blev tilføjet et tårn med altan og fladt tag mod gården. Efter endnu en ombygning i 1924 fremstod tårnet med kuppelspir og med to fremspringende kviste. I 1967 blev hovedbygningen revet ned.
Den nuværende hovedbygning på Skørringe er opført som et énfamilieshus i én fløj. Hovedbygningen er opført med fladt tag og placerer sig vest for avlsgården.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
I 1600-tallet bestod avlsbygningerne på Skørringe bl.a. af en stor kornlade samt et langt hus på 24 fag med stalde foruden nogle mindre bygninger samt et smedehus. I 1862-1863 blev avlsgården ombygget.
De nuværende avlsbygninger ligger øst og syd for den nuværende hovedbygning. De er overvejende opført i grundmur med fast tag. Nogle af bygningerne er af ældre dato, men fremstår moderniserede.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Til Skørringe hører en have på ca. 5 tdr. land.
I starten af 1600-tallet fandtes der en abildhave syd for hovedbygningen samt en urtehave og kirsebærtræer.
I Skørringes have, der hovedsagligt placerer sig vest og nord for hovedbygningen, findes bl.a. to rækker med gamle lindetræer samt en stor sø.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1965.
Trap, J.P.: Danmark. København 1955.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Skjørringe Gods
Region og kommune
Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Guldborgsund
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Henrik Fabienke og Rikke Fabienke
Herregårdens størrelse
829 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 475 ha, skov 282 ha, andet 72 ha, bortforpagtet 475 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning, boligudlejning, oplevelsesøkonomi og erhvervsudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Agerjorden er bortforpagtet
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Maribo - Falsters Sønder - Falkerslev/Torkildstrup
Ejer
S. og W. Dinesen
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
23.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
620000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 200 køer, 150 kalve, 4 tyre, 32 heste, 4 føl, 10 får, 2 trækstude. Der sælges ca. 300 svin om året.
Folkehold
2 forvalter(e), 1 fodermester(e), 4 elev(er), 4 karl(e), 8 pige(r), 20 daglejer(e), 10 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Under Godset Skørringe hørte samlet: 15 tdr. htk. arvefæstegods, 645 tdr.l. skov (7 tdr. htk.). Den samlede ejendomsskyld var 756000 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Maribo - Falsters Sønder - Falkerslev/Torkildstrup
Ejer
Etatsråd H. Stampe
Herregårdens størrelse
82.37 htk
Skovskyld
6.12 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
378.39 htk
Arvefæstegårde
15.32 htk
Leje- og tyendehuse
20.89 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Maribo - Falsters Sønder - Falkerslev/Torkildstrup
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
101.99 htk
Skovskyld
4.58 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
589.14 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 369. bd 7, s 961
