Engestofte
Fra 1727 til 1967 var gården ejet af slægten Wichfeld.
I 1799 blev Engestofte ophøjet til et stamhus.
Den nuværende hovedbygning er opført i klassicistisk stil i 1805-07.
Engestofte ligger i et kuperet sølandskab.
Ejerhistorie
Muligvis har Engestofte sin oprindelse i en ladegård under den nærliggende borg på Borgø i Maribo Søndersø. Den tæt på hovedbygningen liggende kirke har karakter af en middelalderlig gårdskapel og vidner om, at Engestofte tidligere var en betydningsfuld ejendom.
I middelalderen var Engestofte, der var ejet af Kronen, i flere perioder pantsat til bl.a. de holstenske grever. I 1459 sikrede Kronen sin ejendomsret ved et såkaldt låsebrev, dvs. en domsafsigelse. Gården blev derefter forlenet til forskellige adelsmænd, men i 1496 mageskiftede, dvs. byttede, kong Hans (1455-1513) Engestofte til Jørgen Olsen Baad for gården Aarsmarke (nuværende Knuthenborg).
Efter Jørgen Olsen Baads død solgte enken Engestofte til Johan Urne i 1529. Urne tilhørte en af de ældste danske adelsslægter og var i 1523 blevet optaget i rigsrådet. Han tilhørte rådets katolske fløj, og faldt i unåde i forbindelse med Grevens fejde. Urne døde omkring 1537, hvorefter sønnen Jørgen Urne arvede gården.
Efter Jørgen Urnes død blev gården i fire omgange arvet af kvindelige slægtninge. En af disse kvindelige arvinger var Anne Cathrine Friis. I hendes ejertid mistede Engestofte sin tidligere skattefrihed. Fra og med 1682 mistede en række gårde således deres skattefrihed, idet gårde med mindre end 200 tdr. hartkorn fæstegods inden for en radius af 15 km herefter skulle svare skat.
Som konsekvens af de nye skattelove valgte Anne Cathrine Friis i 1695 at sælge Engestofte til Christian Lerche til Nielstrup. Gennem opkøb af flere fæstegårde lykkedes det ham at gøre Engestofte til en komplet herregård, der således kunne opnå skattefrihed. Da han døde i 1720, overtog enken Sophie Ulrikke von Reichau gården, som hun i 1727 solgte til købmand Bertel Wichmand.
I 1732 døde Bertel Wichmand, og enken Bodil Cathrine From overtog derfor Engestofte . Til trods for et uheldigt nyt ægteskab og dårlige vilkår for landbruget lykkedes det for Bodil Cathrine From at holde sammen på gården indtil 1751, hvor hun solgte den til sønnen Jørgen Wichmand. Hans overtagelse af gården faldt sammen med en generel prisstigning på landbrugsprodukter i Europa. Engestoftes økonomi forbedredes da også så meget, at Wichmand kunne påbegynde udskiftningen af landsbyfællesskaberne.
Efter at være blevet adlet Wichfeld i 1777 døde Jørgen Wichfeld barnløs i 1797. Året inden havde han dog testamenteret Engestofte til sin nevø Henning Wichfeld med krav om, at der af Engestofte og herregården Ulriksdal skulle oprettes et såkaldt stamhus for nevøens slægt. Oprettelsen af stamhuset medførte, at godserne blev båndlagt, således at de ikke kunne sælges, pantsættes eller deles mellem flere arvinger. Stamhuset Engestofte blev stadfæstet i 1799.
I Henning Wichfelds tid som ejer af Engestofte blev udskiftningen af landsbyfællesskabet gennemført, og efter hans død i 1846 overtog sønnen Jørgen Wichfeld gården. Bøndergodset blev som så mange andre steder solgt fra under Jørgen Wichfeld. Ved hans død i 1888 overtog sønnen Henning Wichfeld gården. I 1907, efter et par års formynderstyrelse, overtog Henning Wichfelds søn Jørgen Adalbert Wichfeld Engestofte.
I overensstemmelse med lensafløsningsloven fra 1919 gik stamhuset Engestofte i 1923 over til fri ejendom, og dele af jorden blev udstykket til selvstændige brug. Ved familien Wichfelds salg af Engestofte og Ulriksdal i 1967 blev gårdene erhvervet af William Erik Berntsen, der i 1994 ligeledes købte Søholt. I 2003 blev godskomplekset købt af Frederik Lüttichau.
I 2011 blev Engestofte udskilt fra godset og solgt til Hans Peter Egeskov.
Engestofte ejes i 2021 fortsat af Hans Peter Egeskov sammen med Lise Egeskov og Mette Egeskov.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Gårdens opbygning med avlsgården mod øst og hovedbygningen placeret parallelt med søkanten mod vest daterer sig tilbage til det sluttede barokanlæg, som opstod i forbindelse med nybygningen af stedet i slutningen af 1600-tallet - formentlig foranlediget af svenskernes hærgen på gården 1658-60.
I tillempet barokstil opførtes en ny hovedbygning som et trefløjet enetages bindingsværksanlæg, åben mod øst mod den foranliggende let irregulære trefløjede avlsgård. I midten af 1700-tallet var hovedbygningen tækket med tegl. Beboelsesfløjen lå i midterfløjen mod vest mens gårdens folkestue og økonomirum fandtes i sidefløjene, som var forsynet med stengulve. I midten af 1700-tallet beskrives bygningerne som dårlige - gårdens herskab boede på dette tidspunkt i Maribo.
Den nuværende hovedbygning er en enkeltfløjet bygning, opført mellem 1805 og 1807 af Henning Wichfeld. Den nye hovedbygning blev rejst som et stateligt hus uden direkte forbindelse til det eksisterende anlæg i to stokværk, med beletagen i stueplan og en lavere overetage. Arkitekten er ukendt, men arbejdet på stedet blev udført af murermester Schrøder og tømrermester Bruun fra Vordingborg. Den nordlige hovedfacade, vendt bort fra avlsgården ud mod en åben plads, fik den fornemste behandling - bl.a. gennem en tydelig dekorativ markering af facadens opbygning - mens den sydlige facade nærmest gården udstyredes med en mere simpel og tung dekoration. Trods opretholdelse af en sluttet og tung bygningskrop, vidner den manglende forbindelse til avlsgården, den høje stueetage med direkte adgang til haven samt betoningen af den nordvendte facade bort fra avlsgården om udviklingen i periodens herskabsidealer mod det rekreative og naturlige.
Hovedbygningen har gennem årene gennemgået flere mindre ændringer. De oprindelige kviste i tagfladen mod syd er forsvundet, ligesom de oprindelige to skorstene er blevet suppleret med endnu to. I 1800-tallet blev taget udskiftet med skiffer, ligesom smedejernsterrassen mod syd kom til - i en periode overdækket. I 1889 fik hovedbygningen en lavere tilbygning dekoreret med bindingsværksdetaljer og svalegang mod øst, indeholdende økonomirummene.
Hovedbygningen fik et rødt tegltag igen i 1945, som i forbindelse med konstatering af ægte hussvamp efter år 2000 igen er blevet omlagt. Facaden har oprindeligt stået i en lys limfarve og fremstod i 1930'erne hvid. Facadens forskellige dekorationer har formentlig oprindeligt været fremhævet gennem farver. Den nuværende tunge gule farve er kommet til i nyere tid.
I bygningens stueplan findes en vestibule med en indvendig, cirkelformet trappe og medaljoner med motiver af Bertel Thorvaldsen. Interiøret på Engestofte er generelt bevaret i den klassicistiske stil med antikke referencer, som rummene blev udstyret med ved opførslen.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen, men ikke tilbygningen mod øst, er fredet.
Andre bygninger
Avlsgården i bindingsværk brændte i 1857, hvorefter en ny avlsgård i blank mur med dekorative svungne gavle blev opført efter tegninger af bygningsinspektør L.A. Winstrup. Ved samme lejlighed blev avlsgården flyttet et stykke væk fra hovedbygningen.
I 1921 brændte avlsgården endnu engang, og efter denne brand blev mange af dekorationerne fjernet.
Midt på gårdspladsen ligger et højt, slankt vandtårn.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede
Kulturmiljø
Hovedbygningen er omgivet af park og have mod syd, vest og nord, og den er placeret højt i landskabet. Fra havesiden er der en uhindret udsigt over Maribo Søndersø. I den store have findes lindealléer og kilder ligesom en iskælder er bevaret
Der hører flere skove til Engestofte.
Tæt på hovedbygningen ligger Engestofte kirke, som har karakter af et middelalderligt gårdskapel.
Bodil Cathrine Wichmand opførte i første halvdel af 1700-tallet et hospital nordøst for kirken.
Litteratur
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1965.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Trap, J.P.: Danmark. København 1955.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Engestofte Gods
Region og kommune
Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Guldborgsund
Offentlig adgang
Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej
Ejer
Hans Peter Egeskov, Lise Egeskov og Mette Egeskov
Herregårdens størrelse
0 ha
Godsets størrelse
840 ha
Detaljeret størrelse
Ager 380 ha, eng 16 ha, skov 223 ha, mose 1 ha, park/have 10 ha, sø 202 ha, andet 8 ha, bortforpagtet 370 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning, boligudlejning og oplevelsesøkonomi
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Under Engestofte Gods hører også Søndergården og Kamperhavegård
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Maribo - Musse - Engestofte
Ejer
J.A. de Wichfeld
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
400000 (kr)
Ejendomsskyld skov
267300 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 100 køer, 60 kalve, 4 tyre, 28 heste. Der sælges ca. 120 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 3 elev(er), 3 karl(e), 7 pige(r), 12 daglejer(e), 20 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Under Stamhuset Engestofte hørte samlet: 17 tdr. htk. bøndergods, 681 tdr.l. skov (11.3 tdr. htk.), 716100 kr. i fideikommiskapital, 7600 kr. i bankaktier. Den samlede ejendomsskyld var 1046032 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Maribo - Musse - Engestofte
Ejer
Stamhusbesidder J. Wichfeldt
Herregårdens størrelse
43.96 htk
Skovskyld
5.27 htk
Mølleskyld
0.50 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
200.85 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
10.40 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Maribo - Musse - Engestofte
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
54.96 htk
Skovskyld
5.27 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
222.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 314. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
