Lungholm
Lungholm etableredes i 1639 med sammenlægning af Olstrupgaardes jorder og nedlæggelse af landsbyen Pugerup.
Lungholm har siden 1784 tilhørt efterkommere af slægten Lehn, fra 1821 under navnet Bertouch-Lehn.
I flere perioder i 1800-tallet var jorderne under Lungholm bortforpagtet til De danske Sukkerfabrikker
Ejerhistorie
Herregården Lungholm udspringer af Olstrupgaarde, der kendes tilbage fra 1434, hvor stedet var ejet af Henning von Hafn. Hvorvidt der var tale om en egentlig hovedgård eller blot en godssamling i området lader sig ikke afgøre. Omkring 1450 ejede adelsmanden Erik Pors Olstrupgaarde. Han kæmpede om stedets ejerskab med Oluf Gøye. I 1455 fik Oluf Gøye tilkendt halvdelen af Olstrupgaarde, mens den anden del efter Erik Pors' død blev tilkendt hans tre sønner Herman, Niels og Hans Pors.
Erik Pors' sønner solgte lidt efter lidt deres anparter af Olstrupgaarde til Eskil Gøye, der var søn af Oluf Gøye. Hans efterkommere ejede stedet i flere generationer, men i midten af 1500-tallet kom Olstrupgaarde - igennem ægteskab - til slægten Brahe. På dette tidspunkt var Olstrupgaarde delt i to bondegårde.
Da Axel Brahe i 1613 døde uden arvinger, bragte hans enke Elisabeth Rosensparre Olstrupgaarde ind i sit andet ægteskab med Palle Rosenkrantz. Det var Rosenkrantz' der etablerede den nuværende herregård og navngav den Lungholm - opkaldt efter hans tredje hustru, Lisbeth Lunge. I 1639 nedbrød han således de to bondegårde samt tre gårde i landsbyen Pugerup og sammen med omkringliggende strøgods lagde han jorderne under den nyoprettede herregård, der var opført på samme sted som de tidligere Olstrupgaarde.
I 1642 døde Rosenkrantz. Lisbeth Lunge bestyrede derefter gården på børnenes vegne og fortsatte sin afdøde mands arbejde med at udvide jordtilliggendet. Efter hendes død forblev Lungholm i slægtens eje i nogle generationer, hvorefter en periode med skiftende ejere prægede gårdens ejerhistorie.
Lungholm blev i 1723 købt af gehejmeråd, greve Christian Ditlev Reventlow, som var en af egnens store godsejere. I de følgende år lykkedes det for ham at erhverve flere godser på Lolland, og derfor kunne han i 1729 oprette grevskabet Christiansborg - det senere Christianssæde. Ved oprettelsen af grevskabet blev Lungholm en forpagtergård under grevskabet, indtil Lungholm i 1784 blev udskilt fra grevskabet og solgt.
Køberen af Lungholm i 1784 var baron Poul Abraham Lehn, der allerede ejede Højbygaard, Berritsgaard og Orebygaard på Lolland samt flere gårde på Fyn. Lehn forenede Lungholm med naboherregården Højbygaard, og af de to gårde samt avlsgården Raahave oprettede han i 1803 stamhuset Sønderkarle for sin datter Johanne Frederikke Lehn, gift med Frederik Wallmoden til Fuglsang. Et stamhus var et såkaldt majorat, der båndlagde godset således, at det hverken kunne sælges, pantsættes eller deles. Ved Johanne Lehns død i 1805 tilfaldt stamhuset hendes søsters søn Poul Godske von Bertouch, der var opvokset og boede på Søholt.
I 1819 blev stamhuset ophøjet til baroniet Sønderkarle, der ligeledes var et majorat. I forbindelse hermed blev Poul Godske von Bertouch ophøjet i friherrestanden (baron) med navnet Bertouch-Lehn. I 1821 giftede han sig med Henriette Margrethe Klauer, hvorefter parret bosatte sig på Lungholm, der således blev stamhusets hovedsæde og afløste Højbygaard som besiddelsens administrationscenter. Poul Godske Bertouch-Lehn døde imidlertid allerede i 1831, og efter en tragisk ulykke fem år senere, hvor både hans kone og datter døde, overtog sønnen baron Johan Julian Sophus Ernst Bertouch-Lehn baroniet som kun 10-årig.
I Julian Bertouch-Lehns tid påbegyndtes en større byggevirksomhed, og han gennemførte et stort dige- og inddæmningsprojekt efter stormfloden i 1872, hvilket forøgede baroniets jordtilliggende betragteligt. Han påbegyndte i 1853 salget af baroniets fæstegårde - hvilket skabte det økonomiske fundament for bl.a. inddæmningsprojektet og opførelsen af den nye hovedbygning. De store udgifter, der var forbundet med særlig inddæmningen medførte, at Sønderkarle i en overgang efter 1878 blev sat under administration, hvori baronen dog selv deltog.
Ved Julian Bertouch-Lehns død i 1905 tog sønnen baron Poul Abraham Bertouch-Lehn over, og sammen med sin hustru lod han gårdens hovedbygning udvide med to tilbygninger og et stort ankomsttårn på gårdssiden. I 1925 overgik baroniet til fri ejendom i forbindelse med lensafløsningsloven fra 1919. Højbygaard og Lungholm er forblevet i Bertouch-Lehn-slægtens eje og efter i en kort periode at have været skilt mellem to brødre er de to herregårde igen i fælleseje.
I 2021 er Lungholm ejet af baron Nicolas de Bertouch-Lehn.
Hovedbygning
I 1639 opførte ejeren Palle Rosenkrantz et nyt bygningsanlæg på det nyoprettede Lungholm. Hovedbygningen, der i dansk sammenhæng skilte sig mærkbart ud fra andre samtidige anlæg, blev anlagt med to skråtstillede sidefløje symmetrisk placeret omkring et mindre bygningsanlæg, der muligvis daterede sig tilbage til de ældre Olstrupgaarde. Mens den østlige fløj indrettedes til forpagterbolig rummede den vestlige økonomirum og værelser. Hvad det midterste anlæg rummede, er uvist, måske en herskabelig jagthytte til korte ophold. I midten af 1700-tallet blev det lille byggeri i anlæggets midte ombygget og et tårn blev nedrevet.
Efter Lungholm i 1821 blev ophøjet til baroniets hovedsæde indrettedes en herskabsbolig i østfløjen og i den lille midterfløj, mens forpagteren flyttede ind i vestfløjen. I 1853 igangsatte baron Johan Julian Sophus Ernst Bertouch-Lehn en omfattende byggevirksomhed på Lungholm. Han fandt den østlige sidefløj, der blev anvendt til herskabsbolig, for trang, og i årene mellem 1853 og 1856 fik han derfor opført en ny hovedfløj ved arkitekt L. A. Winstrup. De to sidefløje fra Palle Rosenkrantz' tid blev forkortet for at give plads til opførelsen af den nye hovedfløj ligesom de forsynedes med kviste mod gårdspladsen.
Den nuværende hovedbygning på Lungholm består endnu af flere fløje. Sidefløjene fra 1639 er opført i ét stokværk i en enkel stil med kamtakkede gavle og kvistgavle på midten. Sidefløjene nærmer sig hinanden mod nord, hvor den nyere hovedfløj ligger. Denne er opført i to stokværk i blank mur med dekorative vinduesblændinger. Derudover fremstår bygningen med kamtakkede gavle og tegltag. I mellem hovedbygningens tre fløje findes en stor, åben gårdsplads, som afgrænses mod syd af vandfyldte grave.
I 1906 blev hovedfløjen restaureret og udvidet. Mod gården fik hovedbygningen tilføjet et stort indgangstårn med spir mens der mod haven tilbyggedes to korte sidefløje ved arkitekt H. C. Glahn. Det store indgangstårn blev nedrevet i 1953. I 2007-2010 gennemgik Lungholm en større renovering og ombygning med henblik på udlejning, hvor den oprindelige indgang mod gården genetableredes.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
I 1922 nedbrændte resterne af Palle Rosenkrantzs symmetriske avlsgård, og der blev opført en ny i nogen afstand fra hovedbygningen. Arkitekten bag det nye anlæg var Axel Jørgensen. Den nuværende avlsgård er opført i gule og røde sten med pap-, eternit- og tegltag og ligger sydvest for hovedbygningen. Anlægget består af flere enkeltstående længer, der løber parallelt med den nærliggende landevej.
Ved restaureringen af hovedfløjen i 1906 fik baron Poul Abraham Bertouch-Lehn erstattet den gamle hestestald mod øst med en ny og større herskabsstald ved arkitekt H.C. Glahn. Frem til 1922 indgik den nye hestestald i avlsgårdensanlægget, der mod syd afgrænsedes af en stor lade og mod vest af en staldlænge.
Efter avlsgårdens brand i 1922 blev pladsen foran hovedbygningen udlagt til græs og afgrænset mod vejen af en mur, hvori rester af murværket fra Palle Rosenkrantzs lade indgår.
Herskabsstalden er symmetrisk og har mod gårdspladsen et fremtrukket frontparti og tårn. Bygningen ligger sydøst for hovedbygningen og adskilles fra denne af vandgraven.
Der er endnu bevaret en række af herregårdens drifts- og økonomibygninger.
Omkring Lungholm findes en række tjeneste- og funktionærboliger, opført omkring år 1900 efter tegninger af bl.a. arkitekt H.C. Glahn. Forlægget for fasanjægerboligen, opført 1907-08 øst for hovedbygningen, skulle være udført af baronessen. Vest for Lungholm findes en polakkaserne, opført 1911, og i dag indrettet til museum for den polske arbejdskraft.
Fredningsstatus 2021: Herskabsstalden er fredet. De øvrige avls-, drifts- og økonomibygninger er ikke fredede.
Kulturmiljø
Baron Johan Julian Sophus Ernst Bertouch-Lehn skabte omkring 1860 en stor park nord for hovedbygningen i landskabelig stil, hvori han plantede flere sjældne træsorter. Derudover plantede han også en gran- og en lindeallé på Lungholm.
I Lungholm skov, der omgiver herregården på alle sider, findes "Kandidatens Bænk". Denne bænk er opkaldt efter forfatteren H. F. Ewald, som havde nære forbindelser til Lungholm.
Litteratur
Bisgaard, Lars og Mogens Kragsig Jensen (red.): Danmarks Adels Aarbog 2012-2014. Odense 2015.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1965.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Trap, J.P.: Danmark. København 1955.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Lungholm Gods
Region og kommune
Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Lolland
Offentlig adgang
Offentlig adgang til dele af parken dagligt og hovedbygning udlejes. Er indrettet handicapvenligt
Ejer
Nicolas baron de Bertouch-Lehn
Herregårdens størrelse
371 ha
Godsets størrelse
1433 ha
Detaljeret størrelse
Godset: ager 906 ha, eng 206 ha, skov 220 ha, park/have 7 ha, andet 94 ha, bortforpagtet 906 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, boligudlejning, oplevelsesøkonomi, jagt/jagtudlejning og erhvervsudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Højbygaard, Christianssæde, Aalstrup
Bemærkninger om godset
Under Lungholm Gods hører hovedgårdene Lungholm (371 ha) og Højbygård (287 ha), Avlsgården Lyttesholm (13 ha) og Lungholm inddæmning (762 ha)
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021, lungholm.dk
Amt, herred og sogn
Maribo - Fuglse - Olstrup
Ejer
P.A. Bertouch-Lehn
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
30.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
306680 (kr)
Ejendomsskyld skov
367500 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 120 køer, 40 kalve, 4 tyre, 26 heste.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 7 elev(er), 2 karl(e), 4 pige(r), 10 daglejer(e), 22 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Under Baroniet Sønderkarle hørte samlet: 44 tdr. htk. bøndergods, 313 tdr. htk. arvefæstegods, 1050 tdr.l. skov (10.3 tdr. htk.), 1920000 kr. i fideikommiskapital, 22000 kr. i bankaktier. Den samlede ejendomsskyld var 1749528 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Maribo - Fuglse - Olstrup
Ejer
Baroniet Sønderkarle, lensbaron J.J.S.E. Bertouch-Lehn
Herregårdens størrelse
78.42 htk
Skovskyld
5.56 htk
Mølleskyld
1.25 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
346.11 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
18.38 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Maribo - Fuglse - Olstrup
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
71.40 htk
Skovskyld
3.17 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
378.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 323. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm