Orupgaard
Fra 1200-tallet til 1766 var Orupgaard ejet af Den danske Krone.
Under Edward Tesdorpfs ejerskab var Orupgaard et såkaldt mønsterlandbrug.
Tidligere statsminister Madsen Mygdal var forpagter på gården.
Ejerhistorie
Orupgaard har eksisteret siden 1200-tallet og opstod som flere andre herregårde ved sammenlægningen af flere landsbygårde. Indtil 1766 var Orupgaard ejet af Kronen, og fra 1500-tallet fungerede Orupgaard som avlsgård under Nykøbing Slot.
I 1766 solgte den danske konge sine godser på Falster ved en stor auktion. Salget ændrede kulturlandskabet i området markant, og det var i forbindelse med dette store salg af krongods, at Orupgaard blev genoprettet som komplet herregård. Det vil sige, at der under gården hørte over 200 tdr. hartkorn bøndergods, der placerede sig inden for en afstand af 15 km fra herregården.
Køberen af Orupgaard var den rige købmand Christian Hincheldey. Han udvidede jordtilliggendet gennem yderligere opkøb af gårde og påbegyndte gradvist udskiftningen af landsbyfællesskaberne, ligesom han opførte et teglværk ved gården. I 1809 solgte hans enke Laurentia Hofgaard Orupgaard til den engelske Charles de Selby, der ligesom Hincheldey var storkøbmand.
Som 40-årig trak Charles de Selby sig tilbage fra sin handelsvirksomhed og koncentrerede sig i stedet om livet som godsejer. Ved hans død i 1823 blev Orupgaard overtaget af sønnen Charles Borre Selby, som i 1840 solgte gården til den kun 22-årige borgmestersøn Edward Tesdorpf. På dette tidspunkt led Orupgaard som mange andre gårde under de vanskelige forhold for landbruget, og dette var ikke blevet bedre af, at Selby ikke havde interesseret sig for driften. Situationen på gården var således så dårlig, at den i samtiden generelt blev fremhævet som et eksempel på dårlig administration.
Orupgaards nye ejer stammede fra Hamborg, og som ung havde han lært at drive landbrug i Holsten, der på dette tidspunkt var førende på dette område. Selv om Tesdorpf erhvervede sig flere store godser, forblev Orupgaard hans hjem, og gården blev i hans tid kendt ud over hele landet for sin effektive drift især på mejeriområdet. Også bøndernes forhold blev forbedret markant under Tesdorpfs administration. I 1842 påbegyndte han en reform af bøndernes vilkår, hvilket betød en næsten fuldstændig afløsning af hoveriet, dvs. det arbejde som bønderne var forpligtet til at udføre som betaling for deres fæstegård.
Tesdorpf havde også stor betydning for lokalmiljøet nær Orupgaard, idet han spillede en stor rolle i oprettelsen af lokale sygekasser og brugsforeninger. Også på landsplan spillede han en stor rolle i det landøkonomiske foreningsliv, og i perioden 1860 til 1888 var han tilmed præsident i Det kongelige danske Landhusholdningsselskab.
Ved Edward Tesdorpfs død i 1889 blev Orupgaard overtaget af sønnen Edward Frederik Jakob Tesdorpf, hvis enke i 1939 solgte Orupgaard med gården Brændte Ege (senere ridesportscenter) til Knud Højgaard.
I 2021 er Orupgaard ejet af Thomas Højgaard.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
I 1718 nedbrændte den firlængede hovedbygning på Orupgaard. Først i 1770 lod ejeren Christian Hincheldey opføre en ny trefløjet hovedbygning af bindingsværk.
En ny og større hovedbygning blev opført i 1812-1814 af de Selby, men denne bygning blev kun stående indtil 1860-1862, hvor den blev afløst af et storslået nygotisk anlæg. Den nye hovedbygning bestod af en enkelt fløj i to og tre etager og var rigt udsmykket med tårne, kamtakkede gavle og karnapper.
I 1940 gennemgik Tesdorpfs gamle hovedbygning en total ombygning til en mere enkel og moderne stil ved arkitekt O. Gundelach-Pedersen. Hovedfløjen afsluttes af to tværstillede gavlpartier, mens der midt for fløjen er opført en gennemgående frontspids i to etager.
Efter en brand i 1954 blev hovedbygningen genopført i samme skikkelse som før.
Den nuværende hovedbygning fremstår med gråpudset facade og rødt tegltag.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Vest for hovedbygningen, adskilt af en vej, ligger et større avlsanlæg. De enkeltstående længer samler sig mod vest, nord og syd omkring en større gårdsplads og giver indtryk af et trelænget anlæg.
De ældste bygninger er opført omkring 1900, men anlægget er løbende blevet bevaret.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Til Orupgaard hører også en godsforvalterbolig fra 1906, som er opført efter tegninger af P. V. Jensen-Klint. Boligen, der er opført i røde mursten ligger umiddelbart nordvest for hovedbygningen.
Fredningsstatus 2021: Forvalterboligen er ikke fredet.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1965.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Trap, J.P.: Danmark. København 1955
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Orupgaard Gods
Region og kommune
Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Guldborgsund
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Thomas Højgaard
Herregårdens størrelse
580 ha
Godsets størrelse
1200 ha
Detaljeret størrelse
Godset: ager 800 ha, skov 374 ha, park/have 26 ha, bortforpagtet 700 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning, boligudlejning, oplevelsesøkonomi og erhvervsudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Orupgaard Gods består af sædegården Orupgård (580 ha), avlsgården Brændte Ege (245 ha), samt Orupgård Skove (374 ha) og diverse (26 ha)
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Maribo - Falsters Nørre - Idestrup
Ejer
E.J. Frederik Tesdorpf
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
58.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
950400 (kr)
Ejendomsskyld skov
581250 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 400 køer, 50 kalve, 16 tyre, 65 heste, 27 føl.
Folkehold
4 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 14 elev(er), 20 pige(r), 25 daglejer(e), 50 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Under Godset Orupgård hørte samlet: 29.6 tdr. htk. bøndergods, 1280 tdr.l. skov (47.4 tdr. htk.). Den samlede ejendomsskyld var 2386750 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Maribo - Falsters Nørre - Idestrup
Ejer
Pro. E. Tesdorpf
Herregårdens størrelse
136.87 htk
Skovskyld
41.63 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
39.26 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
515.27 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
27.64 htk
Bemærkninger om godset
ejeren driver også gårdene Kringelborg (Idestrup) og Bøttø Fang (Veggerløse) på hhav. 27-2-2-0 og 11-7-2-1.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Maribo - Falsters Sønder - Idestrup
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
30.27 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
546.95 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 7, s 961
