Østergaard (Salling)
Østergaard var den oprindelige højborg for slægten Krabbe.
Iver Krabbe blev under borgerkrigen Grevens Fejde (1534-1536) taget til fange af oprørske bønder.
Østergaard opførtes ca. 1500 som erstatning for borgen Nissum og er en af de få herregårdsbygninger, som er tilbage fra tiden før Reformationen.
Hovedbygningen er firefløjet og bygget i gotisk stil.
Ejerhistorie
Gården nævnes første gang i 1408, da dronning Margrethe I (1353-1412) var på en rejse i Jylland. Meget krongods var gået tabt under urolighederne i forbindelse med valget af hendes søn som dansk konge, og dronning Margrethe I ønskede at inddrage det tabte gods. En af de herremænd, der havde opført sig uanstændigt under urolighederne var Niels Mikkelsen Krabbe, som måtte stå skoleret over for dronningen. Efter forhøret måtte Niels Krabbe afstå noget gods til Kronen, hvorefter han vendte hjem til sin lille borg i Salling, kaldet Nissum.
Niels Krabbe var næppe den første af slægten Krabbe på gården, som også herefter nedarvedes i slægtens eje indtil midten af 1600-tallet. Niels Krabbes barnebarn, Glob (Lucas) Krabbe, fik overdraget godset i 1483. Hurtigt derefter gik han i gang med at nedrive det gamle Nissum og opføre det nuværende Østergaard - et af de ældste bevarede herregårdsbyggerier i Danmark.
Østergaard overlevede Grevens Fejde, selvom borgerkrigen huserede slemt i området. Fejden var et opgør mellem borgere og bønder på den ene side og adelen på den anden. Opgøret blev vundet af den militære og økonomiske overklasse, men konflikten blev kompliceret af, at begge parter havde allierede uden for kongeriget.
Lucas Krabbes søn, Iver Krabbe, blev taget til fange 1534 af de oprørske bønder i slaget ved Svendstrup, men han blev sat fri igen ved Aalborgs indtagelse i december samme år.
Da Lucas Krabbe døde i 1543, blev Iver Krabbe ny ejer af Østergaard. Han var en ivrig fortaler for den protestantiske tro, som den nye konge, Christian III (1503-1559), havde indført i Danmark med Reformationen i 1536. Han var derfor anset af både kongen og rigsrådet, og han fik frem til sin død i 1561 byttet sig til betydningsfulde len, som Kronen hidtil havde ejet. Desuden blev Østergaard tildelt birkeretten over det tilhørende gods. Det betød, at godset blev en selvstændig retskreds, hvor godsejeren kunne udnævne dommerne og dermed indirekte få indflydelse på kendelserne. Østergaard beholdt birkerettighederne frem til 1688.
Frem til 1660 var Østergaard i slægtens besiddelse. Den sidste af Krabbernes efterkommere var Christian Lindenov. Under Karl Gustav-krigene (1657-1660) blev den gamle slægtsgård og godsets jorder og bondegårde så stærkt medtagne, at Christian Lindenov måtte sælge godset til Erik Olufsen Torm. Dermed flyttede der en borgerlig slægt ind på Østergaard. Frem til Enevældens indførelse var det ikke tilladt for borgerlige slægter at eje adelige godser. Det nye tiltag var et led i enevældens ønske om at styrke kongemagten ved at etablere en loyal dansk adel, der ikke blot havde rødder tilbage i gamle magtfulde slægter.
I 1700-tallet havde gården skiftende ejere. Da Anders Qvistgaard blev eneejer i 1786 ved at købe sin bror ud, påbegyndte han udskiftningen af det meste af godset. Frem til slutningen af 1770'erne havde landsbyfællesskaberne dyrket jorden i fællesskab. Med udskiftningen af landsbyjorden blev hver enkelt bondes jord samlet, og hans gård blev flyttet fra landsbyen og ud til den nye jord.
Thomas Thomsen overtog gården efter Anders Qvistgaard. I 1804 solgte han Østergaard til tre spekulanter, som straks gik i gang med at frasælge fæstegårdene til selveje og udstykke selve hovedgården i parceller. Hovedparcellen med Østergaard blev solgt tilbage til Thomas Thomsen, som beholdt den til 1823.
Østergaard havde herefter igen mange skiftende ejere, men den solide hovedbygning fra 1500-tallet overlevede årene. I 1990-erne var bygningerne dog i så ringe forfatning, at staten måtte overtage Østergaard for at redde den fredede bygning fra nedrivning. Staten gennemførte en gennemgribende restaurering, og herregården drives i dag under Skov- og Naturstyrelsen med bidrag fra Støtteforeningen for Middelalderborgen Østergaard.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Østergaard, som den står i dag, blev opført i sengotisk byggestil i slutningen af 1400-tallet og frem til 1550 af Glob (Lucas) Krabbe og Iver Krabbe. Gården er opført i to etager med kælder under det meste af bygningen og består af fire fløje, som omslutter en lille gårdsplads.
Først opførtes vestfløjen, sandsynligvis i 1516 ifølge en nu forsvundet indskrift. Siden fulgte i midten af 1530'erne sydfløjen. Endelig blev nord- og østfløjene bygget omkring ca. 1550.
Bygningen er forholdvis lidt berørt af senere ombygninger og står i dag som en af de få repræsentanter for herregårdsbygninger fra før Reformationen.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
I begyndelsen af 1800-tallet lå der et mejeri på gården.
De oprindelige ladegårdsbygninger brændte i 1876 og nogle nye blev genopført.
I 1958 måtte også avlsbygningerne genopføres og moderniseres efter en brand.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Thomsen, Turi m.fl. (red.): Østergaard 500 år - fra forfald til bevaring. Skive 2016
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Østergård
Region og kommune
Midtjylland - Skive
Offentlig adgang
Kan ses fra vej
Ejer
Staten - Slots- og Kulturstyrelsen
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Ingen oplysninger
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Kaldes også Salling Østergård. Hovedgårdsjorden er frasolgt, ejes af Tommy Hensberg, og omfatter 338.40ha
Kilder
Upubliceret
Amt, herred og sogn
Viborg - Salling Nørre - Åsted
Ejer
Axel Lemming Froberg
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
15.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
240000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 130 køer, 70 kalve, 6 tyre, 20 heste, 8 føl. Der sælges ca. 180 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 ladefoged, 1 fodermester(e), 5 karl(e), 5 pige(r), 10 daglejer(e), 10 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Viborg - Salling Nørre - Åsted
Ejer
Pro. Pet.Chr. Hansen
Herregårdens størrelse
43.02 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
5.05 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
3.20 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Viborg - Harre - Åsted
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
39.51 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
53.17 htk
Fæstegods
233.85 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 760
