Lerkenfeld
Lerkenfeld var oprindeligt dannet af tre gårde, Bonderup, Kokholm og Overgaard, som findes omtalt i midten af det 15. århundrede.
Lerkenfeld fik sit nuværende navn i 1681, hvor Peder Lerche ved kongelig bevilling ændrede navnet.
Den nuværende hovedbygning blev opført af Jørgen Lykke i midten af det 16. århundrede. Bygmesteren var angiveligt Matheus Rubensaadt fra Nederlandene.
Hovedbygningen består af tre sammenbyggede fløje. Hovedfløjen vender mod syd ned mod den store have.
Ejerhistorie
I 1554 overgik gårdene Bonderup, Kokholm og Overgaard ved mageskifte fra Niels Lange til Mariager Kloster, der efter Reformationen var kommet i Kronens eje. Et mageskifte er en byttehandel af ejendomme, hvor den ene part typisk betaler en sum for værdiforskellen. Året efter blev de to gårde videregivet til rigsråd Jørgen Lykke.
Det var under Jørgens Lykkes ejerskab fra 1555 til 1583, at gårdene blev lagt sammen til en herregård og fik navnet Bonderupgaard. Lykke ejede flere godser i Jylland, hvor han fra 1563 også var proviantmester, hvilket betød, at han holdt opsyn med landsdelen. Jørgen Lykke opførte en ny bygning, som fortsat udgør herregårdens hovedbygning i dag.
Gården nedarvedes i slægten Lykke og derefter slægten Daa's ejerskab indtil 1677, hvor landsdommer Peder Lerche overtog den. I 1681 fik han ved kongelig bevilling ændret gårdens navn til Lerkenfeld opkaldt efter hans egen slægt. Han formåede at få øget gårdens areal betydeligt, og kunne i 1695 få gården ophøjet til stamhus. Det betød, at arveretten nu var båndlagt, så godset hverken måtte deles, bortsælges eller pantsættes.
Peder Lerches fætter, Vincents Lerche, overtog stamhuset i 1699. Hans søn, grev Christian Lerche, fik ejerskabet over gården i 1735. Christian Lerche havde via arv og handler en del gårde i Jylland. Alle disse solgte han for at samle sit gods på Sjælland til stamhuset Lerchenborg ved Kalundborg.
Han fik derfor kongelig tilladelse til at ophæve stamhuset Lerkenfeld og oprette en fideikommis-kapital. Det var en slags fond, som herefter skulle understøtte arvingerne.
Herregården blev solgt og var indstil sidst i 1700-tallet i familien Lüttichau's eje. I 1793 var det da tre brødre, Mikkel, Jens og Peder Kjeldsen, som slog sig sammen og købte herregården. De var sønner af en selvejerbonde og havde arbejdet sig frem til at blive herregårdsejer.
Den ene bror forlod kompagniskabet få år senere, mens de to andre brødre fortsatte med at drive gården i fællesskab. I 1820 købte Jens Kjeldsens enke halvparten fra sin svoger og blev eneejer, hvorefter hun kun videregive herregården til sin søn. Igennem specielt sidste halvdel af 1800-tallet bortsolgte de bl.a. fæstegodset, den daværende Lerkenfeld Møllegaard samt i 1933 et stort areal, som blev brugt til opførelsen af to statshusmandsbrug.
Lige siden har Lerkenfeld været i slægten Kjeldsens eje, der i 2024 ejes af Mathias Mikkel Johansen, og som driver skov- og landbrug på gården.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Hovedfløjen fra 1500-tallet er opført i to etagers egebindingsværk med højstolper, som nu er skalmuret med munkesten. Den har en hvælvet tøndeformet kælder, to mindre udbygninger mod syd og er hvidpudset lige som resten af bygningen.
De to sidefløje er i to etager og tækket med tegl. Nord for den østlige sidefløj ligger en grundmuret bygning, som, i hvert fald tidligere, har været brugt til bl.a. garage og hønsehus. Jørgen Lykke opførte også ved nordsidens østende et rundt trappetårn, som nu har et kegleformet spir.
Vinduer og døre i hele bygningen har fladrundbuede stik. I hovedfløjen er der opført en kamin med rokokoindfatning med initiatler for den tidligere ejer W.C. Von Lüttichau og hans hustru.
Jørgen Lykkes oprindelige hovedbygning var en helt lukket borggård. Valdemar Daa nedrev dele af den nordlige fløj under sit ejerskab mellem 1641-1677.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
De nuværende avlsbygninger er opført i 1933 efter en stor brand, som tog de gamle bygninger med sig. De består nu af tre sammenbyggede længer opført af grundmur. Ved den nordlige længe er der en indkørselsport til gården.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Lerkenfeld ligger ret lavt i engdraget lige nord for Lerkenfeld Å på et firkantet middelalderligt voldsted omgivet af vandfyldte grave.
Terrænet omkring gården er ganske kuperet, mens der findes en smule skov, som hovedsageligt består af nåletræer.
Fredningsstatus 2021: Voldgravene er fredet.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Lerkenfeldt
Region og kommune
Nordjylland - Vesthimmerlands
Offentlig adgang
Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej
Ejer
Mathias Mikkel Johansen
Herregårdens størrelse
603 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 462 ha, eng 56 ha, skov 75 ha, andet 10 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning, boligudlejning og oplevelsesøkonomi
Historiske forbindelser til andre herregårde
Hessel (Nordjylland), Mullerup
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2024
Amt, herred og sogn
Viborg - Rinds - Vesterbølle
Ejer
Hilmar Kjeldsen
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
20.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
97200 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 36 køer, 68 kalve, 2 tyre, 25 fedekreaturer, 13 heste, 8 føl, 60 får, 3 trækstude. Der sælges ca. 40 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 forkarl, 2 røgter(e), 2 elev(er), 5 karl(e), 1 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Viborg - Rinds - Vesterbølle
Ejer
Landvæsenskommisær Math. Kjeldsen
Herregårdens størrelse
29.22 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
10.62 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
24.47 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
16.21 htk
Bemærkninger om godset
Er med den underliggende mølle.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Viborg - Rinds - Vesterbølle
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
24.82 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
10.63 htk
Tiende
31.00 htk
Fæstegods
182.63 htk
Bemærkninger om godset
Tidligere/senere navn: Bonderup
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 682
