Brattingsborg

Ejerhistorie

Brattingsborgs historie kan spores tilbage til 1216, hvor gården kaldtes Søllemarksgaard. Den var da blandt Kronens besiddelser, idet Valdemar Sejr (1170-1241) skænkede Tunø til Aarhus domkirke i et brev, som blev udstedt fra kongsgården på Samsø.

Samsø var et af de centrale knudepunkter i Danmark, da sejlads var den mest bekvemme måde at rejse mellem rigets provinser. Søllemarksgaard og Samsø var således værdifuld som besiddelse, hvilket bl.a. kom til udtryk ved, at gården under svage konger var et efterstræbt pant blandt stormændene. Pantet kom bl.a. til Aarhus bispestol, indtil Margrethe I (1353-1412) bragte det tilbage til Kronen. Endvidere skyldtes gårdens værdi, at al jorden var i kongens eje, hvilket betød, at beboerne kun besad deres huse eller gårde og måtte dermed fæste (leje) markerne af kongen.

Anden Karl Gustav-krig sluttede i 1660 med freden i København, hvilket bl.a. medførte, at Danmark fik Bornholm tilbage mod, at Sverige fik overdraget en række adelige herregårde i Skåne som erstatning. Blandt de herremænd, der afstod deres ejendomme i denne sammenhæng, var den danske rigshofmester Joachim Gersdorff. Som kompensation for sine skånske ejendomme fik han overdraget Samsø og Søllemarksgaard af den danske krone.

Da Joachim Gersdorff døde kort efter freden blev det hans arvinger, som tilendebragte handelen. I 1661 fik de således tilskødet Samsø med tilliggende øer. Blandt disse arvinger blev Joachim Gersdorffs datter, Magdalene Sybille Gersdorff, eneejer. Hun bragte gården til sin mand, Jørgen Bielke, som i 1674 solgte den til Peder Schumacher Griffenfeld.

Peder Schumacher Griffenfelds var i 1663 kommet i tjeneste hos Frederik III (1609-1570) som bibliotekar og arkivar. Han avancerede imidlertid hurtigt, hvilket i 1673 kulminerede med, at han både blev udnævnt til rigskansler og ridder af Elefantordenen. I forhold til hans virke på Samsø vides ikke meget.

Det var dog ham, som omdøbte Søllemarksgaard til Brattingsborg, ligesom han planlagde at opføre en ny hovedbygning. Dette blev imidlertid aldrig realiseret, da han i 1676 blev dømt for landsforræderi. Brattingsborg, sammen med alt hans andet gods, hjemfaldt til Kronen.

Den 1. juli 1676 skænkede Christian V (1646-1699) Samsø til sin elskerinde, Sophie Amalie Moth, som var moder til fem af hans børn. Endvidere blev hun den 31. december 1677 udnævnt til grevinde af det nyoprettede grevskab Samsøe.

Da Sophie Amalie Moths ældste søn, Christian Gyldenløve, døde ung, blev det hendes barnebarn, Christian Danneskiold-Samsøe, som overtog grevskabet efter hendes død i 1719. Han var embedsmand i flådens styrelse, men er særligt kendt for sin store og imponerende bogsamling.

Christian lensgreve Danneskiold-Samsøe døde i 1728, hvorefter hans søn, Frederik Christian Danneskiold-Samsøe, overtog Brattingsborg. Han var kun fem år på daværende tidspunkt, hvilket betød, at han var under formynderskab de første år. Administreringen af Brattingsborg var overladt til hans onkel, Frederik Danneskiold-Samsøe, hvilket imidlertid ikke var nogen succes. Da Frederik Christian Danneskiold-Samsøe blev myndig, var han således i så store økonomiske vanskeligheder, at han næsten var ruineret. Det lykkedes ham dog med tiden at få grevskabet bragt nogenlunde på fode igen.

Frederik Christian Danneskiold-Samsøe døde i 1778, hvorefter hans søn, Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe, overtog Brattingsborg. Modsat sine forgængere opholdt han sig ofte på gården og var en populær mand på øen. Dette skyldtes bl.a. hans interesse for bondestandens frigørelse og landboreformernes gennemførelse. Han døde i 1823, hvorefter grevskabet overgik til hans søn, Frederik Christian lensgreve Danneskiold-Samsøe.

Frederik Christian lensgreve Danneskiold-Samsøe besøgte ikke Samsø særlig ofte, hvilket betød, at Brattingsborgs godsforvalter, Wilhelm August Kruse, i disse år havde hovedindflydelse på grevskabets styrelse. Frederik Christian Danneskiold-Samsøes forblev ugift hele sit liv, og grevskabet overgik således efter hans død i 1869 til broderen Christian Conrad Sophus lensgreve Danneskiold-Samsøe.

Ligesom sin broder havde Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe ikke den store tilknytning til Brattingsborg. Gården blev drevet af forpagtere og havde sjældent besøg af greven. Dog foretog han i maj 1870 en rejse til Samsø, hvilket var første gang i 25 år, at grevskabets besidder havde besøgt øen. Han blev på denne rejse ledsaget af sin søn, Christian Frederik Danneskiold-Samsøe, og det blev da bestemt, at denne for fremtiden skulle tage bolig på Samsø og overtage forpagtningen af Brattingsborg.

Christian Frederik Danneskiold-Samsøe havde store planer om ændringer i hovedgårdens drift og omfang. Han oprettede således to nye avlsgårde, Hjalmarsgaard og Vestborggaard, ligesom han forbedrede besætningen og opdelte godsets arealer på en mere hensigtsmæssig måde. Han overtog grevskabet i 1886, som han besad frem til sin død i 1914, hvor det blev overtaget af hans søn, Aage Conrad Danneskiold-Samsøe.

Under Aage Conrad Danneskiold-Samsøes ejerskab overgik grevskabet i 1921 til fri ejendom i henhold til lensafløsningsloven 1919. Grevskabet Samsøe blev nedlagt og måtte i den forbindelse afgive en afgift til staten. Godset fik herefter navnet Brattingsborg Gods. Aage Conrad Danneskiold-Samsøe døde i 1945 og blev fulgt af sin datter, Elisabeth komtesse Danneskiold-Samsøe.

Brattingsborg er i 2021 ejet af Anders Danneskiold Lassen og drives som en moderne landbrugsvirksomhed med fokus på markbrug, svineproduktion, skovdrift, jagt og boligudlejning.