Lyngsbækgaard
Lyngsbækgaards hovedbygning blev påbegyndt i 1784 og blev opført i klassicistisk stil. Anlægget består af to trefløjede anlæg - hovedbygning og ladegård - der åbner sig mod hinanden.
Otto Mønsted - grundlæggeren af Danmarks første margarinefabrik - blev født på Lyngsbækgaard.
Ejerhistorie
Lyngsbækgaard var oprindeligt én af flere gårde i landsbyen Lyngsbæk. Med tiden voksede denne gård sig imidlertid så meget større end byens øvrige gårde, at den overtog disse og deres jorde.
Lyngsbækgaard blev første gang omtalt i 1479, og godt 100 år senere gav Christian IV (1577-1648) i 1578 tilladelse til, at birkefogeden i Hassens Birk, dvs. retskreds overtog Lyngsbækgaard og lod den blive ladegård i birket. Birkefogeden Kjøn Quitzow, der stammede fra Tyskland, opnåede i løbet af de næste godt 20 år tilladelse til at udvide gårdens jordtilliggende.
Ved Quitzows død i 1597 købte Kronen gården tilbage fra arvingerne og lagde den under Kalø gods. I 1661 overdrog Frederik III (1609-1670) Kalø - og dermed også Lyngsbækgaard - til sin uægte søn, Ulrik Frederik Gyldenløve.
Ulrik Frederik Gyldenløve, der en overgang var gift med Marie Grubbe til Tjele, blev i 1664 udnævnt til statholder i Norge, hvilket muligvis var en medvirkende årsag til, at han i 1670 atter mageskiftede Kalø og den tilhørende Lyngsbækgaard med Kronen.
Mens Kalø i 1690 blev solgt til adelsmanden Conrad Reventlow, Frederik IV's (1671-1730) kansler og far til dronning Anna Sophie, fandt Lyngsbækgaard en mere jævn køber. I 1691 blev Lyngsbækgaard således solgt til Rasmus Andersen fra Ebeltoft, der i 1699 solgte gården til Hans Jacobsen.
Hans Jacobsen var i 1670 blevet udnævnt til kgl. ridefoged på Mols, og han blev i løbet af 1680'erne byfoged i Ebeltoft. Få år før han erhvervede Lyngsbækgaard, havde han i 1693 købt den nærliggende herregård Rolsøgaard.
Hans Jacobsens to sønner - først Hans og senere Jacob Hanson - arvede i hurtig rækkefølge Lyngsbækgaard efter forældrenes død i 1714.
Jacob Hansons søn, Iver Hanson, der overtog gården omkring 1740, giftede sig med en velhavende enke, som bragte en del gods ind i ægteskabet. Iver Hanson opnåede at blive kancelliråd og markerede sig i samtiden som en god landmand, der færdedes hjemmevant blandt egnens godsejere og rangspersoner.
Iver Hansons søn, Jacob Hanson, der arvede gården i 1770, var ansvarlig for opførelsen af det stadigt eksisterende herregårdsanlæg. Han formåede at udnytte de gode vilkår for landbruget til at stabilisere og udvide Lyngsbækgaard, og under hans ejerskab nåede gården sin hidtil største udstrækning. Landbrugskrisen i begyndelsen af 1800-tallet ramte imidlertid Lyngsbækgaard hårdt. Jacob Hansons søn, Iver Jacob Hanson, gik fallit i 1818 og døde under tragiske omstændigheder i 1821, hvorefter gården blev solgt.
Der fulgte en kort periode med skiftende ejere, men i 1835 blev gården købt af Niels Secher Mønsted. Niels Secher Mønsted var far til Otto Mønsted, der grundlagde Danmarks første margarinefabrik.
Mønsted familien ejede gården frem til 1918, og i 1920 erhvervede lensbaronesse Sofie Gyldenkrone, der var enke efter lensbaron Ove Gyldenkrone til Vilhelmsborg, Lyngsbækgaard. Lensbaronessen lod hovedbygningen restaurere i 1921, og ved hendes død i 1942 arvede hendes døtre, Regitze Skeel og baronesse Anne Edel Gyldenkrone, gården. Regitze Skeel, hvis mand Otto Skeel drev Lyngsbækgaard, solgte herregården i 1975.
Lyngsbækgaard ejes i 2021 af William O. Berntsens Fond, der har til formål at støtte dansk land- og skovbrug.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Jacob Hansens anlæg blev påbegyndt i 1784, hvor den grundmurede hovedbygning blev opført. Der er tale om et helstøbt nyklassicistisk anlæg, hvor hovedfløjen, der er opført i to stokværk over kældersoklen, flankeres af to lavere, næsten fritliggende, sidefløje.
Hovedbygningen er 13 fag lang, og anlæggets symmetri understreges af hovedfløjens frontonkronede midtrisalit.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Avlsanlægget, der blev opført 1776 - ligeledes af Jacob Hansen - er mere beskedent opført i bindingsværk og tækket med strå. Det trelængede anlæg domineres af den høje og brede ladebygning, der flankeres af to lavere sidebygninger.
Anlægget tilskrives arkitekten Anders Kruse og dannede skole for en række herregårdsanlæg på Djursland.
Fredningsstatus 2021: Avlsgården er fredet.
Litteratur
Bülow, E. Danmarks Større Gaarde. 1961-1967.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Lyngsbækgård Hovedgaard
Region og kommune
Midtjylland - Syddjurs
Offentlig adgang
Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej og omgivende naturområder
Ejer
William O. Berntsens Fond
Herregårdens størrelse
192 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 51 ha, eng 3 ha, skov 138 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning, boligudlejning og erhvervsudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Randers - Mols - Dråby
Ejer
H.P. Mønsted
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
18.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
103400 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet til et familiemedlem. Besætningen består af: 35 køer, 25 kalve, 2 tyre, 12 heste, 4 føl, 100 får.
Folkehold
Ingen oplysninger.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Randers - Mols - Dråby
Ejer
Pro. Niels Mønsted
Herregårdens størrelse
19.51 htk
Skovskyld
0.27 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
4.21 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Randers - Mols - Dråby
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
15.80 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
11.69 htk
Tiende
29.13 htk
Fæstegods
219.04 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 334
