Bækmark
I en kortere periode i 1500-tallet har Bækmark været krongods.
Flere gange i sin ejerhistorie har Bækmark været solgt på auktion.
Den nuværende hovedbygning er opført i 1672.
Til Bækmark hører en stor, parklignende have.
Ejerhistorie
Før Reformationen tilhørte herregården Bækmark Ribe Bispestol, hvor gården blev forlenet bort til forskellige adelsmænd. Ligesom andet bispegods blev Bækmark inddraget under kronen ved Reformationen i 1536. Bækmark fortsatte herefter som len, men det var nu kongen og ikke bispen, som var lensherre. Mange af lensmændene på Bækmark var fra slægten Juel, og under Christen Juels tid som lensmand var der stor vækst i bøndergodset. I 1574 ophørte lensforholdet med kronen, da Christen Juel byttede andre ejendomme og blev ejer af Bækmark med tilhørende gods.
I Christen Juels tid som ejer af Bækmark blev der samlet så stor en godsmængde, at hoveriet for alvor kunne udnyttes. Hoveriet var det arbejde, som bønderne skulle udføre som betaling for brug af fæstegården. Også hovedgårdens drift blev øget i denne periode. Da Christen Juel døde i 1585 overtog enken Anne Lunge gården, som hun ved nyt ægteskab bragte til Thomes Maltesen Sehested, der blev efterfulgt som ejer af Bækmark af deres søn, Christen Thomesen Sehested.
Christen Thomesen Sehested var en af Danmarks mest betydningsfulde mænd, idet han først var rigets kansler og senere kongens kansler. Bækmark overdrog Christen Thomesen Sehested til en slægtning, hvorefter gården ved arv kom til Claus Maltesen Sehesteds børn, bl.a. Niels Sehested, der blev slægtens sidste ejer af Bækmark. Niels Sehested døde i 1627, hvorefter hans enke, Birgitte Akselsdatter Brahe, i 1630 giftede sig med den tyske krigsherre Johan Caspar von Reibnitz.
Johan Caspar von Reibnitz er blevet husket som en barsk herre, som uretfærdigt plagede bønderne. Sikkert er det, at bønderne gik til landstinget med en klage over ham, dog uden at få noget ud af dette. Johan Caspar von Reibnitz blev derimod optaget i den danske adelsstand i 1634 og døde året efter. Birgitte Akselsdatter Brahe overlevede sin mand i mange år, og hun døde først i 1653, hvorefter hendes arvinger solgte Bækmark til Niels Hansen Kaas.
I Niels Hansen Kaas' tid som ejer af Bækmark var de generelle vilkår for landbruget dårlige. Dette påvirkede også Niels Hansen Kaas, der i 1682 solgte Bækmark til oberst Morten Barthold. Efter Morten Bartholds død i 1693 fulgte en periode med tre kvindelige ejere af Bækmark. Først enken efter Morten Barthold, Kathrine von Andersen, dernæst hendes søster Dorothea von Andersen og til sidst Magdalene Ranch.
I 1704 solgte Magdalene Ranch Bækmark til den rige Christen Linde, som i forvejen ejede flere herregårde. Han blev efterfulgt af sin søn Christian, der blev adlet under navnet de Linde, som igen overlod Bækmark til sin søn, Christen de Linde, der ejede meget store mængder gods. Dog solgte han i 1754 Bækmark samt Holmgård og Krogsgård på auktion til forvalteren Peter Dinesen. Bare fire år efter sin overtagelse af Bækmark solgte Peter Dinesen gården på auktion, men denne gang uden tilhørende fæstegårde. Køberen var Simon Andrup, der ved samme auktion købte en del fæstegårde, som blev lagt under herregården. I de følgende år forøgede Simon Andrup bøndergodset betragteligt, hvorefter han i 1766 solgte Bækmark til Anders Stigaard.
Indtil 1824 oplevede Bækmark hyppige ejerskift, hvorefter slægten Tranberg kom i besiddelse af gården. Slægtens første ejer af Bækmark var J. Tranberg, der købte gården som pensioneret byfoged i Holstebro. J. Tranberg blev efterfulgt af sin søn, Andreas Grøn Tranberg, og af dennes søn, Ernst Andreas Nikolaj Tranberg, efter hvis død enken Mathilde Jensen solgte gården til ejendomshandlerne Th. Sørensen og Iver Lundsgaard. Disse to ejendomshandlere solgte i 1939 størstedelen af jorden videre til Statens Jordlovsudsalg, hvorefter de i 1940 udstykkede jorden i to gårdmandsbrug og tolv husmandsbrug. Hovedbygningen samt 26 tdr. land blev tildelt Gustav Berg Nicolajsen.
Bækmark ejes i 2021 af Svend Erik Rosengaard, der driver skov- og landbrug på gården.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
I Simon Andrups tid som ejer af Bækmark nedrev han en del af den trefløjede borggård, der var blevet forfalden og overflødig, hvorefter den resterende del af borggården blev restaureret.
Den nuværende hovedbygning i en fløj er opført i 1672 i barokstil. Hovedbygningen fremstår hvidpudset på en sort sokkel med valmtag med vingetegl. Senere er der tilføjet en karnap på havesiden og en rokokoportal af træ rundt om hoveddøren. Hovedbygningen placerer sig øst for avlsbygningerne og er omgivet af haven på flere sider.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.
Andre bygninger
I begyndelsen af 1800-tallet brændte ladebygningerne, hvorefter de blev genopført. Senere blæste disse nye bygninger dog ned under en voldsom storm. De nuværende avlsbygninger på Bækmark placerer sig hovedsagligt vest for hovedbygningen. Opførelsen af de mange og store avlsbygninger er ikke præget af symmetri.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er udpegede som bevaringsværdige med middel bevaringsværdi.
Litteratur
Hassøe, Arthur G.: Danske Slotte og Herregårde. Ny Samling. København 1944-1946
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Bækmark
Region og kommune
Midtjylland - Lemvig
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Svend Erik Rosengaard
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Upubliceret
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Skodborg - Flynder
Ejer
A. Tranberg
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
3.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
80000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 30 køer, 56 kalve, 4 tyre, 50 fedekreaturer, 10 heste, 10 føl, 25 får. Der sælges ca. 60 svin om året.
Folkehold
3 fodermester(e), 1 forkarl, 1 elev(er), 5 karl(e), 4 pige(r), 1 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Skodborg - Flynder
Ejer
Pro. Andr. Tranberg (til Lønborggård)
Herregårdens størrelse
15.01 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.27 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ejeren ejer også Lønborggård.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Skodborg - Flynder
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
34.79 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.27 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
59.92 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,2 s 844
