Kattrup
Kattrup var midt i 1600-tallet ejet af generaltoldforvalteren og rentemesteren Henrik Müller. Han styrede statens finanser med stor dygtighed, men endte med at blive dømt for bedrageri for 260.000 rdl.
Efter Anden Verdenskrig blev Kattrup købt af skibsreder A.P. Møller
Ejerhistorie
Kattrup kendes fra middelalderen som en landsby af beskedent omfang et stykke sydøst for Kalundborg. Som i mange andre landsbyer på denne tid fandtes i landsbyen en større hovedgård med samme navn.
I 1339 kom Kattrup til Sorø Kloster fra Dronning Margrethe I (1376-1412), og i 1444 mageskiftede, dvs. byttede, klosteret gården Kattrup med Roskilde Bispestol. Gården lå under bispestolen i næsten hundrede år, men som al andet bispegods blev Kattrup efter Reformationen i 1536 overtaget af Kronen. Kronen mageskiftede dog Kattrup igen allerede i 1561 til Laurits Iversen Serlin, i hvis slægt gården herefter var de næste mange år.
Sidst i 1500-tallet kom Kattrup til Rasmus Skade gennem dennes ægteskab med den forrige ejers datter Kirsten. I 1602 døde Rasmus Skade og Kattrup blev derefter arvet af sønnen Christoffer Skade, som døde i 1654. Året efter blev Kattrup købt af Axel Juul til Volstrup. Axel Juul tilhørte højadelen, men han spillede dog ikke nogen fremtrædende rolle.
I 1664 blev Kattrup købt af rentemesteren Henrik Müller, som var en af Danmarks førende finans- og forretningsmænd i 1600-tallet. Han blev født i Itzehoe i Holsten, og han gjorde karriere i Tyske Kancelli. I 1632 blev han kammerskriver, hvilket betød, at han skulle bestyre finanserne i kongens kammer. I 1641 blev han tolder, og han startede en privat handelsforretning. Under Torstenssonkrigen mod Sverige 1643-1645 udnyttede han denne dobbelte stilling som både tolder og privat handelsmand til at gøre gode forretninger. Senere blev han udnævnt til generaltoldforvalter for hele Danmark.
Henrik Müller var en dygtig forretningsmand og havde gode forbindelser til rigshofmesteren Corfitz Ulfeldt, der var gift med kongens datter Leonora Christine. Corfitz Ulfeldt faldt dog i 1651 efter anklager om bedrageri, hvorefter anklagerne smittede af på Henrik Müller, som også blev fængslet pga. hans bedrageri. Henrik Müller blev dog løsladt igen, da han var uundværlig i arbejdet med at holde styr på statsfinanserne grundet sin dygtighed, og de stillinger han havde haft.
Herefter gik Henrik Müller over til at låne penge til staten og under Karl Gustav-krigene mod Sverige 1657-1660, hvorved han blev en af den danske stats største kreditorer. Denne gæld fik han af staten udbetalt ved at få overdraget skødet til en række herregårde og opnåede at blive en af landets største godsejere. Henrik Müller faldt dog atter i unåde og måtte igennem nye anklager om bedrageri inden han døde relativt fattig i 1692.
I 1680'erne overtog sønnen Christian Müller herregården, som han i 1689 lod gå videre til sin bror Frantz Müller. På denne tid havde Kattrup en hovedgårdstakst på 47 tønder hartkorn - en gennemsnitlig herregård. I 1705 døde Frantz Müller og Christian Paludan købte herefter Kattrup på auktion. Senere blev Kattrup købt først af Bolle Luxdorph Rose og i 1718 af Hans Philip Bochenhoffer. Han kom dog i gæld til Mette Marie Juul på Kragerupgaard, og hun endte med at overtage Kattrup. I 1742 overgav hun Kattrup til sin svigersøn major Anton Günther Ellbrecht.
Han havde gjort karriere i militæret, og var i løbet af sit liv i både russisk, dansk og engelsk militærtjeneste. Hvad han udrettede på Kattrup herregård vides der dog ikke meget om. I 1751 blev Kattrup solgt til landsdommer Peder Kraft, og efter hans død solgte enken gården videre til Jørgen v. Hjelmcrone. Han var søn af en godsforvalter, men han fik ikke succes som godsejer og han måtte derfor i 1775 sælge Kattrup til major H. Focken.
Efter et par forskellige ejere blev Kattrup i 1800 købt af Johannes Caspar Mylius, som skulle blive en af Kattrups dygtigste ejere gennem tiden. I en årrække overlod han gården til sin mor, mens han selv købte gårdene Estruplund og Villestrup. Mange nye godsejere fik efter Napoleonskrigene økonomiske problemer, da de havde købt deres gårde for en høj pris inden krigen. Da de dårlige tider satte ind efter 1813 måtte mange atter sælge deres herregårde.
Dette skete dog ikke for Johannes Caspar Mylius, som i stedet kunne købe gårdene Aarupgaard, Aagaard og Lystrup, indtil han i 1831 igen overtog Kattrup efter sin mors død. I 1835 solgte han Kattrup til J.F. Adeler, men da denne året efter gik konkurs overtog Johannes Caspar Mylius igen Kattrup, som han beholdte til sin død i 1852.
Herefter gik Kattrup til svigersønnen Frederik E.H. Bernstorff, herfra til dennes søn U.J.A. Bernstorff-Mylius, og herfra videre til dennes søn A.P. Bernstorff-Mylius.
I 1949 blev Kattrup overtaget af A.P. Møller og herefter nedarvet i hans slægt, der i 2021 ejes af Anders Møller, som driver land- og skovbrug på gården.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Hovedbygningen på Kattrup består af en enkelt fløj med to etager bygget i palæstil. Bygningen er med hvidpudsede grundmure, mens der i begge ender af den nordlige gårdfacade er små siderisalitter, dele af facaden, som springer frem, med sten lagt i et vandret mønster. Gavlene af disse risalitter går dog ikke højere op end resten af bygningens. I det vestlige hjørne af bygningen står en ny tilbygning, hvis tag ikke er nær så højt som resten, mens som ellers står i samme stil som resten af hovedbygningen. På den nordlige facade er der hovedindgang fra gårdspladsen, mens der på den sydlige facade er en udgang, der leder ned til haven.
Den gamle hovedbygning på Kattrup blev opført i midten af 1700-tallet, men denne blev revet ned i 1898, mens U.I.A.Bernstorff-Mylius var ejer. Denne gamle hovedbygning var et trefløjet anlæg i bindingsværk. Herefter fungerede den forpagterbolig, som var blevet bygget i 1877, som hovedbygning indtil den nuværende hovedbygning blev opført i 1925 af U.J.A. Bernstorff-Mylius, og med Jens Ingwersen som arkitekt.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne på Kattrup ligger nord for hovedbygningen, på begge sider af den gårdsplads, som begynder ved hovedbygningen. Inden den gamle hovedbygning blev revet ned i 1898, dannede avlsbygningerne sammen med denne en lukket gårdsplads, mens der i dag er åbent både mellem hovedbygningen og avlsbygninger, samt mellem avlsbygningerne mod nord. I dette hul lå tidligere en lade, som dog er blevet revet ned.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Jensen, Niels: Blade af en gammel herregårds historie. 1954.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København. 1980.
Roussel, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København. 1963-68.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Kattrup
Region og kommune
Sjælland - Kalundborg
Offentlig adgang
Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej
Ejer
Anders Møller
Herregårdens størrelse
800 ha
Godsets størrelse
1077 ha
Detaljeret størrelse
Herregården: ager 340 ha, eng 69 ha, skov 361 ha, andet 30 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, boligudlejning og erhvervsudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Kattrup er en del af Kattrup Gods, der har et samlet areal på 1077 ha
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Holbæk - Løve - Sæby
Ejer
Ulrik J.A. Bernstorff-Mylius, Greve
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
20.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
400000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 263 køer, 150 kalve, 5 tyre, 44 heste, 23 føl, 28 får. Der sælges ca. 300 svin om året.
Folkehold
2 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 4 røgter(e), 5 elev(er), 9 karl(e), 7 pige(r), 30 daglejer(e), 20 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger om godset
Under Godset Kattrup hørte samlet: 24.5 tdr. htk. bøndergods, 30 tdr. htk. arvefæstegods. Den samlede ejendomsskyld var 591800 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Holbæk - Løve - Sæby
Ejer
Kammerherre J.C. Mylius
Herregårdens størrelse
58.85 htk
Skovskyld
18.59 htk
Mølleskyld
2.75 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
144.39 htk
Arvefæstegårde
1.71 htk
Leje- og tyendehuse
23.47 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Holbæk - Løve - Sæby
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
50.40 htk
Skovskyld
5.50 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
203.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 2, s 421. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
