Torbenfeld

Hovedbygning

Torbenfeld er et tredelt anlæg, som består af hovedbygningen, hvis ældste sydlige fløje muligvis stammer fra 1400, staldgården, der danner en forborg og ligesom hovedbygningen er bygget på små holme i søen, og endelig ladegården, der formentligt tidligere har været omgivet af vand.

Den stærkt ombyggede og moderniserede hovedbygning, som oprindelig blev anlagt som et enkelthus, fremstår som et trefløjet, hvidpudset anlæg i to etager med kamtakkede gavle og kviste, røde tegltage og kobberklædte tårnspir.

Den østlige fløj, borggårdens nuværende midterfløj, er bygget i renæssancestil med gennemkørselsport og store vinduer, hvis kurvehanksbuer delvist endnu kan skimtes. Kælderens sydlige halvdel har tøndehvælving. Fløjen er i følge en indskrift opført i 1577 ved Anne Ottesdatter Rosenkrantz, og under porten ligger et bevaret fængsel. Endvidere går to af værelserne i nederste etage under navnet Prins Jørgens gemakker, selvom deres udseende er ændret væsentligt siden hans tid på Torbenfeld. Denne fløj blev stærkt ombygget 1755.

Sydfløjen, som er hovedbygningens ældste, er et stærkt ombygget middelalderhus, hvoraf dele af kælderen er fra 1400-tallet. Manderup Brahe lod i 1650'erne et firkantet tårn opføre omtrent midt på sydfløjens ydre mur, som stadig bærer hans forbogstaver. Det er formentligt V. A. Hansen, der har rejst sydfløjens sekskantede tårn.

Mellem 1668 og 1670, hvor Torbenfeld var krongods, blev en del arbejde udført på gården under Hans Steenwinckel den Yngstes ledelse. Han byggede et karnaptårn ved gavlen af sydfløjen. Endvidere blev alle huse forsynet med blybeklædte tagrender, og kostbare marmorkaminer med kongeparrets navnetræk blev opsat i de forskellige gemakker, hvis vægge blev beklædt med gyldenlæder eller damask.

Nordfløjen var indtil 1767 af bindingsværk, hvorefter den samt et lille bindingsværkshus ved dens ende blev revet ned og erstattet med den nuværende bygning, som blev opført i grundmur i to etager. På gavlen er Stephen Hansens og hans hustru, Dorthea Sophie Ravns, forbogstaver indgraveret. Samtidig blev de andre fløje moderniseret og udstyret med store vinduer i fast takt, ligesom murværket fik hvidt puds. Stephen Hansen foretog endvidere en del ændringer af fløjenes indre, hvor han blandt andet indbyggede trapper med reposer, mens det store trappetårn i gården blev fjernet.

Omkring 1900 under Christian Treschows ejerskab blev hovedbygningen restaureret. Arkitekt C. Abrahams føjede kamtakkede gavle til bygningen. Endvidere blev de eksisterende tårne udstyret med kobberhætter, og en hvælvet port blev anlagt. I 1906 fulgte opførelsen af de hjelmklædte hjørnetårne, der flankerer nordøstfløjens ydersider, ved C.M. Smidt. Yderligere blev et nyt karnaptårn opført på midterfløjens sydøstlige hjørne.

Det Gule Palæ, opført mellem 1906 og 1907 af arkitekt Ivar Bentsen som et supplement til hovedbygningen, blev nedrevet 1976.

Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.

Andre bygninger
Manderup Brahe opførte i midten af 1600-tallet staldgårdens midtfløj, der har et firkantet porttårn.

Omkring 1669 blev hovedbygningen forbundet med staldgården via en grundmuret bro og en vindebro af træ. Staldgården, der endnu lå på en holm i søen, var i grundmur med tegltag. Staldbygningerne rummede bryggers, mejeristens stue, mælkekammer, vognhus samt tre stalde.

En stor port og en træbro førte fra staldgården til Torbenfeld ladegård, der udgjordes af en stor grundmuret kvægstald og en grundmuret kornlade. Begge bygninger havde tegltag. Yderligere var et kampestensfundament lagt til en tredje bygning. Her anlagde Johan Rantzau i 1695 en korn- og en stampemølle, et stort ridehus og flere ladegårdsbygninger.

V. A. Hansen restaurerede staldgården, som i tidens løb var blevet landfast med ladegården ved en dæmning, hvorved den havde mistet sin karakter af forborg. Dens søndre fløj bærer årstallet 1780.

Christian Treschow opførte i starten af 1900-tallet flere store avlsbygninger, mens de gamle blev forbedret.

En gammel smedje ved landevejen viser Otte Pedersen Brahes forbogstaver samt årstallet 1633.

Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.

Kulturmiljø

I Torbenfelds have findes en gammel stensarkofag med blomsterflor, der efter sigende er jomfru Dorte Gøyes kiste.

På Frederik III's tid omkring 1669 var gårdens lysthave inddelt i otte kvarterer. Den rummede bl.a. to lukkede gange, et lysthus, en labyrint, en fiskedam og to vandgrave. Yderligere fandtes en frugthave med fiskedam, en køkkenhave samt en lille rund have, som senere kaldtes Littgot. 

Ud mod søen findes en sandstensbuste over en marmorsokkel, som blev anbragt der i 1670. Denne forestiller prins Jørgen i en romersk rustning, laurbærkronet og med Elefantordenen om halsen. 

Johan Rantzau anlagde i 1695 damme, oprensede søen, anlagde en dæmning og plantede alléer ved haven og gården. 

Til minde om Frederik VI's besøg på Frydendal i 1809 rejste daværende ejer Jacob Frederik van Deurs i 1834 et monument i parken med et marmorrelief af kongen udført af Freund. I 1850'erne blev haven omlagt i engelsk stil, og de franske anlæg og ladegårdens bygninger til venstre for indkørslen blev sløjfet. I samme ombæring blev tomten udlagt til store græsplæner. 

I begyndelsen af 1900-tallet blev selve voldstedet omsat med en solid stendrossering, på hvilken der ud mod søen anbragtes en række salutkanoner købt på Eriksholm. Endvidere blev hele herskabshaven indhegnet.