Bøstrup
Den vestsjællandske herregård Bøstrup blev oprettet i 1660 af Henrik Müller ved en sammenlægning af to mindre gårde.
Gården drives i dag under Mullerup Gods, der har et samlet areal på 630 ha.
Fra 1700 til 1800 er hele tre forskellige hovedbygninger blevet opført på Bøstrup.
Den eksisterende hovedbygning blev opført i 1800 og er en statelig bygning i nyklassisk stil.
Ejerhistorie
Bøstrup blev i 1660 oprettet som hovedgård af rentemester Henrik Müller ved sammenlægning af to mindre gårde godt 10 kilometer nord for Slagelse. Henrik Müller havde fået alt kongeligt gods i Dragsholm og Sæbygårds amter af Frederik III (1609-1670) som vederlag for de lån, han havde ydet Kronen under Første og Anden Karl Gustav-krig (1657-1660). Yderligere købte han en lang række gårde på både Sjælland, i Jylland og i Norge. Omkring 1674 blev han adlet, og i 1689 fik han bevilling til at oprette Bøstrup som adelig herregård, hvormed privilegier som skattefrihed medfulgte. Ved sin død havde han dog af økonomiske årsager måttet overgive en række af sine gårde til sine kreditorer.
Henrik Müllers døtre, Sophie og Anna Catharine Müller, arvede i 1689 Bøstrup. Samme år blev sidstnævnte eneejer. Hendes søn, Caspar Bartholin, der var gift med Else Berg, overtog gården i 1701. Efter hans død ægtede enken oberstløjtnant Ventin, der således overtog Bøstrup og dermed også enkens store gæld.
Bedre tider kom på Bøstrup med Joachim Barner Paasche, der i 1737 købte gården. Paasche byggede en ny hovedbygning, og han udvidede godsets jordbesiddelser. Disse blev yderligere udvidet af Laurids Svitser, som overtog Bøstrup efter Joachim Barner Paasches enke. Laurids Svitzer igangsatte udskiftningen af byens gårde, hvor bøndernes jordfællesskab blev ophævet, og individuelle bøndergårde med egen jord blev oprettet.
Da Hans Georg Faith i 1791 overtog gården efter Laurids Svitzer, fortsatte han udskiftningen. Endvidere lod han bønderne slippe for at betale den årlige landgilde, dvs. den ydelse som en fæstebonde årligt skulle give jordejeren som betaling for brugen af fæstegårdens bygninger og jord, hvis blot bønderne udførte hoveriet, dvs. det pligtarbejde, som bønderne ydede til hovedgårdenes drift som en del af afgiften for brugen af jorden, ordentligt.
Jan Christoffer van Deurs købte i 1795 Bøstrup. Han udvidede gårdens jordbesiddelser, tilkøbte skove og opførte både en ny hovedbygning og nye avlsbygninger på grunden. Han blev fulgt af sin søn, Emil van Deurs, der forbedrede jordforholdene, sammenlagde gårde og afskaffede hoveriet.
1880 købte Christian Detlev Ammentorp Hansen Bøstrup. Han var oprindeligt apoteker, men blev både berømt og velhavende for sin opfindelse af en holdbar og ensvirkende osteløbe.
I 1919 erhvervede Ejnar Ammentorp Hansen gården, og i 1931 tilkøbte han også Mullerup, hvis gods Bøstrup drives under i 2021. Han ændrede og ombyggede hovedbygningen på Bøstrup, som han i 1950 efterlod til sine tre sønner.
Bøstrup ejes i 2023 af Nicolas Bernhoft, der driver skov- og landbrug på gården.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Omkring 1700 bestod Bøstrups hovedbygning af lerklinede, stråtækte bindingsværkbygninger. Joachim Barner Paasche nedrev disse og opførte i stedet en ny hovedbygning i bindingsværk i midten af 1700-tallet.
I 1800 opførte daværende ejer Jan Christoffer van Deurs den nuværende hovedbygning. Denne er en statelig bygning i nyklassisk stil af sten fra eget teglværk med sidefløje af bindingsværk. De tre fløje er i én etage over en høj kælder og har pudset grundmur, tegltag samt en gennemgående frontspids.
I 1881 tilføjede daværende ejer Christian Detlev Ammentorp Hansen hovedbygningen et firkantet tårn med kuppel og lanterne ved arkitekt C. Abrahams. Tårnet blev dog nedrevet i 1921.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Jan Christoffer van Deurs opførte omkring 1800 en portlænge kaldet Slyngelsborg, en mejerilænge samt hestestalde ved Bøstrup.
Endvidere er en ny avlsgård blevet anlagt i grundmur mellem 1905 og 1976.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Christian Detlev Ammentorp Hansen opførte omkring 1881 en midtrisalit mod haven med en tympanon i højde med hustagryggen i to etager og med fire halvsøjler. Yderligere anlagde han en terrasse med dobbelttrappe, som fører ned til Bøstrups landskabelige have, hvor flere gamle lindetræer kan opleves.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Bødstrup Gods
Region og kommune
Sjælland - Kalundborg
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Nicolas Bernhoft
Herregårdens størrelse
470 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 450 ha, andet 20 ha, bortforpagtet 470 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning og boligudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Holbæk - Løve - Drøsselbjerg
Ejer
Chr. D.A. Hansen, etatsråd
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
93.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
438000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 290 køer, 120 kalve, 11 tyre, 35 heste, 5 føl.
Folkehold
2 forvalter(e), 2 fodermester(e), 6 røgter(e), 2 elev(er), 2 karl(e), 3 pige(r), 20 daglejer(e), 20 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Holbæk - Løve - Drøsselbjerg
Ejer
Pro. H.E. van Deurs
Herregårdens størrelse
81.84 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
154.06 htk
Arvefæstegårde
71.83 htk
Leje- og tyendehuse
25.32 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Holbæk - Løve - Drøsselbjerg
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
59.00 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
5.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 6, s 253 - Hvgd htk er fra ChristensenHørsholm. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
