Espe
Espe er i 2021 ejet af adelsslægten Moltke, hvilket gården har været siden 1810.
Espe har gennem tiden været forenet med herregårdene Borreby og Bonderup.
Espes nuværende hovedbygning består af ikke mindre end syv fløje. Den senklassicistiske hovedfløjs nuværende udformning går tilbage til en ombygning fra 1848 af et ældre anlæg.
Karakteristisk for Espe er de tre gamle avlslænger i bindingsværk, som blev opført efter en brand i 1822. Disse udgør sammen med hovedbygningen en smuk helhed.
Ejerhistorie
Herregården Espes tidlige historie foreligger uklar, men det vides, at gården i 1561 kom til Johan Friis fra Kronen gennem en byttehandel. Det formodes, at Espe i den efterfølgende tid var forenet med herregården Borreby og dermed ejet af slægterne Friis og Daa.
I 1667 afstod Dorthe Daa Espe til den daværende borgmester i Skelskør, Anders Mogensen. Det formodes af Espe senere blev ejet af Anders Hansen, hvis enke, Anne Marie Andersdatter, med sikkerhed ejede den i 1689. Hun skødede i 1703 gården til svigersønnen Gerlach Thigillius, som i 1719 skødede godset tilbage til svigermoderen. I 1723 afhændede Anne Marie Andersdatter så igen Espe, denne gang til Mette Rosenkrantz. Herefter gik Espe en turbulent tid i møde.
I de næste godt 100 år skiftede Espe ejere adskillige gange. Under Mette Rosenkrantz' eje var Espe i en kort periode igen forenet med herregården Borreby. Ved hendes død i 1730 solgte hendes arvinger Espe til Christian Frederik de Boysset, men få år efter i 1736 solgtes Espe igen. Poul Schnabel blev herefter ejer af godset, men han besad kun Espe frem til 1747, hvor han videresolgte det til Friederich Lorentz von Bülow. Han erhvervede samme år herregården Bonderup.
Efter Friederich Lorentz von Bülows død i 1748 blev de to gårde solgt til Johan Ludvig Schwerman, der i 1758 skødede begge til Peder Christensen, af hvem Espe i 1760 blev kom til Folmer Danchel.
Folmer Danchel døde i 1773, hvorefter Espe kom til Hans Thibi, som begik selvmord samme år. Gården blev herefter i 1775 skødet til Morten Quistgaard, som fik sæde i den store landbokommission i 1786. Han var på den ene side som praktisk landmand meget reformivrig, men var på den anden side en anelse konservativ, da han var modstander af stavnsbåndets ophævelse. I 1788 overdrog han godset til sønnen Johan Rehling Quistgaard. Han videresolgte Espe i 1798.
Cosmus Bornemann var for en kort periode ejer af godset, indtil han i 1804 solgte Espe til Simon Groth Clausen, som allerede året efter afhændede godset til Hans Friderich Uldall. Herefter ejedes Espe i en kort periode af Frederik Christian Hansen, indtil godset i 1810 erhvervedes af Otto Joachim Moltke. Han var en del af den gamle danske adelsslægt Moltke, som oprindeligt stammede fra Mecklenburg. Med hans erhvervelse af Espe gik gården en mere sikker tid i møde. Espe er sammen med Bonderup således fortsat i slægten Moltkes besiddelse i 2013.
Otto Joachim Moltke tilkøbte i 1825 Bonderup, der herefter igen blev forenet med Espe. Under hans ejerskab fik gården sit nuværende udseende, ligesom de fleste fæstegårde blev frasolgt til selveje. Godsets bønder havde tidligere været hårdt plaget af hoveri, altså bøndernes pligtarbejde for herremanden, hvilket imidlertid ændrede sig under hans ejerskab, og han huskes da også positivt af egnens bønder. Han døde i 1858, hvorefter godserne overgik til sønnen Adam Gottlob Moltke, hvis søn Otto Joachim Vilhelm Moltke i 1863 overtog Espe.
Espe gik herefter videre i arv til hustruen, der bestyrede godset på vegne af den nyfødte arving Adam Gottlob Moltke. Han levede til en høj alder og besad godset i ikke mindre end 90 år! I mange af disse år var Espe dog ubeboet. Ved Adam Gottlob Moltkes død i 1958 overgik Espe til Adam Moltke-Huitfeldt.
Espe er i 2021 ejet af Elise Josephine Moltke-Huitfeldt. Godset drives med herregården Bonderup som moderne planteavlsbrug, som udover mark og skovdrift beskæftiger sig med husudlejning, juletræsproduktion, udlejning af tørrerifaciliteter, salg af halm, udlejning af jagt samt eksterne maskinydelser.
Hovedbygning
Den vidtstrakte hovedbygning består af ikke mindre end syv fløje grupperet symmetrisk over samme midtakse som tre af ladegårdens længer til en storslået helhed. Den senklassicistiske hovedfløjs nuværende udformning går tilbage til en ombygning fra 1848 af et ældre anlæg.
Hovedbygningen fremstår i dag gulkalket i to etager med lavt helvalmet tegltag og med hvidkalkede kolossalpilastre i tæt takt. Enkle portaler med konsolbårne trekantsfrontoner omrammer såvel hoved- som havedør, denne sidste placeret i en skævsidet risalit midt på havefacaden. Lave forbindelsesbygninger knytter hovedfløjen sammen med to vinkelformede sidefløje, i dels grundmur dels bindingsværk, som antagelig stammer fra 1700-tallet. Indgangsdøren findes i midten af bygningen. Over døren findes en konsolbåret gavlfronton, hvor årstallet 1848 er indgraveret.
Hovedbygningen blev i 1901 istandsat og moderniseret.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
De tre monumentale bindingsværkslænger i avlsgården, som danner optakt til hovedbygningen, er opført 1822 efter en brand. Mod vest lukkes det næsten kvadratiske ladegårdsrum af en stor agerumslade med meget høj rejsning på det stråtækte tag, mens to lavere delvis stråtækte staldlænger afslutter gårdens andre sider. I den sydlige længe markeres den oprindelige centrale portgennemkørsel, som lukkedes i 1860'erne, endnu ved tårnurets placering over en bue i murkronen.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er fredede.
Kulturmiljø
Espe ligger højt med udsigt over hele sognet. Bygningerne ligger halvt gemt i det bølgede, delvist skovbevoksede terræn.
Der er flere skove i området. Disse omfatter Apagerskov, Troldehoved, Hestehave, Gåsemose, Bredager samt Lindeskov Overdrev. Terrænet i disse skove er fladt, og de dominerende træarter er nåletræer.
Der er flere fredede oldtidsminder i området. Disse omfatter adskillige høje, langdysser, dyssekamre, jættestuer og hellekister. Der er i området endvidere gjort flere bronzealderfund.
Litteratur
Andersen, Jens: Bidrag til Boselunde Sogns Historie. 1912.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Espe
Region og kommune
Sjælland - Slagelse
Offentlig adgang
Kan kun ses udefra
Ejer
Elise Josephine Moltke-Huitfeldt
Herregårdens størrelse
281 ha
Godsets størrelse
973 ha
Detaljeret størrelse
Herregården: ager 281 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og jagt/jagtudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Espe hører under Espe Gods, der bl.a. også omfatter hovedgården Bonderup og har et samlet areal på 973 ha
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Sorø - Slagelse - Boeslunde
Ejer
Adam Gottlob Moltke, Greve
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
25.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
304500 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 130 køer, 66 kalve, 4 tyre, 30 heste, 6 føl, 4 får. Der sælges ca. 200 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 6 karl(e), 7 pige(r), 8 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Under Godset Espe hørte samlet: 52 tdr. htk. bøndergods, 130.7 tdr. htk. arvefæstegods, 171 tdr.l. skov (13.9 tdr. htk.). Den samlede ejendomsskyld var 620200 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Sorø - Slagelse - Boeslunde
Ejer
Grev Otto Moltke
Herregårdens størrelse
58.00 htk
Skovskyld
11.63 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
164.44 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
24.61 htk
Bemærkninger om godset
Anden anv.=ubebyggede jordlodder. Der må være fejl i antal fæstegårde.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Sorø - Slagelse - Boeslunde
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
21.70 htk
Skovskyld
1.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
209.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 35. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm