Aggersvold
Aggersvold var ligesom en stor del af de danske herregårde oprindeligt den største gård i en landsby, som den tog navn efter.
Fra 1926 til 1930 blev avlsgårdene Skyttehaven og Fruensfold oprettet på Aggersvolds jorder af ejeren S. A. Timm, som selv var arkitekt ved bygningernes opførelse.
Daværende ejer, Lars Benzon, opførte omkring 1735 en ny hovedbygning, som mellem 1833 og 1835 blev erstattet af den hovedbygning, der stadig står i dag.
Aggersvolds hovedbygning er fra første halvdel af 1800-tallet og er en tidstypisk repræsentant for den klassicistiske stil.
Ejerhistorie
De første kilder til Aggersvold beretter, at gården i middelalderen lå i Marke by og kaldtes Markegaard. Navnet Aggersvold dukker op for første gang i 1581, hvor gården ejes af Frederik Lange og hans hustru, Dorthe Christoffersdatter Lindenov. Aggersvold blev her flyttet til sin nuværende beliggenhed, hvor en lille landsby ved navnet Agerup tidligere lå.
Frederik Langes søn, Gunde Lange, som havde arvet Aggersvold efter sine forældre, solgte i 1630 gården til Henrik Vind. Denne var en dygtig søofficer, som gjorde tjeneste under både Kalmarkrigen (1611-13) og Kejserkrigen (1625-29), ligesom han senere blev udnævnt til admiral. Han døde imidlertid allerede som 39-årig og efterlod Aggersvold til hustruen, Margrethe Pedersdatter Laxmand, der i 1640 giftede sig på ny med Joachim von Bredow. Efter sigende var det kong Christian IV (1577-1648), der bragte dette ægteskab i stand. Bredow var af tysk adel, men kæmpede på dansk side under Kejserkrigen. Derfor lod kongen ham stige i graderne, hvilket bl.a. medførte, at han blev adlet og fik flere titler ved hoffet.
I 1691 solgte parrets datter, Marie Margrethe von Bredow, Aggersvold til Niels Benzon. Benzon, som var uddannet ved Herlufsholm og siden ved udenlandske universiteter, havde embedet som generalprokurør, hvilket gjorde ham til den ledende embedsmand under enevældens kancelli. Endvidere var han en ivrig godssamler og blev i 1670 optaget i den danske adel. Ved hans død i 1708 blev Aggersvold overtaget af hans søn, Jacob Benzon.
Jacob Benzon gjorde endnu større karriere end sin far, idet han blev statholder i Norge, hvilket betød, at han på statsoverhovedets vegne stod for styret af Norge. Han lod Aggersvold overgå til sin broder, Peder Benzon, som derefter videregav gården til en tredje broder, Lars Benzon. I 1737 købte Herman Leopoldus, der senere blev adlet og tog sig navnet Løvenskiold, Aggersvold.
Peder Juel, som erhvervede Aggersvold i 1753, udvidede godset med fire gårdes jorder fra byen Høed. Han solgte herefter i 1760 gården til Laurits Switzer, som deltog i diskussionerne om de landboreformer, der reformerede dansk landbrug i slutningen af 1700-tallet. Han var ikke just bondevenlig og ønskede en række tvangsforanstaltninger over for bønder og husmænd. Hans indstilling til Landvæsenskommissionen 1767 blev dog afvist.
En beretning om landbruget ved Aggersvold fra 1801, hvor J. Fr. van Deurs besad gården, fortæller, at gårdens jorder på dette tidspunkt var blevet udskiftet, dvs. at bøndernes jordfællesskab blev opgivet til gengæld for selvstændige bøndergårde med egen jord.
Christian Albrecht Lerche købte i 1865 Aggersvold, som under hans ejerskab stod ubeboet og forfaldt. I denne tid blev størstedelen af fæstegårdene bortsolgt til selveje. Villars Knudsen Lunn købte gården af Lerches enke og udvidede dens skovareal betydeligt omkring 1900. I 1915 købte et konsortium gården med det formål at udstykke jorden, hvilket dog ikke blev gennemført.
I perioden 1923 til 1942 blev en del jord frasolgt til husmandsbrug, og avlsgårdene Skyttehaven (1926) og Fruensfold (1930) blev oprettet på Aggersvolds jorder. Dette skete under Thor Timm og sønnens, Svend Aage Timms, ejerskab.
I 2007 blev Aggersvold købt af erhvervsmanden Johan Schrøder. I 2021 blev herregården solgt og kom til at høre under De Forenede Ejendomsselskaber.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Lars Benzon lod en ny hovedbygning opføre på Aggersvold omkring 1735. I en beretning om gårdens landbrug fra 1801 beskriver J. Fr. van Deurs hovedbygningen som et bindingsværkshus med murede tavl og tegltag.
Harald Rothe nedrev i første del af 1800-tallet den gamle hovedbygning og opførte mellem 1833 og 1835 den bygning, der stadig findes på Aggersvold. Denne er opført i klassicistisk stil og har simpel rektangulær form. Den er i to stokværk over høj kælder og har lavt helvalmet tag af skifer. Store linjer præger de næsten identiske facader til gård- og haveside, hvis midtpartier er tydeligt markeret ved kolossalpilastre kronet af en lav frontspids over kraftig arkitrav og frise.
Mens murene er lyst gulkalkede, står den arkitektoniske detaljering i hvidt. Sokkelen står let kvaderfuget i pudsen, og over denne findes en retkantet sandstensgesims. Såvel mod gården som mod haven ses monumentale trappepartier af bornholmsk sandsten, som fører op til de klassicistiske fløjdøre i midtaksen. På havesiden fører trappen først til en stor hævet terrasse i midtpartiets fulde bredde.
Mellem 1917 og 1919 gennemførte Thor Timm en gennemgribende istandsættelse af hovedbygningen, hvor enkelte ændringer blev foretaget, dog i nøje overensstemmelse med den oprindelige stil.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Beretningen fra 1801 om Aggersvolds landbrug beskriver udover hovedbygningen også gårdens avlsbygninger. De var af bindingsværk og havde dels tegltag, dels stråtag. Yderligere fandtes et hollænderi, dvs. et mejeri, ved Aggersvold.
Aggersvolds nuværende avlsgård er fra 1873 og opført i grundmur. Størstedelen af avlsbygningerne er renoverede, bl.a. med en nyere indrettet hestepension på godset.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Aggersvold Gods
Region og kommune
Sjælland - Holbæk
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Aggersvold ApS /v De Forenede Ejendomsselskaber
Herregårdens størrelse
399 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 44 ha, eng 12 ha, skov 314 ha, mose 12 ha, park/have 10 ha, sø 4 ha, andet 3 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, boligudlejning og oplevelsesøkonomi
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Holbæk - Tuse - Hjembæk
Ejer
Villars Lunn, Landstingsmand
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
32.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
600000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 280 køer, 100 kalve, 10 tyre, 30 heste, 16 føl, 50 får. Der sælges ca. 300 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 5 røgter(e), 4 elev(er), 7 karl(e), 4 pige(r), 15 daglejer(e), 10 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Holbæk - Tuse - Hjembæk
Ejer
Ritmester C.P. Rothe
Herregårdens størrelse
78.55 htk
Skovskyld
15.72 htk
Mølleskyld
5.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
306.36 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
37.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Holbæk - Tuse - Hjembæk
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
37.29 htk
Skovskyld
4.46 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
338.00 htk
Bemærkninger om godset
Står som ufri i Danske Atlas bd 2 s 394 og bd 6 s 195.
Kilder
Danske Atlas bd 2, s 385. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
