Basnæs
Oprindeligt bestod Basnæs af to små landsbyer, som i 1400-tallet blev lagt sammen under herregården Basnæs.
Basnæs har gennem tiden været underlagt adskillige ejerskift. Mellem 1716 og 1809 skiftede godset ejer 16 gange.
Basnæs nuværende hovedbygning er opført mellem 1842 og 1846 ved arkitekt G. F. Hetsch og står i to etager i engelsk nygotisk stil.
Bygningen rummer dele af Axel Arenfeldts hovedbygning fra omkring 1630 i form af en høj, hvælvet kælder samt de nederste partier af to hjørnetårne.
Ejerhistorie
Basnæs' tidlige historie foreligger uklar. Det vides, at der hvor herregården Basnæs ligger i dag, lå oprindeligt i 1300-tallet de to små landsbyer Basnes og Nybølle. I 1366 pantsatte Niels Pedersen to gårde i Basnes og to gårde i Nybølle til Thure Knudsen. I 1400 kom gårdene i Roskildebispens eje. I 1410 ejedes de af abbed Matz i Næstved, og i 1417 kom gårdene omkring Nybølle til Anders Jakobsen Lunge. På denne tid lå der i Nybølle en større gård. Om denne er oprindelsen til Basnæs vides ikke, men Basnæs herregård nævnes første gang i historien i 1426, hvilket betyder, at denne kobling virker sandsynlig.
Efter Anders Jakobsen Lunges død omkring 1428 gik gården i arv til broderen Ove Jakobsen Lunge, som i 1451 efterfulgtes af sønnen Thyge Lunge. Hans datter, Karen Lunge, bragte gennem ægteskab Basnæs til Jesper Krafse, hvorefter Basnæs forblev i Krafse-slægtens eje i de næste halvandet hundrede år.
I 1602 var godset gået i arv til Margrethe Hansdatter Krafse, som senere ægtede Otto Brahe. Da ægteskabet var barnløst, kom Basnæs i 1614 til ægtefællens søstre, Birgtte og Helvig Brahe, hvilket samtidig betød, at godset blev delt i to.
Helvig Brahes andel i godset overgik i 1623 til holsteneren Henrik Wisch, fra hvem den kort efter overgik til Christian IV (1577-1648), som omkring begyndelsen af 1626 solgte den til Axel Arenfeldt. Han var i mellemtiden også kommet i besiddelse af den anden part af godset, og Basnæs blev herved igen samlet under en ejer.
Da Axel Arenfeldt overtog Basnæs var bygningerne i forfald, da de havde stået ubeboet i over 30 år, og han påbegyndte derfor opførelsen af en ny hovedbygning. Axel Arenfeldt må regnes for en af Basnæs mest betydningsfulde ejere, da han foruden opførelsen af den nye hovedbygning udvidede Basnæs jordbesiddelser. Herved voksede godset til at blive en af de mest anseelige på Sjælland. Efter hans død i 1647 kom Basnæs til sønnerne Jakob og Jørgen Arenfeldt, hvorefter godset senest i 1676 kom til slægtningen Anna Ramel.
Gennem Anne Ramel kom gården i 1681 til broderen Ove Ramel, under hvis ejerskab Basnæs' jordbesiddelser også voksede. Efter hans død i 1685 solgte hans enke, Mette Rosenkrantz Basnæs.
Basnæs nye ejer blev her Christian Bielke. Han var ligeledes en betydningsfuld ejer, og under hans ejerskab blev godset forbedret på mange måder, ligesom jordgodsbesiddelserne blev udvidet yderligere. Efter hans død i 1694 bragte hans tredje hustru, Vibeke Juel, i 1701 gennem ægteskab Basnæs til Gregers Juel, som dog solgte gården allerede i 1705.
Landsdommeren Poul Eggers blev herefter Basnæs nye ejer, men allerede i 1716 kom godset på auktion. Basnæs gik herefter en turbulent tid i møde, og i de følgende godt 100 år skiftede gården således ejer ikke mindre end 16 gange. Under denne turbulente tid oprettede ejeren Jakob Lawson ved sin død i 1777 Basnæs som et stamhus. Oprettelsen af stamhuse var typisk for denne tid og betød, at godset ikke kunne opdeles ved arv eller salg. Stamhuset blev dog allerede i 1783 ophævet igen.
I 1809 købte Christian Frederik Fiedler Basnæs, og godset gik en mere stabil periode i møde. Efter hans død i 1829 besad enken Juliane Marie Sporon godset frem til sin død i 1837, hvorefter det blev solgt til Jacob Brønnum Scavenius. Efter Jacob Brønnum Scavenius død i 1850 overgik Basnæs til hans enke, Henriette Moltke. Herefter gik gården i arv til sønnen Otto Jacob Brønnum Scavenius, som i 1907 solgte den til greve Eiler Moltke efter at have opført en ny hovedbygning. Eiler Moltke var af en betydelig dansk adelsslægt, som oprindelig stammede fra Mecklenburg. I 1933 videresolgte han Basnæs til De Forenede Cichorietørrerier A/S. I 1952 blev godset udskilt som Basnæs A/S, der i dag har navnet Aktieselskabet Basnæs, og som i 2021 ejer Basnæs.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Under Axel Arenfeldts eje blev de gamle bygninger nedrevet og en ny hovedbygning blev i opført mellem 1629 og 1631. Denne bygning var grundmuret i røde sten i renæssanceskifte opført på en granitsokkel med skråkant. Bygningen var i to etager med en høj kælder. Til vestgavlen knyttede sig et flerkantet tårn. I den østlige ende fandtes ligeledes et tårn, hvori der var gravet en brønd. I bygningen fandtes et kapel. Facaden var udsmykket med stenbilleder og sandstensornamenter, hvoraf en del var malede og forgyldt. Vindueskarmene var af huggede sten. Bygningen var omgivet af en voldgrav. Hele denne bygning på nær den høje kælder og hjørnetårnene nedbrændte i 1758.
I perioden 1791 til 1805 under Christian L. Schültzs ejerskab blev resterne af den foregående hovedbygning revet ned, og en ny hovedbygning blev på stedet opført. Denne bygning var enlænget, i en etage og havde mansardtag. Bygningen blev nedrevet omkring 1838 til fordel for den nuværende hovedbygning.
Basnæs hovedbygning, som den står i 2013, er opført mellem 1842 og 1846 under Jacob Brønnum Scavenius ejerskab ved arkitekt G. F. Hetsch. Bygningen rummer dele af Axel Arenfeldts hovedbygning fra omkring 1630 i form af en høj, hvælvet kælder samt de nederste partier af to hjørnetårne. Den har endvidere et nyt hjørnetårn ved det sydøstlige hjørne af bygningen, og mod nord har den en kort tværfløj. Bygningen er opført i to etager i engelsk nygotik med kreeringer oven på det store tårns flade tag og langs sidemurernes gesimser. Hovedbygningen udgør sammen med avlsbygningerne et større anlæg.
Hovedbygningen blev istandsat i 1952 ved Vilhelm Lauritzen.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.
Andre bygninger
Axel Arenfeldt opførte omkring 1630 en stor lade, hvis mure og vægge var opført af kampesten.
Christian Bielke opført efter 1685 den sydlige og nordlige del af den daværende ladegård.
Omkring 1758 opførte den daværende ejer grev Frederik Otto Wedel-Jarlsberg et bindingsværkshus. Bygningen blev opført af materialer fra den daværende nedbrændte hovedbygning.
Mellem 1838 og 1850 blev de nuværende avlsbygninger opført, hvilket skete ved arkitekt G. F. Hetsch. Sammen med hovedbygningen udgør de et større anlæg. Bygningen med portgennemgang er udsmykket med en indskrift fra den tidligere portbygning. Bygningerne er gennemgående opført i cementsten og har tegltag.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er udpeget som bevaringsværdige med høj eller middel bevaringsværdi.
Kulturmiljø
Basnæs ligger omgivet af marker tæt på skov og strand i naturskønne omgivelser. Hovedbygning ligger på et firkantet voldsted og er omringet af en voldgrav. Til bygningen hører et haveanlæg med sjældne blomster og træer.
I nærheden ligger Basnæs Skov. Terrænet er fladt eller svagt bølget. Den udsatte beliggenhed påvirker trævæksten, der enkelte steder er forblæst. Løvtræarterne bøg og eg er de hyppigste. Skoven tilhører Basnæs gods.
Der er flere fredede oldtidsminder i området. Disse omfatter to langdysser med mange randsten, to høje, hvoraf den ene rummer en jættestue, samt flere sløjfede eller ødelagte langdysser, dysser, jættestuer og høje. En af jættestuerne indeholdt 13 skeletter, og sydøst for Basnæs Skov ved kysten er der fundet en boplads fra Ertebøllekulturen.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Basnæs Gods
Region og kommune
Sjælland - Slagelse
Offentlig adgang
Ingen offentlig adgang
Ejer
Aktieselskabet Basnæs
Herregårdens størrelse
566 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 364 ha, skov 202 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og boligudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Sorø - Vestre Flakkebjerg - Tjæreby
Ejer
E. Greve Moltke
Herregårdens størrelse
62.40 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
26.00 tdr.l
Skovskyld
0.40 htk
Avlsgårde
84.30 htk
Ejendomsskyld gård
460000 (kr)
Ejendomsskyld skov
176000 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren
Folkehold
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Under Godset Basnæs hørte samlet 6.1 tdr. htk. bøndergods, 367 tdr.l. skov (9.5 tdr. htk.). Den samlede ejendomsskyld var 1.048.500 kr
Kilder
la Cour, J.C.B.: Danske Gaarde. Illustreret statistisk og historisk Haandbog for det danske Landbrug, udgivet 1906-10
Amt, herred og sogn
Sorø - Vester Flakkebjerg - Tjæreby
Ejer
Hofjægermester J.B. Scavenius' Bo
Herregårdens størrelse
53.65 htk
Skovskyld
4.54 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
41.83 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
460.40 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
21.20 htk
Bemærkninger om godset
Hovedgårdens jord bortforpagtesTrap oplyser, at der Basnæs hører en Mølle. Under ejendommen hører også den bortforpagtede parcelgård Transbygård på 41 htk
Kilder
Statistisk Tabelværk, 2. hæfte, 1837, Hof- og Statskalender, Året 1850 og Statistisk Tabelværk, Ny Rk., nr. 6, 1852
Amt, herred og sogn
Sorø - Vester Flakkebjerg - Tjæreby
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
103.65 htk
Skovskyld
4.54 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
615.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Pontoppidan, Erik: Den Danske Atlas.Hans de Hofman (red.), Tom. I-VII, 1763-81 (reprotryk 1968-70), bd. 3, s 33. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra Christensen, C.: Agrarhistoriske Studier, bd 2, København 1891
