Gunderslevholm
Gunderslevholm har siden 1803 været i slægten de Neergaards eje. I 2021 ejes herregården af Claus Johan Thomas de Neergaard.
Gunderslevholms hovedbygning opførtes i 1729 som et barokpalæ for Carl Adolf von Plessen.
I 1787 blev en større ombygning igangsat, og Gunderslevholms hovedbygning fremstod herefter i klassicistisk stil.
Ejerhistorie
Landsbyen Gunderslevmagle spændte sig omkring Gunderslev kirke i middelalderen. I denne by ejede Niels Pedersen i begyndelsen af 1300-tallet hovedgården Gunderslevholm, som han lod gå i arv til sønnerne Peder Nielsen og Jens Nielsen. Sidstnævnte solgte i 1333 gården til en landsdommer i Sjælland, Johannes Mogensen Grubbe.
Få år senere opførte Grubbe en befæstet borg på hovedgårdens voldsted. Allerede ti år senere blev borgen jævnet med jorden, da den blev indtaget af Valdemar Atterdags (1320-1375) hær. Der gættes på, at Grubbe havde taget holstenernes parti i deres konflikt med den danske konge. Grubbe døde på dramatisk vis på tredjedagen efter kampene. Gunderslevholm gik dog i arv til hans tre sønner, Mogens Jens Grubbe (senere biskop i Børglum), Esbern Rage Grubbe og Bent Biug Grubbe. Trods farens strid med Valdemar Atterdag stod alle tre højt i gunst hos kongen.
Af de tre brødre blev Bent Biug, der foruden en riddertitel også blev rigsråd, eneejer af Gunderslevholm. Ved hans død i 1391 var han dog dybt forarmet, og gården tilfaldt hans to børn, Jens og Cecilie Grubbe. Cecilie Grubbe blev gift med Tyge Basse, og deres datter arvede Gunderslevholm.
Gennem flere generationers arv og via ægteskaber kom Gunderslevholm i 1498 til rigshofmesteren Mogens Gøye, som var blandt de allermest indflydelsesrige adelsmænd i samtiden. Ud over sit omfangsrige politiske virke tog Gøye sig også godt af sine godser, som han forøgede og fornyede. Gunderslevholm lod han genopbygge omkring 1530, og herregården forblev efter Gøyes død i slægten i mere end 100 år.
I 1631 solgte Christoffer Gøye Gunderslevholm. Køberen var Ejler Urne, efter hvem herregården overgik til svigersønnen Flemming Ulfeldt, der i 1647 solgte gården til skånske Iver Krabbe. Krabbe var en ledende skikkelse inden for den svenske adel, og grundet Karl Gustav-krigene (1657-60) ønskede både den svenske og den danske regering at vinde ham på deres side.
Frederik III (1609-70) gav Krabbe embedet som statholder i Norge for at holde ham på dansk side. Trods Krabbes forbindelser til hoffet efterlod han sig et stærkt forgældet bo ved sin død. Gunderslevholms tilliggende var dog under hans ejerskab blevet forøget - af de 54 gårde, der fandtes i sognet i 1651, hørte 43 af disse under Gunderslevholm. Gunderslevholm forblev i Krabbes slægts eje frem til 1693, hvor gården kom på auktion.
Køberen var Birgitte Reedtz, enke efter amtmand Markor Rodsteen. Reedtz' arving var stedsønnen Christian Rodsteen, som allerede i 1707 solgte herregården til Elisabeth Sophie von Holstein, der tjente som dronningens kammerfrøken. Hun besad kun Gunderslevholm i to år, hvorefter hun solgte herregården til hofprædikanten Hector Gottfried Masius. Han døde dog, inden handlen kunne afsluttes, hvorfor gården blev overtaget af hans arvinger. I 1712 blev slægten adlet under navnet von der Maase. Christian von der Maase blev ejer af Gunderslevholm, som han udvidede og i 1725 skødede til Carl Adolph von Plessen.
Plessen, der satte sit tydelige præg på Gunderslevholms bygninger, lod Gunderslevholm indgå i de de Plessenske fideikommisgodser. Et fideikommis var en slags fond, hvor brugsretten til godserne skulle nedarves udelt i slægten og hverken kunne pantsættes eller sælges. Fideikommisets aktiver kunne bestå af gods eller kapital. Gunderslevholms tilliggender blev stærkt forøget under Plessens ejerskab, ligesom han forbedrede bøndernes vilkår bl.a. ved oprettelsen af skoler på sine godser.
I 1803 blev Gunderslevholm solgt til Peter Johansen de Neergaard. Ved salget overgik fideikommisets fra gods til kapital - en overgang som skyldtes økonomiske vanskeligheder. De Neergaard døde i 1835, men før sin død overdrog han Gunderslevholm til sønnen Carl de Neergaard, der gjorde sig gældende som både en fremtrædende landmand og politiker.
Da Carl de Neergaard døde barnløs i 1850 overgik gården til nevøen Johan Thomas Oluf de Neergaard og derefter dennes søn, Ferdinand Lorenz de Neergaard. I 2023 er det fortsat slægten de Neergaard som ejer Gunderslevholm og ejes af Claus de Neergaard og Christoffer de Neergaard.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Landsdommeren Johannes Mogensen Grubbe opførte ca. 1335 en befæstet borg på Gunderslevholm. Blot ti år senere stormet og ødelagt efter ordre fra Valdemar Atterdag.
Axel Lagesen Brok opførte et stenhus ved Gunderslevholm ca. 1450. Denne bygning skulle gøre den resterende og simple middelalderborg mere beboelig og overensstemmende med tidens krav.
Ca. 1500 lod Mogens Gøye alle ældre bygninger fra ældre tid nedrive, dog ikke Axel Lagesens stenhus. Gøye opførte en ny og mere anselig gård.
Både Axel Lagesens og Mogens Gøyes gamle borg blev nedrevet og en ny hovedbygning opført i 1729 under Carl Adolph von Plessens ejerskab. Plessens hovedbygning blev anlagt som et enkelthus i to etager over kælder med hvidpudsede mure, frontspids mod gård og have samt valmtag. Bygningen var et udpræget barokanlæg i både udseende og indretning.
Hovedbygningen står endnu og har i det indre fortsat tydeligt barokpræg. Det ydre undergik i 1787 en ombygning, og klassicistiske ændringer blev foretaget. Blandt andet tilføjedes en tandsnitgesims og sandstensdekorationer ved vinduerne, og en sandstensportal blev rejst.
Barokkens regelrette rumfordeling er bibeholdt i hovedbygningens interiør, hvor værelserne samler sig om vestibulen i husets midte mod gården og havestuen med udgang til haven; her stammer dørene, panelerne, det smukke stukloft og måske også det håndmalede kinesiske tapet fra bygningens opførelse. Derimod gør 1800-tallet sig gældende i de øvrige rum grundet en ombygning i 1860.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Såvel hovedbygning som ladebygning er opført for Carl Adolph von Plessen i 1729 efter en samlet plan. Avlsgård udgøres af tre længer i bindingsværk med stråtag, mens Gunderslevholms øvrige bygninger er af nyere dato og anlagt i grundmur og træ med eternit og paptag.
Kulturmiljø
Gunderslevholms park er to ha. stor og anlagt på en skråning, som går direkte ned mod Susåen. Parken, der mod syd grænser op til Gunderslev kirke, rummer lindealléer, flere sjældne træer og et lysthus.
I parken ligger desuden et voldsted, der fra skriftlige kilder kendes tilbage til midten af 1300-tallet, og som menes at tilhøre det ældste Gunderslevholm.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Gunderslevholm Hovedgaard
Region og kommune
Sjælland - Næstved
Offentlig adgang
Ingen offentlig adgang
Ejer
Claus de Neergaard og Christoffer de Neergaard
Herregårdens størrelse
501 ha
Godsets størrelse
2020 ha
Detaljeret størrelse
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og jagt/jagtudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Gunderslevholm er en del af Gunderslevholm Gods, der bl.a. også omfatter Castrup Hovedgaard og har et samlet areal på 2018 ha samt 276 ha sø.
Kilder
Gunderslevholm og Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Sorø - Øster Flakkebjerg - Gunderslev
Ejer
Johan T.O. Neergaard
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
30.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
550000 (kr)
Ejendomsskyld skov
481700 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 230 køer, 120 kalve, 10 tyre, 44 heste, 1 føl, 8 får. Der sælges ca. 400 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 2 elev(er), 6 karl(e), 10 pige(r), 26 daglejer(e), 10 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Under Godset Gunderslevholm hørte samlet: 225.8 tdr. htk. bøndergods, 186.6 tdr. htk. arvefæstegods, 1134 tdr.l. skov (65.5 tdr. htk.). Den samlede ejendomsskyld var 2126831 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Sorø - Øster Flakkebjerg - Gunderslev
Ejer
Etatsråd C. Neergårds Bo
Herregårdens størrelse
99.50 htk
Skovskyld
34.16 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
352.00 htk
Arvefæstegårde
20.61 htk
Leje- og tyendehuse
43.13 htk
Bemærkninger om godset
Anden anv.=Skov
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Sorø - Øster Flakkebjerg - Gunderslev
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
127.98 htk
Skovskyld
46.68 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
427.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 38. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
