Nørager
Navnet Nørager kommer muligvis fra, at gården oprindeligt var en mark tilhørende en sydligere liggende gård, antageligt herregården Vedbygaard.
Nørager blev først oprettet som selvstændig herregård omkring 1630.
Hovedbygningen på Nørager er bygget i italiensk villastil ved arkitekt Henning Wolf i årene 1868 og 1873.
Hovedbygningen er opført som et trefløjet anlæg med en hovedfløj i to etager samt to sidefløje i en etage.
Ejerhistorie
Nørager nævnes første gang i forbindelse med en byttehandel i 1429 mellem Kronen og Jørgen Rud. Nørager var på dette tidspunkt ikke en selvstændig herregård, men lå derimod under herregården Vedbygaard. Navnet Nørager kommer muligvis også fra, at gården oprindeligt var en nordligt beliggende mark tilhørende Vedbygaard.
Omkring år 1630 blev Nørager dog oprettet som selvstændig herregård af Jørgen Grubbe. Hans to døtre, Mette og Margrethe Grubbe, arvede efter ham Nørager. Gården kom derfor til deres ægtemænd, Ebbe Ulfeldt og Steen Hohendorff, hvoraf førstnævnte døde i 1664. Hans enke, Mette Grubbe, overtog herefter hans part.
Steen Hohendorff kom fra en tysk adelsslægt og gjorde karriere i den danske finansadministration som bl.a. rentemester, senere overrentemester, samt medlem af gehejmerådet, hvilket var et officielt råd, der rådgav kongen. Hans økonomiske forhold var dog dårlige, og han blev derfor nødt til at sælge mange af sine godser, heriblandt Nørager i 1674.
I 1674 købte Carsten Hansen Atke af borgerlig stand Nørager. Hans navn er gået over i litteraturhistorien, da Thomas Kingo skrev digtet 'Karsten Atkes Afsked fra Løve Herred' om ham. I Carsten Hansen Atkes ejertid var Nørager dog en lille herregård med kun en begrænset mængde fæstegårde under sig. Efter Carsten Hansen Atkes død overtog enken Johanne Munksgård Nørager indtil 1694.
Herefter var Nørager kendetegnet ved en række hurtige ejerskift. I 1720 købte Jacob Hjort Nørager, og han fik i 1722 tilladelse til at lægger seks gårde i Nørager by ind under hovedgården. Herefter skiftede Nørager igen ejer med korte mellemrum. I 1776 blev den købt af Claus Plum, der var medlem af krigsrådet, hvilket var et råd, der rådgav kongen i sager vedrørende hæren. Claus Plum havde derudover tjent en formue ved at være købmand i Rusland. Hans datter, Agnete Plum, blev i 1785 gift med Iver Quistgaard, hvorefter dennes far, Peder Iversen Quistgaard købte Nørager fra Claus Plum, så det unge ægtepar kunne bo på gården. Iver Quistgaard døde dog ung, hvorefter Agnete Plum i 1796 overtog Nørager fra sin svigerfader.
I 1799, efter Agnete Plums død, købte Joachim Barner Paasche Nørager. Efter flere køb og salg af gården blev Nørager overtaget af Peder Jensen Giersing i 1806. Han overdrog dog hurtigt Nørager til sin søn, Niels Giersing. Han solgte Nørager i 1823, da han her fik stilling ved det nyoprettede Institut for Agerdyrkning og Skovkultur ved Sorø Akademi. Niels Giersing drev dog ikke dette nye institut særlig vellykket, hvorfor det lukkede ned efter få år.
I 1823 købte Claus Christian Bang Nørager fra Niels Giersing. Dette køb skete under den store landbrugskrise, der hærgede i Danmark på dette tidspunkt, hvorfor Claus Christian Bang kunne købe gården meget billigt. Krisen vendte dog herefter, hvorved Claus Christian Bang kunne sælge gården i 1837 med stor fortjeneste. Her blev Nørager erhvervet af Carl Emil Moltke, hvorefter gården forblev i slægten Moltkes eje de næste hundrede år. Carl Emil Moltke havde først gjort karriere i flåden, men blev senere diplomat, hvor han bl.a. var gesandt i både Stockholm, Haag og London. Ud over Nørager ejede Carl Emil Moltke også Aagaard og Conradineslyst.
Efter Carl Emil Moltkes død i 1858 overtog sønnen Adam Georg Moltke Nørager. Han var i sin ejertid agtet og afholdt for sin retsindighed og sit store velgørenhedsarbejde. I 1865 solgte han Aagaard, hvorefter en stor del af dennes fæstegårde blev lagt ind under Nørager. Efter at både Bertha Marie Louise Moltke, Otto Moltke samt dennes enke havde ejet Nørager, blev gården i 1939 solgt til godsejeren Frode Hansen, og gården gled således ud af slægten Moltkes hænder.
Peter Kjær ejede Nørager fra 2002 indtil 2021, hvor gården blev købt af Anne Mette og Thomas Voss.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Hovedbygningen på Nørager blev opført af daværende ejer Adam Georg Ernst Moltke mellem 1868 og 1873 ved arkitekt Henning Wolf. Bygningen er i italiensk renæssancestil og består af et trefløjet anlæg, der åbner op mod syd med en midterfløj samt to små sidefløje. Midterfløjen er i to etager, mens sidefløjene er i én etage. Alle fløjene står med hvide mure og et mørkt, stærkt udhængende og fladt skifertag. I det sydøstlige hjørne ved en af sidefløjene står et lille tårn.
Omkring 1758, hvor Peder Kraft ejede Nørager, bestod hovedbygningen på Nørager af bindingsværksbygninger. Omkring 1800 blev så en ny hovedbygning opført. Denne blev nedrevet mellem 1868 og 1873 og erstattet af den nuværende hovedbygning.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne på Nørager ligger lidt syd for hovedbygningen. De blev bygget mellem 1867 og 1869 og senere genopført efter en brand i 1914.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Moltke, Else: Nørager før og nu. Ruds Vedby. 1970.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København. 1980.
Roussel Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København. 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Nørager Herregaard
Region og kommune
Sjælland - Kalundborg
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Anne Mette og Thomas Voss
Herregårdens størrelse
575 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 382 ha, skov 82 ha, park/have 11 ha, forpagtet 100 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og boligudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2023
Amt, herred og sogn
Holbæk - Løve - Sæby
Ejer
Otto J.Adam Moltke, Greve
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
23.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
310000 (kr)
Ejendomsskyld skov
309400 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 135 køer, 45 kalve, 4 tyre, 22 heste, 3 føl. Der sælges ca. 260 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 2 røgter(e), 2 elev(er), 3 karl(e), 7 pige(r), 14 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Holbæk - Løve - Sæby
Ejer
Grev C.E. Moltke
Herregårdens størrelse
58.38 htk
Skovskyld
4.95 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
25.59 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
111.44 htk
Arvefæstegårde
25.30 htk
Leje- og tyendehuse
21.20 htk
Bemærkninger om godset
conradsdinelsy er egnetlig en parcel af Vedbygård og ikke en rigtig avlsgård..
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Holbæk - Løve - Sæby
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
24.96 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
279.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 2, s 421. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
