Fraugdegaard

Ejerhistorie

Gårdens tidligste ejere kendes ikke, men antageligt var gården omkring 1400 blot en almindelig bondegård. I 1501 overtog Johan Bjørnson gården. Han var medlem af rigsrådet og tilhørte en fynsk adelsslægt, der ejede bl.a. herregården Nielstrup. Trods sin høje status og familiens velstand satte Bjørnson på grund af ødselhed sin formue over styr, og Fraugdegaard var antagelig en af de gårde, som hans kreditorer overtog.

I 1544 tilhørte Fraugdegaard den velhavende adelsmand Johan Friis fra Hesselager. Gården var på dette tidspunkt ikke en herregård, men med opkøbet af yderligere seks bondegårde i sognet lagde Friis' grundstenen for gårdens senere status.

Friis døde uden børn, og i 1575 bragte hans niece Dorthe Friis gården med ind i ægteskabet med Oluf Daa. Det var ægteparret, der sikrede, at Fraugdegaard omkring år 1580 blev ophøjet til herregård, og de flyttede gården ud af landsbyen, hvor den tidligere havde ligget. Gårdens jordtilliggende blev samlet og udvidet, et voldsted etableret og en ny hovedbygning blev opført.

Oluf Daa døde i 1600, men Dorthe Friis tilbragte efterfølgende en årrække på gården, før hun flyttede til Borreby, som hun overtog efter sin bror. Bemærkelsesværdigt er det, at mens mange adelsfruer med ansvar for gods og gård i samtiden og eftertiden blev beskrevet som hårdføre og hårdhændede kvinder, så blev Dorte Friis' eftermæle langt mere positivt, idet hun blev beskrevet som en respekteret kvinde, der var venlig imod såvel rig som fattig.

Fraugdegaard tilhørte slægten Daa indtil 1671. Dorthe Daa havde sammen med sin bror overtaget gården i 1641, og hun markerede sig som en god administrator og dygtig spekulant, der i de svære år i midten af 1600-tallet klarede sig med skindet på næsen. Hun overtog i 1668 brorens andel af gården, som hun i 1671 solgte til lægen Christoffer Pedersen Balslev.

Balslev var en højt respekteret herre, der i slutningen af 1600-tallet spillede en betydningsfuld rolle i de gejstlige og lærde kredse i Odense. Fraugdegaard var på dette tidspunkt stadig en ret beskeden herregård sammenlignet med andre store gårde på Fyn. Balslev havde imidlertid heller ikke sin daglige gang på gården. Som indehaver af apoteket i Odense tilbragte han det meste af tiden i byen, men brugte Fraugdegaard som landsted.

Balslevs datter, Birgitte Balslev, giftede sig i 1694 med Thomas Kingo, som tre år senere købte gården af sin svoger Peder Balslev. Kingo døde allerede i 1703, men igennem hans mange digte kan det spores, hvor meget han nød at tilbringe sommertiden i de naturskønne omgivelser på Fraugdegaard.

Birgitte Balslev døde først i 1744. I mellemtiden var hun blevet gift igen, men ved hendes død overgik Fraugdegaard til hendes niece Elisabeth Becker og dennes mand, Odenses borgmester Christian Ulrik Bless. Parret beholdt dog ikke gården længe, men solgte den i 1750 videre til Thomas Widkier.

Widkier var søn af en fattig borger fra Odense. Gennem hårdt arbejde havde han opbygget en vis formue, der nu blev investeret i en herregård. Da han samtidig giftede sig med en anset officers datter, Anna Rebekka Pflug, fik selv kongen øjnene op for ham og sikrede ham med titlen kancelliråd en plads i enevældens rangsystem - om end i en af de lavere klasser.

Efter et par hurtige ejerskift endte Fraugdegaard i 1797 hos Christopher von Heinen. Han havde købt gården af Frederik Christian Kaas, som inden da havde solgt det meste af fæstegodset. Den nye ejer, von Heinen, ejede flere andre herregårde i området bl.a. Hollufgaard og Blangstedgaard. Ved hans død i 1814 overtog sønnen Caspar Hermann von Heinen Fraugdegaard, men pga. krise i landbruget formåede han ikke at føre gården videre og måtte derfor sælge den til ritmester Andreas Michael Sehested i 1822.

Sehested formåede at bringe gården på fode igen. Støttet af opadgående konjunkturer blev Fraugdegaard under hans ledelse en yderst veldrevet gård. Sehested havde som ung deltaget i Napoleons felttog mod Rusland, og i 1848 meldte Sehested sig igen til tjeneste. Denne gang som frivillig herregårdsskytte i Treårskrigen, som varede fra 1848-50. En af Sehesteds sønner faldt i krigen, og selv døde han umiddelbart efter i 1850, hvorefter Fraugdegaard blev solgt på auktion.

I auktionspapirerne blev det oplyst, at gården var i særdeles god drift med pæne mark- og skovområder samt 24 huse med jord og 14 uden.

I 1879 købte Preben Bille-Brahe Fraugdegaard. Han moderniserede gårdens drift og lagde særlig vægt på at skaffe en god dyrebesætning, og samtidig gennemgik hele gårdens udseende en betydelig forandring med istandsættelse af hovedbygningen, nedrivning af gamle bygninger samt udflytning af avlsgården.

Preben Brahes søn, Oluf Bille-Brahe, overtog gården i 1918, og under hans ejerskab skete der også betydelige bygningsmæssige forbedringer på gården. I 2021 er gården ejet af Charlotte Bille-Hasselstrøm