Holckenhavn
Holckenhavn var fra 1300-tallet til 1600-tallet præget af slægten Ulfeldts ejerskab. Siden 1672 har Holck-slægten ejet herregården.
I 1600-tallet var Holckenhavn ejet af Ellen Marsvin, der var en stor godssamler og mor til Kirsten Munk, Christian IV's anden hustru.
Inden herregården fik sit nuværende navn, havde den haft flere forskellige navne: Kogsbølle, Ulfeldtsholm, Ellensborg og Nygaard.
Holckenhavn hovedbygning fik sit nuværende udseende over en 60-årig periode fra slutningen af 1500-tallet.
Ejerhistorie
Kogsbølle - det nuværende Holckenhavn - var i 1300-tallet ejet af slægten Ulfeldt. Den første kendte ejer var Anders Jacobsen Ulfeldt, der ejede gården i 1386. Hans efterkommere ejede gården frem til midten af 1600-tallet, men der vides ikke meget om de tidligste ejere.
Knud Ebbesen Ulfeldt, som arvede gården i 1507, spillede en rolle under Grevens Fejde i 1534-1536, hvor han forsvarede Roskilde Bispestols borg Gjorslev mod bønders stormløb. På trods af det nære forhold han havde til Roskildebiskoppen Joachim Rønnow, sluttede han op bag Christian III (1503-1559), efter at Grevens Fejde var afgjort. Efter hans død i 1540 arvede sønnen Corfitz Ulfeldt Kogsbølle. Han var rigsråd og sekretær ved Danske Kancelli, så han havde sandsynligvis ikke megen tid til at beskæftige sig med gårdens drift. Gården blev beboet af moren Anne Eriksdatter Hardenberg, der også overtog gården ved hans død i 1563.
Anne Hardenberg døde imidlertid allerede i 1564, og én af ægteparrets overlevende sønner - Jacob Ulfeldt - udkøbte herefter sine medarvinger og blev eneejer af Kogsbølle. Under Syvårskrigen mod Sverige i 1563-1570 deltog Jacob Ulfeldt først til søs under Herluf Trolle og siden som krigskommissær hos Daniel Rantzau. Her gjorde han god figur, og han blev i en tidlig alder optaget i rigsrådet.
Forholdet til Frederik II (1534-1588) led dog stor skade, da Jakob Ulfeldt i 1578 blev sendt til Rusland som leder af en delegation, der skulle forny det skrantende forhold til Rusland. Forsøget mislykkedes, og Frederik II tilgav aldrig Ulfeldt, der blev afskediget fra rigsrådet. Efter dette brugte Jacob Ulfeldt sin tid på administrationen af Holckenhavn (Kogsbølle), og gennem køb og byttehandler forøgede og samlede han godset. Han nedlagde gården Kogsbølle og opførte i stedet Ulfeldtsholm på en kunstig holm nærmere ved Storebælt.
Hans søn arvede gården i 1593. Denne Jacob Ulfeldt havde, som mange andre unge adelige mænd på den tid, været på dannelsesrejse i udlandet, hvor han kom meget vidt omkring. Han studerede i Geneve, Basel og Bologna, og han rejste til Malta, Palæstina, Egypten, ligesom han besøgte det spanske hof. I kraft af sin uddannelse og sine erfaringer blev han efter hjemkomsten medlem af rigsrådet og blev senere udnævnt til rigskansler. Han interesserede sig imidlertid ikke så meget for godset, der ikke voksede synderligt i hans tid, og i 1616 solgte han gården og købte i stedet Egeskov.
Den nye ejer var Ellen Marsvin. Hun var en notorisk godssamler, der ejede store godser rundt om i landet. Takket være datteren Kirsten Munks forhold til Christian IV (1577-1648) fik hun også overdraget det indbringende Dalum Len ved Odense. Efter at forholdet mellem Kirsten Munk og Christian IV gik i opløsning pga. hendes affære med Rhingreven Otto Ludvig, mistede Ellen Marsvin Dalum, hvorefter hun tog ophold på sin nye herregård, som hun døbte Ellensborg. I løbet af sin tid på gården renoverede Ellen Marsvin hovedbygningen, hvis indre hun lod udsmykke efter alle kunstens regler.
Efter morens død i 1649 arvede Kirsten Munk, som indtil da havde boet på Boller, gården. Hun døde blot ni år senere og efterlod Holckenhavn til datteren Leonora Christine og hendes mand, Corfitz Ulfeldt. Under Karl Gustav-Krigene fra 1657-1660 blev Østfyn hærget voldsomt af de svenske tropper, men Holckenhavn blev dog i vid udstrækning skånet pga. Ulfeldts forhold til den svenske konge. Ulfeldt sluttede sig således til den svenske hær, og på grund af dette forræderi blev han efter krigen forvist til Holckenhavn. Ulfeldt formåede dog at flygte til Tyskland, hvorfra han planlagde at vælte Frederik III (1609-1670). Statskuppet blev dog forhindret, og alle Ulfeldts besiddelser blev beslaglagt, mens Leonora Christine blev sat i fængsel i Blåtårn.
Kronen overtog i 1662 gården, hvorefter Frederik III ændrede navnet til Nygaard, hvilket dog aldrig slog igennem. I 1672 skænkede Kronen gården til Eiler Holck, som havde udmærket sig under Karl Gustav-krigene 1657-1660 og efter krigen var blevet udnævnt til kommandør på Kronborg. I 1671 var han blevet ophøjet til baron. I 1672 skiftede gården navn til Holckenhavn og blev indlemmet i det nyoprettede baroni af samme navn. Holckenhavn var - inklusive fæstegods - på omkring 850 tdr. hartkorn. Holckenhavn var medtaget af krigens ødelæggelser, men hovedgårdstaksten var stadig på 76 tdr. hartkorn, hvilket gjorde det til en meget stor herregård.
Eiler Holck havde imidlertid store økonomiske problemer, og han kæmpede med en stadigt voksende gæld, som skulle plage baroniet de næste hundrede år. Sønnen Frederik Christian Holck arvede gården i 1696, og under ham fortsatte gældsbyrden med at vokse.
I 1760 overtog Erik Rosenkrantz Holck imidlertid Holckenhavn, og han fik bragt nogen orden i gældsbyrden. Erik Holck var meget interesseret i baroniets drift, og han foretog flere mageskifter, dvs. byttehandler, for at samle og afrunde godset. Formålet var bl.a. at lette den udskiftning af fæstegårde, som regeringen på denne tid tilskyndede til. Det var dog generelt dårlige tider for landbruget, og kvægpest ramte godset, hvorfor der var grænser for, hvor meget Erik Holck kunne forbedre.
Også Erik Holck døde i en tidlig alder, og Holckenhavn gik i 1777 derfor til farbroren Iver Holck, som dog allerede i 1781 efterfulgtes af sin afdøde brors barnebarn, Mogens Frederik Anton Iver Holck. Mogens Holck var på dette tidspunkt stadig et barn, men efter at have overtaget godset forsatte han indsatsen for at gennemføre udskiftningen og udflytningen af fæstegårdene. Disse forbedringer krævede dog mange penge, og gælden voksede derfor igen, indtil Mogens Holck i en tidlig alder døde i 1801.
Frederik Conrad Holck arvede nu Holckenhavn, og i 1830 efterlod han baroniet til sin søn Conrad Frederik Erik Holck. Under hans ejerskab oplevede baroniet en økonomisk fremgangsperiode, hvor gælden blev afbetalt og baroniet udvidet, ligesom teknologiske fremskridt inden for landbruget blev taget i brug. Han påbegyndte endvidere frasalget af herregårdens fæstegods.
Udviklingen fortsatte under sønnen Christian Eiler Holck, som overtog baroniet i 1877. Hans søn Mogens Conrad Christian Holck overtog Holckenhavn i 1919, og samme år overgik baroniet til fri ejendom. I den forbindelse betalte man de følgende år en afgift til staten på 1 mio. kr., ligesom jord fra bl.a. gården Frederikshøj blev stillet til rådighed for staten.
Christian Eiler Holck havde i 1910 giftede sig med Jessy Howden-Rønnenkamp, som efter sin fars død i 1930 havde arvet Næsbyholm og Bavelse godser. I denne forbindelse fik parret kongelig tilladelse til at føre navnet Howden-Rønnenkamp Holck.
I 2021 var Holckenhavn ejet af Christina Hou Holck og Dennis Hou Holck.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Friderica Lovisa Baronesse af Holck fød Adeler
Enke af Camerherre og Amtmand Baron af Holck i Norge
Mogens Friderich Anthon Iver Baron af Holck
Lehns Greve
Anna Beata Baronesse af Holck
[Ikke udfyldt]
Holger Rosenkrantz Baron af Holck
Søe Cadet
Friderich Conrad Baron af Holck
[Ikke udfyldt]
Ove Vardinghuus
Hofmester
Jørgen Kastrup
Skriver-Karl
Anders Sullested
Gartner
Mads Henrichsen
Skiøtte
Rasmus Hansen
Tjenere
Ditlev Lauritzen
Tjenere
Ole Laustsen
Tjenere
Sinne Olesdaatter
Tilsyns Kone
Zidsel Olesdaatter
[Ikke udfyldt]
Christian Friderich Olesen
[Ikke udfyldt]
Christian Jensen
[Ikke udfyldt]
Friderica Lovisa Olesdaatter
[Ikke udfyldt]
Peder Hansen
Kudsk
Jørgen Rasmussen
Forrider
Svend Nielsen
Ladefoged
Else Kirstine Oppen
Cammerpige
Anne Magrethe Hansdaatter
Huusholderske
Stine Elisabeth Johannesdaatter
Frøken Pige
Karen Olesdaatter
Stuepige
Maren Pedersdaatter
Kockepige
Appellone Andersdaatter
Bryggerpige
Else Lauritzdaatter
Kiøcken Kone
Christian Jensen
Forpagter
Catrine Henningsdaatter Madsen
[Ikke udfyldt]
Marie Catrine Jensen
[Ikke udfyldt]
Christine Magrethe Jensen
[Ikke udfyldt]
Thomas Jensen
[Ikke udfyldt]
Friderica Beata Jensen
[Ikke udfyldt]
Peder Nielsen
Ladefoged
Jens Hansen
Staldkarl
Svend Hansen
Bødker
Karen Rasmusdaatter
Amme
Hans Christensen
Røgter
Catrine Bang
Informerer Børnene
Maren Jensdaatter
Kockepige
Karen Hansdaatter
Bryggerpige
Zidsel Rasmusdaatter
Mejerske
Magrethe Clausdaatter
Malkepiger
Kirsten Jensdaatter
Malkepiger
Maren Hansdaatter
Malkepiger
Friderica Hansdaatter
Malkepiger
Gjertrud Olesdaatter
Malkepiger
Anne Andersdaatter
Malkepiger
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Mogens Friderich Anthon Iver Holch
Baron og besidder af Baroniet
Sophie Magdalene Holch
Hans kone
Margrethe Catharine Hammend
Konens syskende barn og selskabs jomfru
Christian Holger Køhler
Gartner
Jens Lange Leopold
Student
Linhard Holgersen
Kammertjener
Jørgen Dinnesen
Gevorben dragon og tiener
Poul Andersen
Lauf dragon og tiener
Jens Andersen
Skytte
Mads Jørgensen
Ladefoged
Mads Hansen Piil
Gevorben soldat og kudsk
Hans Jørgensen
Kudsk
Jess Michelsen
Staldkarl
Hans Rasmussen
Staldkarl
Hans Nielsen
Smed
Hans Thomsen
Smededreng
Melchior Wilken
Arbejdskarl
Hendrich Bohmann
Arbejdskarl
Johan Bohmann
Arbejdskarl
Anders Rogen
Snedker
Mette Margrethe Madsdatter
Fruens pige
Anne Catharine Jespersdatter
Syepige
Anne Sophie Jacobsdatter
Stuepige
Kirsten Rasmusdatter
Kokkepige
Maren Jacobsdatter
Bryggerpige
Ellen Jensdatter
Malkepige
Adolph Leth
Afskediget capitain
Peder Bondo
Forpagter paa Holckenhavn
Mette Margrethe Colling
Hans kone
Birgitte Casine Bondo
Deres barn
Hedevig Sophie Bondo
Deres barn
Christian Nicolali Bondo
Deres barn
Elisabeth Johanne Bondo
Deres barn
Jeppe Hendrichsen
Seminarist og underviser børn
Anne Marie Magdalene Rademacher
Stuepige
Sisel Pedersdatter
Barnepige
Maren Rasmusdatter
Kokkepige
Anne Rasmusdatter
Mejerske
Anne Jørgensdatter
Bryggerpige
Catharine Wind
Malkepige
Giertrud Rasmusdatter
Malkepige
Mette Rasmusdatter
Malkepige
Maren Rasmusdatter
Malkepige
Anne Jørgensdatter
Malkepige
Maren Nielsdatter
Malkepige
Rasmus Christiansen
Ladefoged
Peder Knudsen
Staldkarl
Rasmus Jørgensen
Rygter
Jørgen Larsen
Rygter
Hans Friderichsen
Rygter
Knud Larsen
Rygter
Friderich Christian Schübeler
Forvalter paa baroniet
Gregers Friderich Schübeler
Hans barn
Sophie Magdalene Schübeler
Hans barn
Nicolai Lambertus Erichsen
Skriverkarl
Kiersten Hansdatter
Pige
Eiler Holger Marcussen
Færgemand
Marie Kirstine Linhardsdatter
Hans kone
Mogens Friderich Anthon Iver Marcussen
Deres sønnesøn
Svend Christophersen Brandt
Tjenestefolk
Mette Hansdatter
Tjenestefolk
Bendix Pedersen
Tjenestefolk
Jens Jensen Beck
Kok
Birthe Hendrichsdatter
Hans kone
Amalia Christiane Jensdatter
Hans barn
Johannes Jensen
Hans barn
Peder Jensen
Deres barn
Maren Jensdatter
Deres barn
Anders Pedersen
Vægter
Karen Hansdatter
Hans kone
Anders Christensen
Fisker
Anne Kirstine Jensdatter
Hans kone
Maren Andersdatter
Deres barn
Jens Andersen
Deres barn
Margrethe Pedersdatter
Tjenestepige
Brandt Christophersen
Huusmand med jord
Karen Albertusdatter
Hans kone
Karen Brandsdatter
Deres barn
Peder Hansen
Skovfoged og huusmand med jord
Karen Margrethe Madsdatter
Hans kone
Hans Pedersen
Deres barn
Mette Marie Pedersdatter
Deres barn
Mads Pedersen
Deres barn
Christen Mogensen
Skovfoged og huusmand med jord
Giertrud Madsdatter
Hans kone
Christian Christensen
Deres barn
Mogens Christensen
Deres barn
Karen Christiansdatter
Deres barn
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Conrad Frederik Erik Holck
Baron og besidder af baroniet Holckenhavn
Kirsten Rasmusdatter
Huusholderske
Jens Rasmussen
Kudsk
Hans Hansen
Ladefoged
Søren Christensen
Tjenestedreng
Hans Hendrik Jørgensen
Forvalter og procurator
Dorthe Helene Bay
Hans kone
Conrad Frederik Erik Jørgensen
Deres søn
Frantz Christoffer Bylow Theiss
Contoirbetjent
Kirsten Hansdatter
Tjenestepiger
Christiane Andresen
Tjenestepiger
Johan Zoega
Forpagter
Juliane Christiane Magrethe Fridrichsen
Hans kone
Christopher Friderik Zoega
Deres børn
Christian Ludvig Zoega
Deres børn
Andreas Julius Zoega
Deres børn
Frederik Rasmussen
Ladefoged
Mads Hansen
Tjenestefolk
Johannes Christensen
Tjenestefolk
Niels Pedersen
Tjenestefolk
Hans Knudsen
Tjenestefolk
Ole Andersen
Tjenestefolk
Peter Nielsen
Tjenestefolk
Anders Larsen
Tjenestefolk
Lars Madsen
Tjenestefolk
Niels Madsen
Tjenestefolk
Hans Andersen
Tjenestefolk
Søren Hansen
Bødker
Sophie Jacobsen
Tjenestefolk
Anne Carlsen
Tjenestefolk
Karen Rasmusdatter
Tjenestefolk
Maren Jørgensdatter
Tjenestefolk
Trine Poulsdatter
Tjenestefolk
Marie Johannesdatter
Tjenestefolk
Marie Johannesdatter
Tjenestefolk
Marie Chamsdatter
Tjenestefolk
Margrethe Nielsdatter
Tjenestefolk
Gjertrud Andersdatter
Tjenestefolk
Catrine Rasmusdatter
Tjenestefolk
Sophie Johansdatter
Tjenestefolk
Karen Hansdatter
Tjenestefolk
Niels Olsen
Tærskere
Christen Hansen
Tærskere
Niels Nielsen
Tærskere
Thomas Jensen
Tærskere
Hans Hansen
Tærskere
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Conrad Frederik Erik Holck
Hofjægermester, besidder af Holckenhavn
Rudolphine Holck
Hans kone
Frederikke Holck
Deres børn
Christian Eiler Holck
Deres børn
Jacobi
Lærerinde
Hanne Aagaard
Huusholderske
Thomsen
Kammerjomfrue
Reitzner
Syejomfrue
Dorthe Rasmussen
Amme
Lone Marie Frederiksen
Stuepige
Jensine Hansen
Stuepige
Bodil Andersen
Kokkepige
Anne Nielsen
Bryggepige
Dorthe Jakobsdatter
Hønsekone
Rasmus Hansen
Ladefoged
Jens Frederiksen
Skytte
Jens Hendriksen
Gartner
Mathias Johansen
Tjener
Niels Hansen
Ridekarl
Lars Jensen
Kudsk
Hans Christian Hansen
Do [kudsk]
Hans Christiansen
Havekarl
Hans Peter Jensen
Stalddreng
Rasmus Rasmussen
Vægter
Frederik Zöega
Forpagter
Charlotte Lundt
Hans kone
Eduar Zöega
Deres børn
Charlotte Zöega
Deres børn
Rudolphine Zöega
Deres børn
Elise Zöega
Deres børn
Künninggünde
Deres børn
Kirstine Lundt
Pleiedatter
Mathilde Rye
Lærerinde
Elise Bornholdt
Meierske
Clare Grønlund
Huusjomfrue
Line Mogensen
Stuepige
Trine Rasmussen
Undermeierske
Maren Hansen
Kokkepige
Marie Rasmussen
Barnepige
Dorthe Pedersen
Malkepige
Johanne Pedersen
Do [malkepige]
Elisabeth Christensen
Do [malkepige]
Mette Marie Christensen
Do [malkepige]
Maren Hansen
Do [malkepige]
Marie Hansen
Do [malkepige]
Karen Hansen
Do [malkepige]
Hans Bekker
Avlsforvalter
Johan Vilhelm Buck
Landvæsenselev
Jens Hansen
Tjenestekarl
Hans Christian Jepsen
Do [tjenestekarl]
Søren Hansen
Do [tjenestekarl]
Lars Knudsen
Do [tjenestekarl]
Mads Hendriksen
Do [tjenestekarl]
Hans Hansen
Do [tjenestekarl]
Rasmus Hansen
Do [tjenestekarl]
Rasmus Hansen
Do [tjenestekarl]
Søren Andersen
Tærsker
Lars Larsen
Do [tærsker]
Anders Rasmussen
Do [tærsker]
Jens Dinesen
Tjenestedreng
Poul Madsen
Jens Frederiksen
Røgter
Hans Poul Pedersen
Do [røgter]
Lars Høier
Karl
Hans Sørensen
Bødker
Folketælling 1860
Conrad Frederik Erik Holck
Hofjægermester, baron
Catrine Rudolfphine
Hans kone
Christian Eiler Holck
Deres søn
Marie Kirstine Pedersen
Tjenende
Hanne Andersen
Tjenende
Jens Sønderby Frederiksen
Tjenende
Johannes Magnussen
Tjenende
Maren Hansen
Tjenende
Gjertrud Marie Jensen
Tjenende
Maren Jacobsen
Tjenende
Christiane Pedersen
Tjenende
Maren Andersen
Tjenende
Martha Christensen
Tjenende
Andreas Rasmussen Vesteholm??
Tjenende
Thora Wilhelmine Stage??
Tjenende
Anne Lovise Pedersen
Tjenende
Johan Christian Oldenburg
Meieribestyrer
Rasmus Nielsen
Skriver
Rasmus Hansen
Avlsbestyrer
Lars Jensen Krusborg
Ladefoged
Lovise Petra Cappeln
Jomfrue
Kirstine Hansen
Tjenestefolk
Anne Madsen
Tjenestefolk
Peder Pedersen
Tjenestefolk
anne Christensen
Bryggerpige, tjenestefolk
Jens Madsen
Tjenestefolk
Hans Hansen
Tjenestefolk
Hans Emil Hansen
Gartner, tjenestefolk
Hans Madsen
Tjenestefolk
Trine Marie Larsen
Tjenestefolk
Maren Catrine Andersen
Tjenestefolk
Wilheelm Frits Haman
Tjenestefolk
Poul Jørgensen
Tjenestefolk
Hans Pedersen
Tjenestefolk
Lars Christian Kjær
Tjenestefolk
Christen Hensen
Tjenestefolk
Anders Pedersen
Tjenestefolk
Hans Larsen
Tjenestefolk
Jens Pedersen
Smed, tjenestefolk
Dorthe Jacobsen
Tjenestefolk
Peder Chr. Mogensen
Tjenestefolk
Rasmus Knudsen
Tjenestefolk
Hans Nielsen
Tjenestefolk
Christen Pedersen
Smed, tjenestefolk
Anders Frandsen
Tjenestefolk
Anders Hansen
Tjenestefolk
Rasmus Madsen
Tjenestefolk
Hans Jensen
Tjenestefolk
Niels Jensen
Tjenestefolk
Andreas Erlandt Weishout??
Kudsk
Hans Duus Langballe
Huuslærer
Hovedbygning
Hovedbygningen på Holckenhavn består af et lukket firefløjet anlæg. Nord-, vest og østfløjen er i to etager over en høj kælder. Den sydlige fløj, der rummer porten, er i én etage over en kælder. Hele anlægget er omgivet af en voldgrav.
Den ældre Jakob Ulfeldt overtog Kogsbøllegaard i 1564, og efter at han var kommet tilbage fra sin tur til Rusland i 1579, lod han opføre en ny hovedbygning. Den gamle hovedbygning havde ligget i landsbyen Kogsbølle, men Ulfeldt lod den nye hovedbygning opføre ned mod Vindinge Ås udløb. Den nye hovedbygning, der blev kaldt Ulfeldtsholm, stod færdig i 1585.
Ulfeldts hovedbygning bestod af to fløje, der udgør henholdsvis øst- og nordfløjen i den nuværende hovedbygning. Anlægget var åbent mod vest og syd, hvor det var afgrænset af en voldgrav, hvorover der mod syd gik en vindebro. De to fløje var opført i mursten over en sokkel af kvadersten. Murerne blev malet røde med hvide fuger og blev af smalle forsænkede bånd opdelt i store firkanter. Øverst danner murværket et mæanderlignende mønster, dvs. de danner et sammenhængende, svunget mønster. Mellem de to etager er en tandsnitsgesims, og fløjene afsluttes af svungne renæssancegavle.
Et rundt trappetårn på nordfløjen er siden forsvundet, ligesom også et hjørnetårn, opført af Ulfeldt, er revet ned.
I den østlige fløj blev en stor del af pladsen optaget af en stor dansesal, mens rum til beboelse primært var i den nordlige fløj. Under den store dansesal har muligvis været Jakob Ulfeldts kapel, hvorfra kun to klokker med årstal nu eksisterer.
I 1593 overtog den yngre Jakob Ulfeldt Ulfeldtsholm. Han udbyggede hovedbygningen, men i modsætning til farens byggeri har hans bidrag en mere tilfældig og planløs karakter. Hans mest markante bidrag er det store firkantede klokketårn, som står ved østfløjens midte. Ligesom de to fløje blev murstenene malet røde med hvide fuger i et mønster af større firkanter. Indgangsdøren til tårnet var oprindeligt placeret på nordsiden af tårnet, men er senere flyttet til sin nuværende plads på tårnets vestside, hvor det er omgivet af en smuk portal.
På samme tid som indgangen blev flyttet, lod han opføre endnu en tilbygning, denne gang mellem tårnet og den nordlige fløj. Den var bygget i samme stil som det oprindelige byggeri, men taget bestod af tre selvstændige kviste. Den yngre Jakob Ulfeldt opførte sidst - men ikke mindst - et tårn ved den østlige fløjs sydøstlige hjørne. Murerne på dette tårn blev ført højere op end de tilstødende bygninger, hvorved der i loftetagen på tårnet fremkom åbne glugger, som kunne minde om skydeskår.
Ulfeldts tårn er prydet af tre små karnaptårne. Disse er muligvis først opført af Ellen Marsvin, efter at hun i 1616 overtog gården. Omkring 1630 påbegyndte hun udvidelsen af hovedbygningen. Ellen Marsvin lod opføre en vestfløj og en lav sydfløj, hvorved hun gav hovedbygningen sit nuværende udseende.
Vestfløjen blev, ligesom østfløjen, forbundet til nordfløjen ved et hjørnetårn. Fløjen var i to etager, og blev ligesom resten af anlægget opført i røde mursten med hvide fuger, men dog uden de forsænkede bånd, der gav de to gamle fløje et mønster i store firkanter. Under fløjen var der en høj hvælvet kælder. Den sydlige del af denne vestfløj blev domineret af et kirkerum, som strakte sig gennem kælderen og den nederste etage, med høje spidsbuede vinduer og krydshvælvinger i loftet.
I slutningen af 1700-tallet var man begyndt at nedrive dele af hovedbygningen, da de gældsplagede Holck'ere ikke havde råd til at vedligeholde det hele. Bl.a. var småkvistene på de gamle øst- og nordfløje blevet fjernet, ligesom spirene på trappetårnene ved nord- og vestfløjen var blevet det. Senere nedrev man også selve trappetårnene, da man begyndte at få trapper inde i selve bygningerne. Mange af de svungne gavle blev revet ned, ligesom to af de tre små karnaptårne på østfløjen og spiret på det store klokketårn blev det.
Hundrede år senere, i 1904, da Christian Holck ejede Holckenhavn, blev en ny restaurering og fornyelse igangsat. Her kom hovedbygningen igen til at stå i sit renæssanceskrud med knejsende kobberspir på toppen af det store klokketårn, ligesom murene igen blev malet røde efter i en årrække at have stået gule.
I 1938-1939 lod Mogens Conrad Christian Holck riddersalen restaurere under Nationalmuseets tilsyn.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet. Fredningen omfatter endvidere broen over voldgraven, og det tilhørende smedejernsrækværk.
Andre bygninger
Avlsgården ligger syd for bygningen i ret stor afstand herfra. Det grundmurede anlæg ligger spredt på begge sider af en landevej. De egentlige avlslænger ligger som et trelænget anlæg vest for landevejen og er opført efter en brand i 1920. Nærmere hovedbygningen - øst for landevejen - ligger den grundmurede forvalterbolig.
Fredningsstatus 2021: Anlægget er ikke fredet.
Kulturmiljø
Hovedbygningen er omkranset af vandgrave, og uden om denne er gården omgivet af park i alle retninger. Sydøst for hovedbygningen er der i parken en stor sø. Parken er på ca. ni tønder land. Haven blev i 1912 udvidet.
Holckenhavn 1
5800 Nyborg
Ejerrække
- ( -1383) Anders Jacobsen Ulfeldt
- (1386-1414) Erik Andersen Ulfeldt
- (1414-1438) Anders Eriksen Ulfeldt
- (1474-1501) Ebbe Andersen Ulfeldt
- (1501-1507) Kirsten Ottesdatter Bøistrup, gift Ulfeldt
- (1507-1540) Knud Ebbesen Ulfeldt
- (1540-1563) Corfitz Ulfeldt
- (1563-1564) Anne Eriksdatter Hardenberg, gift Ulfeldt
- (1564-1593) Jakob Ulfeldt
- (1593-1616) Jakob Ulfeldt
- (1616-1649) Ellen Marsvin, gift Munk
- (1649-1658) Kirsten Munk
- (1658-1663) Leonora Christine
- (1663-1672) Kronen
- (1672-1696) Eiler Holck
- (1696-1708) Frederik Christian Holck
- (1708-1740) Eiler Holck
- (1740-1760) Christian Frederik Holck
- (1760-1777) Erik Rosenkrantz Holck
- (1777-1781) Iver Holck
- (1781-1801) Mogens Frederik Anton Iver Holck
- (1801-1830) Frederik Conrad Holck
- (1830-1877) Conrad Frederik Erik Holck
- (1877-1919) Christian Eiler Holck
- (1919-1961) Mogens Conrad Christian Howden-Rønnenkamp Holck
- (1961- ) Mogens Preben Christian Eiler Howden-Rønnenkamp Holck
- ( - 2011 - ) Christina Hou Holck
Litteratur
Hahn-Thomsen, P.: Nyborg i 800 år.
Holstein, Ulrich: Danske herregårdes anlægsprincipper i den gotiske renæssance. En arkitektonisk redegørelse med speciel behandling af sædegårdene Bavelse - Holckenhavn - Næsbyholm. Odense 1976.
Mackeprang, C.M.C. og W. Norvin: Holckenhavn. Odense 1911.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København. 1980
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København. 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Fyn og Langeland. Gyldendal 2015.
Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Holckenhavn Gods
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Nyborg
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Christina Hou Holck og Dennis Hou Holck
Herregårdens størrelse
872 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 440 ha, eng 70 ha, skov 357 ha, park/have 5 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning, boligudlejning og oplevelsesøkonomi
Historiske forbindelser til andre herregårde
Christiansdal (Fyn), Trudsholm (Jylland)
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Svendborg - Vindinge - Vindinge
Ejer
Christian Ejler Holck
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
50.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
600000 (kr)
Ejendomsskyld skov
427000 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 180 køer, 70 kalve, 8 tyre, 28 heste, 4 føl. Der sælges ca. 150 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 4 røgter(e), 10 elev(er), 3 karl(e), 10 daglejer(e), 10 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Under Baroniet Holckenhavn hørte samlet: 445.1 tdr. htk. bøndergods, 160.1 tdr. htk. arvefæstegods, 569 tdr.l. skov (7.3 tdr. htk.), 1230000 kr. i fideikommiskapital, 12400 kr. i bankaktier. Den samlede ejendomsskyld var 2450910 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Vindinge - Vindinge
Ejer
Baroniet Holckenhavn, lensbaron C.F.E. Holck
Herregårdens størrelse
75.19 htk
Skovskyld
7.25 htk
Mølleskyld
22.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
544.37 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
46.05 htk
Bemærkninger om godset
Under ejendommen er også den bortforpagtede Studegård (Frørup S) på 22-1-1-1,25. Ejeren ejer også den bortforpagtede Frederikshøj (Frørup S) på 21-6-2-0 der under sig har 7 lejehuse med samlet 5-2-3-1,5.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Vindinge - Vindinge
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
76.74 htk
Skovskyld
7.25 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
672.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 559. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
Holckenhavn 1
5800 Nyborg
Ejerrække
- ( -1383) Anders Jacobsen Ulfeldt
- (1386-1414) Erik Andersen Ulfeldt
- (1414-1438) Anders Eriksen Ulfeldt
- (1474-1501) Ebbe Andersen Ulfeldt
- (1501-1507) Kirsten Ottesdatter Bøistrup, gift Ulfeldt
- (1507-1540) Knud Ebbesen Ulfeldt
- (1540-1563) Corfitz Ulfeldt
- (1563-1564) Anne Eriksdatter Hardenberg, gift Ulfeldt
- (1564-1593) Jakob Ulfeldt
- (1593-1616) Jakob Ulfeldt
- (1616-1649) Ellen Marsvin, gift Munk
- (1649-1658) Kirsten Munk
- (1658-1663) Leonora Christine
- (1663-1672) Kronen
- (1672-1696) Eiler Holck
- (1696-1708) Frederik Christian Holck
- (1708-1740) Eiler Holck
- (1740-1760) Christian Frederik Holck
- (1760-1777) Erik Rosenkrantz Holck
- (1777-1781) Iver Holck
- (1781-1801) Mogens Frederik Anton Iver Holck
- (1801-1830) Frederik Conrad Holck
- (1830-1877) Conrad Frederik Erik Holck
- (1877-1919) Christian Eiler Holck
- (1919-1961) Mogens Conrad Christian Howden-Rønnenkamp Holck
- (1961- ) Mogens Preben Christian Eiler Howden-Rønnenkamp Holck
- ( - 2011 - ) Christina Hou Holck