Holckenhavn
Holckenhavn var fra 1300-tallet til 1600-tallet præget af slægten Ulfeldts ejerskab. Siden 1672 har Holck-slægten ejet herregården.
I 1600-tallet var Holckenhavn ejet af Ellen Marsvin, der var en stor godssamler og mor til Kirsten Munk, Christian IV's anden hustru.
Inden herregården fik sit nuværende navn, havde den haft flere forskellige navne: Kogsbølle, Ulfeldtsholm, Ellensborg og Nygaard.
Holckenhavn hovedbygning fik sit nuværende udseende over en 60-årig periode fra slutningen af 1500-tallet.
Ejerhistorie
Kogsbølle - det nuværende Holckenhavn - var i 1300-tallet ejet af slægten Ulfeldt. Den første kendte ejer var Anders Jacobsen Ulfeldt, der ejede gården i 1386. Hans efterkommere ejede gården frem til midten af 1600-tallet, men der vides ikke meget om de tidligste ejere.
Knud Ebbesen Ulfeldt, som arvede gården i 1507, spillede en rolle under Grevens Fejde i 1534-1536, hvor han forsvarede Roskilde Bispestols borg Gjorslev mod bønders stormløb. På trods af det nære forhold han havde til Roskildebiskoppen Joachim Rønnow, sluttede han op bag Christian III (1503-1559), efter at Grevens Fejde var afgjort. Efter hans død i 1540 arvede sønnen Corfitz Ulfeldt Kogsbølle. Han var rigsråd og sekretær ved Danske Kancelli, så han havde sandsynligvis ikke megen tid til at beskæftige sig med gårdens drift. Gården blev beboet af moren Anne Eriksdatter Hardenberg, der også overtog gården ved hans død i 1563.
Anne Hardenberg døde imidlertid allerede i 1564, og én af ægteparrets overlevende sønner - Jacob Ulfeldt - udkøbte herefter sine medarvinger og blev eneejer af Kogsbølle. Under Syvårskrigen mod Sverige i 1563-1570 deltog Jacob Ulfeldt først til søs under Herluf Trolle og siden som krigskommissær hos Daniel Rantzau. Her gjorde han god figur, og han blev i en tidlig alder optaget i rigsrådet.
Forholdet til Frederik II (1534-1588) led dog stor skade, da Jakob Ulfeldt i 1578 blev sendt til Rusland som leder af en delegation, der skulle forny det skrantende forhold til Rusland. Forsøget mislykkedes, og Frederik II tilgav aldrig Ulfeldt, der blev afskediget fra rigsrådet. Efter dette brugte Jacob Ulfeldt sin tid på administrationen af Holckenhavn (Kogsbølle), og gennem køb og byttehandler forøgede og samlede han godset. Han nedlagde gården Kogsbølle og opførte i stedet Ulfeldtsholm på en kunstig holm nærmere ved Storebælt.
Hans søn arvede gården i 1593. Denne Jacob Ulfeldt havde, som mange andre unge adelige mænd på den tid, været på dannelsesrejse i udlandet, hvor han kom meget vidt omkring. Han studerede i Geneve, Basel og Bologna, og han rejste til Malta, Palæstina, Egypten, ligesom han besøgte det spanske hof. I kraft af sin uddannelse og sine erfaringer blev han efter hjemkomsten medlem af rigsrådet og blev senere udnævnt til rigskansler. Han interesserede sig imidlertid ikke så meget for godset, der ikke voksede synderligt i hans tid, og i 1616 solgte han gården og købte i stedet Egeskov.
Den nye ejer var Ellen Marsvin. Hun var en notorisk godssamler, der ejede store godser rundt om i landet. Takket være datteren Kirsten Munks forhold til Christian IV (1577-1648) fik hun også overdraget det indbringende Dalum Len ved Odense. Efter at forholdet mellem Kirsten Munk og Christian IV gik i opløsning pga. hendes affære med Rhingreven Otto Ludvig, mistede Ellen Marsvin Dalum, hvorefter hun tog ophold på sin nye herregård, som hun døbte Ellensborg. I løbet af sin tid på gården renoverede Ellen Marsvin hovedbygningen, hvis indre hun lod udsmykke efter alle kunstens regler.
Efter morens død i 1649 arvede Kirsten Munk, som indtil da havde boet på Boller, gården. Hun døde blot ni år senere og efterlod Holckenhavn til datteren Leonora Christine og hendes mand, Corfitz Ulfeldt. Under Karl Gustav-Krigene fra 1657-1660 blev Østfyn hærget voldsomt af de svenske tropper, men Holckenhavn blev dog i vid udstrækning skånet pga. Ulfeldts forhold til den svenske konge. Ulfeldt sluttede sig således til den svenske hær, og på grund af dette forræderi blev han efter krigen forvist til Holckenhavn. Ulfeldt formåede dog at flygte til Tyskland, hvorfra han planlagde at vælte Frederik III (1609-1670). Statskuppet blev dog forhindret, og alle Ulfeldts besiddelser blev beslaglagt, mens Leonora Christine blev sat i fængsel i Blåtårn.
Kronen overtog i 1662 gården, hvorefter Frederik III ændrede navnet til Nygaard, hvilket dog aldrig slog igennem. I 1672 skænkede Kronen gården til Eiler Holck, som havde udmærket sig under Karl Gustav-krigene 1657-1660 og efter krigen var blevet udnævnt til kommandør på Kronborg. I 1671 var han blevet ophøjet til baron. I 1672 skiftede gården navn til Holckenhavn og blev indlemmet i det nyoprettede baroni af samme navn. Holckenhavn var - inklusive fæstegods - på omkring 850 tdr. hartkorn. Holckenhavn var medtaget af krigens ødelæggelser, men hovedgårdstaksten var stadig på 76 tdr. hartkorn, hvilket gjorde det til en meget stor herregård.
Eiler Holck havde imidlertid store økonomiske problemer, og han kæmpede med en stadigt voksende gæld, som skulle plage baroniet de næste hundrede år. Sønnen Frederik Christian Holck arvede gården i 1696, og under ham fortsatte gældsbyrden med at vokse.
I 1760 overtog Erik Rosenkrantz Holck imidlertid Holckenhavn, og han fik bragt nogen orden i gældsbyrden. Erik Holck var meget interesseret i baroniets drift, og han foretog flere mageskifter, dvs. byttehandler, for at samle og afrunde godset. Formålet var bl.a. at lette den udskiftning af fæstegårde, som regeringen på denne tid tilskyndede til. Det var dog generelt dårlige tider for landbruget, og kvægpest ramte godset, hvorfor der var grænser for, hvor meget Erik Holck kunne forbedre.
Også Erik Holck døde i en tidlig alder, og Holckenhavn gik i 1777 derfor til farbroren Iver Holck, som dog allerede i 1781 efterfulgtes af sin afdøde brors barnebarn, Mogens Frederik Anton Iver Holck. Mogens Holck var på dette tidspunkt stadig et barn, men efter at have overtaget godset forsatte han indsatsen for at gennemføre udskiftningen og udflytningen af fæstegårdene. Disse forbedringer krævede dog mange penge, og gælden voksede derfor igen, indtil Mogens Holck i en tidlig alder døde i 1801.
Frederik Conrad Holck arvede nu Holckenhavn, og i 1830 efterlod han baroniet til sin søn Conrad Frederik Erik Holck. Under hans ejerskab oplevede baroniet en økonomisk fremgangsperiode, hvor gælden blev afbetalt og baroniet udvidet, ligesom teknologiske fremskridt inden for landbruget blev taget i brug. Han påbegyndte endvidere frasalget af herregårdens fæstegods.
Udviklingen fortsatte under sønnen Christian Eiler Holck, som overtog baroniet i 1877. Hans søn Mogens Conrad Christian Holck overtog Holckenhavn i 1919, og samme år overgik baroniet til fri ejendom. I den forbindelse betalte man de følgende år en afgift til staten på 1 mio. kr., ligesom jord fra bl.a. gården Frederikshøj blev stillet til rådighed for staten.
Christian Eiler Holck havde i 1910 giftede sig med Jessy Howden-Rønnenkamp, som efter sin fars død i 1930 havde arvet Næsbyholm og Bavelse godser. I denne forbindelse fik parret kongelig tilladelse til at føre navnet Howden-Rønnenkamp Holck.
I 2021 var Holckenhavn ejet af Christina Hou Holck og Dennis Hou Holck.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Hovedbygningen på Holckenhavn består af et lukket firefløjet anlæg. Nord-, vest og østfløjen er i to etager over en høj kælder. Den sydlige fløj, der rummer porten, er i én etage over en kælder. Hele anlægget er omgivet af en voldgrav.
Den ældre Jakob Ulfeldt overtog Kogsbøllegaard i 1564, og efter at han var kommet tilbage fra sin tur til Rusland i 1579, lod han opføre en ny hovedbygning. Den gamle hovedbygning havde ligget i landsbyen Kogsbølle, men Ulfeldt lod den nye hovedbygning opføre ned mod Vindinge Ås udløb. Den nye hovedbygning, der blev kaldt Ulfeldtsholm, stod færdig i 1585.
Ulfeldts hovedbygning bestod af to fløje, der udgør henholdsvis øst- og nordfløjen i den nuværende hovedbygning. Anlægget var åbent mod vest og syd, hvor det var afgrænset af en voldgrav, hvorover der mod syd gik en vindebro. De to fløje var opført i mursten over en sokkel af kvadersten. Murerne blev malet røde med hvide fuger og blev af smalle forsænkede bånd opdelt i store firkanter. Øverst danner murværket et mæanderlignende mønster, dvs. de danner et sammenhængende, svunget mønster. Mellem de to etager er en tandsnitsgesims, og fløjene afsluttes af svungne renæssancegavle.
Et rundt trappetårn på nordfløjen er siden forsvundet, ligesom også et hjørnetårn, opført af Ulfeldt, er revet ned.
I den østlige fløj blev en stor del af pladsen optaget af en stor dansesal, mens rum til beboelse primært var i den nordlige fløj. Under den store dansesal har muligvis været Jakob Ulfeldts kapel, hvorfra kun to klokker med årstal nu eksisterer.
I 1593 overtog den yngre Jakob Ulfeldt Ulfeldtsholm. Han udbyggede hovedbygningen, men i modsætning til farens byggeri har hans bidrag en mere tilfældig og planløs karakter. Hans mest markante bidrag er det store firkantede klokketårn, som står ved østfløjens midte. Ligesom de to fløje blev murstenene malet røde med hvide fuger i et mønster af større firkanter. Indgangsdøren til tårnet var oprindeligt placeret på nordsiden af tårnet, men er senere flyttet til sin nuværende plads på tårnets vestside, hvor det er omgivet af en smuk portal.
På samme tid som indgangen blev flyttet, lod han opføre endnu en tilbygning, denne gang mellem tårnet og den nordlige fløj. Den var bygget i samme stil som det oprindelige byggeri, men taget bestod af tre selvstændige kviste. Den yngre Jakob Ulfeldt opførte sidst - men ikke mindst - et tårn ved den østlige fløjs sydøstlige hjørne. Murerne på dette tårn blev ført højere op end de tilstødende bygninger, hvorved der i loftetagen på tårnet fremkom åbne glugger, som kunne minde om skydeskår.
Ulfeldts tårn er prydet af tre små karnaptårne. Disse er muligvis først opført af Ellen Marsvin, efter at hun i 1616 overtog gården. Omkring 1630 påbegyndte hun udvidelsen af hovedbygningen. Ellen Marsvin lod opføre en vestfløj og en lav sydfløj, hvorved hun gav hovedbygningen sit nuværende udseende.
Vestfløjen blev, ligesom østfløjen, forbundet til nordfløjen ved et hjørnetårn. Fløjen var i to etager, og blev ligesom resten af anlægget opført i røde mursten med hvide fuger, men dog uden de forsænkede bånd, der gav de to gamle fløje et mønster i store firkanter. Under fløjen var der en høj hvælvet kælder. Den sydlige del af denne vestfløj blev domineret af et kirkerum, som strakte sig gennem kælderen og den nederste etage, med høje spidsbuede vinduer og krydshvælvinger i loftet.
I slutningen af 1700-tallet var man begyndt at nedrive dele af hovedbygningen, da de gældsplagede Holck'ere ikke havde råd til at vedligeholde det hele. Bl.a. var småkvistene på de gamle øst- og nordfløje blevet fjernet, ligesom spirene på trappetårnene ved nord- og vestfløjen var blevet det. Senere nedrev man også selve trappetårnene, da man begyndte at få trapper inde i selve bygningerne. Mange af de svungne gavle blev revet ned, ligesom to af de tre små karnaptårne på østfløjen og spiret på det store klokketårn blev det.
Hundrede år senere, i 1904, da Christian Holck ejede Holckenhavn, blev en ny restaurering og fornyelse igangsat. Her kom hovedbygningen igen til at stå i sit renæssanceskrud med knejsende kobberspir på toppen af det store klokketårn, ligesom murene igen blev malet røde efter i en årrække at have stået gule.
I 1938-1939 lod Mogens Conrad Christian Holck riddersalen restaurere under Nationalmuseets tilsyn.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet. Fredningen omfatter endvidere broen over voldgraven, og det tilhørende smedejernsrækværk.
Andre bygninger
Avlsgården ligger syd for bygningen i ret stor afstand herfra. Det grundmurede anlæg ligger spredt på begge sider af en landevej. De egentlige avlslænger ligger som et trelænget anlæg vest for landevejen og er opført efter en brand i 1920. Nærmere hovedbygningen - øst for landevejen - ligger den grundmurede forvalterbolig.
Fredningsstatus 2021: Anlægget er ikke fredet.
Litteratur
Hahn-Thomsen, P.: Nyborg i 800 år.
Holstein, Ulrich: Danske herregårdes anlægsprincipper i den gotiske renæssance. En arkitektonisk redegørelse med speciel behandling af sædegårdene Bavelse - Holckenhavn - Næsbyholm. Odense 1976.
Mackeprang, C.M.C. og W. Norvin: Holckenhavn. Odense 1911.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København. 1980
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København. 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Fyn og Langeland. Gyldendal 2015.
Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Holckenhavn Gods
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Nyborg
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Christina Hou Holck og Dennis Hou Holck
Herregårdens størrelse
872 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 440 ha, eng 70 ha, skov 357 ha, park/have 5 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning, boligudlejning og oplevelsesøkonomi
Historiske forbindelser til andre herregårde
Christiansdal (Fyn), Trudsholm (Jylland)
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Svendborg - Vindinge - Vindinge
Ejer
Christian Ejler Holck
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
50.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
600000 (kr)
Ejendomsskyld skov
427000 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 180 køer, 70 kalve, 8 tyre, 28 heste, 4 føl. Der sælges ca. 150 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 4 røgter(e), 10 elev(er), 3 karl(e), 10 daglejer(e), 10 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Under Baroniet Holckenhavn hørte samlet: 445.1 tdr. htk. bøndergods, 160.1 tdr. htk. arvefæstegods, 569 tdr.l. skov (7.3 tdr. htk.), 1230000 kr. i fideikommiskapital, 12400 kr. i bankaktier. Den samlede ejendomsskyld var 2450910 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Vindinge - Vindinge
Ejer
Baroniet Holckenhavn, lensbaron C.F.E. Holck
Herregårdens størrelse
75.19 htk
Skovskyld
7.25 htk
Mølleskyld
22.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
544.37 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
46.05 htk
Bemærkninger om godset
Under ejendommen er også den bortforpagtede Studegård (Frørup S) på 22-1-1-1,25. Ejeren ejer også den bortforpagtede Frederikshøj (Frørup S) på 21-6-2-0 der under sig har 7 lejehuse med samlet 5-2-3-1,5.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Vindinge - Vindinge
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
76.74 htk
Skovskyld
7.25 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
672.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 559. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
