Hindsgavl
Hindsgavl var i det 14. århundrede en kastebold mellem den danske kongemagt og de holstenske grever.
Det gamle Hindsgavl, som blev revet ned i 1784, bestod af to sammenbyggede vinkelbygninger og var placeret på et voldsted, der lå et par hundrede meter nordvest for den nuværende hovedbygning.
Gården var i en stor del af Anden Verdenskrig overtaget af den tyske besættelsesmagt.
Den eksisterende hovedbygning blev opført i 1784 af daværende ejer Christian Holger Adeler og er et trefløjet anlæg i klassicisme i to etager.
Ejerhistorie
Hindsgavl nævnes første gang 1231, hvor gården var blandt den danske kongemagts besiddelser, hvilket den forblev frem til det 14. århundrede. I 1295 mødtes således Erik Menved (1274-1319) og den norske konge Erik Præstehader (1268-1299) på Hindsgavl, hvor en våbenstilstand mellem de to lande blev indgået.
I 1300-tallet delte gården skæbne med flere danske kongeborge, da den her blev en kastebold mellem den danske kongemagt og de holstenske grever. Allerede i 1317 blev den pantsat til holstenerne, og da Christoffer II (1276-1332) i 1329 blev dansk konge ved holstenernes hjælp, måtte han ved samme lejlighed pantsætte Hindsgavl til grev Johan af Holsten. I 1348 lykkedes det Valdemar Atterdag (1320-1375) at indløse lenet, som dog snart efter igen kom på holstenske hænder. Benedikt von Ahlefeldt, som havde en fremtrædende plads i den holstenske adel, var i 1357 lensmand på gården.
Valdemar Atterdag belejrede i 1358 forgæves Hindsgavl, som først fra 1360 var tilbage på den danske kongemagts hænder. Hindsgavl forblev herefter krongods indtil 1664. Som krongods blev gården bestyret af en kongelig lensmand, men da disse lensmandsposter efter enevældens indførelse i 1660 blev afskaffet, valgte Kronen at udlægge den til landsdommer Jens Lassen.
Hindsgavl var imidlertid på daværende tidspunkt ret forfalden, da gården under Første og Anden Karl Gustav-krig (1657-1660) havde lidt en del skade. Jens Lassen havde siden 1653 været storleverandør til kongens krigsførelse, hvilket havde gjort ham til en særdeles velhavende mand. Som betaling for gæld modtag han i 1664 Hindsgavl. Han blev imidlertid kendt skyldig i bedrageri mod Kronen i 1680, hvilket fik den konsekvens, at Hindsgavl atter blev krongods.
I 1695 valgte Kronen at sælge gården på auktion, hvor den blev erhvervet af Hans Daniel Frientz. Hindsgavl var på det tidspunkt stærkt forfaldent og uden stort jordtilliggende. Den nye ejer fik således bevilget fire års henstand til at opkøbe tilstrækkeligt med fæstegårde til, at Hindsgavl kunne beholde sin sædegårdsfrihed, bl.a. skattefrihed. Til det krævedes et antal fæstegårde, der i alt udgjorde 200 tdr. hartkorn.
Hans Daniel Frientz døde imidlertid kort efter, og Hindsgavl overgik til hans svoger, Kaj Ahlefeldt, som allerede i 1699 havde opkøbt så mange fæstegårde, at gården fik status som komplet herregård og kunne beholde sin sædegårdsfrihed. Allerede i 1701 solgte Kaj Ahlefeldt imidlertid gården til Frantz Joachim von Dewitz, der i sin tid som ejer yderligere forøgede bøndergodset.
Frantz Joachim von Dewitz døde i 1719, hvorefter gården overgik til hans bror, Joachim Diderich von Dewitz. Efter hans død i 1723 overgik den til sønnen Frantz Joachim von Dewitz, der ikke var myndig på pågældende tidspunkt, hvilket betød, at Hindsgavl blev bestyret af en formynder frem til 1732.
I 1745 blev Hindsgavl opkøbt af Niels Andersen Basse, der havde tjent gode penge som forvalter på herregårdene Valdemar Slot og Frederiksgave. I 1764 oprettede han et testamente, der bestemte, at Hindsgavl skulle overgå til barnebarnet Niels Basse Fønns. Han døde dog allerede i 1770, hvorfor gården i stedet arvedes af hans søster Karen Basse Fønns.
Karen Basse Fønns var gift med Christian Holger Adeler, der således blev Hindsgavls nye ejer. Han var en dygtig og interesseret godsejer, der var stærkt optaget af reformbevægelsen inden for landbruget. I hans tid som ejer blev godsets fæstegårde udskiftet, og en ny hovedbygning blev opført.
Christian Holger Adeler døde i 1801, hvorefter hans enke Karen Basse Fønns ejede gården. Hun døde i 1808. I månederne forinden havde Hindsgavl huset en stor indkvartering af spanske hjælpetropper, der som følge af den danske alliance med Napoleon (1769-1821) var sendt til Danmark.
Ifølge Karen Basse Fønns' testamente skulle Hindsgavl efter hendes død oprettes til stamhus for hendes nevø Niels Basse Fønns. På grund af gæld blev stamhuset dog først oprettet i 1815. Niels Basse Fønns' søn, der også hed Niels Basse Fønns, overtog efter sin faders død i 1858 stamhuset. Dette efterlod han i 1907 til sin søn Frederik Niels Basse Fønns, der i 1910 bortsolgte den resterende del af godsets fæstegårde til bøndernes selveje.
I henhold til lensafløsningsloven fra 1919 overgik stamhuset Hindsgavl i 1921 til fri ejendom. Samme år solgte Frederik Niels Basse Fønns gårdens gods og skov til Middelfart kommune. Han beholdt dog hovedbygningen og gårdens park frem til sin død i 1922. Herefter blev hovedbygningen nogle år udlejet til Foreningen Norden, som i 1924 udnyttede deres forkøbsret og stiftede A/S Hindsgavl. Foreningen Norden virkede for at udbrede nordisk samarbejde og afholdt indtil 1980'erne sommermøder og kurser på Hindsgavl.
Under en stor del af Anden Verdenskrig var Hindsgavl overtaget af den tyske besættelsesmagt. Fra august til oktober 1943 var således danske officerer fra den jysk-fynske division interneret her, efter at tyskerne havde erklæret militær undtagelsestilstand.
Hindsgavl overgik i 1970'erne til Realkredit Danmark, som indrettede kursuscentret til hoteldrift. Ved salget af Realkredit Danmark overgik Hindsgavl til Fonden Realdania, som i 2021 driver selskabs- og konferencehotellet Hindsgavl Slot.
Hindsgavl i 1946. Fra Danmark på film, Det Danske Filminstitut.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Link til den oprindelige folketælling.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Hindsgavls eksisterende nuværende hovedbygning blev opført i 1784 af daværende ejer Christian Holger Adeler. Det gamle Hindsgavl lå på et voldssted nogle hundrede meter nordvest for den nuværende hovedbygning.
Resterne af denne gamle borgs bygninger ses i den skovbevoksede bankes jord. Det er dog muligt ved hjælp af tegninger fra Peder Hansen Resens atlas fra 1677 og Nationalmuseets udgravninger i 1940'erne, der blev ledet af arkitekt Elna Møller, at danne en forestilling om, hvordan den så ud.
Hindsgavls gamle borg bestod af to sammenbyggede vinkelbygninger, som var beliggende i borgpladsens sydvestlige hjørne. Den vestlige af disse fløje, den såkaldte fruerstue, var i grundmur, mens sydfløjen, der var opført i 1607 som bolig for kongen, var et bindingsværkshus i to etager. Herudover stod et tårn med to meter tykke mure syd på borgpladsen. Den mest imponerende bygning i det gamle borgkompleks var den såkaldte kongehal, der lå mod nord på borgbanken. Den var et middelalderligt hus i munkesten.
I 1784 lod daværende ejer Christian Holger Adeler den hovedbygning opføre, der står i dag. Det antages, at det første udkast til bygningen blev gjort af arkitekt Hans Næss, men at den endelige udformning er sket ved den lokale murermester Jens Jensen.
Hovedbygningen er et trefløjet anlæg i klassicistisk stil, som består af en hovedfløj og to korte sidefløje. Bygningen er opført i røde mursten i to etager og udstyret med rødt tegltag, som er afvalmet på alle gavle. Facadens midterparti fremhæves af fire pilastre, der bærer frontonen. Sidefløjene har hjørnerustik på øverste etage og vandrette fuger forneden, som er svagt markeret med nogle få centimeters fremspring i facaden mod haven. Mellem de to etager løber et gesimsbånd. Oprindeligt var pilastre og ornamenter hvidpudsede, men er i dag gråpudsede.
Hovedbygningen er blevet restaureret og moderniseret flere gange, senest i 1995.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Til Hindsgavl hører en trefløjet avlsgård i røde sten med rørtag, som sammen med hovedbygningen danner et lukket anlæg. Gårdens avlsbygninger blev ødelagt af en brand i 1858 og genopbygget i 1859. I 1977 brændte de igen, hvorefter de blev opført i 1978 og 1979.
Hindsgavls avlsbygninger er ombygget til hotelværelser og konferencefaciliteter.
Herudover hører en smedje fra 1825 til Hindsgavl. Den er i bindingsværk og har tegltag.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne og smedjen er fredede.
Kulturmiljø
Til Hindsgavl hører et landskabeligt terrasseformet parkanlæg på ca. 25 tdr. Parken blev oprindeligt anlagt som en barokhave med terrasser, damme og alléer omkring 1750. I 1814 blev haven omlagt i romantisk stil med udsigtspladser, lysthuse, vandløb og bassiner med tilhørende broer. Fra parken er der udsigt over Lillebælt.
Herudover grænser Hindsgavls arealer op til naturparken Hindsgavl Dyrehave, som blev indviet i 2009.
Fredningsstatus 2021: Lysthusene i haven er fredet.
Litteratur
Benzon, Gorm: Hindsgavl Slot. 1984.
Jørgensen, A.D.: "Bidrag til Hindsgavls Historie i det 17. Aarhundrede", i: Danske Samlinger for Historie, Topografi, Personal- og Literaturhistorie. Bind 6, 1870/71.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Restaureringen af Fruerfløjen på Hindsgavl Slot. Odense 2006.
Roussell, Aage (red.): Danske slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Fyn og Langeland. Gyldendal 2015.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Voss, Knud og Frantz Wilhelm Vendt: Herregården Hindsgavl.1969.
Wøllekær, Johnny: Hindsgavl Slot, 2011
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Hindsgavl Slot
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Middelfart
Offentlig adgang
Offentlig adgang til park og voldsted
Ejer
Realdania By & Byg A/S
Herregårdens størrelse
67 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Eng 8 ha, skov 53 ha, park/have 6 ha
Funktion
Oplevelsesøkonomi
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Odense - Vends - Middelfart
Ejer
Niels Basse Fønss
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
25.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
532804 (kr)
Ejendomsskyld skov
305600 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 100 køer, 15 kalve, 4 tyre, 25 heste, 8 føl, 200 får.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 2 røgter(e), 8 karl(e), 5 pige(r), 3 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Under Stamhuset Hindsgavl hørte samlet: 267.6 tdr. htk. bøndergods, 892 tdr.l. skov (13 tdr. htk.), 48500 kr. i fideikommiskapital, 9400 kr. i bankaktier. Den samlede ejendomsskyld var 2232000 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Odense - Vends - Middelfart
Ejer
Stamhusbesidder N.B. Fönss
Herregårdens størrelse
61.47 htk
Skovskyld
1.01 htk
Mølleskyld
8.87 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
272.53 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
31.59 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Odense - Vends - Middelfart
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
53.42 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
431.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 501. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
