Skovsbo (Fyn)

Ejerhistorie

Skovsbos ejerforhold kan spores tilbage til det 14. århundrede, hvor gården i 1369 var blandt den fynske adelsslægt Bilds besiddelser. Ejeren var Tue Nielsen Bild, som efterlod den til sin søn, Niels Tuesen Bild, der faldt i slaget på Sollerup Mark i Slesvig i 1410. Hans enke, Tove Andersdatter, ejede herefter gården frem til sin død i 1452.

Niels Tuesen Bild og Tove Andersdatter efterlod sig to døtre, hvoraf den ældste, Johanne Nielsdatter Bild, arvede Skovsbo. Hun blev gift med den jyske adelsmand Peder Lykke og bragte således gården på hans hænder. Gården overgik herefter til deres søn, Niels Lykke, som efterlod den til sin søn, Joachim Lykke.

Hvor Niels Lykke forblev en jævn landadelsmand, formåede Joachim Lykke at avancere inden for sin stand. Han giftede sig i 1510 med Maren Pedersdatter Bille, hvilket var meget indbringende for ham, da slægten Bille var dominerende i det 16. århundredes første halvdel. Herudover bestyrede han flere kongelige len og blev udnævnt til rigsråd af Christian II (1481-1559). Under Grevens Fejde (1534-1536) blev han imidlertid udstødt af rigsrådernes række af Christian III (1503-1559), men blev taget til nåde igen i 1537.

Joachim Lykke døde i 1541, og gården gik til sønnen Peder Lykke, der i 1562 solgte den til Eiler Hardenberg. En ny adelsslægt rykkede så ind på Skovsbo, der for første gang skiftede ejer ved salg. Eiler Hardenberg var en fremtrædende mand og landets rigshofsmester, som dog ikke fik meget glæde af sin nye ejendom, da han allerede i 1565 døde og efterlod den til sin søn, Erik Hardenberg.

Erik Hardenberg er den ejer, der har sat størst præg på gården, og det er således ham, der har opført den nuværende hovedbygning. Han var en af landets rigeste mænd, hvilket bl.a. kom til udtryk, da Syvårskrigen brød ud i 1563. Udover selv at deltage i krigen assisterede han Frederik II (1534-1588) med flere lån, som kongen i 1572 tilbagebetalte ved at give Erik Hardenberg pantet på herregården Hagenskov.

Erik Hardenberg døde i 1604, hvorefter hans enke, Anne Rønnow, ejede gården frem til sin død i 1609. Skovsbo gik herefter til datteren Mette Hardenberg, der bragte den til sin mand, Preben Gyldenstierne, og med ham rykkede den fjerde adelslægt ind på gården. Preben Gyldenstierne var rigsråd og deltog i mange forhandlinger på Christian IV's (1577-1648) vegne. Han døde i 1616, hvorefter Mette Hardenberg styrede Skovsbo frem til sin død i 1629.

Gården blev nu overtaget af sønnen Knud Gyldenstierne, som i løbet af sin levetid kom i store økonomiske vanskeligheder. Han efterlod således en stor gæld til sine børn, da han døde i 1638. Disse havde derfor ikke de økonomiske ressourcer til at beholde Skovsbo, hvilket resulterede i, at Knud Gyldenstiernes bror, Henrik Gyldenstierne, erhvervede sig den for at sikre, at den forblev på slægtens hænder.

Henrik Gyldenstierne døde i 1669, hvorefter hans enke, Lisbeth Podebusk, ejede gården frem til sin død i 1680. Skovsbo gik herefter i arv til børnebørnene Erik Lykke samt Claus og Eiler Brockenhuus, hvoraf Erik Lykke i 1694 blev eneejer.

Erik Lykke døde i 1701, hvorefter hans enke, Øllegaard Sehested, giftede sig med Christian Rosenkrantz, der således blev Skovsbos nye ejer. Øllegaard Sehested døde i 1717, hvorefter Christian Rosenkrantz giftede sig med Frederikke Louise Krag, der efter hans død i 1736 overtog gården.

Frederikke Louise Krag døde i 1766, hvilket medførte, at gården for blot anden gang skiftede ejer ved salg. Den kom således på auktion og blev købt af Hans Berg, der blev Skovbos første borgerlige ejer. Hans Berg døde i 1796, hvorefter hans enke, Olave Marie, i 1803 solgte gården til sønnerne Jens Magnus og Chr. Fr. Berg samt svigersønnen Hans Rudolph Juel. Af disse blev Jens Magnus Berg senere eneejer.

Jens Magnus Berg døde i 1824 midt under den store landbrugskrise, der hærgede landet i starten af det 19. århundrede. Det lykkedes imidlertid hans enke, Johanne Francisca von Westen, at klare sig gennem krisen ved bl.a. at sælge alt bøndergodset. I 1844 overdrog hun gården til sin søn, Hans Christian von Westen Berg. Han døde i 1851, hvorefter hans enke, Cathrine f. Rohmann, giftede sig med F. C. G. Busck, der i 1865 solgte Skovsbo til lensgreve Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig.

Gården gik herefter i arv til Julius Ludvig Ahlefeldt-Laurvig, der i 1882 arvede stamhuset Egeskov og antog navnet Ahlefeldt-Laurvig-Bille. Efter hans død i 1912 solgte hans enke, Camille Jessie Bille Brahe, Skovsbo til Udstykningsforeningen for Fyns og Sjællands Stifter, der udstykkede jorden og solgte hovedparcellen til P. Christensen.

Gården var herefter kendetegnet ved nogle hurtige ejerskifter, indtil Aage Johannes Fast i 1946 købte den. Skovsbo er i 2021 ejet af Thomas Kirk Kristiansen.