Tranekær

Ejerhistorie

Tranekærs ejerhistorie kan føres tilbage til Valdemar Sejr (1179-1241), der gav sin søn, Abel, Langeland og den nybyggede borg Trænekær. I 1287 overlod Abels barnebarn Valdemar IV af Slesvig Tranekær til sin bror Erik Eriksen, hvis enke Sophie beholdt gården indtil 1326.

I 1358 blev Tranekær erobret af Valdemar Atterdag (1320-1375), og i de efterfølgende år blev gården styret af skiftende lensmænd. Kong Hans (1455-1513) var inden sin kroning lensmand på Tranekær i en årrække, og efter sin tronbestigelse i 1455 overdrog han slottet til Dronning Christine af Sachsen, der rådede over det frem til sin død i 1521.

Tranekær, der op gennem 1600-tallet havde en lang række hyppigt skiftende lensmænd, var i flere omgange lagt sammen med Nyborg len. De fleste af Tranekærs lensmænd havde i disse perioder bopæl i Nyborg.

I 1645 overdrog Christian IV (1577-1648) Tranekær len til Christian Rantzau. Tranekær var et såkaldt pantelen, dvs. lenet blev givet i pant for et lån, som kongen havde modtaget. På grund af landets dårlige økonomi lå det imidlertid i kortene allerede fra starten, at der var tale om en definitiv overdragelse, og pantet blev da heller aldrig indløst.

Rantzau, der var statholder i hertugdømmerne, overdrog i 1659 Tranekær og det tilhørende pantebrev til svigersønnen, Frederik Ahlefeldt. Tranekær var en del af Margrethe Dorotheas Rantzaus medgift. Rantzau havde modsat sig ægteskabet, og de unge mennesker havde derfor valgt at indgå et hemmeligt ægteskab i en landsbykirke. Dronning Sophie Amalie, der var Frederik Ahlefeldts beskytter, forsonede kort tid efter brylluppet Rantzau og det nygifte par.

Frederik Ahlefeldt blev med tiden en betydningsfuld mand og medlem af regeringen, hvor han især fik indflydelse på udenrigspolitikken. Christian V (1646-1699) satte stor pris på Ahlefeldt, og i 1672 blev Frederik Ahlefeldt gjort til rigsgreve, mens Tranekær indgik i det nyoprettede grevskab Langeland.

Efter Frederik Ahlefelts død i 1686 overgik grevskabet til sønnen, Frederik Ahlefeldt. Han opholdt sig ikke meget på Tranekær, idet han ligesom sin far var statholder i hertugdømmerne. Frederik Ahlefeldt døde barnløs i 1708. Grevskabet overgik derfor til onklen Carl Ahlefeldt, som var gift med Ulrikke Antoinette Danneskiold-Laurvig.

Carl Ahlefeldt, der ligesom sine forgængere var statholder i hertugdømmerne, opkøbte i de efterfølgende år en mængde forskellige ejendomme, herunder palæet på Kongens Nytorv, det nuværende Hotel d'Angleterre. Han havde imidlertid svært ved at holde styr på sin økonomi, og ved hans død i 1722 havde han sat alle sine besiddelser over styr, og kun grevskabet Langeland var tilbage.

Carl Ahlefeldt blev efterfulgt af sønnen, Frederik Ahlefeldt, der måtte bruge sine første år som greve på at afvikle farens gæld. Gennem stor sparsommelighed, dygtig administration og udnyttelse af fæstebøndernes pligter formåede han at få rettet op på grevskabets økonomi. Så stor var hans succes, at han oven i købet udvidede jordtilliggendet betragteligt, og i 1765 kunne han af sine nyerhvervede besiddelser oprette stamhuset Ahlefeldt.

Ved Frederik Ahlefeldts død i 1773 overtog sønnen Christian Ahlefeldt grevskabet. I 1785 blev han tilkendt grevskabet Laurvig i Norge efter sin farmor og tog efterfølgende navnet Ahlefeldt-Laurvig. Sønnen Frederik Ahlefeldt-Laurvig afstod i 1805 grevskabet Laurvig til kongen, men beholdt navnet.

Frederik Ahlefeldt-Laurvig havde arvet grevskabet Langeland og herunder Tranekær i 1791 og viste sig hurtigt at være grebet af tidens fremskridtsideer. Kort efter overtagelsen af Tranekær gik han i gang med at gennemføre landboreformerne. Han udflyttede fæstegårdene, udskiftede jorderne og afløste hoveriet. På Tranekærs ladegård optog han landbrugselever og underviste dem i landbrugets teori og praksis. Senere oprettede han et lærerseminarium i Tranekær. Derudover grundlagde han også en sukkerfabrik samt en fabrik for landbrugsmaskiner.

Frederik Ahlefeldt-Laurvig havde ved sin død i 1832 økonomiske problemer. Hans nevø Christian Johan Frederik Ahlefeldt-Laurvig, der var den nærmeste arving, overvejede på grund af grevskabets dårlige økonomi at afvise arven. Han besluttede dog at overtage grevskabet og holdt kort efter en offentlig auktion, hvor alt indboet bortset fra familieportrætterne blev sat til salg.

Ved hans død i 1865 overgik grevskabet til sønnen Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig, som solgte store dele af fæstegodset fra. Han blev i 1889 efterfulgt af sønnen Christian Johan Frederik Ahlefeldt-Laurvig, der i mange år var medlem af Landstinget. Christian Ahlefeldt-Laurvig døde i 1917 og sønnen Frederik Ludvig Vilhem Ahlefeldt-Laurvig arvede grevskabet. I 1928 overgik grevskabet Langeland til fri ejendom.

Frederik Ahlefeldt-Laurvig døde i 1947, og Tranekær overgik til nevøen Kai Benedict Ahlefeldt-Laurvig, der foretog en omfattende istandsættelse af gården. Tranekær er forsat i familiens besiddelse og har siden 1995 været ejet af Christian Benedict Ahlefeldt-Laurvig.