Krengerup
Krengerup blev oprettet i slutningen af 1500-tallet.
I 1783 skiftede Krengerup navn til Frederikslund, da den blev opkaldt efter ejeren Frederik Siegfred Christiansen Rantzau. I 1917 fik Krengerup atter sit oprindelige navn tilbage.
Ejerhistorie
Gabriel Knudsen Akeleye, som var landsdommer på Fyn og en af kongens embedsmænd, oprettede Krengerup som hovedgård omkring 1590. Han havde fået forleningsbrev på øen Lyø og 43 gårde, der iblandt Krengerup. Gården var da en almindelig firlænget bindingsværksgård med stråtag.
Efter flere ejerskifter overtog Claus Daa Krengerup i 1672. Daa interesserede sig ikke synderligt for sine godser og blev i samtiden betragtet som en svag karakter. Han giftede sig i 1674 med Christian IV's barnebarn, Sophie Amalie Lindenov. Efter sigende fik hun en af sine elskere til at skyde Claus Daa, og hun overtog ved Daas død Krengerup.
Få år senere blev Krengerup forenet med godserne Brahesholm og Søholm under Morten Skinkel. De tre godser har efterfølgende tilhørt samme ejer i flere perioder og er også i 2021 samlet i Rantzauslægtens ejerskab.
For at styrke sin vaklende privatøkonomi ægtede Christian VII's yndling, hofmarskal Frederik Vilhelm Conrad Holck, Krengerups daværende ejer, Christiane Stockfleth, i 1768. Hustruen døde blot tre måneder efter vielsen, og få år senere blev Holck afskediget, da Christian VII (1749 - 1808) i stedet foretrak Struensees selskab. Krengerup blev da solgt til Christian Rantzau, som var tidligere vicestatholder i Norge, og gården har siden da været i familien Rantzaus besiddelse.
Krengerups bygninger var ved Christian Rantzaus overtagelse i dårlig forfatning og egnede sig ikke til at være hovedbygning på et større gods. Derfor opførte Christian Rantzaus søn, Frederik Siegfred Rantzau, den nuværende hovedbygning i nyklassicistisk stil samt den trelængede avlsgård i bindingsværk omkring 1772.
Frederik Siegfred Rantzau gjorde karriere i det fynske dragonregiment og blev udnævnt til kommanderende general på Fyn. I tråd med oplysningstidens tankegang drog han omsorg for sine undergivne. Som øverstbefalende i dragonregimentet oprettede han bl.a. en skole for soldaterbørnene - en såkaldt rytterskole - ligesom han oprettede en fattigforsorg på Krengerup for at undgå betleri på herregården.
I tråd med tidens forkærlighed for det naturlige ændrede Frederik Siegfred Rantzau i 1783 Krengerups navn til Frederikslund, hvilket skulle lede tankerne hen på en uforstyrret lystgård med smukke naturomgivelser. I 1917 fik Krengerup dog atter sit oprindelige navn tilbage.
Krengerup er i 2021 ejet af Carl Johan Ulrik Rantzau.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Krengerups hovedbygning bestod indtil 1770 af et mur- og bindingsværkshus i én etage.
Den efterfølgende hovedbygning blev opført i nyklassicistisk stil, der betegner den reaktion mod rokokoen, som opstod i Danmark i slutningen af 1700-tallet.
Den nuværende hovedbygning blev opført i 1772 af Frederik Siegfried Christiansen Rantzau. Det er en enkeltfløjet nyklassicistisk bygning i to etager over en høj kælder.
Øverste etage afsluttes af en tandsnitrække og krones af et helvalmet, glaseret tegltag. Fremspringende hjørnerisalitter, dvs. fremspring, præger bygningens gavle, mens der på begge langsider er opført en gennemgående frontspids. Mod gårdsiden fører to svungne trapper til frontspidsens hoveddør, der er rigt udsmykket med blandt andet Frederik Siegfried Christiansen Rantzau og hustruen Sophie Magdalene Krag-Juel-Vinds våbenskjold.
Arkitekten bag dette symmetriske bygningsanlæg angives at være Hans Næss, men også C. F. Harsdorff er blevet nævnt som arkitekt på grund af usikkerhed om Næss' faktiske rolle og kunnen.
Efter flere mindre restaureringer blev en gennemgribende istandsættelse af hovedbygningen gennemført i 1916-17 under Jens Christian Rantzau, hvor store dele blev ført tilbage til sin oprindelige skikkelse med rådgivning fra arkitekt Jens Ingwersen. Ved samme lejlighed fik Krengerup sit gamle navn tilbage.
I 1942 blev spisesalen restaureret, ligeledes under arkitekt Ingwersen. Store dele af den ældre kunstudsmykning blevet bevaret herunder "den Rantzauske tavle" fra det 16. århundrede, der fremstiller Rantzau-slægtens besiddelser og stamtræ.
I 1961-1963 blev en modernisering af både hovedbygningen og avlsgården gennemført.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygning er fredet.
Andre bygninger
Vest for hovedbygningen ligger et stort avlsgårdsanlæg fra 1771. Den stråtækte bindingsværksavlsgård er et trelænget anlæg med en central agerumslade. I forbindelse med laden blev der i 1850 opført en hestegang, dvs. et anlæg der gjorde det muligt at bruge hestene til at drive ladens tærskeværk eller kværn.
Mellem hovedbygningen og avlsgårdens sidefløje ligger på hver side en fritliggende bygning i grundmur og bindingsværk med to etager og halvvalmet tegltag fra 1838. Den sydlige bygning rummer en vandmølle, der får vand fra en stor stensat opstemning nord for avlsgården.
I 1876 opførtes et nyt avlsanlæg nordvest for den trelængede avlsgård fra 1771.
Fredningsstatus 2021: Anlægget fra 1771 er fredet, ligesom hesteomgangen og de to fritliggende bygninger mod øst er fredet. Også gårdspladsen og en gennemgående vej mod vej, såvel som dennes belægninger umiddelbart nord og syd for avlsgårdens porte, omfattes af fredningen.
Kulturmiljø
Kulturmiljøet omkring avlsgården rummer en række spor fra tidligere produktions- og driftsformer, bl.a. en velbevaret møllesø og et velbevaret kanalforløb.
Under Frederik Siegfried Christiansen Rantzau skete tilkørslen til gården gennem en bugtet allé, og haven var anlagt med kanaler, lysthuse, høje og buegange. Omkring 1885 og igen i 1917 blev haven omlagt, hvor blandt andet tre af parkens smådamme blev udhugget og sammenlagt til en stor spejlsø.
Møllesøen med stensætninger, en markstensbelagt rampe til hestevask, et stensat tilløb under landevejen, en stensat underjordisk kanal under gårdspladsen, en stensat sluse med stemmeværk, en malerende og en fraløbskanal med stensætninger ved Krengerup Mølle er fredet i 2021.
Litteratur
Andersen, Evald: "Krengerup - stridens æble", i: Vestfynsk hjemstavn, årg. 76. 2006.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Smidt, Claus M.: "To fynske herregårde under Louis-Seize-tiden: Krengerup og Einsiedelsborg", i: Fynske Årbøger 1976.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Fyn og Langeland. Gyldendal 2015.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Krengerup
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Assens
Offentlig adgang
Offentlig adgang til dele af parken og Skanneshave Skov, adgang til hovedbygningen efter forudgående aftale
Ejer
Carl Johan Ulrik Rantzau
Herregårdens størrelse
176 ha
Godsets størrelse
1795 ha
Detaljeret størrelse
Herregården: ager 146 ha, eng 12 ha, skov 18 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning, boligudlejning, museum og oplevelsesøkonomi
Historiske forbindelser til andre herregårde
Brahesholm, Rosenvold, Søholm (Fyn)
Bemærkninger om godset
Krengerup er en del af Krengerup Gods, der også omfatter hovedgårdene Brahesholm og Søholm (Fyn) og har et samlet areal på 1795 ha
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021, krengerup.dk
Amt, herred og sogn
Odense - Båg - Ørsted
Ejer
C.F. Rantzau, Greve
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
30.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
269000 (kr)
Ejendomsskyld skov
700000 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 80 køer, 40 kalve, 3 tyre, 18 heste, 4 føl.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 2 elev(er), 1 karl(e), 1 pige(r), 9 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Under Ranzaus grevelige Forlods (Fyn) hørte samlet: 51 tdr. htk. bøndergods, 529.7 tdr. htk. arvefæstegods, 1600 tdr.l. skov (34.3 tdr. htk.). Den samlede ejendomsskyld var 1963400 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Odense - Båg - Ørsted
Ejer
Grev Carl Frederik Rantzaus Bo
Herregårdens størrelse
19.89 htk
Skovskyld
2.26 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
200.98 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
13.16 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Odense - Båg - Ørsted
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
14.56 htk
Skovskyld
2.28 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Tidligere/senere navn: Frederikslund
Kilder
Danske Atlas bd 6, s 685
