Egeskov

Hovedbygning

Den politiske uro under Grevens Fejde (1534-36) forud for Reformationen i 1536 fik mange af tidens store jordbesiddere til at bygge deres boliger som svært indtagelige borge. Således også bygherren Frands Brockenhuus, som anlagde sin borg, Egeskov, midt ude i en sø - ifølge overleveringen på et fundament af nedrammede egepæle og så grundigt, at der gik en hel egeskov dertil. Herregårdens navn knyttes ofte hertil, men navnet er af ældre oprindelse end selve bygningen.

Egeskov stod formentligt færdigt i 1554, da dette årstal er anført på den nordre gavl. Borgen er af typen vandborg og den eneste bevarede bygning i landet, hvor murene løfter sig direkte op af søens 5 meter dybe vand. Huset blev bygget som dobbelthus; to langhuse forbindes af en fælles langside i form af en tyk dobbeltmur. Denne bygningstype stammer fra Nederlandene. Husene har sidestillede saddeltage og selvstændige gavle mod syd og nord.

Militært forsvar, som var grundtanken bag bygningen, ses tydeligt. I tilfælde af angreb kunne man opgive det ene hus og kæmpe videre i det andet. Dobbeltmuren er så tyk, at den rummer såvel trapper som en brønd, så vandmangel ikke opstod under en eventuel belejring. Ydermurene er forsynet med skydeskår samt skoldehuller, der gjorde det muligt at hælde kogende vand eller tjære ned i hovedet på fjenden, og fra tårnene kunne man beskyde fjenden.

Dobbelthuset er anlagt på en sokkel af kampesten og opefter opført i røde munkesten i fire etager, en høj kælder, 2. beboelsesetager og et vægterloft på en halv etages højde øverst. Mellem kælder og første etage er bygningen prydet med dobbeltgesimsbånd. Både anden og tredje etage adskiller sig ved at krage ud og bære rundbuefriser. Karakteristiske tårne præger bygningen: to runde hjørnetårne med spir på det østre hus og et firkantet trappetårn på det vestre.

I 1789 blev en portal på trappetårnets vestside med Henrik Bille-Brahe og hustruen Caroline Agnese Rabens våben opsat, mens også hovedbygningens værelser blev moderniseret.

I 1881-86 under Julius Ahlefeldt-Laurvig-Bille restaurerede den svenske arkitekt Helgo Zetterwall borgbygningen. To søndre gavle var i 1600-tallet blev ombygget i renæssancestil af Laurids Brockenhuus, hvilke Zetterwall nu formede som de nordre gavle. Yderligere forhøjede han hjørnetårnene, forhøjede tårnhattene med høje kobberbelagte spir, genindførte kamtakkede gavle, førte den øvre rundbuefrise om de to runde tårne og byggede i 1881 en port- og tilkørselsbygning med tårn.

Ved en ny restaurering i 1920'erne under arkitekt Lønborg-Jensen blev tårnet på Zetterwalls portbygning nedrevet. Riddersalen, som findes på anden etage i det vestre hus, blev restaureret i 1975, hvor arkitekt og kongelig bygningsinspektør Peter Koch har ønsket at genskabe dele af det oprindelige interiør. Siden 1986 har riddersalen været åben for turister og udlejes til kulturelle arrangementer. Udsmykningen i riddersalen domineres af Karel van Manders maleri af Christian IV (1588-1648) til hest.

Egeskovs park har siden 1960'erne været åben for besøgende turister, men i 1986 blev også hovedbygningen åbnet.

I Hokkaido, Japan, er bygget en tro kopi af hele slottet, denne bygning indeholder verdens største akvarium.

Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.

Andre bygninger

Avlsgården, som oprindeligt var omgivet af grave, blev i 1820'erne flyttet fra det gamle ladegårdsvoldsted mod vest til dens nuværende placering. Bygningen er deltvist af gulkalket grundmur med tegltag og delvist bindingsværk med rørtag. I 1880'erne blev en hestestald tilknyttet avlsgården.

I 1906 blev Egeskovs avlsgård delt og en ny stor avlsgård, Rubjerg, blev opført et stykke derfra.

Til slottet hørte oprindeligt også Egeskov Mølle, opført omkring 1855. Møllen blev solgt fra i 1926 og har været ude af drift siden 1949. I 1952 blev møllen motiv på tikronesedlen, som Ib Andersen skabte. Møllen ejes i dag af Svendborg Museum.

I 1940 brændte en af to store lader tilknyttet Egeskov. Året efter blev en ny kostald opført, mens en stor baggård nedrevet.

I 1967 blev Veteranmuseet åbnet i den tidligere kornlade, der engang nød status som Nordeuropas største stråtagsbygning. Museet huser bl.a. biler, motorcykler, knallerter, cykler, fly, helikoptere og brandbiler, og det har i årenes løb bredt sig til tre omkringliggende store, moderne haller.

Falckmuseet, der blev moderniseret i 2006, viser redningskorpset Falcks historie. Egeskov rummer desuden et landbrugsmuseum og et hestevognsmuseum. Endelig er legetøjsmuseet Dukkehuset med dukkehuset Titanias Palads (udlånt af Legoland siden 2007) også tilknyttet Egeskov. Yderligere er Restauration Jomfru Rigborg indrettet i en af de gamle herskabsstalde.

Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.

Kulturmiljø

Haven i dag

Familien på Egeskov slot besluttede sig for i 1960’erne at åbne haven mere op for publikum, og haven blev i denne forbindelse renoveret. Egeskov er i dag besøgt af over 200.000 gæster årligt, og haven indeholder flere historiske haverum med havekunst fra forskellige perioder. På Egeskov findes der nemlig både spor af renæssance-, barok- og engelsk stil, mens der også findes en bondehave, en herregårdskøkkenhave og en fuchsiahave på grunden. Derudover er der fire labyrinter, hvor den ældste kan dateres tilbage til 1733, og den er antageligvis ældre end det.  

Haven historisk

Egeskovs have blev i begyndelsen af 1700-tallet anlagt af Niels Krag, der ejede Egeskov fra 1722-1740. Han lod haven anlægge i barokstil, som dog blev besværliggjort af renæssancehovedbygningens placering omgivet af vand. Det forhindrede dog ikke haverummene omkring i haven at fremstå skarpt og klart defineret efter tiden barokstil. Som et af barokkens kendetegn er der anlagt en lindeallé parallelt med hovedbygningens østlige facade, hvilket opdeler haven på langs og medvirker til at definere rygraden i anlægget.

Mod nord forenden af lindealléen blev der i 1700-tallet opført et lille lysthus. Den første labyrint på Egeskov blev opført i 1733 i det nordvestlige område af anlægget. Den havde til formål at underholde ejerfamilien og gæsterne på Egeskov med sine mange hemmelighedsfulde haverum.

I slutningen af 1800-tallet blev landskabsgartneren H.A. Flindt ansat til at sikre havens vedligehold. Parterrehaven blev udvidet, mens en række lindetræer blev fældet for at skabe landskabelig udsigt på tværs af lindealléen. Derudover blev dele af den omkringliggende dyrehave inddraget til anlæggelsen af en landskabelig have i engelsk stil med store åbne græsarealer og fritstående træer.

Preben Julius Gregers greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille lod i midten af 1900-tallet F. Duprat, arkitekt ved haveakademiet i Versailles, genskabe den oprindelige renæssancehave. Midt for hovedbygningen anlagdes efter fransk havekunst en parterrehave, og vinkelret på denne plantedes en allé i hele havens længde. Dele af Niels Krags barokhave blev bevaret. I 1960 anlagde Ingwer Ingwersen og Erna Friis en rosenhave.

Professor C. Th. Sørensen anlagde senere en urtehave med pavilloner af arkitekt Mogens Lassen. Yderligere findes et lysthus i bindingsværk i havens nordlige del, og Piet Hein, der var en nær ven af Claus Christian Preben Ahlefeldt-Laurvig-Bille, tilførte haven et solur og endnu en havelabyrint.

Fakta

Offentlig adgang til slot, park, veteranmuseum, landbrugsmuseum, labyrint og legeskov i sommersæsonen.

Matrikelkort over Egeskov slot, med haven øst for slottet, 1810. Billede: Geodatastyrelsen. 

Luftfoto af Egeskov Slot med haven og det omkringliggende landskab, 1990. Foto: Ariel/Dansk Luftfoto. Det Kgl. Bibliotek. 

Luftfoto af Egeskov Slot med haven og det omkringliggende landskab, 1932-1950. Foto: Aero Ekspress. Det Kgl. Bibliotek.