Egeskov
Egeskov har gennem historien været ejet af nogle af de mest fremtrædende danske adelsslægter: Brockenhuus, Ulfeldt, Bille-Brahe og Ahlefeldt.
Egeskov, som i 1400-tallet var en ubefæstet landsbyhovedgård, blev under Frands Brockenhuus forvandlet til et højtbefæstet bygningsværk og er blandt Europas bedst bevarede vand- og renæssanceborge.
Bygningen bærer præg af både sengotikkens nøgterne bygningsstil samt renæssancens orden og er blevet til i en overgangstid mellem de to stilarter.
Egeskov har siden 1784 været i slægten Billes eje - først Bille, så Bille-Brahe og endeligt Ahlefeldt-Laurvig-Bille - som stamhus 1812-1925, fra 1979 som en familiefond.
I slutningen af 1900-tallet blev Egeskov etableret som turistattraktionen 'Egeskov slot' med adgang til hovedbygning, park, veteranmuseum, landbrugsmuseum, labyrint og legeskov.
Ejerhistorie
I 1405 nævnes Lydeke Skinkel som ejer af Egeskov. Han var medlem af den holstenske adelsslægt Skinkel og havde tidligere opereret som sørøver i Østersøen. Karrieren sluttede da han 1386 lovede både dronning Margrethe (1353-1412) og hansestæderne 'fred og forligelse'.
Egeskov hovedgård kaldtes i 1400-tallet Egeskovgaard og var blevet oprettet på jorder fra landsbyen Egeskov, hvis gadekær ligger ved indkørslen til den nuværende hovedgård. Slægten Skinkel - både de ægte og uægte linjer - kom til at besidde Egeskov i knap 150 år. Slægten ejede derudover mange andre herregårde på Fyn, blandt andet Iversnæs (nu Wedellsborg) og Enggaard (nu Gyldensteen).
Lydeke Skinkels sønner, først Jørgen og derefter Otto Skinkel, arvede Egeskov, som derefter faldt i hænderne på Poul Skinkel, der var af en anden gren af Skinkel-slægten. Egeskov, med et beskedent tilliggende, blev solgt til en anden linje af Skinkel-slægten, Laurids Skinkel Tinhuus.
Laurids Skinkel gjorde ejendommen langt mere værdifuld ved tilkøb af flere gårde, der underlagdes Egeskov. Inden sin død i 1533 tjente han som rigsråd under Frederik I (1471-1533), der tilmed udnævnte ham til ridder. Ved sin død efterlod han Egeskov til sin enke, Hilleborg Pedersdatter Bille, efter hvem parrets døtre Anne, Hilleborg og Rigborg Tinhuus i 1536 arvede gården.
Egeskov var dog endnu på dette tidspunkt en beskeden herregård, men det ændrede sig ved Anne Tinhuus' ægteskab med den mægtige Frands Brockenhuus i 1545. Han udkøbte sine svigerinder og gav sig herefter i kast med at skabe det Egeskov, vi kender. Under Brockenhuus blev godset forøget betydeligt gennem godssamling og gård- og jordtilkøb i de omkringliggende byer. Han tog bolig på Egeskov og skabte den mægtige renæssanceborg, som endnu står i dag.
Brockenhuus var en af sin tids mest dannede mænd, som interesserede sig for samtidens hovedvidenskaber, teologi og filosofi. Som kongens lensmand i Nyborg var han blandt kongens mest betroede mænd. I 1560 fik Brockenhuus patronsretten til Kværndrup kirke, dvs. retten til at overtage kirken og dens indtægter samt retten til at udnævne den tilknyttede præst, ved en bevilling fra Frederik II (1534-1588). To år senere lod kongen ham optage i rigsrådet, hvor han blev positioneret blandt de ledende mænd i kongens inderste kreds. Senere udnævntes han til landets hærfører, rigsmarsk, hvilket kom til at koste ham livet i belejringen af Varberg under Syvårskrigen (1563-70).
Brockenhuus efterlod Egeskov til sønnen, den højt uddannede Laurids Brockenhuus, der ligesom sin far tjente i både krig og som lensmand af Nyborg. Laurids Brockenhuus er blevet kendt for sin strenghed mod datteren Rigborg, som han lod indespærre i et værelse på Egeskov, da hun under sin tjeneste hos landets dronning var blevet gravid uden for ægteskab med Frederik Rosenkrantz, Christian IV's (1577-1648) kammerjunker. Denne dom var godkendt af kongen og var på tidspunktet en dom, mange adelsdamer blev idømt. Rosenkrantz blev dømt til at miste to fingre og landsforvisning. Efter sin fars død i 1604 blev Rigborg løsladt af sin mor og arvede herregården Nybøllegaard, hvor hun levede indtil 1641. Rummet, hvor Rigborg blev indespærret, kaldes Riborgstuen og rummer bl.a. dukkehuset Titanias Palads, som den engelske officer Sir Neville Wilkinson byggede til sin datter.
Enken Karen Skram og hendes mand ved andet ægteskab, Hans Pogwisch, byttede sig i 1615 til en lollandsk herregård til gengæld for Egeskov, som da faldt i hænderne på hendes børnebørn Jakob og Frands Ulfeldt. Slægten Ulfeldt var blandt de betydeligste adelsfamilier i 1600-tallet - hvoraf rigskansler Jakob Ulfeldt og senere hans søn Corfitz Ulfeldt, der blev dømt som landsforræder, gjorde sig særligt bemærkede.
Ulfeldterne ejede Egeskov indtil 1648, hvor den overgik til rigsråd Oluf Parsberg, som i 1656 lod gården samt en del nytilkøbt gods skøde til senere rigsråd Otte Krag. Otte Krag, der ved stænderforsamlingen under enevældens indførelse i 1660 fungerede som talsmand for adelen, forøgede Egeskovs gods. Egeskov forblev i slægten Krag i tre generationer efter Otte Krags død. Frederik Christian Krag døde i 1763 som slægtens sidste mand, og i 1784 valgte hans enke, Sofie Justdatter Juel, at sælge Egeskov til amtmand og gehejmeråd, Henrik Bille.
Henrik Bille var en af tidens mest fremtrædende embedsmænd. I 1788 fik han bevilling til at tage navnet Bille-Brahe til sig i forbindelse med hans overtagelse af stamhuset Hvedholm. Allerede året efter blev han efterfulgt af sønnen Preben Bille-Brahe. Han var en af landets største jordejere og kunne i 1798 oprette grevskabet Brahesminde, herefter i 1811 Egeskov som stamhus for sin næstældste søn, Frederik (Fritz) Siegfred Bille-Brahe. Ved at oprette stamhuset sikrede han sin søns fremtid, idet stamhuse ved lov ikke kunne sælges, pantsættes eller deles. Mens et stamhus krævede ejendom på mindst 400 tdr. hartkorn, krævede et grevskab mindst 2500 tdr. hartkorn.
Egeskov nedarvedes herefter inden for slægten. I 1882 overgik stamhuset til Camille Jessie Bille-Brahe og førtes til hendes mand, Julius Ludvig Ahlefeldt-Laurvig, der i 1883 tog sig navnet Ahlefeldt-Laurvig-Bille. Han foretog mange fornyelser på både hovedbygninger og avlsgården og forbedrede driften af jorderne. Ydermere restaurerede han de tilhørende kirker og kultiverede mose og eng.
Rettighederne til kirkerne blev frasolgt i 1915-1918. Frasalget af fæstegårdene var begyndt allerede i sidste halvdel af 1800-tallet, men afsluttedes først endeligt i 1921. Med lensafløsningen måtte alle grevskaber, baronier og stamhuse ved lov opløses mod at betale en afgift til staten. Egeskov overgik til fri ejendom 1925, hvor der blev afgivet jord fra herregårdene Fjællebro og Rugbjerg.
I 1960'erne oprettedes først parken og siden også hovedbygningen til at modtage besøgende. Egeskov er en af landets største og internationalt bedst kendte turistattraktioner.
I 2021 ejes Egeskov af Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille.
Hovedbygning
Den politiske uro under Grevens Fejde (1534-36) forud for Reformationen i 1536 fik mange af tidens store jordbesiddere til at bygge deres boliger som svært indtagelige borge. Således også bygherren Frands Brockenhuus, som anlagde sin borg, Egeskov, midt ude i en sø - ifølge overleveringen på et fundament af nedrammede egepæle og så grundigt, at der gik en hel egeskov dertil. Herregårdens navn knyttes ofte hertil, men navnet er af ældre oprindelse end selve bygningen.
Egeskov stod formentligt færdigt i 1554, da dette årstal er anført på den nordre gavl. Borgen er af typen vandborg og den eneste bevarede bygning i landet, hvor murene løfter sig direkte op af søens 5 meter dybe vand. Huset blev bygget som dobbelthus; to langhuse forbindes af en fælles langside i form af en tyk dobbeltmur. Denne bygningstype stammer fra Nederlandene. Husene har sidestillede saddeltage og selvstændige gavle mod syd og nord.
Militært forsvar, som var grundtanken bag bygningen, ses tydeligt. I tilfælde af angreb kunne man opgive det ene hus og kæmpe videre i det andet. Dobbeltmuren er så tyk, at den rummer såvel trapper som en brønd, så vandmangel ikke opstod under en eventuel belejring. Ydermurene er forsynet med skydeskår samt skoldehuller, der gjorde det muligt at hælde kogende vand eller tjære ned i hovedet på fjenden, og fra tårnene kunne man beskyde fjenden.
Dobbelthuset er anlagt på en sokkel af kampesten og opefter opført i røde munkesten i fire etager, en høj kælder, 2. beboelsesetager og et vægterloft på en halv etages højde øverst. Mellem kælder og første etage er bygningen prydet med dobbeltgesimsbånd. Både anden og tredje etage adskiller sig ved at krage ud og bære rundbuefriser. Karakteristiske tårne præger bygningen: to runde hjørnetårne med spir på det østre hus og et firkantet trappetårn på det vestre.
I 1789 blev en portal på trappetårnets vestside med Henrik Bille-Brahe og hustruen Caroline Agnese Rabens våben opsat, mens også hovedbygningens værelser blev moderniseret.
I 1881-86 under Julius Ahlefeldt-Laurvig-Bille restaurerede den svenske arkitekt Helgo Zetterwall borgbygningen. To søndre gavle var i 1600-tallet blev ombygget i renæssancestil af Laurids Brockenhuus, hvilke Zetterwall nu formede som de nordre gavle. Yderligere forhøjede han hjørnetårnene, forhøjede tårnhattene med høje kobberbelagte spir, genindførte kamtakkede gavle, førte den øvre rundbuefrise om de to runde tårne og byggede i 1881 en port- og tilkørselsbygning med tårn.
Ved en ny restaurering i 1920'erne under arkitekt Lønborg-Jensen blev tårnet på Zetterwalls portbygning nedrevet. Riddersalen, som findes på anden etage i det vestre hus, blev restaureret i 1975, hvor arkitekt og kongelig bygningsinspektør Peter Koch har ønsket at genskabe dele af det oprindelige interiør. Siden 1986 har riddersalen været åben for turister og udlejes til kulturelle arrangementer. Udsmykningen i riddersalen domineres af Karel van Manders maleri af Christian IV (1588-1648) til hest.
Egeskovs park har siden 1960'erne været åben for besøgende turister, men i 1986 blev også hovedbygningen åbnet.
I Hokkaido, Japan, er bygget en tro kopi af hele slottet, denne bygning indeholder verdens største akvarium.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Avlsgården, som oprindeligt var omgivet af grave, blev i 1820'erne flyttet fra det gamle ladegårdsvoldsted mod vest til dens nuværende placering. Bygningen er deltvist af gulkalket grundmur med tegltag og delvist bindingsværk med rørtag. I 1880'erne blev en hestestald tilknyttet avlsgården.
I 1906 blev Egeskovs avlsgård delt og en ny stor avlsgård, Rubjerg, blev opført et stykke derfra.
Til slottet hørte oprindeligt også Egeskov Mølle, opført omkring 1855. Møllen blev solgt fra i 1926 og har været ude af drift siden 1949. I 1952 blev møllen motiv på tikronesedlen, som Ib Andersen skabte. Møllen ejes i dag af Svendborg Museum.
I 1940 brændte en af to store lader tilknyttet Egeskov. Året efter blev en ny kostald opført, mens en stor baggård nedrevet.
I 1967 blev Veteranmuseet åbnet i den tidligere kornlade, der engang nød status som Nordeuropas største stråtagsbygning. Museet huser bl.a. biler, motorcykler, knallerter, cykler, fly, helikoptere og brandbiler, og det har i årenes løb bredt sig til tre omkringliggende store, moderne haller.
Falckmuseet, der blev moderniseret i 2006, viser redningskorpset Falcks historie. Egeskov rummer desuden et landbrugsmuseum og et hestevognsmuseum. Endelig er legetøjsmuseet Dukkehuset med dukkehuset Titanias Palads (udlånt af Legoland siden 2007) også tilknyttet Egeskov. Yderligere er Restauration Jomfru Rigborg indrettet i en af de gamle herskabsstalde.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Haven i dag
Familien på Egeskov slot besluttede sig for i 1960’erne at åbne haven mere op for publikum, og haven blev i denne forbindelse renoveret. Egeskov er i dag besøgt af over 200.000 gæster årligt, og haven indeholder flere historiske haverum med havekunst fra forskellige perioder. På Egeskov findes der nemlig både spor af renæssance-, barok- og engelsk stil, mens der også findes en bondehave, en herregårdskøkkenhave og en fuchsiahave på grunden. Derudover er der fire labyrinter, hvor den ældste kan dateres tilbage til 1733, og den er antageligvis ældre end det.
Haven historisk
Egeskovs have blev i begyndelsen af 1700-tallet anlagt af Niels Krag, der ejede Egeskov fra 1722-1740. Han lod haven anlægge i barokstil, som dog blev besværliggjort af renæssancehovedbygningens placering omgivet af vand. Det forhindrede dog ikke haverummene omkring i haven at fremstå skarpt og klart defineret efter tiden barokstil. Som et af barokkens kendetegn er der anlagt en lindeallé parallelt med hovedbygningens østlige facade, hvilket opdeler haven på langs og medvirker til at definere rygraden i anlægget.
Mod nord forenden af lindealléen blev der i 1700-tallet opført et lille lysthus. Den første labyrint på Egeskov blev opført i 1733 i det nordvestlige område af anlægget. Den havde til formål at underholde ejerfamilien og gæsterne på Egeskov med sine mange hemmelighedsfulde haverum.
I slutningen af 1800-tallet blev landskabsgartneren H.A. Flindt ansat til at sikre havens vedligehold. Parterrehaven blev udvidet, mens en række lindetræer blev fældet for at skabe landskabelig udsigt på tværs af lindealléen. Derudover blev dele af den omkringliggende dyrehave inddraget til anlæggelsen af en landskabelig have i engelsk stil med store åbne græsarealer og fritstående træer.
Preben Julius Gregers greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille lod i midten af 1900-tallet F. Duprat, arkitekt ved haveakademiet i Versailles, genskabe den oprindelige renæssancehave. Midt for hovedbygningen anlagdes efter fransk havekunst en parterrehave, og vinkelret på denne plantedes en allé i hele havens længde. Dele af Niels Krags barokhave blev bevaret. I 1960 anlagde Ingwer Ingwersen og Erna Friis en rosenhave.
Professor C. Th. Sørensen anlagde senere en urtehave med pavilloner af arkitekt Mogens Lassen. Yderligere findes et lysthus i bindingsværk i havens nordlige del, og Piet Hein, der var en nær ven af Claus Christian Preben Ahlefeldt-Laurvig-Bille, tilførte haven et solur og endnu en havelabyrint.
Fakta
Offentlig adgang til slot, park, veteranmuseum, landbrugsmuseum, labyrint og legeskov i sommersæsonen.
Matrikelkort over Egeskov slot, med haven øst for slottet, 1810. Billede: Geodatastyrelsen.
Luftfoto af Egeskov Slot med haven og det omkringliggende landskab, 1990. Foto: Ariel/Dansk Luftfoto. Det Kgl. Bibliotek.
Luftfoto af Egeskov Slot med haven og det omkringliggende landskab, 1932-1950. Foto: Aero Ekspress. Det Kgl. Bibliotek.
Litteratur
Ahlefeldt, Claus: Du finder sgu nok ud af det, Claus!: Erindringer 1932-1954. Valby 1998.
Ahlefeldt, Claus: Så er det Egeskov, Claus. Erindringer 1954-1992. Valby 2002.
Becker, T.: Herregården Egeskov på Fyen. København 1840
Døssing, Karen: Egeskov - et slot i Danmark. Ørbæk 2000.
Engquist, Hans Henrik: "Fire fynske herreborge. Nyt syn på Rygaards, Hesselagergårds, Egeskovs og Ørbæklundes bygningshistorie", i: Architectura 1980.
Lassen, Erik: Egeskov, arkitektur, have. Odense 1960.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Rasmussen, Werner: Egeskov. Egeskov 2004.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Scavenius, Bente: Danmarks dejligste haver. København 2008.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Fyn og Langeland. Gyldendal 2015.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Egeskov
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Faaborg-Midtfyn
Offentlig adgang
Offentlig adgang til slot, park, veteranmuseum, landbrugsmuseum, labyrint og legeskov i sommersæsonen
Ejer
Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille
Herregårdens størrelse
1152 ha
Godsets størrelse
1157 ha
Detaljeret størrelse
Herregården: ager 1100 ha, skov 32 ha, park/have 20 ha
Funktion
Museum og oplevelsesøkonomi
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bjørnemose, Fjællebro, Gyldensteen, Hvedholm, Løjtved, Nybøllegaard, Wedellsborg
Bemærkninger om godset
Egeskov hører under Egeskov Gods, der ud over hovedgården Egeskov omfatter Fjellebro Avlsgaard, Sundsgaarden og Rubjerg og har et samlet areal på 1157 ha
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Svendborg - Sunds - Kværndrup
Ejer
Grevinde Ahlefeldt-Laurvig-Bille
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
1000000 (kr)
Ejendomsskyld skov
371000 (kr)
Drift
Besætningen består af: 230 køer, 80 kalve, 12 tyre, 26 heste. Der sælges ca. 182 svin om året.
Folkehold
2 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 4 elev(er), 5 karl(e), 6 pige(r), 9 daglejer(e), 20 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger om godset
Under Stamhuset Egeskov hørte samlet: 89.5 tdr. htk. bøndergods, 817 tdr.l. skov (45.7 tdr. htk.), 1585100 kr. i fideikommiskapital, 8200 kr. i bankaktier. Den samlede ejendomsskyld var 1851900 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Sunds - Kværndrup
Ejer
Stamhusbesidder lensgrev P. Bille-Brahe
Herregårdens størrelse
80.09 htk
Skovskyld
16.66 htk
Mølleskyld
4.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
507.85 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
36.00 htk
Bemærkninger om godset
Ejendommen er med Møllen på 2-5-3-2,75 ager og eng.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Sunds - Kværndrup
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
49.68 htk
Skovskyld
8.13 htk
Mølleskyld
3.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
334.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 552. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm