Østrupgaard (Sydfyn)
Brahe-slægten og forgreninger deraf (både Bille-Brahe og Bille-Brahe-Selby) ejede Østrupgaard i næsten 300 år.
Østrupgaard var fra 1751 til 1798 en del af stamhuset Hvedholm.
Fra 1798 til 1926 indgik gården i grevskabet Brahesminde.
Ejerhistorie
Østrupgaard blev første gang nævnt i 1425, hvor Palne Jensen "Marsk" Munk overtog gården. Munk var barnebarn af Valdemar Atterdags (1320-1375) marsk, dvs. rigets øverste hærfører, hvorfra han fik sit tilnavn, og Østrupgaard blev formentlig herregård under ham. Munk ejede foruden Østrupgaard også gården Nørlund i Himmerland samt andre mindre gårde på Fyn.
Sønnen Ludvig Palnesen Marsk Munk overtog Østrupgaard ved Munks død omkring 1460. Hans enke Anne Lagesdatter Brock indgik i 1505 et forlig med adelsmanden Johan Bjørnsen Bjørn, der havde arvet en anpart i Østrupgaard, som han ved forliget samlede på sine egne hænder. Efter hans død overtog datteren Maren Bjørn gården, som hun ved ægteskab i 1547 førte til Iver Lunge Dyre. Efter hendes død ægtede Dyre Karen Bryske, hvis bror - Ejler Bryske senere overtog gården.
I 1632 købte rigsråd Jørgen Brahe Østrupgaard. Han var en af sin tids mest fremtrædende mænd og blev kaldt "den lille konge på Fyn" pga. sine udstrakte fynske besiddelser. På Brahes tid hærgede Karl Gustav-krigene (1657-1660) landet, og ligesom mange andre gårde i den periode led Østrupgaard og bøndergodset stor overlast.
Hans børnebørn Karen og Birgitte Brahe arvede i 1685 Østrupgaard efter deres far Preben Brahe. Karen Brahe bestyrede gården og trods svære tider for landbruget drev hun gården succesfuldt. Karen kom fra en litterær familie og allerede i sine unge år studerede hun sprog og begyndte en bogsamling af både sjældne bøger og manuskripter. Hun arvede slægtningen Anne Gøyes store bogsamling, som hun skænkede til Odense adelige Jomfrukloster. Klostret havde Karen Brahe stiftet i 1716 og foruden den værdifulde bogsamling overdrog hun klostret en gård i Odense. Også godsets børn nød godt af hendes interesse for lærdom, idet hun oprettede en skole for dem, ligesom hun i Svanninge oprettede et såkaldt hospital for de fattige.
Karen Brahes niece Susanne Brahe oprettede sammen med sin bror Preben Brahe stamhuset Hvedholm i 1751. Foruden Østrupgaard indgik også Hvedholm og Stensgaard i stamhuset, som omfattede i alt 340 tdr. hartkorn. I 1758 blev stamhuset forøget med Damsbo gård og gods. I tiden under stamhuset Hvedholm, der ved lov hverken kunne sælges, pantsættes eller deles, blev Østrupgaards historie tæt knyttet til dette gods. Perioden er præget af landboreformerne, der tog fart i slutningen af 1700-tallet, hvor gårdens bøndergods blev udflyttet og udskiftet, hvormed bøndernes jord- og landsbyfællesskab blev ophævet og individuelle gårde blev oprettet.
Stamhuset Hvedholm skulle efter planen tilfalde Preben Brahes arvinger, men da han døde barnløs, tilfaldt det slægtningen Axel Frederik Bille, som i 1787 tog navnet Bille-Brahe.
Preben Bille-Brahe fik i 1798 ophøjet stamhuset til grevskabet Brahesminde. Mens et stamhus krævede et minimum på 400 tdr. hartkorn, krævede et grevskab mindst 2500 tdr. hartkorn og gav en række privilegier, bl.a. skattefrihed og en selvstændig retskreds. Østrupgaard tilhørte grevskabet indtil lensafløsningen i 1926, hvor det meste af gården jord tilfaldt Statens Jordlovsudvalg. Jorden blev udstykket til 24 selvstændige brug og 11 parceller og i 1927 købte Valdemar Ludvigsen den stærkt reducerede Østrupgaard.
Under Anden Verdenskrig fungerede Østrupgaard som materiel depot, indtil den tyske værnemagt besatte gården i 1943. Tyskerne opholdt sig på gården i fire måneder, men efterlod sig ikke større skader på bygningerne.
Østrupgaard ejes i 2021 af Grønløkke Landbrug ApS, som driver land- og skovbrug på gården.
Hovedbygning
Østrupgaards ældste bygning - et stenhus formentlig fra begyndelsen 1500-tallet - er gennem tiden blev udvidet betragteligt.
Hovedbygningen, der er Fyns ældste beboede hus, ligger på et voldsted og er omgivet af voldgrave mod nord, syd og vest.
Den nuværende hovedbygning består tre fløje, der åbner sig mod syd. Hovedfløjen er opført af i kamp- og munkesten formentlig i starten af 1500-tallet. Fløjen er i to etager og rejser sig over sidefløjene, der kun er i en etage. Sidefløjene, der er opført på et fundament af kampesten er opført i bindingsværk og blev rejst i begyndelsen af 1700-tallet af søstrene Karen og Birgitte Brahe.
Hovedfløjen havde oprindeligt fladbuede vinduer i spidsbuet spejl, og en udvendig trappe gav adgang til overetagen. Mod vest er to fladbuede gavlvinduer på øverste etage blevet reetablerede. Under trægulvet findes et ældre gulv af kvadratiske røde lerfliser, men ingen spor efter et ildsted, hvilket tyder på, at bygningen oprindeligt har tjent som magasin.
Ifølge en stentavle, som er anbragt ud mod gårdspladsen og bærer Iver Lunges og hans to hustruers våben, lod han stenhuset bygge i 1572. Der var dog kun tale om en ombygning af stenhuset, hvor murene forhøjedes med 1,9 meter, vinduerne ændredes og blev gjort større i den øvre etages vestvendte side, en skorsten blev opført og der blev anbragt vinduer ud mod voldgraven for første gang.
Mod vest på voldstedet har der ligget et hus, som Jørgen Brahe i midten af 1600-tallet nedbrød og benyttede under opførelsen af Brahesborg ved Assens. Kælderen fra dette hus eksisterer stadig. Herefter blev den nuværende vestfløj - også kaldet "Karen Brahes Hus" - opført. Ifølge indskriften på en sandstensportal over døren er denne bygning opført i 1710 i stedet for et hus, som var blevet flyttet til Brahesborg. Vestfløjen er opført i bindingsværk og bærer præg af tidens stil, barokken. En udbygning i bindingsværk blev kort efter opført. I dag står bygningen i sort bindingsværk med hvide felter, men tidligere har begge dele været røde.
Søstrene har formentligt udført en tredje større ombygning af stenhuset, som ligeledes bærer præg af barokkens tidsalder. Her blev seks høje vinduer, der svarer til vestfløjens vinduer, indsat.
Omkring samtidigt som vestfløjen blev opført, blev også en portfløj mod øst opført i bindingsværk. Portfløjen, der blev anvendt som bageri, blev i begyndelsen af 1800-tallet tilføjet små udløberfløje, som sammen danner portindkørslen. Disse østlige bygninger, som blandt andet har rummet et mejeri og en hestegang, blev i 1937 hærget af brand, hvor man dog reddede ydervæggenes bindingsværk, der efterfølgende blev genopført af arkitekt Arne Ludvigsen i 1940-1942. Arne Ludvigsen restaurerede også hovedbygning og avlsgård i 1955-1959. Endnu en ombygning har fundet sted i 1985.
I forbindelse med en restaurering ved H.H. Engqvist afsluttet i 1956 blev en bygningsarkæologisk undersøgelse foretaget. Ved udgravninger under stuehuset og gårdspladsen blev det synligt, at der tidligere har ligget en træbygning på voldstedet.
Fredningsstatus 2021: Den trefløjede hovedbygning med sokkel af kampsten og valmtag samt voldsted og omgivende grave er fredet.
Andre bygninger
Nordvest for hovedbygningen og voldgraven ligger Østrupgaards imponerede avlsanlæg. Anlægget består af flere sammenbyggede længer opført i bindingsværk, der omgiver en lidt uregelmæssig gårdsplads.
Mod vest ligger vognporten med gennemkørselsporten, mens en stor agerumslade ligger mod nord. Laden er opført i 1742, men med en ældre tømmerkonstruktion, der er hentet i Sverige. Laden og en vinkelbygget staldlænge mod øst udgør en af landets længste bindingsværksfacader.
Mod øst ligger også en ældre staldlænge, der mod nord har en velbevaret hestegang.
I en gulkalket og grundmuret længe umiddelbart nordøst for hovedbygningen ligger det tidligere mejeri, der er opført i 1860.
Bortset fra mejeriet er alle bygningerne opført i bindingsværk.
En smedje opført i 1835 indgår i avlskomplekset, der også omfatter en husmandsbolig.
Umiddelbart nord for agerumsladen ligger det såkaldte "Schæferhus". Bygningen, der er indrettet til beboelse, er opført i bindingsværk i 1800.
Fredningsstatus 2021: Alle ovennævnte bygninger er fredet.
Kulturmiljø
Østrupgaard er omgivet af store gamle træer. I gårdspladsen findes stadig en gammel kampestenbrønd og et stort asketræ.
Gården er opført på et firkantet voldsted på kanten af en bakkeskråning og på tre sider omgivet af vandfyldte voldgrave. Yderligere findes en ydervold mod syd og øst, der nu er dækket af jord.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Fyn og Langeland. Gyldendal 2015.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Østrupgård
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Faaborg-Midtfyn
Offentlig adgang
Kan ses fra vej og gårdsplads
Ejer
Grønløkke Landbrug ApS
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Upubliceret
Amt, herred og sogn
Svendborg - Sallinge - Håstrup
Ejer
Preben Charles Greve Bille Brahe Selby
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
3.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
190000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 95 køer, 40 kalve, 20 tyre, 20 heste, 6 føl.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 5 karl(e), 5 pige(r), 2 daglejer(e), 4 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Gården var en del af Grevskabet Brahesminde.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Sallinge - Håstrup
Ejer
Grevskaabet Brahesminde, lensgrev Geh.Conf. Bille-Brahe
Herregårdens størrelse
47.88 htk
Skovskyld
9.03 htk
Mølleskyld
3.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
261.65 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
20.39 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Sallinge - Håstrup
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
17.98 htk
Skovskyld
9.03 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
309.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 597. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm