Holstenshus
Hovedgården Finstrup havde sit navn fra en lille landsby, som bestod af mindst fem gårde, syv huse og en kirke. Landsbyen er i dag helt forsvundet.
Senere overgik gården til slægten Holsten, som kaldte den Holstenshus.
Bygningerne på Holstenshus er nedrevet og genopbygget flere gange.
I 1908 brændte hovedbygningen, men renæssancekælderen overlevede.
Ejerhistorie
Holstenshus hed oprindeligt Finstrup og kendes tilbage til 1300-tallet, hvor den blev nævnt i forbindelse med en retssag på Viborg landsting i 1314. Her stod Finstrups ejer Gotskalk Litle anklaget for forræderi mod kong Erik Menved, og sammen med en række andre adelsmænd blev han dømt fredløs og frataget sit gods.
Finstrups ejerhistorie er noget uklar frem til midten af 1500-tallet, men i 1551 overtog Knud Venstermand gården og opførte en ny hovedbygning. Gården havde herefter en række skiftende ejere frem til 1636, hvor Jørgen Schult overtog gården. Schult kom oprindeligt fra Bremen, men blev hentet til Danmark af kong Christian IV (1577-1648) og gjorde karriere ved hoffet.
Schult var gift med Anna Margrethe von Götzen, og ægteparret udvidede og forbedrede landbruget og ejendommen på Finstrup, bl.a. med en ny hovedbygning i 1643. Parrets efterkommere ejede gården indtil begyndelsen af 1700-tallet, og i denne periode udvidedes godsets jordbesiddelser yderligere. Således købte Finstrups ejere store dele af Djernæs sogn samt øerne Lyø og Bjørnø og lagde denne jord under hovedgården. Efter at have stiftet Diernæs hospital solgte Ermegaard Sophie Christoffersdatter Gabel Finstrup i 1707.
Finstrup blev i 1707 købt af Christian Adolph von Holsten. Han var soldat og nåede kun at eje Finstrup i få år, inden han i 1710 faldt i slaget ved Helsingborg. Hans bror Godske Ditlev Holsten var ligeledes soldat, men han kunne efter endt karriere trække sig tilbage og koncentrere sig om sine godser. Han ejede allerede godset Langesø, men ved brorens død købte han desuden Finstrup af de øvrige arvinger. I 1723 ændrede han gårdens navn til Holstenhus og lod den indgå i sit nyoprettede stamhus af samme navn.
Holstenshus var i bund og grund en landbrugsbedrift, og 1700-tallets landboreformer kom tidligt til gården. Ejeren var således blandt de første, der gennemførte den udskiftning og udflytning, der ændrede landsbysamfundet ved at omfordele jorden og flytte nogle af gårdene ud af landsbyen. Men det var ikke altid lige let - bønderne på Holstenshus var kritiske overfor de omfattende ændringer, og da udskiftningen endnu var i sin opstartsfase de fleste steder i landet, var der ikke mange eksempler at læne sig op ad.
Også i 1800-tallet og helt frem til i dag er der blevet drevet landbrug på Holstenshus, og gården er forblevet i slægten Holstens eje. Holsteenhus er løbende blevet forbedret og renoveret, og både i 1863-68 og i 1908-10 blev hovedbygningen ombygget. I 1908 blev ombygningen foranlediget af en stor brand som brændte næsten hele bygningen ned til jorden.
Holstenshus tilhører i 2021 Ditlev Alexander Berner, som er efterkommer af Christian Adolph von Holsten.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
De første kendte bygninger på Holstenshus er Knud Venstermands hovedbygning, der formentlig blev opført i 1579. Denne hovedbygning bestod af en vestfløj i to etager over en kælder, ligesom der er fundet spor af en østfløj, der ligeledes var i to etager. De to bygninger, der var opført i bindingsværk, var muligvis forbundet af en nordfløj.
I 1643 fik Jørgen Schult behov for en ny hovedbygning. Han bevarede de to gamle bindingsværksfløje og lod dem forbinde med en ny stor hovedfløj mod nord. Den nye hovedfløj var grundmuret og opført i to etager over en tøndehvælvet kælder. Da stamhuset Holstenshus blev oprettet i 1723, blev der over hovedindgangen opstillet en stor rød sandsten med indskrift. Den originale sten gik desværre til i branden i 1908, men en kopi er blevet opstillet i forhallen i den nuværende hovedbygning.
I 1863-1868 blev hovedbygningen atter bygget om. De gamle bindingsværksfløje blev revet ned og erstattet med nye fløje i sten. Samtidig fik indgangspartiet fik tilført kamtakkede gavle, men disse blev senere nedtaget under en ombygning i 1889.
I julen 1908 nedbrændte hele hovedbygningen, og den måtte efterfølgende genopbygges. Den tøndehvælvede kælder fra 1643 overlevede imidlertid, og den nye hovedbygning, der blev opført af arkitekten Vilhelm Petersen, blev opført herover.
Den nuværende hovedbygning er et trefløjet anlæg, hvis sidefløje åbner sig mod en lille sø mod syd. Alle fløje er i to etager og opført i røde sten. Mod syd karakteriseres hovedfløjen af et højt tårn og en bred veranda i hele fløjens længde. Mod parken i nord karakteriseres bygningen af et beskedent, fremspringende midterparti med veranda.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Umiddelbart nordøst for hovedbygningen ligger en trelænget staldbygning opført i 1872. Anlægget er opført i røde mursten på en sokkel af kampesten.
Sydøst for hovedbygningen i nogen afstand fra denne ligger den egentlige avlsgård. Anlægget består af en række enkeltstående bygninger, der samler sig omkring en gårdsplads. De ældste bygninger i anlægget er opført i slutningen af 1800-tallet, men anlægget er løbende blevet udbygget og fornyet.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Holstenshus havde oprindelige vandfyldte voldgrave til tre sider. Voldgravene er i 2013 reduceret til mindre vandløb, der står i forbindelse med søen syd for hovedbygningen.
I forbindelse med udskiftningen i slutningen af 1700-tallet opførte Adam Christopher von Holsten flere stengærder og levende hegn, som fortsat præger landskabet omkring Holstenshus. Han omlagde også haven til fransk barok-stil med symmetriske anlæg. Senere omlagdes den efter den engelske stil, som kendetegnedes af de store plæner og fritstående træer.
Adam Christopher Holsten-Charisius var en afholdt herremand, og godsets beboere rejste derfor en mindestøtte for ham på havens nordligste afsats.
Omkring år 2009 blev haven restaureret og genskabt af landskabsarkitekt Jens Hendeliowitz.
Litteratur
Bobé, L.: Danske Len. 1916.
Hansen, J. J.: Større danske landbrug. København 1930.
Holsten, Hans Berner Schilden og Albert Fabritius: Hans Berner Schilden Holsten's slægtsbog. 1940.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Fyn og Langeland. Gyldendal 2015.
Søkilde, N. Rasmussen: Holstenshus og Nakkebølle med tilliggende sogne og øer. 1875-78.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Holstenshuus
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Faaborg-Midtfyn
Offentlig adgang
Offentlig adgang til parken dagligt
Ejer
Ditlev Berner
Herregårdens størrelse
278 ha
Godsets størrelse
915 ha
Detaljeret størrelse
Herregården: ager 256 ha, eng 12 ha, mose 3 ha, andet 7 ha, bortforpagtet 244 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning og boligudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Holstenshuus er en del af Holstenshuus Gods, der bl.a. også omfatter Agermosegaard Keglholm og har et samlet areal på 915 ha
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Svendborg - Sallinge - Diernisse
Ejer
Adam Christoffer Barner-Schilden-Holsten, Baron
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
0 (kr)
Ejendomsskyld skov
412900 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 80 køer, 40 kalve, 6 tyre, 18 heste, 8 føl.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 7 karl(e), 4 daglejer(e), 6 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Under Baroniet Holstenhus (sydlige del) hørte samlet: 239.7 tdr. htk. bøndergods, 406 tdr. htk. arvefæstegods, 1050 tdr.l. skov (71.8 tdr. htk.), 723000 kr. i fideikommiskapital, 20000 kr. i bankaktier. Den samlede ejendomsskyld var 4948980 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Sallinge - Diernisse
Ejer
Baroniet Holstenhus, lensbaron A.C. Holsten
Herregårdens størrelse
50.99 htk
Skovskyld
21.56 htk
Mølleskyld
5.50 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
439.12 htk
Arvefæstegårde
35.85 htk
Leje- og tyendehuse
40.05 htk
Bemærkninger om godset
Anden anv.=skov.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Sallinge - Diernisse
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
40.76 htk
Skovskyld
12.50 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
516.00 htk
Bemærkninger om godset
Tidligere/senere navn: Finstrup
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 561. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
