Jakob Ulfeldts jordebog fra Holckenhavn

Af cand.mag. Søren Broberg Knudsen, Dansk Center for Herregårdsforskning

På den fynske herregård Holckenhavn opbevarede man længe en gammel jordebog, der havde tilhørt Jakob Ulfeldt. I slutningen af 1500-tallet ejede han herregården, der på det tidspunkt hed Ulfeldtsholm, samt de to sjællandske herregårde Selsø og Bavelse. I 1588 blev der udarbejdet en jordebog over alle tre herregårde. Jordebogen, der er deponeret til Nationalmuseet, giver indblik i en adelig godsejers godsbesiddelse og de dertilhørende indtægter fra herregårdens fæstebønder. Jakob Ulfeldts jordebog giver dermed indblik i godsdriften i en periode, hvor han sammen med den øvrige adel besad store dele af landets dyrkede jord. Som kilde indeholder Jakob Ulfeldts jordebog også oplysninger om adelens rostjenestetaksation og arvedelinger, og den giver et særligt indblik i livet i renæssancen med dets illustrationer af arbejdende bønder og af de herregårde, der var ejet af Jakob Ulfeldt. 

Herregårdenes jordebøger
En jordebog er en fortegnelse over de ejendomme, der hører under et gods ejet af en bestemt person – f.eks. en godsejer. I dansk sammenhæng kendes der til enkelte jordebøger fra middelalderen, hvoraf Kong Valdemars jordebog fra 1200-tallet er den ældste. Fra 1500- og 1600-tallet er der bevaret jordebøger fra herregårdene, og fælles for godsejernes jordebøger er, at de først og fremmest er en registrering af de enkelte fæstebønders fæsteafgift, dvs. landgilden. Senere jordebøger fra 17- og 1800-tallet kan i nogle tilfælde også have oplysninger om hoveriet, bøndernes pligtarbejde på herregården, samt informationer om de enkelte bønders gårde og huse – om der f.eks. var tale om hele eller halve gårde, bol eller huse.

Jordebøgerne giver et indblik i et samfund, hvor store dele jorden var på adelige godsejeres hænder. I 15- og 1600-tallet svarede det til omkring 40% af den dyrkede jord. Til herregårdene hørte der fæstegods, hvor hver enkelt fæstebonde havde brugsret over den gård, som personen havde i fæste. Til gengæld skulle bonden betale landgilde til godsejeren, der var en årlig afgift opgjort i naturalier eller penge, og bonden skulle yde hoveri, hvilket ville sige, at han skulle stille med arbejdskraft til arbejde på herregårdens marker. Dette godssystem krævede administration, og her var jordebøgerne et anvendeligt redskab i forbindelse med opkrævning af landgilden og i forbindelse med gennemgang af godsets regnskaber. 

Billede: Wikimedia Commons

Jakob Ulfeldt til herregårdene Ulfeldtsholm (Holckenhavn), Selsø og Bavelse. Billede: Wikimedia Commons

Jakob Ulfeldts jordebog fra 1588
Blandt de bevarede jordebøger fra 1500-tallet er Jakob Ulfeldts jordebog fra 1588. Jakob Ulfeldt var medlem af kongens Rigsråd og ejede herregårdene Ulfeldtsholm (der oprindeligt hed Kogsbølle og senere fik navnet Holckenhavn) på Fyn samt Selsø og Bavelse på Sjælland. Jakob Ulfeldts jordebog er indbundet i kalveskindsbind og er udsmykket med ornamentik i blindtryk, hvoraf noget tidligere har været forgyldt. På midten af omslaget ses et liljeornament, hvor der med små tal er anført årstallet 1579. Dette årstal refererer næppe til selve jordebogens indhold, men derimod nok til Jakob Ulfeldts hjemkomst fra sin rejse til Rusland, hvor han som leder af et gesandtskab uden held forsøgte at skabe evig fred med Rusland.

Tekstsiderne er inddelt i felter med grønne og brune streger, og her er jordebogens oplysninger anført med navn på de landsbyer, hvor Jakob Ulfeldt ejede fæstegods, og med navne på hver enkelt fæstebonde med en angivelse af de ydelser – kaldet persiller – der skulle betales.

Landgilden var for mange af fæstebønderne i Jakob Ulfeldts jordebog både opgjort i naturalier og i penge. Som eksempel bestod fæsteren Mads Skomagers persiller af både naturalier og penge: Den samlede afgift lød på 2½ pund byg, 1 otting smør, 5½ skilling i penge, et lam, en gås, to høns, 10 æg, 10 skæppe havre, en halv fodernød (dvs. kalve der skulle opfodres på vegne af godsejeren) og en halv staldokse (dvs. voksne dyr bønderne skulle fodre på vegne af godsejeren, inden de blev eksporteret).

Jordebogens oplysninger viser dermed herregårdens indtægter fra hver enkelt fæstegård og -hus, og hvordan de enkelte fæstebrug indgik i den samlede godsdrift og -administration.

Billede: Nationalmuseet

Sort/hvid-foto af omslaget på Jakob Ulfeldts jordebog. Billede: Nationalmuseet

Rostjenestetaksation og arveskifte
Foruden jordebogens anvendelse i godsets administration af fæstebøndernes landgilde, ser den også ud til at have haft en funktion i forbindelse med både Jakob Ulfeldts rostjeneste og et arveskifte i Ulfeldts familie.

Siden middelalderen havde adelen med status som rigets værnestand ydet krigstjeneste for kongen og stillet med væbnede ryttere ved krigsudbrud. Det var det, der lå til grund for standens privilegerede position i samfundet, og som gav adelen skattefrihed og ret til at eje jord. I 1500-tallet – og i stigende grad i 1600-tallet – blev rostjenestens omfang reguleret efter den enkelte adelsmands godsmængde, og denne form for rostjenestetaksation, der kendes fra 1525, var en måde at fordele rostjenestesen, så de adelige med fleste ressourcer stillede med mest i krig.

Ligesom alle andre adelsmænd skulle Jakob Ulfeldt også i tilfælde af krig stille med rytteri, og i 1588 skulle han sammen med den sjællandske adel mødes i Roskilde til rostjenestetaksation. Jakob Ulfeldt er nok mest kendt for ved dette møde uopfordret at have tage ordet og talte sin sag efter at være blevet udstødt af Rigsrådet og have mistet sine len på baggrund af den førnævnte fejlslåede diplomatiske rejse til Rusland, men han deltog egentlig i kraft af sit ejerskab af de to sjællandske herregårde Selsø og Bavelse. I kraft heraf blev han i tilfælde af krig pålagt at skulle stille fire heste. Som det tidligere er blevet nævnt, er Jakob Ulfeldts jordebog også dateret til netop 1588, og det er derfor nærliggende at tænke, at jordebogen er blevet udarbejdet på baggrund af rostjenestetaksationen samme år. Det må antages, at grundlaget for taksationsberegningerne netop var adelens egne jordebøger, og derfor er det sandsynligt, at dette er en væsentlig anledning til bogens udarbejdelse.

Selve jordebogens tekst afslører, at der må være tale om flere forskellige skriverhænder, der bl.a. har forskelle i stavemåder. I mange af tilfældene er der dog formentlig tale om den samme hånd – med sandsynlighed Jakob Ulfeldts –, og forskellene kan i stedet tyde på, at der blevet skrevet i bogen på forskellige tidspunkter. En forklaring kan være den, at der i de følgende år efter 1588 blev indført yderligere oplysninger i jordebogen i forbindelse med et arveskifte.

I jordebogens afsluttende beregning af godset sker der en deling af godset for Jakob Ulfeldts tre sønner, og det der er tale om, er formentlig et tokkeskifte – en foreløbig arvedeling – fra 1591. Da Jakob Ulfeldt døde i 1593, arvede sønnen Corfits Ulfeldt herregården Bavelse, Jakob Ulfeldt den yngre Ulfeldtsholm (Holckenhavn) og Mogens Ulfeldt Selsø.

Mens det ikke er sikkert, at denne arvedeling har været tænkt ind i jordebogen fra starten, er dette forhold med sandsynlighed blevet indarbejdet undervejs. Sådanne forhold ses også i en del af de øvrige bevarede jordebøger fra 15- og 1600-tallet. Især for 1500-tallets jordebøger suppleres de adelige jordebøger med skifter, arvedelinger, over jordegodset, hvilket nok skal ses i relation til det forhold, at man i perioden dele jordegods mellem alle arvinger efter et bestemt system.

Billede: Nationalmuseet

Illustration i Jakob Ulfeldts jordebog. Tre bønder arbejder i marken. Billede: Nationalmuseet

Jordebogens billedunivers
Jakob Ulfeldts jordebog er, foruden sine oplysninger på skrift, også prydet med flere illustrationer. Således er Jakob Ulfeldts tre herregårde hver især illustreret, mens der også er en tegning af fæstebønder, der arbejder i marken.

Billedet af de arbejdende bønder, med skriften ”Ulfelsholm Gods” øverst, viser tre bønder, der arbejder i marken. Øverst ses en bonde så korn ved at sprede det ud på marken med hånden. Forneden ses to bønder, der pløjer marken med en plov. En plovmand styrer ploven, mens han holder en plovkæp, der kunne anvendes til at skære rødder over med og fjerne jordklumper. Længere fremme går en plovkører og styrer to heste med sin pisk, mens de trækker selve ploven. Alle tre bønder er ikke i deres normale arbejdstøj, men har søndagstøj på, og illustrationen skal derfor formentlig ikke anses som et helt autentisk billede af bønders arbejde i marken. Ikke desto mindre giver den et sjældent indblik i bønders levede liv i renæssancen.

Billede: Det Kgl. Bibliotek

Tegning efter illustration af Ulfeldtsholm i Jakob Ulfeldts jordebog fra 1588. Tegningen findes i: Dr. I. G. Burman Beckers antiqvarisk-topografiske Samling, Løsgjængere. Billede: Det Kgl. Bibliotek

Illustrationerne af de tre herregårde giver alle et indblik i, hvordan de hver især så ud i slutningen af 1500-tallet. Jakob Ulfeldt opførte en ny hovedbygning ved alle tre herregårde, der alle stadig stod som nye eller helt nyopførte, da jordebogen i 1588 blev udarbejdet.

Som illustrationen viser, bestod Ulfeldtsholm af en øst- og nordfløj samt af en fritstående portfløj mod syd. Hovedbygningen, der var blevet færdigopført i 1585, var opført i tidens renæssancestil og indgår den dag i dag i det nuværende firefløjede renæssanceanlæg, der udgør Holckenhavn, som herregården hedder i dag.

Selsøs hovedbygning blev opført mellem 1571 og 1575 af Jakob Ulfeldt, og som jordebogens illustration viser, bestod hovedbygningen af én hovedfløj mod nord i to stokværk med trappetårn og renæssancens vælske gavle, mens der mod vest var opført en portfløj. Hovedbygningen i dag består fortsat af denne hoved- og portfløj, men begge er sidenhen blevet ombygget i barokstil.

Billede: Det Kgl. Bibliotek

Tegning efter illustration af Selsø i Jakob Ulfeldts jordebog fra 1588. Tegningen findes i: Dr. I. G. Burman Beckers antiqvarisk-topografiske Samling, Løsgjængere. Billede: Det Kgl. Bibliotek

Bavelse var, som det ses på illustrationen, også blevet opført som et enkeltfløjet hovedhus mod nord med trappetårn i midten i renæssancens stil med vælske gavle, mens borggården blev omkranset af bindingsværksbygninger mod vest og sydvest samt mure mod øst. Bygningen, der var blevet opført af Jakob Ulfeldt i 1588, blev sidenhen erstattet af først en bindingsværksbygning og sidenhen den nuværende klassicistiske hovedbygning.

Til sammen giver illustrationerne af bønderne og af herregårdene et billede af tilværelsen i det sene 1500-tal. De er værdifulde kilder til de tre herregårdes tidlige bygningshistorie såvel som til bønderne og deres arbejde i en periode, hvor denne samfundsgruppe kun sjældent blev afbilledet.

Billede: Det Kgl. Bibliotek

Tegning efter illustration af Bavelse i Jakob Ulfeldts jordebog fra 1588. Tegningen findes i: Dr. I. G. Burman Beckers antiqvarisk-topografiske Samling, Løsgjængere. Billede: Det Kgl. Bibliotek

Jordebogen som indgang til renæssancen
Jakob Ulfeldts jordebog indeholder som jordebog først og fremmest den form for oplysninger, som jordebøgerne i 1500-tallet oftest gjorde: nemlig oplysninger om godsets indtægter fra dets fæstebønder i form af en specificering af bøndernes landgilde. Som vist i denne artikel røber bogen dog også mange andre oplysninger, der giver indblik i periodens adels- og herregårdshistorie: adelens rostjenestetaksation, adelige arvedelinger samt indblik i bygningshistorie og det levede liv i renæssance.

Læs videre:
Gissel, Svend: Jacob Ulfelds Jordebog på Ulfeldsholm, Selsø og Bavelse 1588. Med benyttelse af Hans H. Fussings eterladte manuskript, Køvenhavn 1964
Jespersen, Knud J.V.: Rostjenestetaksation og adelsgods. Studier i den danske adelige rostjeneste og adelens godsfordeling 1540-1650, Odense 1977
Rasmussen, Carsten Porskrog m.fl.: Det danske godssystem – udvikling og afvikling 1500-1919, Aarhus 1987