Produktionslandskabet

Af cand.mag. Søren Broberg Knudsen, Dansk Center for Herregårdsforskning

Herregård og landbrugsproduktion hører uløseligt sammen, og i takt med at produktionen og dyrkningsmetoderne løbende ændrede sig, ændrede landskabet også karakter. Da det var herregårdene, der havde de nødvendige økonomiske ressourcer, var det også længe derfra at nye dyrkningsformer udgik.

Trevangsbrug og højryggede agre
I århundreder var den fremherskende dyrkningsmetode på både herregårdens hovedgårdsjord og fæstebøndernes marker det såkaldte trevangsbrug. Det indebar, at agerjorden var inddelt i tre dele, hvor der på den ene blev sået byg, på den anden rug, mens man lod den tredje og sidste del ligge udyrket hen (kaldet ligge i brak). Hvert år skiftede man, så der hvert år blev sået nyt på hver del for dermed at sikre, at jorden fik hvile. Herved hindrede man at jorden blev udpint. På trods af regionale forskelle var trevangsbruget den dominerende driftsform i Danmark fra middelalderen og frem til begyndelsen af 1800-tallet.

Som redskab til at pløje jorden anvendte man den tunge hjulplov, der var besværlig at vende. Derfor blev de enkelte agre - jordstykker - i vangesystemet anlagt i lange og smalle strimler, så hjulploven ikke skulle vendes så ofte. Ved pløjningen blev jorden vendt ind mod midten, hvilket skabte en hævning – eller højryg. Da man omkring år 1800 afskaffede vangesystemet som dyrkningsmetode, forsvandt mange af de højryggede agre i landskabet. De kan dog fortsat ses nogle steder, herunder på gammel agerjord, der i 1800-tallet blev plantet til med skov.

Gammel Estrup fra Pontoppidans Den Danske Atlas. De højryggede agre ses på markerne i forgrunden.

Kobbelbrug og vekselbrug
I sidste halvdel af 1700-tallet afløste en række herregårde det gamle trevangsbrug som dyrkningsmetode med kobbelbruget, der var blevet udviklet i Holsten i slutningen af 1600-tallet. Med kobbelbruget inddelte man i stedet jorden i et større antal marker (kobler), der blev omgivet af levende hegn og afvandingsgrøfter. Frem for at skifte mellem byg, rug og hvile som i trevangsbruget, valgte man her at dyrke jorden med korn i fire eller fem år i træk for derefter at lade jorden hvile i omtrent lige så lang tid. Kobbelbruget gjorde det muligt at inddrage mere af jorden til korndyrkning og kunne resultere i et større høstudbytte.

Kobbelbruget blev indført på de fleste herregårde, men allerede i løbet af første halvdel af 1800-tallet overgik de fleste godsejere fra kobbelbrug til såkaldt vekselbrug. Med vekselbruget søgte man at udnytte de brakmarker, der lå hen i hvile og dermed ikke gav noget udbytte, ved i stedet der at så afgrøder såsom kartofler, kål eller hør, der ligesom braklægningen også forbedrede jorden. Afgørende for vekselbruget var, at man årligt vekslede mellem forskellige afgrøder på de samme arealer for ikke at udpine jorden. Vekselbruget krævede store investeringer og lod sig derfor kun gøre på de større herregårde.

Adam Gottlob Moltke. Billede: Wikimedia Commons.

Ny jord under plov
I begyndelsen af 1800-tallet havde Danmark været hårdt ramt af en økonomisk krise, og først i løbet af 1830’erne vendte de økonomiske konjunkturer sig for alvor til det bedre. Det var i høj grad en stigende eksport af korn, der nu var med til at skabe økonomisk fremdrift. Og overskuddet herfra gav efterhånden muligheder for at investere i nye driftsformer på herregårdene. Det blev fra 1850’erne udbredt på herregårdene at dræne enge og kær, der som vådområder ikke kunne dyrkes, men som var blevet anvendt til græsning eller høslæt. Nu blev de drænet for vand, så arealerne i stedet kunne dyrkes. Det øgede både den samlede produktion betragteligt, og ændrede landskabets karakter i takt med mere af landet blev lagt under plov. På de gamle marker blev der også lagt drænrør ud, hvilket overflødiggjorde den tidligere pløjning af vandfurer. Det krævede en stor arbejdsstyrke, der var tilgængelig på de store herregårde, men det forøgede også produktionen betragteligt.

Drænrørsgravere, 1885, L. A. Ring. Billede: Statens Museum for Kunst.

Korn, smør og roer
Perioden i midten af 1800-tallet betegnes gerne kornsalgsperioden, hvor det danske landbrug oplevede stor økonomisk fremgang takket være en omfattende korneksport. Herregårdene nød godt af kornproduktionen, men den store kornproduktion udpinte med tiden godsernes jorder. Det betød at kornudbyttet stagnerede i 1850’erne, og i 1870’erne faldt prisen på korn kraftigt internationalt. Det krævede en omlægning af landbruget. Mens landets bønder i stor stil omlagde deres landbrug til animalsk produktion, omlagdes herregårdenes til en produktion, hvor der var bedre balance mellem agerbrug og animalsk produktion.

Mange herregårde omlagde i 1860’erne driften til et øget fokus på mejeridrift og eksporterede smør i stor grad. Efter centrifugen blev introduceret, mødte herregårdenes mejeridrift kraftig konkurrence fra andelsmejerierne, og kun herregårde med meget store kvæghold kunne følge med.

I sidste halvdel af 1800-tallet omlagde flere herregårde også driften, så der kunne dyrkes roer. I slutningen af 1800-tallet blev det en central afgrøde på mange danske herregårde og særligt på Lolland og Falster var der en betydelig roeproduktion. 

Roepiger i marken på fynske Søbysøgaard, 1913. Foto: Nationalmuseet.

Afløsningen af det traditionelle produktionslandskab
I 1919 vedtoges lensafløsningen ved lov, hvorved landets største herregårde – grevskaber, baronier, stamhus og fideikommisgodser – skulle opløses og afstå en del af deres jord til staten til oprettelse af statshusmandsbrug. Samme år var de sidste rester af fæstegodset ligeledes blevet ophævet ved lov. Det traditionelle produktionslandskab på landet, der i århundreder havde været tæt knyttet til herregårdene gennem fæstegods og stordrift blev dermed ophævet ved lov. I takt med den øgede mekanisering af landbruget fra midten af 1900-tallet kunne den store landbrugsproduktion imidlertid opretholdes på mange af landets herregårde.

Videre læsning: 
danmarkshistorien.dk: "Vangebrug"

danmarkshistorien.dk "Ager (i vangebrugsystemet)"

Frandsen, Karl-Erik: ”Ager og Eng”, I: John Erichsen og Mikkel Venborg Pedersen, red.: Herregården. Menneske. Samfund. Landskab. Bygninger. Bind 3. Nationalmuseet, København, 2004

Jespersen, Knud J. V. m.fl.: Moltke. Rigets mægtigste mand, København, 2010

Rasmussen, Carsten Porskrog: ”A.G. Moltke og det holstenske kobbelbrug”, I: Landbohistorisk Tidsskrift, 2010

Steensberg, Axel: Dagligliv i Danmark bind 2 og bind 4, 1969, København