Herskabet i landskabet

Af ph.d. Signe Boeskov, Dansk Center for Herregårdsforskning

Landskabet omkring herregården afspejler godserne som store landbrug, skovbrug og på andre måder indtægtskilde for godsejeren gennem tiden. Herregårdslandskabet udmærker sig dog også ved at være noget andet. Det værner om elementer uden umiddelbar brugsværdi – ’herligheder’, der både tæt på og langt fra den karakteristiske hovedbygning har bragt herskabet ud i landskabet. Både i den forstand, at landskabet med sin særlige prægning repræsenterede herskabet, og i den forstand at det dannede ramme om aktiviteter for herskabet. Herregårdshaverne og jagtlandskabet udgør to fremtrædende herskabelige arenaer i henholdsvis herregårdens nære og fjerne landskab.

Herlighederne
Herregårdslandskaber bærer præg af det, man kunne kalde naturmæssig luksus. De store parker blev anlagt og passet af højt kvalificeret personale, men også uden for havemuren var der overskud til at værne om landskabelig skønhed, ældgamle eller sjældne træer, enge, søer og moser. Udsigtspunkter, alléer, stier og veje og den maleriske vekslen mellem åbent og lukket landskab, blev anlagt og holdt ved lige. Lysthuse, bænke, mindesten og endog familiegravsteder var med til at sætte herskabets mærke.

Gisselfeld 1839, C.V.M. Jensen. Foto: Thorvaldsens Museum.

Herregårdslivet var for mange godsejerfamilier ensbetydende med at nyde naturens glæder. Mens vintersæsonen for manges vedkommende blev tilbragt i København, blev forårs- og sommerlivet udfoldet i herregårdslandskabet. Det var et landskab, der i rigt mål indbød til ride- og spadsereture, udflugter i vogn til seværdige udflugtsmål sammen med sommerens gæster, fisketure eller eftermiddagste i det grønne.

Efteråret var jagtsæson, og også her bød herregårdens landskab på alt, hvad hjertet måtte begære. For de familier, der tilbragte vinteren på herregården, hørte mere jagt, kaneture og skøjteture blandt fornøjelserne. Landskabet tjente altså på mange måder til herskabets glæde. Men herskabet indtog også en rolle i landskabet. De og deres gæster var synlige og magtfuldt til skue, når de bevægede sig i det, til fods, til hest, i haver, over marker, og gennem lange alléer i prægtige vogne med firspand, kusk og tjener.

Djævlekløften i Liselunds have på Møn, 1809, Søren L. Lange. Foto: Statens Museum for Kunst.

Vogn på gårdspladsen ved Gammel Estrup, juni 1908. Foto: Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum.

I hovedbygningens nærhed lå og ligger herregårdens have. I samspil med det store hus udgjorde den et herskabeligt rum, hvor herregårdens ejere og deres gæster kunne færdes under passende omstændigheder, alene eller i samvær med hinanden, til fornøjelse og i repræsentativt øjemed. Herregårdshaverne leverede dog ikke bare en æstetisk baggrund for og rum til den herskabelige livsstil men også f.eks. eksotiske og fremdrevne frugter og grøntsager til at understøtte forbruget forbundet med livsstilen.

Renæssancens etablering af haver, der under sirlig orden gav rum til ikke bare nytteplanter men efterhånden også til prydplanter, stier, gange og lysthuse, bærer vidnesbyrd om ophold i herregårdens have som en herskabelig beskæftigelse. Den peger også på, at herregårdshaven havde udviklet sig til et arbejdsrum for mange og specialiserede ansatte. Begge dele gjorde sig ikke mindre gældende med opkomsten af den styrede, aksefaste og symmetrisk anlagte barokhave fra det sene 1600-tal og frem. Det var haver, der spillede godt sammen med enevældens adels bestræbelser på at markere status i tidens stramt hierarkisk opbyggede magtstruktur. Have og hovedbygning – ganske ofte hele anlægget, inkl. avlsgården – indgik i et æstetisk, kontrolleret hele og afspejlede herskabets pragt og magt. Også når de ikke selv var til stede.

Haven var på mange måder hovedbygningens forlængede rum og gav rig mulighed for promenade, ophold i lysthuse, tepavilloner osv. Aktiviteter, som udover at tjene til adspredelse, også præsenterede elitefamiliernes eksklusive forbrug af tilsyneladende fri tid. De romantiske, landskabelige haver, der fra slutningen af 1700-årene blev introduceret efter engelsk inspiration og gik sejrsgang over de danske herregårdsparker, gav herskabet mulighed for at gå på opdagelse og opleve forskellige sindsstemninger i egen have. Haverne lagde desuden op til udflugter med særlige yndlingssteder som formål, leg og spil og forening med naturen. I dag er den store arbejdsstyrkes tid på de fleste godser forbi, og parkernes udformning er tilpasset det mulige vedligeholdelsesniveau. De rummer dog fortsat uvurderlige vidnesbyrd om fortidens havekunst og rekreative liv. Herregårdshaven inddrages da også i dag i mange tilfælde i herregårdens rolle som kulturarv af offentlig interesse, og dens herlighedsværdi deles med offentligheden i form af almindelig adgang eller som indtægtsgivende ramme om arrangementer.

Selskabsscene i en park, Jens Juel 1764. Foto: Statens Museum for Kunst.

Familien Scheel i haven ved Gammel Estrup, ca. 1905. Foto: Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum.

En anden velkendt arena for herskabelig anvendelse af landskabet er jagt. Herregårdsjagten har til alle tider bragt herskabet, dets gæster og ansatte ud i den del af herregårdens landskab, der lå fjernere fra hovedbygningen og den herskabelige kerne. Dels satte jagten sit præg på naturen med udviklingen af vildtpleje, dyrehaver, jagthegn, jagtstier, jagtrevirer, boliger til jagtpersonale osv. Dels placerede den konkret herskabet i landskabet under – i nogle tilfælde som f.eks. klapjagten og den store parforcejagt – højst synlige, magtfulde og storslåede omstændigheder. Sin storhedstid i omfang og pragt havde herregårdsjagten i sidste halvdel af 1800-tallet. Forbindelsen mellem jagt og herregård går dog langt tilbage og har flittigt tjent til både at bringe vildt til herregårdens køkken, at være en elsket adspredelse for herregårdsfamilierne og at markere herskabets status og i mange år særlige jagtrettigheder.

Jagten er også i dag af væsentlig betydning for godserne som en særlig tradition og som økonomisk faktor. Med investeringer i jagtvæsenet og tilpasning til f.eks. udlejning, er herregårdsjagten et af de traditionelle elementer fra herregårdens verden, der fortsat aktivt sætter sit præg på dens landskab.

Tidligere afspejlede herregårdslandskabets ’herligheder’ sammen med produktionslandskabet datidens samfundsorden og hierarkier. Dengang som nu dannede det den praktiske og æstetiske ramme om herregårdens verden.

Gammel Vrå med jæger i forgrunden, Rasmus Kruse 1835. Foto: Det Kongelige Bibliotek.

Familiejagtselskab, Ørbæklunde, 1908. Foto: Nationalmuseet.

Videre læsning: 
Boeskov, Signe: Herregård og herskab. Distinktioner og iscenesættelser på Nørre Vosborg og Hvedholm 1850-1920, Museum Tusculanums Forlag, København 2017

Bondesen, Poul: ”Godsernes ’herligheder’”, I: Aage Roussel, red.: Danske Slotte og Herregårde. Anden udgave. Bind 16. Hassings Forlag, København 1967

Christiansen, Palle Ove: A Manorial World. Lord, peasant and cultural distinctions on a Danish estate 1750-1980. Scandinavian University Press, København 1996

Erichsen, John og Mikkel Venborg Pedersen, red.: Herregården. Menneske. Samfund. Landskab. Bygninger. Bind 3, Drift og landskab. Nationalmuseet, København 2009

Finch, Jonathan, Kristine Dyrmann og Mikael Frausing, red.: Estate Landscapes in Northern Europe. Aarhus Universitetsforlag (Aarhus University Press), Aarhus 2019

Højrup, Ole: Herregårdsliv. Beretninger fra århundredeskiftet. Bind 7, Herskabet. Nationalmuseet, 1980-82. 

Laursen, Jesper: Herregårdsjagten i Danmark, I: Britta Andersen, Dorte Christensen og Carsten Porskrog Rasmussen, red.: Herregårdenes Indian Summer, Dansk Center for Herregårdsforskning og Skippershoved, 2006

Laursen, Jesper: ”Herregårdsjagt”, I: John Erichsen og Mikkel Venborg Pedersen, red.: Herregården. Menneske. Samfund. Landskab. Bygninger. Bind 3. Nationalmuseet, København 2009

Laursen, Jesper: Herregårdsjagt i Danmark. Gad, København 2009

Lönnqvist, Bo: ”Den kultiverade skogen – herrgårdsparken”, Nord Nytt 33/34, København, 1988

Lönnqvist, Bo: ”Den ritualiserade vardagen. Herrgårdsliv på Ratula gods i Artsjö kring sekelskiftet 1900”, Finskt Museum 95, Helsinki

Møller, Lea Glerup: Jagt på Kalø.

Rundquist, Angela: ”Herrgårdsjakt. Om historieanvändning i praktiken”, I: Matts Hellspong, Karin Lindvall, Nicole Pergament og Angela Rundquist, red.: Herrgårdsromantik och statareelände. Carlssons, Stockholm 2004

Venborg Pedersen, Mikkel: Hertuger. At synes og at være i Augustenborg, 1700-1850, Museum Tusculanums Forlag, København 2005

Venborg Pedersen, Mikkel: Herregårdslandskabet.