Etatsråd Tang på Nørre Vosborg

Af museumsinspektør Helle Henningsen, Holstebro Museum

En stor kærlighed til Nørre Vosborg og Vestjylland var drivkraften i det alsidige virke, der kendetegnede A.E.M. Tangs liv som godsejer, politiker og privatmenneske. Hans umådelige foretagsomhed og utrættelige energi kom ikke alene herregården, men også hele egnen til gode.

Andreas Evald Meinert Tang var i årene 1821-23 landvæsenselev i Holsten, der dengang var foregangsland inden for både landbrug og industri. I 1824 overtog han sammen med sine to brødre Nørre Vosborg, som han derefter stod for driften af. 1. maj 1825 købte han sine brødre ud og blev eneejer af godset. Portrættet af A.E.M. Tang er fra 1855 og hænger på Nørre Vosborg.

Godsejeren
Da den kun 22-årige Andreas Evald Meinert Tang i 1825 blev eneejer af Nørre Vosborg, var hans mål at genskabe godset, som hans stedfar, domprovst Koefoed, delvist havde splittet ad gennem frasalg af fæstegods og udstykning af jorden.

Det lykkedes gradvist den unge godsejer at få samlet størstedelen af det fædrene gods, hvis agerbrug og husdyrhold han målrettet gik i gang med at modernisere og effektivisere. Snart var han kendt som en af amtets dygtigste og driftigste landmænd.

Ud over det store landbrug, drev godsejer Tang også Vosborg Teglværk, brændevinsbrænderiet ”Nørre Vosborg Landbrænderi” og vandmøllen Skærum Mølle. Han kaldte dem sine ”fabrikker”, og både teglværket og brænderiet var ved midten af 1800-tallet blandt de største i amtet.

Bondestandens oplysning
Andreas Tang var stolt over at nedstamme fra vestjyske fæstebønder, og han var stærkt optaget af den vestjyske bondestands ve og vel. Han så det som afgørende for regionens gunstige udvikling, at bøndernes materielle vilkår og åndelige uddannelse blev væsentligt forbedret.

Gennem årene arbejdede han engageret for at fremme denne sag, bl.a. som medlem af Ringkjøbing Amts Landøkonomiske Selskab. Han var med i kredsen, der oprettede Staby Højere Bondeskole, hvor bondesønner modtog både boglig og faglig undervisning. Tang holdt også selv folkeoplysende foredrag for egnens bønder om alt fra udenrigspolitik til mergling.

Indsatsen bar frugt, godt hjulpet på vej af tidens strømninger i øvrigt. I 1859 opholdt H.C. Andersen sig et par uger på Nørre Vosborg, og han bemærkede den veludviklede egn. Til en ven skriver han bl.a.: ”Jeg er saaledes i høi Grad blevet overrasket ved at see hvor opdyrket og beboet hele den Deel af Vestjylland er, det jeg har seet;… her er gode Marker, uen­delig mange Huse… smukke Haver ved hver…; Enge og gode Tørvemoser har jeg seet; … næsten lige ind under Klitterne beplantet og dyrket. Landet har, sige de herovre, faaet et mærkeligt Opsving i de sidste Aar”. Andersen noterer desuden i sin dagbog, at bøndergårdene på egnen var store og velindrettede og beboet af prægtige og videbegærlige folk. Hvis H.C. Andersens vært på Nørre Vosborg havde forsøgt at imponere den kendte digter, var det i høj grad lykkedes.

Livet igennem havde Andreas Tang et nært venskab og samarbejde med den begavede bonde og politiker Ole Kirk (billedet) fra Ebbensgård i Ulfborg. Også Tangs svoger, provst Ove Krarup i Ulfborg, var en god ven og samarbejdspartner. Sammen tog de tre en lang række initiativer for at udvikle det vestjyske landbrug og bidrage til bondestandens forbedrede vilkår og uddannelse. Portræt i det Kongelige Bibliotek.

Politikeren Tang
Den nationalt sindede godsejer gjorde politisk karriere både regionalt og på landsplan. Han sad i flere perioder i Stænderforsamlingen for Nørrejylland, og efter enevældens fald i 1848 blev han medlem af den grundlovgivende rigsforsamling.

I 1849 stillede Tang op til det første demokratiske valg til Landstinget. I den lokale valgkamp lovede han at støtte den vestjyske bondestand, hvilket kom til udtryk i valgtaler som denne: ”Og for øvrigt kjære Venner, ved I jo, hvem jeg er; jeg nedstammer fra denne Egns Bondestand … jeg elsker mit Hjem, mit Vestjylland over Alt, det veed I, jeg elsker den vestjyske Bondestand, det veed I ogsaa.” Han blev valgt ind og sad i Landstinget til sin død. I 1856 blev han udnævnt til etatsråd, en formel ærestitel.

Gyldne år
Trods godsets ofte trængte økonomi var årene 1850-1865 Andreas Tangs gyldne år. Han stod på toppen af sin karriere som godsejer, folkeoplyser og landspolitiker. Det gav pondus og social status.

Med herregården som stemningsfuld og historisk ramme skabte etatsråd Tang, hans hustru, Marie Elise Fenger, og deres efterhånden seks døtre et livligt og gæstfrit hjem med stor selskabelighed. Ikke alene familie, venner og naboer, men også tidens berømtheder blev indbudt til festlige sammenkomster og indholdsrige ophold på herregården.

To besøg har især sat sig varige spor i Nørre Vosborgs historie, nemlig H.C. Andersens i 1859 og kongebesøget i 1861, hvor Frederik VII og grevinde Danner med deres store følge tilbragte flere dage på stedet. Ikke mindst de kongeliges besøg satte herregården på den anden ende.

Tangs mange døtre deltog aktivt i selskabslivet på Nørre Vosborg. Her har fem af dem været hos fotografen engang i 1860’erne De havde alle svært ved at forlade barndomshjemmet og giftede sig først efter deres fars død i 1868. Den ældste datter, Christine Lorenze Tang, der ses yderst til højre, overtog i 1877 herregården sammen med sin mand, Henrik Stampe Valeur. Hun har senere beskrevet, hvordan herregården i etatsrådens gyldne år var præget af storfamilie og ungdom. Foto på Holstebro Museum.

Afslutningen
Etatråd Tangs sidste år var ikke muntre. Den sygdomsramte mand mistede grebet om sine foretagender, og økonomien lå i ruiner. For at redde Nørre Vosborg fra tvangsauktion, blev godset sat under administration i 1865. Det var et hårdt slag for Tang, der altid havde villet det bedste, og som nu så sit livsværk smuldre. Han døde i 1868 som en nedbrudt mand.

Videre læsning:
Bøgh, A., Henningsen, H. og Dalsgaard K. (red.): Nørre Vosborg i tid og rum, bind I-II. Aarhus 2014.

Godsejer Tang gjorde selv flittigt brug af teglværkets produkter til sine mange byggerier på herregården. På billedet ses flere af dem, nemlig de kamtakkede gavle på hovedbygningens østfløj, broen over voldgraven og den nygotiske tilbygning på sydfløjen med den karakteristiske karnap på gavlen. Set mod vest. Foto: Helle Henningsen.

Andreas Tang var medarrangør af Vestjyllands første dyrskue, der blev holdt i Ulfborg i 1832. Tanken med dyrskuet var at motivere bønderne til at opretholde kvaliteten i den gamle jyske kvægrace, som var guldet i den vestjyske landbrugsøkonomi. Motivationen skulle bl.a. fremmes ved at præmiere de bedste eksemplarer af racen på dyrskuet. Tang gjorde generelt en stor indsats for at udbrede kendskabet til den kødfulde kvægrace i ind- og udland. Hans ønske var at øge eksporten af vestjyske stude. Den treårige tyr på billedet havde Tang med til Paris i 1856, hvor den deltog i en international kvægudstilling. Kobberstik efter daguerreotypi gengivet i Prosch 1861-63. 3. afd.

Den visionære godsejer Tang var overbevist om, at fremtiden for den vestjyske studeeksport lå på det engelske marked, og han arbejdede i flere år på at få etableret en dampskibsrute, så studene kunne blive sejlet til England. Regeringen gik endelig med på idéen, og i 1851 blev hjuldamperen ”Jylland” (billedet) indkøbt til formålet. De følgende år transporterede skibet tusindvis af vestjyske stude fra den vestlige Limfjord til Thameshaven nær London. Projektet var imidlertid ikke rentabelt, så efter fire år besluttede regeringen at indstille sejladsen. Tang fortsatte dog med at eksportere stude til England med andre skibe, der udgik fra Hjerting. Litografi fra 1851 i Gleeson’s Pictorial Drawing Room Companion.

Samme år som Nørre Vosborg blev sat under administration, malede J.V. Gertner dette portræt af den noget slidte, men stadig mildt smilende Andreas Tang. Eftertiden husker ham især for hans favnende og generøse personlighed og hans utrættelige omsorg for Nørre Vosborg, for Vestjylland og for de vestjyske bønder. Maleri på Nørre Vosborg.