"En rigtig herregård" i Vestjylland

Af museumsinspektør Helle Henningsen, Holstebro Museum

Nørre Vosborgs bygninger er noget helt for sig. Ikke alene afspejler de herregårdens ejerhistorie gennem fem århundreder, de repræsenterer også fem forskellige tidsaldres arkitektur og stilarter. Især Peder Tang og hans sønnesøn A.E.M. Tang satte deres markante præg på både hovedbygning og ladegård i perioden 1788-1868.

Luftfoto over Nørre Vosborg efter endt restaurering i 2008, set mod sydvest. Adgangsvejen til herregårdens hovedbygning (borggården) går gennem Peder Tangs karakteristiske porttårn i billedets nederste venstre hjørne og videre ad vejen mellem de to lange avlslænger til broen, der fører over voldgraven. Borggårdens fire, hvidkalkede fløje lukker sig om en gårdsplads, og de har den specialitet, at de repræsenterer hver sin periode i arkitekturhistorien: Østfløjen fra 1570’erne repræsenterer renæssancens grundmurede hus, Nordfløjen fra midten af 1600-tallet renæssancens bindingsværkshus, Vestfløjen fra anden halvdel af 1700-tallet senbarokken og Sydfløjen fra 1830’erne det klassicistiske hus, der i 1857 fik en nygotisk forlængelse mod øst. Foto: Lis Helles Olesen.

Nørre Vosborgs bygninger
Predbjørn Gyldenstjerne grundlagde i 1570’erne det Nørre Vosborg, vi kender i dag. Han stod bag opførelsen af det toetages renæssancehus, der stadig udgør østfløjen i hovedbygningen. I midten af 1600-tallet opførtes borggårdens nordlige længe, et enetages renæssancehus i tømmerrigt bindingsværk, og i anden halvdel af 1700-årene kom vestfløjen i barok til.

Siden engang i 1600-tallet har ladegårdens avlsbygninger ligget øst for borggården på det samme sted som i dag.  Vi ved ikke meget om dem, ud over at de var af bindingsværk.

Peder Tangs byggerier
Da Peder Tang i 1786 tog Nørre Vosborg i besiddelse, koncentrerede han sig i første omgang om avlsbygningerne, da de selvsagt var krumtappen i godsets økonomi. Han lod de gamle stalde og lader nedrive og opførte i stedet to parallelle længer. Hver længe var 109 m lange og anlagt symmetrisk på hver side af adgangsvejen til hovedbygningen.

Ladegården stod færdig i 1788. Hver længe består af en bred og høj agerumslade i midten og smallere og lavere stalde i hver ende. Den nordlige avlslænge er bevaret, mens den sydlige blev genopført i 1951 efter en brand.

Omtrent samtidigt med den nye ladegård opførte Peder Tang også det markante porttårn, der danner adgang til herregården og er blevet Nørre Vosborgs vartegn.

Han interesserede sig også levende for at give hovedbygningen et nyt udseende.  Hans eneste søn, Niels Kiær Tang, blev i 1797 gift med Marie Cathrine Meinert, og det unge par valgte at bosætte sig på Nørre Vosborg. I den anledning lod Peder Tang den gamle østfløj fra 1570’erne indrette til en tidssvarende bolig. Porten gennem bygningen blev nedlagt, og en ny indkørsel etableret nord om bygningen. Østfløjens indretning efter ombygningen står stadig intakt, og også en stor del af møblementet i stueetagens saloner stammer fra dengang.

Sydfløjen set fra gårdspladsen efter restaureringen i 2004-08. Bygningen stod færdig i 1839, et års tid efter A.E.M. Tangs bryllup med Marie Elise Fenger. Huset var ramme om familiens dagligliv. I stueetagen til højre for hovedindgangen lå køkkenregionerne, til venstre stuerne, og på loftet var der indrettet en række soveværelser til den voksende børneflok, der efterhånden talte seks døtre. Foto: Helle Henningsen.

Etatsråd Tangs nye sydfløj
Peder Tangs sønnesøn, den senere etatsråd Andreas Evald Meinert Tang, blev eneejer af Nørre Vosborg i 1826, og i sit over 40 år lange ejerskab fik han lavet mange om- og tilbygninger, som han ofte selv lavede udkast til. Hans begejstrede foretagsomhed gav sig udtryk i flere finurlige bygningselementer. Nogle af dem kan man stadig glæde sig over, når man besøger herregården.

A.E.M. Tangs første store byggeprojekt var en gennemgribende ombygning af borggårdens sydfløj til et grundmuret, klassicistisk hus i én etage og med kælder under den østlige del.  De to facader er symmetrisk opbygget omkring et fremspringende midterparti, en såkaldt midtrisalit, der går på tværs gennem bygningen. Hvor midtrisalitten krydser tagrygningen på huset, fik Tang opsat et lille, ottekantet udsigtstårn med løgkuppel. Tanghuset, som sydfløjen kaldes, fremstår i dag med den samme grundplan, som da det stod færdigt i 1839.

Middelalderstemning og nygotik
Den historieinteresserede A.E.M. Tang blev senere grebet af den dyrkelse af middelalderen, der omkring midten af 1800-tallet nåede Danmark ude fra Europa.  Tangs interesse for middelalderromantik og den ”nygotiske” arkitektur satte sig spor på Nørre Vosborg, som han, helt i tidens ånd, drømte om at give et mere middelalderligt og borg-agtigt præg.

Til det formål hyrede Tang den tyske arkitekt Neubarth, der blandt andet gav tegninger til de kamtakkede gavle med spidsbuede blændinger på borggårdens østfløj. Han menes også at stå bag udformningen af den nygotiske villa, Vosborglille, der blev opført i årene 1851-52.

Nørre Vosborg, som herregården tog sig ud, når man ankom til den i 1867, hvor bygningskomplekset stod færdig efter Tang-familiens byggerier gennem 80 år. Da billedet blev lavet, havde A.E.M. Tang endnu ikke fået sat sit trætårn på østfløjen. Litografi af Ferdinand Richardt.

Neubarth tegnede desuden den nygotiske tilbygning til sydfløjen. Tilbygningen, der stod færdig i 1857, forbinder borggårdens øst- og sydfløj. Nygotikken slår igennem i østgavlens spidsbuede vinduesåbninger karnappen, som skal illudere et borgtårn.

Etatsråd Tangs nygotiske tilføjelser til herregården var en vigtig ingrediens i familiens fortælling om Nørre Vosborgs lange historie, der strakte sig tilbage til middelalderen. De var dermed en væsentlig del af den selviscenesættelse, der også karakteriserede den foretagsomme og bredt favnende mand.  I hans og samtidens bevidsthed fremstod Nørre Vosborg efter de nygotiske tilføjelser som ”en rigtig herregård”.

Med etatsråd Tangs indsats blev århundreders byggeaktivitet på Nørre Vosborg afsluttet, og herregården fremstår i dag stort set, som da han døde i 1868.

H.C. Andersens vers, skrevet på Nørre Vosborg den 10. juni 1859
H.C. Andersen skrev i sin dagbog om verset: ”Jeg skulde her i Haven vælge mig en Plads og valgte den under et Hyldetræ lige i Hjørnet nord vest, dertil skrev jeg et Vers som skal sættes op der paa en Tavle”. En tavle med verset står i dag på stedet:

Her under det blomstrende Hyldetræ
Vi sidde mod Vinden deiligt i Læ
Og see over Buske og Træers Top
Smukt Nørre Vosborg løfter sig op
Med Taarn og med Gavl som i gamle Dage,
Og gjennem vor Tanke Minderne drage
Om Bugge og Podebusk – til Peder Tang,
Sært Tankerne svulme og blive til Sang

Videre læsning: 
Bøgh, A., Henningsen, H. og Dalsgaard K. (red.): Nørre Vosborg i tid og rum, bind II, ”Herregård i lyst og nød”

Det lange kig fra broen over voldgraven mod øst gennem ladegården til porttårnet. Peder Tangs to parallelle avlslænger fra 1788 afgrænser det symmetriske anlæg mod nord og syd. Den nordlige avlsænge til venstre i billedet er bevaret. Foto: Helle Henningsen.

Peder Tangs markante porttårn er Nørre Vosborgs vartegn. Det er formentlig opført samtidig med eller umiddelbart efter ladegården, og stilen er klassicistisk. Set mod øst. Foto: Helle Henningsen.

Borggårdens statelige østfløj kaldes Gyldenstjernehuset efter bygherren, rigsråd Predbjørn Gyldenstjerne, der lod huset opføre omkring 1575 som bolig for sig og sin familie. Det grundmurede, toetages hus er herregårdens ældste bevarede bygning, og gennem århundrederne har det undergået flere ombygninger. På et tidspunkt var stueetagen gennembrudt af en køreport, der gav adgang til gårdspladsen, men i forbindelse med Peder Tangs ombygning af huset i slutningen af 1790’erne blev porten nedlagt. De fire gamle lindetræer mellem broen og huset er rester af en allé, der førte frem til porten. Set mod vest. Foto. Helle Henningsen.

Den nye kørevej bugter sig i S-form fra broen over voldgraven hen til hjørnet, hvor borggårdens østfløj og nordfløj mødes. Her blev der opført en port, der er kronet med en trekantfronton. For at få plads til den, måtte nordfløjen, der er fra midten af 1600-tallet, afgive et par fag af sit bindingsværk. På dette foto fra sommeren 1910 sidder tre ikke navngivne damer og tager i mod den besøgende. Foto i privateje.

En af de nye stuer, der blev indrettet i østfløjens stueetage, er den smukke empiresalon, som blev holdt i rosa farver. Farverne går igen i både tapet, møbelstoffer og gulvtæpper, og fra en samtidig inventarliste ved vi, at møblementet er originalt, sikkert indkøbt i forbindelse med nyindretningen. Foto: Helle Henningsen.

På væggen i den rosa salon ses portrætter af Niels Kiær Tang og Marie Katrine Meinert, der flyttede ind på Nørre Vosborg efter deres bryllup i 1797. Foto: Helle Henningsen.

Et af etatsråd Tangs praktiske påfund var en klosetbygning, der blev opført i hjørnet mellem sydfløjen (til højre på billedet) og vestfløjen. Den lille bygning rummede tre lokummer, som hurtigt kunne nås fra de to fløje og via en trappe også fra loftsetagen over sydfløjen. Efter sigende var det muligt at tømme lokumsspandene udefra, så man undgik at bære dem gennem huset. Foto: Helle Henningsen.

Den murede bro over voldgraven og det murede rækværk langs indkørslen til borggården er også opført i A.E.M. Tangs ejertid. Murstenene til de mange byggerier blev brændt på herregårdens eget teglværk, der lå nord for avlsbygningerne. Foto: Helle Henningsen.

Østfløjen har nok oprindeligt haft rejste gavle, men om de var kamtakkede, ved vi ikke. Taget blev bygget om engang i 1700-tallet, hvor det fik helvalm. Som en del af A.E.M. Tangs ønske om at give Nørre Vosborg et borg-agtigt præg fik bygningen igen rejste gavle i 1850’erne. Hans optagethed af nygotikken gav sig ikke alene udslag i kamtakker, men også i de spidbuede blændinger øverst på gavlen, som her ses under restaurering i 2006. Foto: Helle Henningsen.

Den nygotiske tilbygning til sydfløjen er i to etager og med en fremspringende karnap, der skal ligne et borgtårn. På altanen bag kreneleringen samledes familien Tang for at vinke til de ankommende gæster, inden de myldrede ned til hoveddøren for at tage i mod. Foto: Helle Henningsen.

Kort før sin død i 1868 fik etatsråd Tang den indskydelse af skære et hul midt i østfløjens tagryg og indsætte et stort, firkantet udsigtstårn af træ. Det var forsynet med kreneleret brystværn, og fra platformen var der en storslået udsigt over landskabet. Tårnet stod i næsten 100 år, inden det i 1961 blev taget ned, da det var ved at styrte sammen. Det gamle foto er taget fra gårdspladsen, og ud over østfløjen med de kamptakkede gavle og trætårnet, ser man til venstre lidt af den nordlige fløj af bindingsværk og midt på gårdspladsen den store pumpe, der var borggårdens vandforsyning. Foto i privat eje.