700 års vestjysk herregårdshistorie
Af museumsinspektør Helle Henningsen, Holstebro Museum
Herregården Nørre Vosborgs lange og brogede historie går tilbage til slutningen af 1200-tallet, hvor den hed Fosburg og var kongeborg. Gennem århundrederne har godset ikke alene holdt stand mod naturkræfterne og svingende konjunkturer, men også mod skiftende ejeres mere eller mindre heldige forvaltning af den store ejendom. I dag er den smukt restaurerede herregård et velbesøgt konference- og kulturcenter.
Borggårdens statelige østfløj kaldes Gyldenstjernehuset efter bygherren, rigsråd Predbjørn Gyldenstjerne, der lod huset opføre omkring 1575 som bolig for sig og sin familie. Det grundmurede, toetages hus er herregårdens ældste bevarede bygning, og gennem århundrederne har det undergået flere ombygninger. På et tidspunkt var stueetagen gennembrudt af en køreport, der gav adgang til gårdspladsen, men i forbindelse med Peder Tangs ombygning af huset i slutningen af 1790’erne blev porten nedlagt. De fire gamle lindetræer mellem broen og huset er rester af en allé, der førte frem til porten. Set mod vest. Foto. Helle Henningsen.
Vosborg i middelalderen
Et dokument fra 1299 fortæller, at kong Erik Menved havde en borg ”Fosburg” ved Storåens udmunding i Nissum fjord. ”Fosburg” betyder da også ”borgen ved åmundingen”.
Geologer og arkæologer ledte i 2008-09 efter Erik Menveds Vosborg, og de fandt også resterne af en borg. Årringsdateringer viste dog, at den var opført i 1341, så det var ikke kongens borg, der var fundet. På den tid var den navnkundige ridder Niels Bugge ejer af godset, og han må have stået bag borgbyggeriet i 1341.
Kort over det område ved Storåen, hvor både Nørre Vosborg, Sønder Vosborg og Skærum Mølle er beliggende. Den blå prik angiver stedet, hvor Niels Bugges borg fra 1341 blev fundet, mens den røde prik viser, hvor Gregers Holgersen Ulfstand efter delingen i 1551 byggede sin nye hovedgård, det første Sønder Vosborg. Foto: Geodatastyrelsen.
Fra borg til herresæde
I 1541 arvede Jytte Podebusk og hendes nevø, Gregers Ulfstand, Vosborg efter Jyttes far, Predbjørn Podebusk den Yngre. Ti år senere delte de godset mellem sig, hvorved der opstod to nye hovedgårde, Nørre Vosborg og Sønder Vosborg.
Ulfstand fik den sydlige del, hvor han byggede sig en ny hovedgård, det første Sønder Vosborg. Den nordlige del med Bugges gamle borg tilfaldt Jytte Podebusk og hendes mand Knud Gyldenstjerne.
Det var deres søn, den fremtrædende adelsmand og senere rigsråd Predbjørn Gyldenstjerne, der i 1570’erne grundlagde det nuværende Nørre Vosborg. I 1573 arvede han godset, som han valgte at gøre til sit hovedsæde. Han opførte sin ny herregård inde på det tørre land, hævet over de våde enge og i sikkerhed for stormfloder.
Nørre Vosborg, som den formentlig så ud i midten af 1600-tallet, hvor nordfløjen af bindingsværk og porten gennem østfløjen var kommet til. Traditionen vil vide, at Ide Lange både stod bag opførelsen af en ny ladegård i bindingsværk og af borggårdens nordlænge. En årringsdatering af et stykke bindingsværk fra nordlængen til 1655 antyder dog, at nordlængen måske først er opført i hendes svigersøn Ove Bielkes ejertid. Tegning: Erik Sørensen.
Nørre Vosborg i 1600-tallet
Predbjørn Gyldenstjernes søn, Knud, arvede Nørre Vosborg i 1616, men det lykkedes ham ikke at holde sammen på godset, der i 1626 blev solgt til hans rige svoger, Jens Hermansen Juel.
Efter hans død 1634 havde hans hustru, Ide Lange, Nørre Vosborg som enkesæde frem til sin død i 1649. Hendes svigersøn, Ove Bielke, arvede godset, og i 1674 tog hans svigersøn Joachim Frederik Vind over.
Ved hans død i 1687 blev Nørre Vosborg solgt til en tysk officer, Herman Frantz von Schwanewede, der i forvejen ejede Sønder Vosborg.
Dermed var det endegyldigt slut med gammel, dansk adel som ejere af Nørre Vosborg.
Nørre Vosborg i 1700-tallet
Von Schwanewede døde i 1697 hvorefter hans enke, Christence Dyre, drev de to hovedgårde til sin død i 1705. Nørre Vosborg blev derefter solgt til Niels Leth, der var gift med Maren de Linde, datter af den rige Holstebro-købmand Christen de Linde. Niels Leth blev i 1708 adlet og hed derefter Niels de Leth. Han døde allerede i 1711, hvorefter Maren stod for herregårdens drift i 35 år, de sidste år bistået af sin søn, Henrik Johan de Leth.
Økonomien var trængt grundet kapitalmangel, dårlige afsætningsforhold for stude og gentagne kvæg-epidemier i første halvdel af 1700-tallet. Det kunne mærkes på et gods, der var baseret på studeopdræt og -handel.
Herregården var stærkt belånt, da Henrik de Leth overtog den i 1746, og bedre stod det ikke til, da hans søn, Christen Linde de Leth arvede godset i 1757. Heller ikke han fik rettet op på økonomien, og ved hans død i 1778 kom Nørre Vosborg på tvangsauktion.
Køberen var Christen Linde de Friedenreich, en velhavende slægtning til Christen de Leth. Han døde barnløs i 1786, og atter måtte Nørre Vosborg sættes på auktion.
En sommerdag i 1848 malede Carl Saabye Nørre Vosborg set fra øst. Peder Tangs portbygning og lange, stråtækte avlslænger fra omkring 1788 byder den besøgende velkommen. Bag avlsgården ses den firlængede hovedbygning med de røde tage. Billedet er malet før de nygotiske byggerier, som etatsråd Tang fik foretaget få år senere. Maleri på Holstebro Museum.
Nørre Vosborg i 1800-tallet
To fæstebondesønner, brødrene Peder og Søren Tang, fik hammerslag på både Nørre og Sønder Vosborg. Efter et par år solgte de Sønder Vosborg fra, og snart efter blev Peder Tang eneejer af Nørre Vosborg, der skulle blive i Tang-familiens eje de næste godt 200 år. I temaet ”Vestjyllands herregård’, kan man læse om familien Tangs tid på Nørre Vosborg og især om etatsråd Andreas E. M. Tangs virke.
Nedture og nyt håb
I 1923 overdrog enkefru Christine Tang Valeur godset til sine søskendebørn, Andreas og Anna Tang Barfod. Den gamle frue blev dog boende på Nørre Vosborg til sin død i 1928.
Det var Andreas Tang Barfod, der stod for driften, men tidernes ugunst og et skrantende helbred gjorde det svært for ham. Han forsøgte forgæves at afhænde Nørre Vosborg til andre familiemedlemmer, så den kunne forblive på slægtens hænder, men i 1946 var han nødsaget til at sælge herregården til to ejendomsspekulanter. De nåede på kort tid at splitte en stor del af godset ad, men inden alt var tabt, lykkedes det en halvfætter til Tang Barfod, højesteretssagfører Janus Krarup, at skaffe midler til at købe herregården tilbage til slægten.
Deltidsherremænd
Janus Krarup boede i København og drev Nørre Vosborg ved forpagtere. Han iværksatte en tiltrængt renovering af hovedbygningen og en modernisering af landbruget. Hans enke fortsatte driften, og overdrog senere godset til datteren Kirsten, der var gift med grosserer Henrik Haubroe.
Ægteparret Haubroe gjorde en stor indsats for at holde bygningerne ved lige og landbruget i god gænge, men det var omkostningstungt og op ad bakke. Turisme og offentlige arrangementer var en måde at skaffe omsætning på, og i 1980’erne blev herregården for første gang åbnet for publikum.
Med Realdania Bygs køb af Nørre Vosborg fik godset tilført den kapital og den ekspertise, der skulle til, for at redde de gamle bygninger fra helt af gå til grunde. Gennem de fire år, restaureringen stod på, var herregården og dens omgivelser forvandlet til en stor byggeplads. Her er hovedbygningens nordfløj ved at få nyt tag, mens der arbejdes indendørs i de tre andre fløje. Luftfoto: Lis Helles Olesen.
Videre læsning:
Bøgh, A., Henningsen, H. og Dalsgaard K. (red.): Nørre Vosborg i tid og rum, bind I-II. Aarhus 2014.
Middelalderen igennem var Vosborg et meget stort gods ejet af højaristokratiske familier, der ud over Bugge-slægten også talte slægterne Vendelbo, Podebusk og Gyldenstjerne. Jytte Podebusk og hendes mand, Knud Gyldenstjerne fik den nordlige arvelod, da Vosborg blev delt i 1551. Her ses det aristokratiske par i fornem renæssanceramme på deres gravsten, der står i Aarhus Domkirke. Ukendt fotograf.
I 1880’erne stødte et par teglværksarbejdere fra Nørre Vosborg under gravearbejde på en af de rigeste kvindegrave fra vikingetiden, der er fundet i Danmark. Graven, der er fra 700-tallet, lå under en lille, flad høj, tæt på gravhøjen Grydehøj syd for Skærum Mølle. Nationalmuseets tegner, Magnus Petersen, lavede i 1902 denne fine akvarel af gravgaverne, der bl.a. bestod af to skålformede spænder, en ring og et aflangt spænde af bronze. Tæt på Grydehøj er der ved luftfotoarkæologi lokaliseret en stor bebyggelse fra vikingetid. Akvarel på Nørre Vosborg.
Studerende fra Middelalder- og Renæssancearkæologi på Aarhus Universitet deltog i udgravningen af middelalderborgen Vosborg. Her opmåler de stolperækker og tørv på den kunstigt opbyggede hovedbanke. På banken blev afdækket fundamentet og det væltede hjørne fra et stort teglstenshus. Årringsdateringer af det tømmer, der blev fundet i udgravningsfelterne, viser, at borgen var anlagt i 1341 og havde været i brug frem til første halvdel af 1500-tallet. Set mod vest. Foto: Helle Henningsen.
Sådan kan Niels Bugges Vosborg have set ud i sommeren 1350. Borgen gik af brug ved midten af 1500-tallet, hvorefter den forfaldt. I 1593 ramte en voldsom stormflod området, og resterne af borgen blev totalt raseret, men på trods af anlæggets dårlige bevaringstilstand gav udgravningens resultater en god forestilling om, hvordan borgen var opbygget. Den bestod af mindst to borgbanker, der var forbundet af en bro, og på den ene banke havde der stået et mægtigt stenhus med tegltag. Borgen lå helt ud til fjordkysten tæt på Storåens udløb. Her var der direkte adgang til Vesterhavet og til de befærdede nord-sydgående vejstrøg.. Tegning: Erik Sørensen.
Predbjørn Gyldenstjerne lagde sin nye herregård, Nørre Vosborg, på kanten af Skovbjerg Bakkeø, hvor den lå godt beskyttet mod de stormfloder, der på den tid ofte hærgede Vestkysten. Omtrent 1½ ha blev udlagt til formålet, og det store areal blev indrammet af et dige mod vest, nord og syd som værn mod vind og vand. En bred voldgrav udfyldte området mellem diget og en høj vold, der også på tre sider skærmede den firkantede plads, hvor Predbjørn Gyldenstjerne byggede det store, grundmurede hus i to etager, der stadig udgør østfløjen i borggården. Den statelige bygning har spejlet sig i den brede voldgrav og givet netop det indtryk af distanceret fornemhed, som kendetegnede renæssancens herregårde her i landet. Både jordværker, voldgrav og østfløj er bevaret til i dag. Tegning: Erik Sørensen.
I 1635 lod Predbjørn Gyldenstjernes og hans anden hustru Mette Hardenbergs børn opføre et gravkapel til deres forældre på sydsiden af koret i Ulfborg kirke. I gravkapellet er opstillet et meget stort og fornemt epitafium af sandsten med indskriftavler af sort marmor. Epitafiet er et mindesmærke over Predbjørn Gyldenstjerne og hans to hustruer. Ikke færre end 48 adelige våbenskjolde pryder epitafiet, nemlig våbenskjoldene for hans 16 aner og hans hustruers hver 16 aner som et bevis på, at de tilhørte den fineste adel. Foto: Helle Henningsen.
Til Nørre Vosborg har fra gammel tid hørt tre sognekirker, nemlig kirkerne i Gørding, Vemb og Bur. Herregården fik kirketienden, og skulle så til gengæld sørge for at holde kirkerne og deres inventar ved lige. På en alterkalk af sølv i Bur kirke er indgraveret herremanden Herman Frantz von Schwanewedes og hans hustru, Christence Dyres initialer og våbenskjolde. Så kunne alle se, at de havde skænket den fine kalk til kirken. Foto: Jannie Würtz Slyk.
På trods af den betrængte økonomi blev der foretaget større om- og nybyggerier i Christen Linde de Leths ejertid omkring midten af 1700-tallet. Han byggede bl.a. en ny, præsentabel vestfløj i barok på fundamentet af et ældre hus, hvis kampestenskælder stadig kan ses under bygningen. Det kan også være ham, der lod de spidse renæssancegavle på østfløjen erstatte af helvalmede gavle efter barokkens ideal. Tegning: Erik Sørensen.
Christen Linde de Friedenreich fik i 1780 opmålt Nørre Vosborgs hovedgårdsjord og lavet det afbildede kort, der er det ældste kendte kort over denne del af godset. Junker Friedenreich, som han kaldtes, var studehandler i stor stil og ejede flere herregårde, bl.a. Sønder Vosborg, hvor han boede. Købet af Nørre Vosborg var kronen på hans godsimperium. Hans initialer CLF står i rokoko-ranker i kartouchen (skriftfeltet) i kortets øverste venstre hjørne. Her kan man også se et par stude, et får og to heste, alle sammen vigtige husdyr i de Friedenreichs godsøkonomi. Kortet tilhører Realdania Byg A/S.
Familiesammenkomst på Nørre Vosborg i 1904. I midten bag kaffekanden sidder enkefruen på Nørre Vosborg, Christine Tang Valeur, etatsråd Tangs ældste datter, der i 1877 overtog herregården sammen med sin mand, Henrik Stampe Valeur. Fru Tang Valeur, der på egnen kaldtes ”Den gamle frue”, sad som enke på Nørre Vosborg i over 40 år, hvor hun værnede om den gamle herregård og om sine forfædres minde. Som hos mange medlemmer af slægten Tang var hendes slægtsfølelse stor, og hun blev et samlende midtpunkt for familien. Foto i privateje.
Marie Cathrine Tang, gift Barfod, sidder her omgivet af sine børn, svigerbørn og børnebørn ved en familiesammenkomst i 1925 eller 1926. Den gamle dame var født i 1840 som den næstældste af etatsråd Tangs døtre. I bageste række ses yderst til højre Anna Tang Barfod, derefter hendes svigerinde Misse Zander Barfod, der var gift med Andreas Tang Barfod, som er den næste i rækken. Anne og Andreas Tang Barfod ejede i en årrække Nørre Vosborg sammen. Foto i privateje.
Godsejerparret Kirsten og Henrik Haubroe på et foto fra 1997. Hun var tiptip-oldebarn af Peder Tang, og parret sidder her under portrætterne af Kirsten Haubroes tipoldeforældre, Niels Kiær Tang og Marie Catharine Meinert. Foto: Torkel Dyrting.
I april 2008 kunne den nyrestaurerede herregård igen åbnes for publikum. Foto: Helle Henningsen.