Vestjyllands herregård
Af museumsinspektør Helle Henningsen, Holstebro Museum
Nørre Vosborg er blevet kendt og elsket som den sidste store herregård i Vestjylland. Skønt andre herregårde målt i produktion og økonomi var sammenlignelige eller endog større, har Nørre Vosborg i kraft af sine herskabelige bygninger og markante ejere indtaget en særstatus. Det var i høj grad slægten Tangs fortjeneste. Slægten havde sin storhedstid på Nørre Vosborg i 1800-tallet, men hver generation har gennem det lange ejerskab fra 1786 til 2004 gjort en stor indsats for at holde sammen på herregården og sikre den for fremtiden. Og det lykkedes.
Nørre Vosborg i fugleperspektiv, set mod nordvest. Den restaurerede herregård åbnede i 2008 som kultur- og konferencecenter med hotel og restaurant. Den lange længe med det lyse tag bag den nordlige avlslænge er en helt ny hotelfløj. Luftfoto: Lis Helles Olesen.
Ejerne, deres huse og deres gods
Beretningen om Nørre Vosborgs over 700 år lange historie kan hæftes op på to røde tråde, nemlig den lange række af ejere fra 1300-tallet til i dag og de byggerier og anlægsarbejder, de fik foretaget i deres ejertid.
I de flestes bevidsthed er det de historiske bygninger, der kendetegner en herregård. Det altafgørende grundlag for en herregårds overlevelse var imidlertid godsets jorder, nemlig hovedgårdsjorden og fæstegårdene. Det er i dag en usynlig del af den store historie, men indtil slutningen af 1800-tallet var de helt afgørende faktorer for Nørre Vosborgs overlevelse som gods.
Slægten Tang på Nørre Vosborg
Hvert ejerskab af Nørre Vosborg er en fortælling i sig selv, men beretningen om slægten Tang og dens virke i 1800-tallet er nok den, der har haft størst folkelig appel, både dengang og nu.
Tang-slægtens indtog på Nørre Vosborg var i sig selv spektakulær. Det er fortællingen om fæstebondesønnerne, Peder og Søren Tang, der i 1786 køber herregården på auktion. Historien bliver ikke mindre bemærkelsesværdig af, at de to brødre stammede fra en fæstegård under Nørre Vosborg.
Nørre Vosborgs vartegn, det markante porttårn, som Peder Tang lod opføre omkring 1790. Set mod vest. Foto: Helle Henningsen.
Efter et par år blev Peder Tang eneejer. Han var en velhavende og respekteret købmand i Ringkøbing, og hans køb af Nørre Vosborg var et meget synligt skridt op ad den sociale rangstige.
Med Peder Tang begyndte en epoke. At tage vare på Nørre Vosborg og bevare den på familiens hænder blev et gennemgående tema i de godt 200 år, slægten sad som ejere af herregården.
De to første generationer Tang
Peder Tang var en forstandig mand, som først og fremmest investerede i landbruget, hvilket hans nye avlsgård fra 1788 vidner om. Den er skræddersyet til det studeopdræt, der sammen med studehandel stadig var herregårdens vigtigste virksomhed. Han stod også bag opførelsen af det markante porttårn og østfløjens nyindretning i 1797.
Hans eneste søn, Niels Kiær Tang og dennes hustru, Marie Catharine Meinert, valgte at bo på Nørre Vosborg, hvor deres fem børn blev født. Maries dagbøger, som hun førte i de 58 år, hun var frue på Nørre Vosborg, giver et enestående indblik i dagliglivet på herregården i den periode.
Hun blev enke i 1814, og giftede sig et par år efter med domprovst Koefoed i Ribe, der overtog administrationen af Nørre Vosborg. Da han gik i gang med at sælge fæstegårde og jord fra iværksatte hans tre stedsønner en redningsaktion for at bevare det fædrene gods intakt.
Etatsråd Tang på Nørre Vosborg
Den yngste af brødrene, Andreas Evald Meinert Tang, overtog genskabelsen og driften af godset, og som kun 22-årig blev han eneejer af Nørre Vosborg. Andreas Tang var et meget aktivt, alsidigt og engageret menneske, der ud over at være godsejer og virksomhedsejer, også gjorde politisk karriere regionalt og på landsplan. I 1856 fik han titel af etatsråd.
Livet igennem gik han med liv og sjæl op i at forbedre den vestjyske bondestands materielle vilkår og uddannelse, ligesom den generelle udvikling af det vestjyske landbrug lå ham meget på sinde.
Nørre Vosborgs diger, volde og voldgrave er fra 1570’erne, da Predbjørn Gyldenstjerne etablerede sin nye herregård på dette sted. Bag den høje vold lå bygningerne godt beskyttet mod vind og vejr. Det gør de stadig, som man kan se på billedet. Oprindelig lå anlægget uden bevoksning, men i dag er der her en frodig og stemningsfuld, skovagtig park. Set mod nordøst. Foto: Helle Henningsen.
Kombineret med et aktivt socialt liv, der tog udgangspunkt i herregården som en stemningsfuld ramme, blev Nørre Vosborg et kulturelt centrum på egnen.
I 1838-39 ombyggede han hovedbygningens sydfløj til en tidssvarende bolig for den voksende familie, der ud over hustruen Marie Elise Fenger også talte hans mor og de efterhånden seks døtre.
Senere, i 1850’erne blev Andreas Tang optaget af nygotikken som arkitekturstil, og det gav sig udslag i både tilbygninger og nybygninger. Hans plan var at give Nørre Vosborg et middelalderligt præg, der skulle understrege herregårdens solide, middelalderlige rødder. Det kendetegnede på den tid en ”rigtig herregård” og blev en vigtig del af etatsråd Tangs fortælling om Nørre Vosborg og hans farfars erhvervelse af godset.
Stille år og nye initiativer
Etatsråd Tang døde i 1868, og efter at have drevet godset i nogle år, overdrog hans enke i 1877 herregården til den ældste datter, Christine Lorenze Tang og hendes mand Henrik Stampe Valeur. Han døde i 1880.
Tiderne ændrede sig efter Andreas Tangs død, hvor stilheden sænkede sig over Nørre Vosborg. Økonomien var trængt, og Christine Tang Valeur forvaltede godset så godt, det lod sig gøre. Hun hægede om slægtens gamle herregård og dens historie og blev med årene den samlende kraft i slægten.
Nørre Vosborgs hovedbygning efter endt restaurering i 2008, set skråt mod vest. Hovedbygningens fire fløje er fra fire forskellige århundreder, og tilsammen afspejler de fire forskellige arkitekturstilarter, nemlig renæssance, barok, klassicisme og nygotik. Luftfoto: Lis Helles Olesen.
Hendes nærmeste rådgiver var Niels Villemoes på Skærum Mølle. Møllen, der havde været Nørre Vosborgs største aktiv gennem mange år, var i 1905 som herregårdens sidste fæstegård blevet solgt til de to initiativrige brødre Niels og Chresten Villemoes. De var begge begavede iværksættere, og da Niels senere blev eneejer, skabte han på Skærum Mølle et kraftcenter på egnen.
De mange generationer af slægten Tang, der sad på Nørre Vosborg, arbejdede alle på at bevare herregården på familiens hænder. Det var tit ved at gå galt, men hver gang er Nørre Vosborg i sidste øjeblik blevet reddet fra udslettelse. Det er takket være deres indsats og Realdania Bygs overtagelse og nænsomme istandsættelse i årene 2004-2008, at vi i dag stadig kan glæde os over Vestjyllands store herregård.
Tang-slægten på Nørre Vosborg, 1786-2004
1786: Søren og Peder Tang køber Nørre Vosborg
1797: Niels Kiær Tang og Marie Meinert
1816: Marie Meinert og Conrad Daniel Koefoed
1824: De tre brødre Peter, Christian og Andreas Tang køber Nørre Vosborg
1826: A. E. M. Tang og Marie Elise Fenger Meinert Tang
1878: Christine Tang Valeur og Henrik Stampe Valeur,
1923: Anna og Andreas Tang Barfod
1946: Janus Frederik og Margrethe Krarup
1970: Kirsten og Henrik Haubroe
2004: Realdania Byg køber Nørre Vosborg
Videre læsning:
Bøgh, A., Henningsen, H. og Dalsgaard K. (red.): Nørre Vosborg i tid og rum, bind I-II. Aarhus 2014.
Nørre Vosborg er i dag et levende kultur- og konferencecenter, der hvert år besøges af tusindvis af gæster. Avlslængerne, der før rummede stalde og lader, er nu indrettet med teater-koncertsal, café, hotelværelser, foredragssale, mødelokaler og restaurantkøkken. I hovedbygningen er herregårdsstuerne i øst- og sydfløjen åbne for publikum, mens nordfløjen er indrettet med restaurant og vestfløjen med mødelokaler. Her ses nogle besøgende ved gavlen af Peder Tangs studestald, hvor der i dag er reception for hotel- og restaurantdelen. På gavlen over døren ses hans initialer PT og årstallet 1788. Set mod øst. Foto: Helle Henningsen.
Fra porttårnet går vejen til hovedbygningen som en lige linje mellem de lange, symmetrisk anlagte avlslænger, som Peder Tang også var bygherre på. Set mod vest. Foto: Helle Henningsen.
Samme kig, men set mod øst fra broen over voldgraven. Broen og rækværket af mursten er etatsråd Tangs værk. Foto: Helle Henningsen.