Johan Ludvig Reventlows store reformplan
Af cand.mag. Søren Broberg Knudsen, Dansk Center for Herregårdsforskning
Johan Ludvig Reventlow gennemførte i sidste halvdel af 1700-tallet en lang række reformer på godset Brahetrolleborg. I 1788 blev arvefæste indført på baroniet Brahetrolleborg, og det var kulminationen på flere års reformarbejde på godset. Inden arvefæstet blev indført samlede Johan Ludvig Reventlow godsets bønder på hovedbygningens gårdsplads og holdt for dem en tale. Her fortalte han dem om sit store reformprojekt, der byggede på tre elementer: reformering af landbruget, skolevæsenet og fattigvæsenet.
Reventlows Brahetrolleborg
Johan Ludvig Reventlow havde i 1775 arvet herregården Brahetrolleborg, der havde været i slægtens besiddelse siden 1722. Det var en gammel herregård, oprindeligt et middelalderkloster, der i 1500-tallet kom i først slægten Rantzaus eje og sidenhen bl.a. Trolle-slægten, der havde oprettet baroniet Brahetrolleborg.
Johan Ludvig Reventlow var sammen med sin ældre bror Christian Ditlev Frederik Reventlow blandt de førende skikkelser bag landboreformerne, der blev gennemført i sidste halvdel af 1700-tallet. Johan Ludvig tog del i det politiske arbejde, men hans fokus var Brahetrolleborgs godsdrift, og i 1788 nedlagde han sine statslige embeder.
Christian Ditlev Frederik Reventlow (tv.) var sammen med sin lillebror Johan Ludvig Reventlow (th.) blandt hovedmændene bag periodens landboreformer. Maleri af C.D.F. Reventlow hænger i dag på Reventlow-Museet og Johan Ludvig Reventlow på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. Billeder: Wikimedia Commons.
Reformerne på Brahetrolleborg blev gennemført i en periode med indførelse af ny lovgivning i Danmark, der gennemgribende forandrede landbruget med bl.a. ophævelsen af landsbyfællesskabet og stavnsbåndet i 1788. I praksis var der forskel på, hvordan reformerne blev gennemført lokalt, og under Johan Ludvig Reventlows ejerskab af Brahetrolleborg blev der gennemført store forandringer inden for landbruget, men også inden for skolevæsenet, fattigvæsenet og industri. Disse reformer gik ifølge Johan Ludvig Reventlow hånd i hånd.
Johan Ludvig Reventlows tale til bønderne
Som led i landboreformernes gennemførelse på Brahetrolleborg indførte Johan Ludvig Reventlow arvefæste i 1788 (arvefæste betød, foruden at fæstet gik i arv, at bønderne nu fik retten til at sælge og købe jord i begrænset form, mens gårdene opretholdt en relation til godset gennem en arvefæsteafgift).
Inden bønderne blev arvefæstere, samlede Johan Ludvig Reventlow den 14. september 1788 godsets bønder og holdt en tale for at give dem en sidste orientering om de nye forhold på godset. Han indledte sin tale med at fortælle, at reformerne på Brahetrolleborg nu skulle sikre bønderne ”mod al vilkaarlig Behandling ved at giøre Eder til frie, fornuftige, gode og virksomme, nyttige, stræbsomme og gudfrygtige Statens Borgere” […]
Han gjorde det klart, at reformerne på godset, som han var begyndt på kort efter overtagelsen af godset i 1775, nu kulminerede med arvefæstereformen. Det byggede på en samlet plan bestående af tre trin: skolevæsenets reformering, fattigvæsenets reformering og gennemførelse af landboreformer med udskiftning, udflytning og arvefæste.
Reventlows skolevæsen
I sin tale til bønderne begyndte Johan Ludvig Reventlow med undervisningen og skolen. For ham var det afgørende, at bønderne fra barnsben fik en god skolegang, og at det kunne skabe grobund for en bondestand med frie, selvstændige og driftige bønder. I sine tale sagde han:
”Børnenes Opdragelse og Undervisning er ustridig det meest vigtige, som skal give grundet Haab om en meere oplyst Almue og fremme deres egen sande Lyksalighed i Fremtiden siden. Deres Tænkemaade, Forstandens Dannelse beroer paa de Indtryk og den Anviisning, de faaer i de første Aar, og uden hvilken de ikke ville være i stand til at opnaae de dem fornødne og nyttige Kundskaber.”
Johan Ludvig havde i 1783 indført et nyt skolereglement, der skulle gælde for baroniet Brahetrolleborg. Der blev oprettet tre nye skoler, og skolen blev obligatorisk. Det nye skolereglement ønskede at gøre op med den traditionelle undervisningsform. Den havde i generationer bestået af udenadslære og oplæsning fra Martin Luthers katekismus uden at lægge særlig vægt på forståelse af teksternes indhold ud fra en overbevisning om, at forståelsen kom med alderen. Det skulle der nu gøres op med. Børnene skulle i Johan Ludvig Reventlows skoler, foruden at lære at læse, skrive og regne, nu også undervises i naturfag, historie, sang, idræt og praktiske fag.
Gærup skole ca. 1800. Det var en af tre skoler oprettet af Johan Ludvig Reventlow på Brahetrolleborg gods. Foto: Brahetrolleborg Sogns Folkemindesamling.
Reventlows fattigvæsen
Næste punkt i Johan Ludvigs tale til godsets bønder var Brahetrolleborgs fattigvæsen, der havde fået et nyt reglement i 1787. I tråd med statens lovgivning på området var et centralt element i reglementet et opgør med udefrakommende, omvandrende tiggere, og det var ifølge Reventlow vigtigt, at bønderne stoppede med at give dem almisser. I sin tale sagde han derfor:
”De fremmede Fattige og omløbende Tiggere ere blevne afskrækkede, siden de maatte fortiene deres Almisse og ikke længere turde gaa fra Gaard til Gaard, men nøies med det af Fattighielperne for hele Byen fastsatte.”
Et opgør med tiggere var ifølge Johan Ludvig Reventlow afgørende for, at fattighjælpen kunne gå til de personer på baroniet, der havde mest brug for det. Det var gamle, syge og svage, der ikke havde mulighed for at forsørge sig selv. Og så var det forældreløse og udsatte børn, der skulle sættes i pleje hos andre familier.
Betler under en pil. Af Andreas Flinch og Johan Thomas Lundbye 1840-41. Tiggeri var udbredt i 1700-tallets Danmark og havde været det i århundreder. Den danske stat havde forsøgt at regulere tiggeriet ved lov i 15- og 1600-tallet, men i 1708 blev det forbudt. Det afholdt dog ikke fattige mennesker fra at tigge om almisser. Billede: Statens Museum for Kunst.
Landboreformer på Brahetrolleborg
Ifølge Johan Ludvigs tale til bønderne i 1788 var det tredje led i godsets reformering landboreformerne. Han havde selv straks efter overtagelsen af Brahetrolleborg i 1775 begyndt arbejdet med at forbedre godsets landbrug med kortlægning og opmåling af jorderne.
Fæstegodset blev udskiftet i årene 1786-88, hvilket betød, at den enkelte fæsters jord blev samlet omkring den enkelte gård i stedet for som tidligere, hvor gårdenes jordtilliggender havde ligget rundt imellem de andre fæsteres jord. Indtil da havde fæstegårdene også ligget samlet inde i landsbyerne, men som led i udskiftningen blev et større antal af godsets gårde udflyttet fra landsbyerne.
Som kulmination på Johan Ludvigs reformarbejde blev arvefæstet indført i 1788. I sin tale til godsets bønder sagde han:
”Ved at blive Eders Gaarde selvraadige, ere I ingen vilkaarlig Behandling længere underkastede; ved at faae Eders Arvefæste og Skiødebrev, hvori alting paa det nøieste er fastsat, veed I, hvem Gaarden skal tilfalde efter Eder; I kan selv bestemme, hvem der skal nyde Frugterne af Eders Stræbsomhed […]”
Arvefæste gav bønderne ret til at sælge og købe jord til gården, mens tilknytningen til godset blev opretholdt gennem en arvefæsteafgift. Som navnet antyder fik bønderne nu også arveret til gården, så de kunne sikre sig et langsigtet udbytte, som ikke længere afhang af godsejerens velvilje, der ved almindelige fæstegårde havde retten til at fæste gården til hvem som helst.
Som led i forbedringen af produktionen på godset anvendte Johan Ludvig Reventlow ny teknologi gennem en linnedmanufaktur, et høravlingsinstitut og et hammerværk på godset, mens også en ældre vandmølle blev fornyet. Inspirationen til sit arbejde havde Johan Ludvig Reventlow fra udlandsrejser foretaget som ung sammen med broren Christian Ditlev Frederik Reventlow. Især rejsen til England, hvor industrialiseringen allerede var påbegyndt, var en inspirationskilde.
Mindestøtte for Johan Ludvig Reventlow opsat på 100-årsdagen for stavnsbåndets ophævelse i 1788. Under et relief af Johan Ludvig Reventlow står der Børneven og bondeven. Foto: Dansk Center for Herregårdsforskning.
Oplysningsmanden
I Johan Ludvig Reventlows tale i 1788 betonede han ikke blot de fordele, han mente, reformerne havde for godsets bønder, men også for samfundet som helhed.
”Naar enhver saaledes giør det, hvad han i sin Stand og sit Kald skulle være, kan og bør giøre, saa vil enhver bidrage sit til det almindelige bedste, og hele Samfundet ustrideligt blive lykeligt”
Reventlow mente, at reformerne på godset ville lære bønderne at blive mere arbejdsomme. Det ville ikke blot forbedre deres egen tilværelse, men ville også gennem en effektiviseret landbrugsproduktion arbejde for samfundets bedste. Johan Ludvig Reventlow var påvirket af samtidens oplysningstanker. Han havde sammen med sin bror været elev på Sorø Akademi, hvor den kameralistiske tænkning havde fået fodfæste efter genåbningen af akademiet i 1747. Kameralismen var en finans- og statspolitisk tænkning, der bl.a. så landbruget som det bærende erhverv i vejen til statens velstand. Det var også afgørende, at befolkningen blev moralsk opdraget og oplyst.
Det var altså ikke blot en forbedring af landbruget gennem landboreformer, der skulle til for at øge landets velstand, men reformerne af skole- og fattigvæsenet skulle ses i samme lys. Gennem forbedring af landbruget, undervisning og opdragelse skulle befolkningen blive oplyste, frie og arbejdsomme. Til gavn for dem selv og for landet som helhed.
Sorø Akademi. Fra Pontoppidans Danske Atlas (1767).
Videre læsning:
”Grev Johan Ludvig Reventlows tale paa Brahe-Trolleborg den 14. september 1788”, i Efterladte papirer fra Den Reventlowske Familiekreds i tidsrummet 1770-1827. Meddelelser af arkiverne paa Pederstrup og Brahe-Trolleborg. Udgivne paa foranledning af hofjægermæster, lehnsgreve C. E. Reventlow, Ved Louis Bobé, andet bind, 1896
Christensen, René Schrøder, ”Udskiftningen på Brahetrolleborg. Et eksempel på godsejerens store indflydelse på kulturlandskabet”, Fynske Årbøger, 2005, s. 39-65.
Christensen, René Schrøder, ”Brahetrolleborg – fæstegodsets udvikling 1780-1920”, Landbohistorisk tidsskrift, 2005:2, s. 69-106
Markussen, Ingrid, ”Sagens sande Beskaffenhed.” Ludvig Reventlows skolereform på Brahetrolleborg 1783-1801, set i lyset af en forældreklage, Syddansk Universitetsforlag, 2019
Løgstrup, Birgit, "Landboreformer, herregårde og fæstebønder", danskeherregaarde.dk