1525. Mellem mange ejere
Af cand.theol. Anders Sinding, Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum
I 1525 var Gammel Estrup endnu samlet under samme ejer, men da der blev holdt skifte nogle år senere, blev herregården delt mellem de to søskende Niels og Ide Brock. Det var begyndelsen på en længere periode, hvor ejerskabet til Gammel Estrup med bygninger, marker, skove, fæstegårde og kirker var delt mellem fire adelsslægter Gyldenstierne, Ulfstand, Brock og Bryske
Kirkerne omkring Gammel Estrup
Når man i dag besøger landsbykirkerne omkring Gammel Estrup, kan man i bygninger og inventar følge den splittelse, som i 1500-tallet betød, at Gammel Estrup en overgang var delt mellem hele fire forskellige familier. Gyldenstiernernes stolestader i Øster Alling kirke, kalkmalerier i Auning kirke og en gravsten fra Ulfstanderne i Fausing kirke fortæller en historie om selvbevidste adelsfamilier, der konkurrerede om ressourcer og indflydelse. Og som gerne tog kirkerummet i brug i deres iscenesættelse.
Et splittet land
Kampen mellem katolikker og protestanter ulmede gennem 1520’ernes Danmark og omfattede snart hele landet fra konge og adel til borgere og bønder. Kampene stod ikke kun mellem forskellige religiøse opfattelser, men var også en kamp om selve magten i landet. I 1534 førte uroen til, at der rejste sig et socialt oprør under ledelse af Skipper Clement (død 1536), hvor bønder og borgere drog gennem Nordjylland og angreb adelens og biskoppernes herregårde, der i flere tilfælde blev nedbrændt.
Adelsmanden Niels Brock (død 1534) fra Gammel Estrup var med, da den jyske adelshær i efteråret 1534 red mod Aalborg for at stoppe Skipper Clement og hans bondehær. De mødtes ved Svenstrup den 16. oktober 1534, hvor adelen led et totalt nederlag. Niels Brock døde af sine sår senere samme år.
Store egoer på herregårdene og i kirkerne
Omkring 1580 var situationen således, at adskillige adelsslægter havde andel i og interesser i Gammel Estrup: Brock, Gyldenstierne, Ulfstand og Bryske.
Delinger af herregårde, hvor man delte både bygninger, marker, skove, fæstegårde og kirker var ret almindelige i tiden. Gentagne arvedelinger kunne betyde enden på selv store godser, og i mange tilfælde kendes også til daglige stridigheder mellem beboerne. På Clausholm opførte Ellen Gøye eksempelvis et stenhus så tæt ved sin svigerindes hus, at hendes vinduer ikke kunne lukkes op! På Gammel Estrup vidnes der også om stridigheder. Knud Gyldenstierne klagede blandt andet over, at Gregers Ulfstand forhindrede brugen af værelser og bygninger på herregården samt om uretmæssigt byggeri på jorden.
Anden halvdel af 1500-tallet var også en tid, hvor adelen fandt nye måder at markere sig i samfundet på. Nye pragtbyggerier på herregårdene skulle kaste glans over adelen, men det gjaldt også i kirkerne, som blev udstyret med gravmæler, epitafier, nye prædikestole og anden udsmykning, som naturligvis blev forsynet med givernes og slægtens våbenskjold. I kirkerne omkring Gammel Estrup ser man tydeligt markeringer fra de adelsfamilier, som havde andele i ejerskabet – Gyldenstierne, Ulfstand, Brock og Bryske – der, næsten som i et våbenkapløb, har konkurreret om at markere sig i hver sin kirke. Delingen mellem flere slægter medførte derimod, at der i modsætning til mange andre herregårde ikke kom nogen ny hovedbygning på Gammel Estrup i 1500-tallet.
Da Eske Brock (1560-1625) vendte hjem fra sin europæiske dannelsesrejse, bosatte han sig på Gammel Estrup og begyndte en ihærdig og langvarig kamp for at bringe herregården tilbage på egne hænder under én ejer.
Videre læsning
Nicolaisen, Fritz (red.): Gammel Estrup, Randers Amts Historiske Samfund 1993