2025. Danmarks Herregårdsmuseum
Af museumsdirektør Britta Andersen, Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum
Herregårdstemaet om Gammel Estrup har beskrevet 600 års adels- og familiehistorie ved slægterne Brock og Scheel. Familiens tid på herregården sluttede i 1926, men historien om Gammel Estrup fortsatte – og fortsætter – som et levende herregårdsmuseum i takt med tiden. Herregårdsmuseets direktør har i det følgende præsenteret det moderne museum og sin vision for dets nærmeste fremtid – beskrevet i et fiktivt tilbageblik fra 2025, tæt på hundredårsdagen for Gammel Estrups overgang fra familiehus til museum.
På dette billede hænger dramatiske skyer over Gammel Estrup, men fremtiden er lys for hele Danmarks Herregårdsmuseum. Foto: Jens Lindhe.
Et herregårdsmuseum på Djursland
Gennem 700 år har herregården Gammel Estrup ligget på samme sted – i det sumpede terræn ved Alling Å på Djursland. De første 600 år som ramme om en adelig slægt. De sidste 100 år som ramme om et nationalt museum for dansk herregårdskultur.
Styrken ved Gammel Estrup ligger således først og fremmest i historien, slægten og de mennesker, der har levet, boet og arbejdet på herregården gennem tiden. Dernæst i stedet og helheden; bygningerne, interiørerne, omgivelserne og ikke mindst den høje grad af stemning og autenticitet, som fortsat er til stede efter knap 100 år som museum. Dels fordi hovedbygningens interiører indeholder godt og vel to tredjedele af de originale genstande. Dels fordi udearealerne med avlsgård, have, engdrag, skove og marker stadig er stort set intakte og derfor har et værdifuldt helhedspræg.
Det giver stedet en enestående fortælleværdi. Det appellerer til de mennesker, som lægger vejen forbi. Det er gennem stemningen, autenticiteten og historiefortællingen – baseret på et solidt fagligt fundament – at museet gennem årene har formået at fastholde interessen hos publikum og dermed sin betydning, som en betydningsfuld formidler af herregårdenes kulturarv både lokalt, nationalt og internationalt.
Spisesalen på Gammel Estrup er indrettet tidstypisk i rokokoens lyse og lette farveskala. Parketgulve med kunstfærdigt udformede mønstre var højeste mode i midten af 1700-tallet og det samme gør sig gældende for det store konsolspejl til venstre i billedet. Foto: Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum.
Værdier og visioner
Helt konkret har museet løst sin opgave med at udforske, belyse og bevare den centrale og vigtige historie om den danske herregård ved at udvikle og anvende målrettede, etapeopdelte strategiplaner. Generalplaner, som bygger på kerneværdier som forskning, indsamling, registrering, bevaring og formidling, og som i etapeopdelte ”bidder” har sørget for stedets kontinuerlige fornyelse og udvikling over tid.
Her i 2025 er museet godt i gang med gennemførelsen af en tiårsplan, som danner forlæg for restaurering, nyformidling og videreudvikling af herregårdens kældre, lofter og udearealer i perioden 2019-2029. Hermed tilgodeses brugernes efterspørgsel efter, hvordan herregården fungerede uden for de fornemme stuer. I selve ’maskinrummene’ hvor de ansatte havde deres daglige gang, og hvor herskabet kun sjældent viste sig, men som var selve forudsætningen for at kunne udfolde et elegant og fornemt herskabsliv. Med planens gennemførelse er endnu en del af Gammel Estrup gjort tilgængelig for offentligheden, og samtidig har museet gennemført en omfattende bevaringsindsats, der er tilrettelagt på baggrund af den nyeste forskning på området.
Restaurering af de hvælvede kældre under Gammel Estrup indgår som en del af museets generalplan for 2029. Foto: Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum.
Internationale forbindeler
Herregårdene har altid haft internationale forbindelser, og i de seneste 10 år har museet arbejdet intensivt med at etablere et europæisk netværk for herregårde, museer og forskere i ENCOUNTER (European Network for Country House and Estate Research). Det har betydet store landvindinger for museet. Der er blandt andet gennemført et stort internationalt tværfagligt samarbejdsprojekt: The Northern European Country House Landscape, hvor udvekslingen af ph.d.-kandidater mellem flere europæiske lande har betydet ny viden og ny energi til såvel det danske som det udenlandske herregårdsfelt. Også de årlige konferencer og udveksling af viden via sociale medier har været med til at bringe Gammel Estrup til den førerposition, som museet har her i 2025.
Endelig har det banebrydende arbejde med opbygning af nationale databaser med formidling af over 700 danske herregårde været med til for alvor at sætte museet på landkortet. Gennem en målrettet og strategisk indsats på alle væsentlige, museale områder indtager museet således et aktivt, socialt og kulturelt omdrejningspunkt i samfundet.
Nye initiativer
Imidlertid har museet ikke tænkt sig at læne sig tilbage og hvile på laurbærrene, men vil kontinuerligt arbejde på at skabe nye visioner, udvikling og veltilrettelagte strategiplaner for stedet. Det er vigtigt, at museet holder trit med – eller er lidt foran – samfundsudviklingen.
Museet ønsker fortsat at (ud)danne landets borgere – såvel indfødte som folk af anden herkomst – ved at fortælle vores fælles historie så levende, at brugerne oplever historien som både interessant og nærværende. På sigt er det hensigten med denne dannelsesstrategi, at det hos den enkelte skal føre til en dybere forståelse af vores fortid og fælles kultur, således at vi både som individer og samfund går bedre rustet ind i fremtiden.
På museet følger vi ligeledes med glæde, hvordan ikke bare Gammel Estrup, men en række af de danske herregårde de seneste år igen har påtaget sig rollen som samlingspunkter for deres lokalområder. I tæt samarbejde med de lokale befolkninger har nyskabende initiativer for såkaldte udkantsområder haft sit udspring på og omkring danske herregårde. Herregårdene har således mulighed for at gå en fremtid i møde, hvor de både udfylder rollen som historiebærere og kulturarv og som aktive, levende miljøer til glæde for den danske befolkning.
Danmarks Herregårdsmuseum
I de kommende år tager museet fat på Generalplan 4.0, som er en tiårsplan for årene 2029-2039. Vi gør klar til at fejre museets 100 års jubilæum i 2030 med et brag af en fest – og en passende anledning til markere museet som hele Danmarks herregårdsmuseum. Nordfløjen skal restaureres og nyformidles til glæde for brugerne, og nye administrationsbygninger skal skabe optimale arbejdsforhold for museets ansatte med nye særudstillingslokaler, publikumsfaciliteter og kontorlokaler.
Endelig skal museet udbygges med et bypalæ i København og biblioteks- og mødelokaler på de nærliggende herregårde. Således rustet får museet i den kommende årrække plads til både den udvikling og vækst, der skal til for, dels at løse de lovmæssige forpligtelser, der påhviler museet, dels at berige nutidens menneskeliv set gennem et historisk perspektiv.
Foto: Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum.
Videre læsning
Nicolaisen, Fritz (red.): Gammel Estrup, Randers Amts Historiske Samfund 1993
Erichsen, John og Ditlev Tamm: Grever, baroner og husmænd: opgøret med de store danske godser 1919, Gyldendal 2014
Frausing, Mikael: “Herregårdene i det 20. århundrede”, www.danskeherregaarde.dk 2013