1425. Den første Brock på Gammel Estrup
Af stud.mag. Kasper Steenfeldt Tipsmark, Dansk Center for Herregårdsforskning
Gammel Estrup eller ’Esendorpe’, som herregården tidligere blev kaldt, nævnes første gang i 1340 da adelsmanden Anders Jensen (død 1355) fik sin gård tilbageleveret efter Valdemar Atterdags (1340-1375) samling af riget. Anders Jensen var gift med Johanne Brock, hvorved slægten Brock blev knyttet til Gammel Estrup. Deres oldebarn Eske Jensen Brock (død 1441), som første gang omtales i 1425, var den første mandlige ejer af Gammel Estrup, der konsekvent skrev sig med slægtsnavnet Brock.
Våbenskjoldet for slægten Brock har en blå spids med vinranker på sølvgrund. Hjelmfiguren består af to rustede arme, som hver holder et spejl dekoreret med påfuglefjer. Foto: Danmarks Adels Årbog og Dansk Adelsforening.
Arv og navn
Den danske adel begyndte for alvor at konsolidere sig som stand i begyndelsen af senmiddelalderen, som i dansk sammenhæng afgrænses til tiden 1350-1536. Det er derfor i løbet af 1300-tallet, at vi ser, hvordan danske adelsslægter som eksempelvis Rosenkrantz, Skeel og Brock første gang dukker op i de historiske kilder.
Eske Brock (ikke at forveksle med den senere storgodsejer og rigsråd Eske Brock) arvede Gammel Estrup i 1408 efter sin bedstefar, Jens Andersen (død 1408). Hans søn var blevet dræbt i 1404, hvorfor Gammel Estrup gik i arv til barnebarnet, som på daværende tidspunkt var mindreårig og umyndig. Vi ved ikke præcis hvornår Eske Brock blev født, men han nævnes første gang i 1425, og opnåede senere hen adskillige høje embeder og stor rigdom. Fra hans tid blev Gammel Estrup slægtens hovedsæde.
Indflydelsesrige adelsmænd
Middelalderen var en periode i den danske historie, hvor der udspillede sig adskillige magtkampe mellem konger og indflydelsesrige adelsmænd. Gennem rigsrådet kunne adelsstanden påvirke rigets styrelse på et politisk plan, og gennem bevæbnede ’svende’ og private hære var det ydermere muligt for danske adelsmænd at sætte sig i fysisk opposition, da kongemagten endnu ikke havde opnået monopol på retten til at udøve fysisk vold
Eske Brock var som sine forfædre og som sine efterkommere blandt landets mest indflydelsesrige adelsmænd. Han benævnes ridder og sad for en tid som lensmand på Københavns slot og senere på Aalborghus. Derudover fik han sæde i rigsrådet under Erik af Pommern (1396-1439) – den samme konge, som han i 1439 var med til at afsætte til fordel for Christoffer af Bayern (1440-1448).
Christoffer af Bayern var konge af Danmark fra 1440-1448, af Sverige 1441-1448 og af Norge fra 1442-1448. Foto: Wikimedia Commons.
En voldsom død
Nordjyske bønder rejste i 1441 et oprør mod Christoffer af Bayern og de adelsmænd, som havde afsat Erik af Pommern få år forinden. Det gav Eske Brock problemer. Han var som tidligere nævnt en af de adelsmænd, som havde afsat kongen, og han blev derved inddraget i opstanden, som primært udspillede sig i Nordjylland. Gennem sin rolle som lensmand på Aalborghus var Eske Brock desuden herre over flere af de oprørske bønder, og han skulle efter sigende have været både streng og forhadt.
Hans undergivne fik imidlertid deres hævn, for Eske Brock faldt under en træfning i begyndelsen af oprøret, og bønderne parterede hans lig som straf. Efter Eske Brocks død gik Gammel Estrup videre til sønnen Lave Brock (død 1503), der ligesom sin fader var en streng og stridbar herre.
Lave Brock på Gammel Estrup havde lange og voldsomme konflikter med andre på Djursland. Mest berømt er fejderne med slægten Rosenkrantz, som førte til årelange retsstridigheder og flere fysiske voldsepisoder.
Middelalderens adelsvold
Historien om den første Brock på Gammel Estrup og hans umiddelbare efterkommere er et godt eksempel på middelalderens voldssamfund, hvor den fysiske magt og muligheden for at udøve vold primært lå hos adelsstanden og kongemagten, men også kom til udtryk hos bondestanden gennem oprør som det i 1441. Adelsstanden konsoliderede sig gennem middelalderen som kriger- og værnestand, hvorfor det var naturligt at en adelsmand kæmpede og døde i krig.
Videre læsning
Nicolaisen, Fritz (red.): Gammel Estrup, Randers Amts Historiske Samfund 1993
Netterstrøm, Jeppe Büchert: Fejde og magt i senmiddelalderen – Rosenkrantzernes fejder med biskop Jens Iversen og Lage Brok 1454-1475, Landbohistorisk Selskab