Udskiftning og arvefæste på Brahetrolleborg

Af ph.d. René Schrøder Christensen, Danmarks Jernbanemuseum

På baroniet Brahetrolleborg fandt landbrugsreformerne sted hurtigt og radikalt. Forandringerne blev gennemført af en reformivrig godsejer, der gik lidt sine egne veje i forhold til statsadministrationens syn på reformer.

Jordegodset før udskiftningen
Reventlowerne erhvervede i 1700 et såkaldt ventebrev på baroniet Brahetrolleborg, da de hidtidige ejere, Trolleslægten, ingen arvinger havde. Godset faldt derfor som friherreskab (baroni) og len til kronen, som solgte videre til Reventlowerne. De overtog godset i 1722, hvorefter man begyndte at arrondere godset, det vil sige samle jorden, der var blevet spredt ved handler siden midten af 1600-tallet. I 1750 blev der foretaget en gennemgående egalisering, hvilket betød, at gårdene i landsbyerne var gjort jævnstore målt i jordens ydeevne: hartkorn. Disse manøvrer samlede baroniets jorder omkring de to hovedgårde, Brahetrolleborg og forpagtergården Brændegård, som hørte under Brahtrolleborgs hovedgårdstakst, 107 gårde, 14 huse med jord, 97 jordløse huse samt 2 møller.

Brahetrolleborg og de omkringliggende sogne. Det grå markerer baroniet Brahetrolleborgs udstrækning i 1788. Billede: René Schrøder Christensen i Fynske Årbøger (2005).

Landbrugsreformer og landboreformer ved Johan Ludvig Reventlow
Johan Ludvig Reventlow hørte sammen med sin storebror Christian Ditlev Frederik Reventlow, til inderkredsen af landboreformatorerne i 1770’erne og 1780’erne, og sad med i Den lille landbokommission. Han valgte dog at nedlægge sine statslige embeder i 1788 for at hellige sig sit gods.

Ludvig arvede baroniet Brahetrolleborg i 1775 og overtog styringen som myndig to år senere, og satte med det samme fart på reformarbejdet på sit gods. Reformerne omfattede flere dele. Bøndergårdenes jorder blev samlet på ét hovedlod, gårde blev udflyttet fra landsbyen ud på marken, hoveriet, dvs. arbejdsydelser, blev afløst af pengeafgifter, og fæsterne blev tilbudt arvefæste. 

Kortlægning af jorderne var allerede i gang i 1775. I 1782 blev opmåling af jorderne påbegyndt, de blev takseret og udskiftningen fandt sted i 1786-88, ligesom udflytningen blev påbegyndt og i store træk udført. 88 af bønderne fik arvefæste i 1788, men det medførte efterfølgende klager til statsadministrationen, da omtrent 1/3 af bønderne var utilfredse med prisen – en forhøjet afgift. Yderligere seks gårde blev arvefæstegårde frem til 1832, mens enkelte gårde forblev i fæste (14) ligesom alle huse (94).

Reventlow var desuden tidlig med anvendelse af forpagterladegårde, såkaldte aflæggergårde, som stod for hovedgårdsdriften. Hovedgården Brændegård havde været bortforpagtet siden 1735, men Ludvig føjede Høbbet, Sølyst og Egneborg til (sidstnævnte i perioder kaldet Bernstorffsminde. Ikke at forveksle med seminariet Bernstorffsminde 1794-1826 oprettet af Johan Ludvig Reventlow).

Brahetrolleborgs udskiftning er usædvanlig på flere måder - ud over den hurtige og konsekvente udførelse. De nye jorder blev egaliseret arealmæssigt i modsætning til den normale egalisering i hartkorn. Ydeevnen udjævnede sig med tiden, efterhånden som dyrkningen blev mere intensiv.

Alle gårdene fik desuden nye navne, hvilket er tillagt digteren Jens Baggesen, der var ven af huset. Det er et særligt træk ved Brahetrolleborgegnen, som endnu kan erkendes i kulturlandskabet, at gårdene har positive romantiske navne som Høsthåb eller Aksglæde, mens husene blev opkaldt efter verdens og oldtidens byer som Jerusalem eller Korinth. Sidstnævnte blev senere kro og gav siden navn til en stationsby.

Det er også karakteristisk, at udflyttergårdene, der blev resultatet af udskiftningen, i høj grad blev opført som samtidens ideelle velbyggede gård. Der var to standardtyper: et fritliggende nordligt stuehus med enten en trelænget avlsbygning eller to fritliggende parallelle driftsbygninger mod syd.

Udflytningsgraden var i øvrigt ganske høj, hvilket vurderes som et tegn på en vellykket udskiftning. Det er også et typisk træk ved fæstegårdsjord i modsætning til selvejergårde, da det var omkostningsfuldt at flytte gårde ud på marken. Godsejeren med fuld dispositionsret kunne gennemtvinge udflytningen. Derfor blev arvefæstet også først givet af Johan Ludvig Reventlow, da de øvrige reformer var gennemført. Hele projektet var dog omkostningsfuldt for Reventlow, der måtte tage store lån.

Gårdnavne på Brahetrolleborg efter udskiftningen i 1788. Billede: René Schrøder Christensen i Fynske Årbøger (2005).

Arvefæste på Brahetrolleborg 1788
Arvefæstet på Brahetrolleborg betød, foruden at fæstet gik i arv, ret til at sælge og købe jord til gården, så længe den ikke kom under 30 eller over 120 tønder land. Handel med jord var billigere for slægtninge og personer af bondestand end for andre. Det var tilladt at udleje jordlodder i begrænset tid. Der var således forholdsvis fri dispositionsret i lighed med selvejet, men forskellen var arvefæsteafgiften, der fastholdt tilknytningen til godset. Godsejeren havde desuden 1. prioritet i gården, men det var heller ikke ulig selvejet.

Købet af arvefæste blev indregnet i afgiften som lån (eller afbetaling), og der skulle ikke erlægges en indfæstningsafgift ved modtagelsen af arvefæstet. Det betød, at der ikke blev udparcelleret i væsentlig grad, som ved selvejekøb, hvor salg af jordlodder medvirkede til finansiering af købet. Gårdstrukturen i baroniet var meget stabil frem til lensafløsningen i begyndelsen af det 20. århundrede.

Arvefæsteafgiften skulle betales halvt i penge halvt i naturalier (hvilket dog blev omregnet til pengeværdi som et gennemsnit af 10 års kapitelstakst). Hoveriet blev samtidig pengeafløst, hvilket var tidligt i reformperioden. Landgilde, tiende, hoveripenge, udskiftningsudgifter og en forhøjelsesafgift udgjorde tilsammen arvefæsteafgiften, der dog først skulle betales efter 6-10 år efter overtagelsen – så arvefæsteren kunne komme på fode først. Trods samtidige røster om den dyre afgift, både hos klagende bønder og nabogodser, ser arvefæsterne på Brahetrolleborg ikke ud til at have siddet ringere i det end andre – det førte i hvert fald overordnet set ikke til en udbredt deling og udparcellering af gårdene i løbet af det næste århundrede, hvilket ville være et tegn på dårlig økonomi – og afgiftsrestancer i de første 20-30 år efter reformerne kom fra husmænd.

Videre læsning
Christensen, René Schrøder: "Udskiftningen på Brahetrolleborg. Et eksempel på godsejerens store indflydelse på kulturlandskabet", Fynske Årbøger, 2005, s. 39-65.

Christensen, René Schrøder, "Brahetrolleborg – fæstegodsets udvikling 1780-1920", Landbohistorisk tidsskrift, 2005:2, s. 69-106