Johan Ludvig Reventlows skolereform på Brahetrolleborg
Af Ingrid Markussen, professor emerita fra Oslo Universitet
Brødrene Johan Ludvig og Christian Ditlev Reventlow havde samme intellektuelle baggrund som mange af tidens tyskorienterede og oplysningsprægede embedsmænd og godsejere. Under deres uddannelse på Sorø Akademi 1764-67 og deres dannelsesrejse i Europa 1767- 70 mødte de tidens nye ideer om, hvad der ville gavne en stats økonomiske udvikling. Der var specielt to områder, som måtte opprioriteres: landbruget, som statens bærende erhverv, og bondestanden, som en hidtil overset ressource for staten. En forudsætning for, at bønderne kunne blive i stand til at løfte landbruget, mente man, var, at de fik ansvar for og ejerskab til den jord, de dyrkede. Dertil krævedes oplysning og uddannelse. Det blev på mange måder de ideer, som brødrene udgik fra og praktiserede i deres godspolitik igennem 1780’erne og 1790’erne. På Brahetrolleborg førte det til en omfattende reformering af skolevæsenet.
Johan Ludvig Reventlows masterplan
Johan Ludvig Reventlows godsreformer byggede på, hvad der kan kaldes en masterplan, hvor skole, fattigvæsen og landboreformer gik hånd i hånd. Alle tre områder stillede krav til bøndernes vilje til selvudvikling. Første skridt blev et nyt skolereglement for Brahetrolleborg gods, indført i 1783, andet skridt gennemførelse af et moderniseret fattigvæsen i 1787. Tredje og sidste skridt blev gennemførelse af en række landboreformer i 1788, med udskiftning, udflytning, ophævelse af stavnsbåndet og indførelse af arvefæste.
Johan Bernhard Basedow var tysk pædagog og blandt Johan Ludvig Reventlows inspirationskilder til reformeringen af skolevæsenet på Brahetrolleborg. Billede: Wikimedia Commons.
Det idemæssige grundlag for et nyt skolevæsen hentede Johan Ludvig i Johan Bernhard Basedows rationalistiske pædagogik, som han havde mødt på Sorø Akademi og J.J. Rousseaus ideer om barndommens egenværdi fra bogen Emile’ (1763). I praksis blev det fra 1770’erne Friedrich Eberhard von Rochow og hans skoler på godset Reckahn i Brandenburg og filantropinet Schnepfenthal, en skole i Thüringen baseret på oplysningens tanker, der viste vej for en skole specielt rettet mod bondestandens børn, med bl.a. gymnastik og idræt, som en vigtig del af pædagogikken. Efterfølgende gav Johan Ludvig Reventlows skolereformer inspiration til landets øvrige skolereformvenlige godsejere.
I skolereglementet af 17. december 1783 for Brahetrolleborg gods blev rammerne fastlagt for et moderniseret skolevæsen med oprettelse af tre nye skoler. Gærup og Grønnerup skoler var nybyggede, medens Haagerup skole blev indrettet i et bondehus. Gærup skole fungerede helt frem til 1977, og i dag huser bygningen et skolemuseum for de Reventlowske skoler.
Gærup skole oprettet i 1783. Bygningen huser i dag Gærup Skolemuseum - Museet for De Reventlowske Skoler. Foto: Dansk Center for Herregårdsforskning.
Inden for i Gærup skole omkring 1940 mens der fortsat blev holdt skole. Foto: Brahetrolleborg Sogns Folkemindesamling.
Brahetrolleborgs nye skolevæsen
Med reglementet af 17. december 1783 for Brahetrolleborg gods blev skolen sat i system, som vi kender det senere fra 1814-skoleloven. Børnene blev journaliserede og indskrevne i bestemte skoledistrikter på godset. Skolegangen blev obligatorisk, så børnene skulle møde i skole nogle timer hver dag. Undervisningen blev inddelt i to klasser; hvor 2. klasse udgjorde formiddagsholdet og 1. klasse eftermiddagsholdet. Skoleåret bestod af en vinterskole og en sommerskole, begge med eksamen som afslutning. Præsten førte ud fra kirkebogen protokol over de børn på 6 år, som hvert år skulle begynde i skolen, og en skolekommission førte protokol over de børn, som kunne gå fra 1. til 2. klasse og fra 2. klasse til konfirmationsforberedelse.
De førnævnte filantropiske ideer slog igennem overalt i skolens indhold og metode. Undervisningen skulle foregå i en venlig atmosfære, og læreren måtte ikke slå eleverne. Drenge og piger skulle have den samme undervisning i en række fag eller faglige elementer, der foruden læsning, skrivning og regning bestod af religion, naturfag, historie, sang, idræt og praktiske fag. Der blev ikke gjort forskel på det niveau, som gårdmandsbørn og børn fra lavere sociale grupper kunne opnå ved flittig skolegang, men det opnåede kundskabsniveau blev afgørende for, om en gårdmandsøn kunne overtage en arvefæstegård.
Læseindlæringen skulle ikke mere foregå ved læsning i Luthers katekismus, men i en læsebog: Børnevennen, skrevet af Fr.E.v. Rochow og oversat til dansk. Provokerende for mange gejstlige og også en del forældre var, at Reventlow forbød al udenadslære i første klasse. Til gengæld satsede skolen nu på, at børnene ved samtaler med læreren fik indlært begreber af stigende sværhedsgrad, så de i 2. klasse kunne læse og forstå bl.a. katekismen. Som en offentlig eksamination i 1796 viser, fik mange børn også lært at skrive og udtrykke deres tanker på skrift.
Ud over de tre børneskoler, oprettede Johan Ludvig Reventlow et lærerseminarium i 1794, (1794-1828) og en kostskole for borgerskabets børn (pensionsanstalten) i 1798 (1798-1808). Ved siden af skolesystemet opførte han spindeskoler og en væveskole for at udbrede kendskab til praktiske håndværksfag og skabe grundlag for husflid og biindtægter blandt mindre bemidlede, så de ikke skulle komme til at ligge fattigvæsenet til last.
Videre læsning
Markussen, Ingrid, ”Sagens sande Beskaffenhed.” Ludvig Reventlows skolereform på Brahetrolleborg 1783-1801, set i lyset af en forældreklage. Syddansk Universitetsforlag, 2019.
Pades forsvarsskrift, Gærup Skolemuseum, 2019
Markussen, Ingrid, ”Straf og belønning i Johan Ludvig Reventlows skolereform på Brahetrolleborg, 1783” - i: ARR, Idehistorisk tidsskrift nr.1, 2018, s. 39-57, Oslo Universitet.
Markussen, Ingrid, ”Oplysning og nyttige kundskaber” (kapitel 3) i: Pædagogikkens idehistorie, (Ove Korsgaard, Jens Erik Kristensen, Hans Siggaard Jensen) Århus Universitetsforlag, 2017.