Godsejeren som ”industriel” igangsætter på Brahetrolleborg

Af ph.d. René Schrøder Christensen, Danmarks Jernbanemuseum

Landbrugets forbedring og fremme af flid lå brødrene Johan Ludvig og Christian Ditlev Frederik Reventlow på sinde, og de samlede erfaringer fra deres dannelsesrejse 1769-70. Det fik stor betydning for Brahetrolleborg, hvor Johan Ludvig Reventlow understøttede virketrang og arbejdsomhed.

Hovedgårdsindustri
Man kan ikke tale om egentlig industri på Brahetrolleborg i slutningen af 1700-tallet, men Reventlow var som fremtrædende repræsentant for oplysningstiden ivrig med at skabe forbedringer, der kunne give et mere produktivt landbrug og samfund. På den ene side med reformer af landbruget med udskiftning af bondegårdsjorder, udflytning af gårde, afløsning af hoveri og afvikling af fæstesystemet. På den anden side med reformer af skolevæsenet, fattigvæsenet og indførsel af ny teknologi.

Anvendelse af ny teknologi spændte fra indførelse af kobbelbruget (med vekslende sædskifte og rotation på 7-14 marker) på hovedgårdsjorden og landbrugstekniske tiltag som dræning, såning af bælgplanter i brakmarken og forædling af kvæg - til indførelse af bedre redskaber og etableringen af anlæg til produktion. Reventlow igangsatte og understøttede således en linnedmanufaktur, et høravlingsinstitut og et hammerværk, og fornyede kornmøllen ved hovedgården. Et fællestræk var inspirationen udefra.

Vandkraft til kornmaling og produktion af landbrugsredskaber
Brahetrolleborg, oprindeligt et kloster fra 1172, blev etableret på sin nuværende placering som munkeklostret Holme Kloster for cistercienserordenen i 1200-tallet, og der blev antagelig allerede da etableret en vandmølle med opstemning og mølledam. Som del af de mange forandringer på Brahetrolleborg i slutningen af 1700-tallet stod Johan Ludvig Reventlow også for en fornyelse af kornmøllen, der blev genopført med møllebygning med tre store overfaldshjul og en boliglænge i 1792. Den i 1945 fredede mølle fik to år tidligere erstattet mølleriet med turbine og virkede herefter som elværk for hovedgården. Efter forfald og orkanen i 1999 er møllen blevet rekonstrueret i 2013-2015.

Brahetrolleborgs vandmølle. Foto: Dansk Center for Herregårdsforskning.

Der blev dog i reformperioden etableret endnu en vandmølle i baroniet – et hammerværk. Det er ikke helt klart hvor fra initiativet kom, men Johan Ludvig Reventlow var på sin dannelsesrejse i 1769-70 blevet fascineret af landbrugsteknologi - bl.a. såmaskiner, som han tegnede og beskrev efter en demonstration i Schweiz. Det var naturligt, at han måtte støtte en lokal iværksætter, der producerede landbrugsredskaber.

Gården Kegleholme i den sydlige del af baroniet blev i 1772 bortfæstet til smeden Søren Mathiessen, hvis far var tidligere landsbysmed i den nærliggende landsby Grønderup. Mathiessen havde stået i lære i Fåborg, Hamborg og Holsten, og blev en populær producent af leer, knive, økser og andet værktøj, og udviklede sin egen hestetrukne hakkelsesmaskine. Reventlow understøttede udvidelsen af smedevirksomheden ved etableringen af Silkens Hammerværk ved Silkeåen i 1785, så vandkraften kunne udnyttes til en større produktion. På et uvist tidspunkt før 1838 blev der etableret jernstøberi, hvilket var forholdsvis tidligt i dansk sammenhæng. Hammerværket blev nedlagt i 1858.

Hammerværket der tidligere lå ved Silkeåen. Foto: Brahetrolleborg Sogns Folkemindesamling.

Tekstilindustri
Reventlowerne havde stiftet bekendtskab med tekstilindustri i Manchester og Leeds, og det smittede af på Brahetrolleborg. Johan Ludvig gav sig - som kollegerne Niels Ryberg på Øbjerggård/Frederiksgave (i dag Hagenskov) og Ernst Schimmelmann på Lindenborg - i kast med linnedproduktion, og understøttede således statens manufakturpolitik. Og til det hentedes udenlandsk ekspertise.

Tanken var at understøtte virketrangen hos de ubemidlede – at holde dem fra lediggang – inspireret af det britiske fattigvæsen. Reventlow etablerede således et linnedmanufaktur i 1785 og grundlaget herfor var oprettelsen af 11 spindeskoler omkring i baroniet, hvor op mod 70 personer på hver spindeskole spandt hørgarn. Linnedmanufakturet eller damask- og drejlsvæveriet, som lå i Spanget, havde ni væve i 1792 og fra 1807 desuden et garveri. Her udnyttedes bark fra træerne i de store skovområder. Bygningerne eksisterer endnu og er fredede.

Et af to huse opført som arbejderboliger i Spanget syd for Brahetrolleborg. I hvert hus var der otte boliger for folk, der arbejdede ved Brahetrolleborgs fabrikationsvirksomheder. Foto: Dansk Center for Herregårdsforskning.

I 1792 fik manufakturet en ny bestyrer, Henning Schroll, der fik stor betydning for hør-virksomheden på Brahetrolleborg. Schroll, der var søn af en tysk gartner på det fynske gods Frederiksgave (i dag Hagenskov), blev oplært af en britisk hørhegler og blev af godsejeren Niels Ryberg i 1779 understøttet i ophold i bl.a. Holland, Flandern og Skotland, hvor han studerede høravlingsindustrien. Da han returnerede til Danmark og fra 1791 aflagde en prøve på sine kundskaber, blev det Brahetrolleborg, der lagde jord til.

Reventlow var allerede i 1790 opmærksom på Schroll og ønskede at fremme hans virksomhed. Prøven blev aflagt på 20 tønder land hovedgårdsjord ved Brahetrolleborg, og der blev opført tørreovn og indkøbt hollandske redskaber. Schrolls prøve blev godkendt i København i 1793 og han blev bevilget livslang støtte. For midlerne kunne han erhverve sig to fæstegårde på Brahetrolleborg, og her blev høravlingsinstituttet Lykkenssæde etableret samme år (nedlagt 1863). Et væsentligt element for instituttet var at fungere som læreanstalt, helt i tråd med Reventlows øvrige tanker om uddannelse.

Anden industri
Reventlow iværksatte desuden en anden produktion i sognet til understøttelse af reformerne. Gerup teglværk blev etableret i 1780’erne nødvendiggjort af de mange nybygninger som følge af udflytning af gårdene. I Spanget blev der desuden etableret et savværk i 1794.

Videre læsning
Pilegaard, Jens, "Høravlingsinstituttet paa LYKKENSSÆDE", Fynske Årbøger, 1953, s. 52-157.
 
Christensen, Dan Ch., Det moderne projekt, Teknik og kultur i Danmark-Norge 1750-(1814)-1850, Gyldendal 1996.

Sidst redigeret 11. januar 2022