Et dronningehushold i starten af 1500-tallet – dronning Christines residens og hof i Odense

Af Dr. Mirja Piorr, Holstebro Museum

Dronning Christine holdt hof i Odense i starten af 1500-tallet. Hun boede på Næsbyhoved Slot, indtil hun flyttede til en gård i selve byen. Hofholdningen er kendetegnet ved dronningens selvstændighed og uafhængighed af ægtefællen kong Hans, der først døde i 1513. I Odense havde dronningen et talrigt hofpersonale, og hendes hof bød på en del karrieremuligheder. Adelige var en del af det omfattende hofpersonale, hvilket bl.a. var med til at skabe forbindelser mellem hoffet og de omkringliggende herregårde. Hoffet i sig selv giver et indblik i et stort hushold, der også kendes fra herregårdene, men som i senmiddelalderen, grundet et sparsomt kildegrundlag, ikke lader sig beskrive i nær den samme detaljeringsgrad.

Dronningens residens i Odense
Den tyske fyrstedatter Christine af Sachsen (1461-1521) holdt selvstændigt hof i købstaden Odense fra 1504, mens hendes ægtefælle kong Hans (1455-1513) stadig var i live. Hun residerede på Næsbyhoved Slot, et firefløjet borganlæg nord for Odense. Slottets karakter af residens træder tydeligt frem gennem dronningens regelmæssige tilstedeværelse mellem 1504 og 1506. Med købet af en gård i byen i 1505 opstod der en ny del af residensen, som Christine flyttede sin bopæl til, og som blev til hendes enkesæde fra 1513. Næsbyhoved Slot tabte funktionen som kongehusets opholdssted. I de følgende år blev det omkringliggende len forvaltet fra slottet af en lensmand. Slottet beholdt på en måde sin karakter af residens, men oplevede en afgørende funktionel ændring.

Viden om dronning Christines hof stammer i særdeleshed fra hendes hofholdningsregnskaber, lensregnskaber og en brevbog. Her ses det, at dronning Christines husholdning ved gården i Odense ikke blev adskilt fra slottet. Slottets og gårdens økonomi var flettet sammen. Selvom det strider imod en moderne opfattelse af bogføring, var en uskarp, afgrænset regnskabsføring ikke usædvanlig i den senmiddelalderlige forvaltning. Principielt tjente dronningens hofholdningsregnskaber hoffets centralforvaltning, Næsbyhoved Lens regnskaber derimod regional- og lokalforvaltningen. På grund af den praktiske sammenfletning af regnskaberne skete der ingen skarp afgrænsning af økonomien, og Næsbyhoved Slot og gården i Odense havde fælles husholdning.

Efter dronningen flyttede til Odense, dannede slottet og gården tilsammen dronningeresidensen og fra 1513 enkeresidensen. Slottet med de omkringliggende bygninger havde en forvaltnings- og forsyningsfunktion, gården derimod tjente især som bolig. Det var en speciel form for residens, der var delt i to komplekser med forskellige funktioner, og som lå i og umiddelbart i nærheden af byen.

Dronning Christine, kobberstik af Georg Wilhelm Bauernfeind, 1760, Statens Museum for Kunst.

Dronningehoffets personale
Hofpersonalet, der hørte til husholdet, bestod af tjenestefolk, gejstlige og de højere hofpositioner, der oftest blev besat af adelige. Adelige ved hoffet var eksempelvis jomfruer, hofmesterinden, drenge, svende, hofsinde (højerestående mandlige adelige) og lensmanden på Næsbyhoved Slot. Blandt tjenestefolkene fandtes der kokke, kammersvende, håndværkere, tjenestepiger, stalddrenge, staldsvende, portnere og mange andre.

Grundet residensens opdeling i Næsbyhoved Slot og gården i Odense var dronning Christines hof fysisk delt i to. Enkelte funktioner som kokke eller kvinder i fadeburet blev besat begge steder. Andre derimod som lensmanden, kansleren eller staldmesteren var der kun brug for én af. Gejstlige og adelige hofmedlemmer samt tjenestefolkene placeredes ud fra praktiske grunde på slottet eller på gården. Mange tjenestefolk var ansvarlige for driften ved slottets ladegård, og de fleste adelige hofmedlemmer samt tjenestefolkene var tilknyttet gården i byen. En del af hofpersonalet var hos dronningen permanent og tog med hende på hendes rejser. En anden del af personalet derimod blev i residensen for at videreføre praktiske opgaver som drift af husholdning, ladegård samt administrationen.

Odense 1593, Braun/Hogenberg: Civitates orbis terrarum, bd. 5, Det Kgl. Bibliotek, Digitale samlinger.

Dronningehoffets omfang og karrieremuligheder deri
Hofpersonalet omfattede sædvanligvis 100 eller flere personer. Formentlig kan der tilføjes personer i de fleste år, der ikke er overleverede i det bevarede kildemateriale. Fordelingen mellem mænd og kvinder er meget ulige og skyldes deres funktioner ved hoffet. Langt de fleste hoffunktioner var besat af mænd. Det er ikke muligt at give et præcist antal, da tallet varierede og er vanskeligt at bestemme baseret på de overleverede og ikke fuldstændige regnskaber. Selve lønningslisterne i de enkelte år afspejler kun en del af personalet.

Dronningehoffet bød på karrieremuligheder, både for de adelige hoffolk og for tjenestefolk, og dronning Christine forfremmede mange personer i løbet af deres tid ved hoffet. Blandt de adelige hofmedlemmer er eksempelvis Karl von Ahlefeldt, der blev forfremmet fra dreng til svend. Busk Skænk (død efter 1521) derimod fik en karrierevej, der startede som dronningens svend, gik over hofsinde og endte som lensmand for dronningens len Rugård. Et andet godt eksempel er Thomas Nielsen Lange (død 1521). Han havde været småsvend og hofsinde ved dronningens hof, før han blev til dronning Christines lensmand på Tranekær Slot mellem 1. maj 1500 og 1507. Karrieren fortsatte, og han blev på et senere tidspunkt rigsråd.

Dronning Christines relation til herregårdene på Fyn
Dronning Christine var i kontakt med lokale adelige på Fyn, hvilket også afspejles i hendes hofpersonale. Et godt forhold til dronningen gav unge mennesker fra de adelige familier mulighed for at blive en del af dronningehoffet for eksempel som drenge eller jomfruer. Der opstod karrieremuligheder helt op til de vigtigste hofpositioner. Derudover førte kontakterne blandt personalet til fordelagtige og standsmæssige ægteskaber mellem (tidligere) hofpersonale eller deres børn. Ikke kun de adelige profiterede af kontakten til dronningen. Christine kunne regne med loyale personer, som hun kunne overdrage vigtige hofembeder til, og som støttede hende i politiske konflikter. Kontakterne til de adelige plejede dronning Christine blandt andet ved at besøge dem på deres herregårde. At bespise dronningen og at lade hende overnatte i fruerstuen var et privilegie, der fremmede det gode forhold.

Tranekær, udateret kobberstik, formentlig fra 1550-1795, Det Kgl. Bibliotek, Digitale samlinger.

Sideresidensen Tranekær
Tranekær Slot var et borganlæg, der tjente som administrationscentrum for lenet Tranekær på Langeland. Slottet blev regelmæssigt brugt som indkvartering for dronning Christine på hendes rejser. Ligesom Næsbyhoved Slot og en række andre indtægter var Tranekær Slot del af dronning Christines livgeding, en slags enkepension, der oprindeligt skulle overdrages til hende efter kong Hans´ død i 1513. Hun disponerede dog over Næsbyhoved Slot, Tranekær Slot samt yderligere indtægter allerede senest fra 1500. Tranekær Slot blev bestyret af en lensmand, som dronningen indsatte. På et senere tidspunkt efter dronning Christines død blev Tranekær Slot til en herregård.

Tranekær Slot tjente som dronningens sideresidens, og dets personale var sædvanligvist ikke del af dronningehoffet. Tranekær er et godt eksempel på kongehusets mange borge og slotte, der blev administreret af en lensmand og hvis overskud kongen eller dronningen disponerede over. Mange af dem tjente ligesom Tranekær som sideresidens, der blev brugt af kongehusets medlemmer på deres rejser.

Artiklen er en forkortet og revideret udgave af artiklen ”Et dronningehushold i starten af 1500-tallet – dronning Christines residens og hof i Odense”. Den fulde artikel kan læses i udgivelsen: Britta Andersen og Marie Elkjær (red.): Herregårdshistorie 17. Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum, Auning 2021. Artiklen kan tilgås digitalt på tidsskrift.dk

Læs videre
Jespersen, Mikkel Leth: ˮDronning Christine og kong Hans. Len, magt og fromhed i dansk senmiddelalderˮ, i: Historisk tidsskrift, årg. 106,1, 2006, s. 10‑31.

Piorr, Mirja: Königin Christines Hof in Odense und die wirtschaftliche Verflechtung mit der Residenzstadt (1496-1521) (Residenzenforschung NF, bd. 8), Ostfildern 2021.

Venge, Mikael: ˮDronning Christine og Odenseˮ, i: Thrane, Henrik, Nyberg, Tore og Grandt-Nielsen, Finn bl.a. (red.): Fra boplads til bispeby. Odense til 1559 (Odense bys historie, bd. 1), Odense 1982, s. 357-401.