Godsejerens skole

Af cand.mag. Søren Broberg Knudsen, Dansk Center for Herregårdsforskning

I 1736 nedskrev Christian Sehested en fundats for en skole i Herrested på Fyn. Skolen havde Christian Sehested allerede opført omkring 30 år tidligere, men nu fulgte altså de beskrevne retningslinjer for skolen. Det stod nu skrevet sort på hvidt, at alle sognets børn skulle lære at læse – og nogle særligt udvalgte at skrive – samt oplæres i den rette kristne tro.

Christian Sehested (1666-1740) oprettede en skole i Herrested sogn tæt ved Ravnholt. Han oprettede også en skole i landsbyen Lunde i nærheden af herregården Nislevgaard, som han ligesom Ravnholt var ejer af. Foto: Wikimedia Commons.

Skolen i Herrested
I begyndelsen af 1700-tallet havde Christian Sehested oprettet en skole i landsbyen Herrested tæt ved herregården Ravnholt, som han i 1701 var blevet ejer af gennem ægteskab med Charlotte Amalie Gersdorff. Mange sociale tiltag som skoler, fattighospitaler eller andre legater fik i samtiden nedskrevet i en fundats, som fastsatte bestemte retningslinjer for, hvordan de skulle drives. Andre fungerede uden, hvilket altså må have været tilfældet for skolen i Herrested – indtil i 1736 hvor Christian Sehested nedskrev en fundats for skolen. Samme år oprettede han også en skole i landsbyen Lunde med en dertilhørende fundats.

Hvordan skolen i praksis blev drevet både før og efter, at fundatsen blev skrevet, kan ikke siges med sikkerhed. Men fundatsen giver et indblik i, hvilke intentioner Christian Sehested lagde til grund for sin skole.

Ifølge fundatsen for skolen i Herrested var skolebygningen 10 fag langt og havde en skorsten og en kakkelovn og var indrettet med borde og bænke. Fire af de 10 fag blev brugt til undervisning, mens der i den resterende del af bygningen boede en skolemester. Det var ham, der havde ansvaret for undervisningen, hvilket han af godsejeren på Ravnholt skulle modtage en fast løn på 10 rigsdaler årligt for samt en afgift i naturalier og penge fra sognets fæstebønder og husmænd. Til gengæld skulle skolemesteren uden nogen yderligere betaling lære sognets børn at læse og oplære dem i den rette kristne tro.

Undervisning af sognets børn
For børnene i Herrested skulle skoledagen begynde kl. 8.00 om sommeren og om vinteren kl. 9.00. Skolens fundats nævner ikke noget om børnenes alder, og der var da heller ikke i samtiden nogle formelle regler for, hvor gamle børn skulle være, når de begyndte i skole. Skoleårene lå dog oftest i alderen mellem seks og 10 år.

Til undervisningen var der ifølge skolens fundats 10 ABC’er, 10 katekismer, seks salmebøger og en Bibel. De såkaldte ABC’er var små bøger til undervisning i alfabetet med både store og små bogstaver. Det var udbredt, at børn først lærte bogstaver og stavning ved hjælp af ABC’erne, før man gik videre til undervisningens mest centrale og vigtigste pensum: Den lille katekismus. Derfor var der i ABC’erne også tekststykker bestående af Fadervor, De ti bud og trosbekendelsen, som også var tilstede i katekismen.

Den lille katekismus var skrevet af den lutherske reformator Martin Luther og udkom første gang på tysk i 1529 og på dansk i 1532 få år inden reformationens indførelse i 1536. Den var tiltænkt undervisning af børn i den rette kristendomslære og var i århundreder udbredt i både skoler og hjem. Katekismen indeholdt blandt andet en forklaring over De ti bud, der var skrevet som spørgsmål og svar, og som børnene skulle lære udenad.

Mens undervisning i læsning var for alle børn i Herrested, tilskrev Christian Sehested i sin fundats sig retten til at udpege 12 børn, der også skulle lære at skrive. Skrivning var altså ikke for alle børn, og hvem der skulle lære at skrive, afhang udelukkende af godsejeren på Ravnholt.

Katekisering i kirken
I skolen i Herrested skulle skolemesteren to gange om ugen, onsdag og lørdag, ”catechisere Ungdommen i Skolen ved Spørgsmaal og Giensvar”, og den første søndag i hver måned skulle der katekiseres i kirken med sognepræstens tilstedeværelse.

Denne kristenlære, der kom til udtryk i den lille katekismus, var i samtiden central for, at det enkelte menneske kunne leve sit liv efter kristendommens grundsætninger. For Christian Sehested, der oprettede skolen i Herrested, skulle sognets børn da også undervises, så de kunne ”oplæres udi Guds sande Frygt og andre christelige Øvelser, hvortil Gud forleene Lykke og Veelsignelse”.

Oplæring i den kristne lære gennem Luthers lille katekismus var i århundreder et centralt element i børns opdragelse. Her er et eksemplar fra 1899. Foto: Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum.

Konfirmation og skolegang
1736 var 200-året for reformationens indførelse i Danmark, og som led i markeringen deraf indførte Christian 6. (r. 1730-1746) konfirmationen. Konfirmationsundervisning blev nu lovpligtigt for alle børn, og udover at det gerne skulle ende ud i et personligt trosgennembrud - i tråd med tidens pietistiske strømning - blev konfirmationen også indgangen til samfundet. Var man ikke konfirmeret, kunne man ikke modtage nadver i kirken, få et offentligt embede, blive soldat eller gifte sig. Den religiøse oplæring var med andre ord en forudsætning for, at den enkelte kunne blive en del af datidens danske samfund.

Derfor var det vigtigt, at børnene blev undervist i deres kristendom – også i Herrested sogn. Loven for konfirmationens indførelse blev vedtaget 13. januar 1736, og den 30. januar samme år underskrev Christian Sehested sin fundats for skolen i Herrested. Måske det ikke er tilfældigt, at Christian Sehested nedskrev fundatsen netop i 1736.

Ifølge Christian Sehesteds skolefundats skulle børnene i hvert fald undervises, indtil de havde været til nadvers eller ”til Guds bord”. Det skulle altså sikres, at børnene kunne deres kristne lære, inden de gik til nadvers. Efterfølgende skulle børnene i et år ugentligt overhøres af skolemesteren for at sikre, at de ikke glemte, hvad de havde lært. Det var ifølge Christian Sehested vigtigt for at ”Guds Frygt i de Unges Hierter kand faa en fast Grund”.

Skolebørnenes kirkegang og salmesang
Hver skoledag i Herrested skulle starte og slutte med morgenbøn, salmesang og oplæsning fra Bibelen, som skulle afholdes af skolemesteren. Derudover krævede Christian Sehested i sin fundats, at børnene indfandt sig i kirken, når der var gudstjeneste. De børn, der kunne læse, skulle hver søndag møde op i skolen og efter morgenbønnen følges ad til gudstjeneste. Når kirkeklokken ringede, skulle de samlet gå to og to op ad kirkegulvet til deres plads med skolemesteren bagerst. Forsømte børnenes forældre at lade deres børn gå i kirke, skulle de straffes efter loven om helligdagenes helligholdelse, også kaldet Sabbatforordningen, der var blevet indført først i 1730 og igen i 1735, og som gjorde kirkegang lovpligtigt.

Særligt var det for de 12 børn, som godsejeren på Ravnholt havde udvalgt til at lære at skrive. Ravnholts ridefoged skulle sørge for at købe vadmel, hvorefter de 12 børn af godset skulle udleveres en sort vadmelskjortel, som de skulle have på hver søndag til kirkegang. I kirkens kor havde Christian Sehested indrettet særlige stole og bænke, hvor de 12 børn kunne sidde, men ”saa længe Sangen forrettes, skal de staae og suinge med”.

Skolen, kirken og godset
Der var med andre ord en tydelig forbindelse mellem børnenes undervisning i læsning og skrivning og den kristne opdragelse. Det var hverken nyt eller unikt for skolen i Herrested. Derimod havde undervisningen på landet længe foregået og været reguleret inden for kirkens institutionelle rammer. Siden reformationen i 1536 havde det været et krav fra den nye lutherske stat, at sognenes børn skulle undervises i den kristne børnelærdom af den lokale degn eller som i Herrested sogn af en skolemester.

Skolemesteren var ansat af godsejeren, og det var hans ansvar at sørge for god ro og orden i skolen. Var børnene uartige og modsatte sig skolemesterens ordre, skulle han straks klage til børnenes forældre eller værge, men hjalp det ikke skulle Ravnholts ejer underrettes, som efterfølgende ville sørge for, at børnene fik en passende straf.

Godsejeren drev dog ikke skolen alene sammen med skolemesteren. Sognepræsten skulle mindst én gang om måneden visitere skolen og tilse, hvad skolebørnene havde lært og sikre sig, at skolemesteren udførte arbejdet ordentligt. Det er dog værd at bemærke, at Christian Sehested ejede Herrested kirke, hvilket gav ham ret til at udnævne præsten, som han dermed potentielt kan have haft indflydelse på – og dermed også indflydelse på kirken og på skolen. Sognepræsten skulle da også modtage to tønder rug af ejeren på Ravnholt som tak for at tilse skolen.

Ravnholts godsejer havde imidlertid ikke enerådig magt over skolen. Både provst og biskop var forpligtet til at visitere de af landets skoler, der lå inden for deres geografiske ansvarsområder for at tilse, om de blev drevet ordentligt. Dermed blev skolen i Herrested drevet af både godsejeren og de myndighedspersoner inden for kirken, der havde ansvar for landets skoler.

Videre læsning
Appel, Charlotte, og Morgen Fink-Jensen: Da læreren holdt skole. Tiden før 1780, Dansk skolehistorie 1, Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2013

Appel, Charlotte: Læsning og bogmarked i 1600-tallets Danmark. København: Det Kongelige Bibliotek og Museum Tusculanums Forlag, 2001

Markussen, Ingrid: Til Skaberens Ære, Statens Tjeneste og Vor Egen Nytte. Pietistiske og kameralistiske idéer bag fremvæksten af en offentlig skole i landdistrikterne i 1700-tallet, Institut for Danske Skolehistorie og Danmarks Lærerhøjskole, 1991