Stiernhielms hospital

Af mag.art. Ellen Damgaard, tidligere museumsleder, Lemvig Museum

Ved kirkediget på Nørlem kirkegård ligger en lille hvidkalket bygning, Stiernhielms hospital. Det blev opført 1780 af Anna Maria Wandborg til minde om hendes søn, Jens Wandborg de Stiernhielm. Det er et smukt hus med højt til loftet efter den tids standard. Stiernhielms hospital var indrettet dels til ’hospital’ (plejehjem) for fire fattiglemmer, to af hvert køn, dels til skole for sognets børn. Hos skoleholderen kunne folk købe frø til mange nye planter.

Guds ord, nyttig lærdom, pleje af syge og gamle, orden ude og inde – det var enkemadam Wandborgs hjertesag. Hendes ægtemand og deres eneste søn var døde. Nu ville hun bruge familiens jordiske formue til at gøre godt. Et synligt minde er Stiernhielms hospital i syddiget ved Nørlem kirke. Foto: Erik Ring.

Gode gerninger
Gennem det meste af 1700-tallet havde Wandborg-slægten været både driftig og fremgangsrig. Herregårdsejere var slægten blevet med erhvervelsen af Kabbel i 1733, og i 1759 kunne en ny generation tilføje adelsnavnet ’de Stiernhielm’. I 1761 mistede Jens Wandborg de Stiernhielm sin unge hustru og nyfødte søn. Sammen med sine forældre, Anna Maria Wandborg og Niels Jacobsen, kastede han sig over forbedringer på ejendommen og på udsmykning af Nørlem kirke.

Jens Wandborg de Stiernhielm giftede sig ikke igen, og der blev aldrig en arving til familieformuen. Han besluttede sig sammen med sine forældre for, at de i levende live ville bortgive af deres midler til velgørende formål. Sammen underskrev de i 1774 et gavebrev, ifølge hvilket der skulle ydes tilskud til udsmykning af kirkerne, understøttelse til præsteenker, til de fattige og nødlidende i Lemvig by og Nørlem sogn samt til et nyt orgel i Lemvig kirke.

Også i Nørlem kirke bekostede Jens Wandborg de Stiernhielm et orgel, og han begyndte desuden at lægge planer om at bygge skole og hospital i sognet. Han satte 2.500 rigsdaler af til formålet, men i 1780 døde han uden at have realiseret sine planer. Hans mor, der var blevet enke i 1778, overtog sagen og fik bygget et solidt hus ved kirkegårdsdiget i Nørlem: Stiernhielms hospital.

I Stiernhielms hospital var der to indgange, én til skolen og én til ’hospitalet’, dvs. plejehjemmet. Foto: Erik Ring.

Enkemadame Wandborg
Anna Maria Wandborg var en god organisator. Hun fik nedskrevet en række bestemmelser i en fundats for hospitalet, sådan at biskoppen i Ribe, herredsprovsten og sognepræsten kunne sikre, at alt i fremtiden blev udført efter hendes bestemmelse.

Fundatsen fastlagde, at én af kvinderne skulle være så rørig, at hun kunne have tilsyn med lys og ild, bage brød og lave mad, gøre rent og hjælpe de andre fattiglemmer, hvis det var nødvendigt. Hver uge skulle fattiglemmerne have udbetalt 2 mark hver, og til juleaften 1 rigsdaler. De skulle også have en tilbørlig begravelse, bekostet af ejerne af Kabbel. Men hvis fattiglemmerne drak eller på anden måde viste sig uskikkelige, skulle de have en påmindelse. Hvis det ikke hjalp, skulle de udvises, og en anden trængende sættes ind.

I bygningen var der også bolig for skoleholderen og en skolestue for sognets børn. De skulle undervises i deres børnelærdom og den sande kundskab om Gud og hans hellige ord samt i skrivning og regning. Bygningen var skole for børnene i Nørlem indtil 1871.

Anna Maria Wandborg indførte også i fundatsen, at provsten ikke blot skulle besigtige hospitalet og skolen, men også foretage syn over kålhavernes indhegning ved skolen. Både degnen med støvekosten i gravkapellet og provsten på kålgårdssyn har nok følt madame Wandborgs venlige, men kritiske husmoderblik hvile på sig, når de i årtierne efter hendes død udførte deres pligter. Da sognepræsten i Lemvig talte ved hendes kiste, tog han udgangspunkt i Lucas kapitel 10, vers 41-42: ”Martha Martha, du forvildes af mange Ting”.

Det var vigtigt at lade trykke en fundats, der i detaljer fastsatte betingelserne for Stiernhielms hospital. Det skete i 1774. Der var jo ingen nær efterslægt, der kunne påtage sig et fremtidigt tilsyn. På den sidste side har Niels Jacobsen, Anna Maria Wandborg og Jens Wandborg de Stiernhielm sat deres underskrifter og røde seglaftryk. Foto: Rigsarkivet, Legatprotokol for Niels Jacobsens Legat 1774.

Skoleholder og podemester
Christen Wenø var både skoleholder og plejehjemsbestyrer i Stiernhielms hospital. Han var også podemester og gartner. I en beskrivelse fra 1795 siges det, at han nu gav de unge poder lærdomme, og at han som podemester tidligere havde podet mange træer. I 1765 havde han sat rød pil af hollandsk art ved den tidligere skolebygning, og de var groet godt til, trods den vestjyske blæst.

I haven ved Stiernhielms hospital havde han sået alle slags rodfrugter og kål, krydderurter, lægeplanter og blomster. Da han døde i 1802, lå der en regning i hans skifte fra en handelsmand i Lübeck på levering frø af alle slags, fragtet fra Lübeck til Hamburg og antagelig derfra op til Lemvig. I det træløse vestjyske landskab fandt man omkring 1800 således en planteskole med de sidste nye frø og planter fra den store verden.

Mellem de to døre sidder der en sandstenstavle med Stiernhielms adelige våbenskjold og følgende indskrift: Stiernhielms Hospital og Skole efter Sal(ig) Welb(yrdig) Hr. Jens Wandborg de Stiernhielm til Cabel som har fundag dend men opbygt og fuld ført af hans Moder ANNA MARIA Wandborg Sal. Niels Jacobsens i Lemvig. ANNO 1780 Foto: Mads Krabbe.