Nørlem kirke
Af mag.art. Ellen Damgaard, tidligere museumsleder, Lemvig Museum
På vej ud mod Kabbel passerer man Nørlem kirke. Kirkens interiør er en vigtig del af fortællingen om familien Wandborg. Fra begyndelsen af 1760erne og til 1774 blev næsten alt inventaret fornyet. Det var kirkens ejer, Jens Wandborg de Stiernhielm, der med dette store udsmykningsarbejde ville bringe en hyldest til sin afdøde unge hustru og lille søn.
Nørlem kirke er en herregårdskirke i miniature, en overraskelse, når man går ind ad døren i den enkle romanske bygning. Alt inventaret er smukt udskåret, forgyldt og malet i muntre farver – en total iscenesættelse, sat i relief af det højtidelige gravkapel med fire store og én lille kiste. Foto: Mads Krabbe.
Det nye inventar
Et nygift ægtepar, begge med nyslåede adelstitler, Jens Wandborg de Stiernhielm og Christine Marie de Jermiin. Deres nyfødte barn, Niels Jacobsen de Stiernhielm, opkaldt efter sin farfar og engang arving til Kabbel gods. En mørk dag i januar 1761 døde både den unge moder og den lille søn. Deres kister blev hensat i kirkens tårnrum, der således kom til at fungere som et foreløbigt gravkapel. I årene frem til 1774 blev kirken forvandlet til et yndefuldt prydkammer, udført af højt specialiserede håndværkere og bekostet af hendes mand, kirkens ejer.
Ny altertavle, prædikestol med himmel, herskabsstol, skriftestol og degnestol, stolestader, en dåbsniche med en svævende engel med et dåbsfad af sølv i hånden og et orgelpulpitur ved kirkens vestende, alt sammen i tidens europæiske stilart – rokoko. Som giver har Jens Wandborg de Stiernhielm med udtalt standsbevidsthed markeret sin position med sit og hustruens adelige våbenmærke på flere af de nye inventardele.
Dåbsfadet af sølv blev båret af en udskåren engel i træ. Hakket i fadets kant har passet til englens tommelfinger. På fadets underside har Jens Wandborg de Stiernhielm fået indgraveret en oversigt over alle de arbejder, han havde ladet udføre i kirken indtil 1769. Han giftede sig ikke igen, så der blev ikke født flere børn på Kabbel i denne families tid. Foto: Mads Krabbe.
Idéen med dåbsnichen må Jens Wandborg de Stiernhielm have hentet fra Holstebro kirke, hvor man netop havde fået lavet en dåbsniche med engel og sølvfad. En original idé, men ikke usædvanlig i Nordtyskland, hvor vestjyder gerne færdedes i handelsøjemed. Den må have stået færdig til barnedåben. Bag på dåbsfadet er der en indskrift, der opsummerer de inventardele, som kirkeejeren Jens Wandborg de Stiernhielm havde bekostet indtil 1769.
Som det midterste felt i orgelpulpituret på vestgavlen sidder et maleri af en yndig ung kvinde i 1700-tals dragt. Motivet er Faraos datter, der finder det lille barn Moses i kurven. Det er næsten uundgåeligt at tænke på Christine Marie og hendes nyfødte søn. Sådan var også hun klædt på, da hun gik rundt i Kabbels have. Billedet blev malet i 1774 på det nye orgelpulpitur – en synlig placering over kirkens nye indgang og udgang gennem tårnet.
Faraos datter, der finder det lille barn Moses i kurven, var et yndet motiv hos jyske herregårdsfolk. Udført af forskellige malere, men efter samme forlæg. Det nærmeste findes på en gammel fyldningsdør i Gudum præstegård. Længere sydpå langs kysten kan man møde det på Kommandørgården på Rømø. Foto: Erik Ring.
Gravkapellet
I 1770 fik Niels Jacobsen og Anna Maria Wandborg opført et gravkapel ved kirkens nordside i stedet for det gamle våbenhus. Bag et gedigent smedejernsgitter står endnu kisterne for tre generationer af slægten Wandborg.
Fra venstre til højre ligger Niels Jacobsen, død 85 år gammel i 1778 og Anna Maria Wandborg, død 81 år gammel i 1783, sønnen Jens Wandborg de Stiernhielm, død 50 år gammel i 1780 og svigerdatteren Christine Marie de Jermiin, død 18 år gammel i 1761, og i den lille barnekiste arvingen, Niels Jacobsen de Stiernhielm, død 3 uger gammel i 1761. At indrette et gravkapel for slægten var endnu et tegn på familiens position i samfundet.
Niels Jacobsen og Anna Maria Wandborg opsatte en smukt udført smedejernsport i det gravkapel, som de fik bygget i 1770. Man kan se årstallet midt over hver af de to fløje, mellem navnetrækkene NJ og AMW.
Til gravkapellets vedligeholdelse gav familien 200 rigsdaler, hvorfra der årlig skulle udbetales 10 rigsdaler til formålet. Til jul, påske og pinse skulle degnen afstøve kister og skamler, fjerne spindelvæv og støv fra rummet, vaske vinduerne og feje gulvet. Der var også penge til større udvendige og indvendige vedligeholdelsesarbejder. Indermuren i gravkapellet skulle kalkes hver sommer, og degnen skulle sørge for, at kisterne blev dækket af, så der ikke kom kalkpletter på dem.
På Anna Maria Jacobsens kisteplade kan man læse: ”Dødelige. Du som Skal blive det Jeg er, Lær i tide at betænke denne Vigtige Sandhed. At et Menneskes Levnet naar det er Allerkosteligst i Verden, er det Idel Møye og Uro, der om erindres Du Ved at betragte de Levninger, der er nedlagte i denne Kiste og Fordum bleve besiælede af den Sjæl, der beboede den i Livet Velædle og Velfornemme, men nu hos Gud salige Madame Anna Maria Jacobsen fød Vandborg”. Foto: Mads Krabbe.
Herskabsstolen, englen og dåbsnichen
Det meste af Jens Wandborg de Stiernhielms udsmykning er bevaret i kirken. Herskabsstolen, som fyldte godt oppe på kirkeskibets nordvæg, blev dog taget ned i 1904 og brugt som lysthus ved gården Kirstinelyst i Nørlem. Dåbsnichen blev lagt på kirkeloftet i 1907, og ved den lejlighed tog en konservator dåbsenglen med til Nationalmuseet for at lave en kopi. Desværre forsvandt englen for altid. Selve dåbsnichen kom på Lemvig Museum i 1938. Da var træværket overmalet med egetræsfarve.
Herskabet på Kabbel havde deres plads hævet over de øvrige kirkegængere. De havde også egen indgang ad en udvendig trappe direkte til herskabsstolen. Sådan tog det sig ud i kirkerummet i 1902. Foto: Trap Ringkøbing Amt, 1902.
Egetræsmaling var populært i slutningen af 1800-tallet, og sådan så dåbsnichen ud, da den kom på museum i 1938. Det var et stort arbejde for museernes Konserveringscenter i Ølgod at få fjernet den brune bemaling uden at skade den oprindelige maling indenunder – det skete i årene 1996-99. Resultatet var fantastisk, som man ser det på den nyrestaurerede dåbsniche i 1999. Konserveringsrapport Ølgod, 1996, samt Danmarks Kirker, bd. 8, s. 616. Foto: Henrik Wichmann.