Sømærkeskoven og landskabet omkring Kabbel
Af mag.art. Ellen Damgaard, tidligere museumsleder, Lemvig Museum
Navnet ’Kabbel’ betyder ’sømærkeskoven’. Det er et minde om en gammel indsejling fra Vesterhavet gennem Ferring sø og videre under de stejle skrænter i Engbjerg, Hygum og Tørring sogne. Den sandede til i midten af 1100-tallet. I tidlig middelalder var der næsten ingen skov tilbage i Vestjylland, men ved Kabbel stod der en rest tilbage som ’sømærke’. I det skovløse bakkeland lå gårdene fra gammel tid hver for sig med deres jord omkring sig.
Skov i Vestjylland
Nørlem sogn ligger højt, op til 90 meter over fjordens vand. Det er fed muldjord, men udsat for den salte vestenvind. Bortset fra den lille rest skov i slugterne var der ingen træer i mange århundreder. Et minde om en tidligere skovbevoksning kan man finde i gårdnavnet Skovgaard, der nævnes tilbage i 1400-tallet. Skulle man have tømmer, måtte man afsted til Silkeborgskovene eller få tømmerstokke fra Norge leveret på Harboøre strand. Den store lade på Kabbel, som blev opført i 1639 og fornyet i 1827, var i begge omgange bygget af norsk tømmer.
På kort over den vestlige del af Limfjorden ser man tydeligt det gamle sejlløb mellem havet og Limfjorden. Det går under de høje bakker i et landskab, der stadig rummer søer og åløb. Det lukkede omkring 1150, selv om man måske stadig kunne trække både over tangen længere op i tid. Foto: Videnskabernes Selskabs kort 1800.
Ingen landsbyer – intet fællesskab
I Nørlem sogn som i hele Skodborg-Vandfuld herred lå gårdene fra gammel tid spredt i landskabet, antagelig på samme sted, hvor de ligger i nutiden. Der har heller aldrig været en landsby omkring kirken, sådan som man ser det i andre egne, kun en enkelt gård, der lå tæt vest for Nørlem kirke. Her hvor den moderne præstegård og sognehuset nu er bygget, lå tidligere sognets største bondegård: Kirkegaard. Dens forgænger var gården Kabbeltang, og det er sandsynligt, at kirken i tidlig middelalder er bygget på denne stormandsgårds grund.
I 1700-tallet hørte hele Nørlem sogn under Kabbel med 23 gårde og tolv husmænd. Desuden ejede Kabbel tolv gårde i Nørre Nissum sogn og enkelte i flere andre sogne i den nordlige del af Lemvig-egnen. I 1766 skriver præsten i Nørlem sogn, at bønderne har hver sin markjord omkring sig og for sig selv, og at hver gård har sit eget navn. Det dyrkningsfællesskab, som man kender fra resten af landet i 1700-tallet, fandtes kun undtagelsesvis på Lemvigegnen.
Bønderne i Nørlem sogn holdt mange køer og samlede smør, som de solgte til købmændene i Lemvig. En del af hoveriforpligtelserne var at køre korn til Lemvig, eller at tage den meget kortere vej til et ladested lige neden for Kabbel, hvor et skib kunne lægge til, hvis vejret tillod det.
På kortet fra 1890 ser man Nørlems sognegrænse og Kabbels hovedgårdsdige. Kortet viser den spredte gårdbebyggelse uden landsbyer. Der går et tydeligt landskabsskel mellem den fede muldjord mod nord og den magre og tyndt bebyggede jord syd for Rom kirke. Generalstabskort 1890. Nørlems sognegrænse markeret med grønt, Kabbels hovedgårdsdige med blåt.
Hovedgårdsdiget
I 1785 beskrev Kabbels ejer, Hans Wandborg, hvordan hovedgårdens mark lå for sig selv, adskilt fra de tilgrænsende bønderjorder med et jorddige med grøfter udenom. Jorddiget kan tydeligt ses i sit fulde forløb på gamle kort. Det afgrænser jorden mod øst og syd, mens fjorden og vigen danner den vestre og nordre grænse. Dér hvor Kabbelvej går ind på hovedgårdsjorden står stadig to hvidkalkede portsten med årstallene 1763 og 1772. De to årstal må knytte sig til anlæg eller renovering af diget. Man kan stadig se en rest af hovedgårdsdiget lige øst for portstenene.
De to portsten står, hvor den gamle vej til Kabbel krydser hovedgårdsdiget. Foto: Mads Krabbe.
Omkring Kabbel
Man kan gå en tur rundt om selve Kabbelområdet. Turen udgår fra en lille parkeringsplads længst ude på Kabbelvej, ad en sti langs den høje skrænt og ned ad en simpel trappe til stranden. Et stykke henne ad stranden sydpå kan man dreje fra ad en afmærket markvej og komme op forbi Kabbel. Hvis man går ind i den store portbygning fra 1908, kan man se gårdens hovedbygning. Den er opført i 1819 i Breinholtslægtens tid.
Set fra den vestlige side af vigen – fra bakkerne i Tørring eller fra det lave Gjellerodde – får man en forståelse af, hvorfor Kabbel kunne være et sømærke. Turen går ned gennem Lemvig by og ud ad Strandvejen og videre mod Gjellerodde; i bil vil det tage en lille halv time. Herfra ser man tværs over fjorden Kabbels kamtakkede enkesæde fra 1883 i den lille skovbevoksning
Udsigt over bakkelandet mod Kabbel og Gjellerodde. ”En angenem Udsigt”, som der stod i Danske Atlas i 1767. Foto: Mads Krabbe.