Kort fortalt

Af cand.mag. Christian Ringskou, Ringkøbing-Skjern Museum

400 års kort over Brejninggaards herregårdsanlæg fortæller en hel række detaljer om et unikt kulturmiljø, hvor vandkraft og manufaktur var godsets økonomiske fundament.

Konceptkort – Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab 1797

1638: Jens Lauridsen Handbjergs kort
I 1622 udgik der ordre fra kongen til alle Danmarks sognepræster om, at de inden påske 1623 skulle optegne og indsende lister over ”alle slags Antiquiteter och Documenter” som måtte findes i sognene. Det blev præsteindberetningerne, et uvurderligt materiale for dansk arkæologi og historie.

I Brejning havde det nu ingen hast med denne ordre helt fra København. Først i 1638 fik præsten Jens Lauridsen Handbjerg gåsefjeren i blækket. Men så udfærdigede han til gengæld også et dokument, der skulle blive en af de vigtigste kilder til Brejninggaards historie. Han tegnede blandt andet en kortskitse over sognet, som her gengives i udsnit:

Jens Lauridsen Handbjergs kort, ca. 1638. Foto: Ringkøbing-Skjern Museum.

Handbjerg tegner Brejninggaard, som gården fremstod frem til midten af 1600-tallet med to store nord-syd-gående længer. Han har også blik for vandets betydning, idet han længst til højre har ”Vandspryngen” og længere fremme ”Dammen” og ”møllen”. Til gengæld er skitsen påfaldende tavs om de stampemøller syd for gården, som senere i 1600-tallet og flere hundrede år frem skulle blive et vigtigt element i Brejninggaards økonomi.

1791: Original1
De såkaldte Original1-kort udarbejdedes som forberedelse til den endnu gældende matrikulering af 1844. For en dels vedkommende brugte og genbrugte man eksisterende kort, som dermed blev reddet for fremtiden. Således i Brejning, hvor opmålingen er fra 1791:

Brejninggaard, Original1 kort, 1791. Kort: Ringkøbing-Skjern Museum.

Kortet er meget rigt på oplysninger. På et kortudsnit over hele kulturmiljøet kan man studere det samlede vandkraftsystem fra den øverste opstemning i ”Bækbo Dam” i syd til ”Mølle Dam” øst for herregården samt ”Neder Dam” og ”Over Dam”, der er optegnede ved det gådefulde anlæg længst i nord.

Brejninggaard 1791, Original1. Kort: Ringkøbing-Skjern Museum.

Vi går tættere på. Nu kan vi se, at borggården er tegnet som et trefløjet anlæg. Det er bemærkelsesværdigt, for vestfløjen blev revet ned allerede omkring 1750. Den er da også ved en revision omkring 1810 overstreget med blåt.

Syd for ladegården er to stampemøller tegnet ind med både bygninger og ganske små møllesignaturer. Vi er i felberedningens guldalder, hvor fæstebønderne under Brejninggaard specialiserede sig i forarbejdning af fårehuder. Får var der nok af på de vidtstrakte heder, og vandet på Brejninggaard lånte kraft til stampningen af tusindvis af huder. Den ene er tegnet som en ganske lille bygning, der senere er streget ud med blåt. Den har altså været nedlagt omkring 1810. Den tredje vandmølle ved landevejen i udsnittets nordvestlige hjørne er kornmøllen, der også er markeret på 1638-kortet.

1797: Konceptkort
I 1761 indledte Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab den første troværdige og præcise kortlægning af Danmark, Slesvig og Holsten. Landet blev berejst på kryds og tværs af landmålere, som med kirketårne og for resten også ofte herregårde som fikspunkter udarbejdede såkaldte konceptkort. I 1797 blev det Bølling Herred og dermed Brejning Sogns tur:

Konceptkort 1797. Kort: Ringkøbing-Skjern Museum.

Korttegneren C. Wessel giver os en hel række oplysninger. Vi ser, hvordan gården benævnes ”Breigninge Mølle og Gaard” – i sig selv et stærkt signal om vandkraftens betydning. Der er da også hele tre tydelige møllesignaturer, hvoraf de to syd for borggården er felberedernes ”Stamp Møller”. Vi fornemmer også forbindelsen mellem Brejninggaard og kirkebyen, hvor en nord-syd-gående vej møder vejen fra Ringkøbing i vest.

1803: Videnskabernes Selskabs Kort
Konceptkortene dannede forlæg for Videnskabernes Selskabs Kort. Det kom til at se sådan ud:

Videnskabernes Selskabs kort, 1803. Udsnit: Ringkøbing-Skjern Museum efter kort fra Geodatastyrelsen og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

Selv på de få centimeter, der her var til rådighed, bevarede møllerne deres fremtrædende plads med tre vandmøllesignaturer og teksterne ”Breigninge Gd og M” og ”Stampe Møller”.

1845: Mansas kort
Vi springer en generation frem i tiden og tager et kig på Brejninggaard på kaptajn J.H. Mansas kort:

Brejninggaard 1845. Mansas kort. Kort: Ringkøbing-Skjern Museum.

Brejninggaard er stadig ”Breining Gd. og M.”, og den ene af nu kun to møller benævnes fortsat ”Stampe M.”, hvilket på dette tidspunkt, hvor de sidste felberedere er væk, mere må være af navn end gavn. En ny tid er på vej. Rundt om kirken er der kommet kro og små nye ejendomme. Sydligst i udsnittet er den planlagte snorlige ingeniørbyggede Ringkøbing-Århus-vej tegnet ind. De sandede hjulspors tidsalder lakkede mod enden.

Det ligner begyndelsen til en bydannelse omkring kirke og herregård, men sådan skulle det ikke gå. Da den nye tid for alvor nåede Vestjylland, blev mejeri og jernbanestation anlagt lidt nordligere. Det blev til sognets stationsby, der fik navn efter gården Spjald.

1871-72: Generalstabens Kort
På den næste generation af kort, Generalstabens Kort fra årene omkring 1870, blæser der nye vinde over Brejninggaard og Vestjylland:

Brejninggaard 1871-1872. Generalstabens kort. Kort: Ringkøbing-Skjern Museum.

Vandmøllernes betydning er aftagende, selvom kornmøllen ved landevejen fortsat er med som en ”Vml”. Til gengæld er der nu ”Dampbrænderi” på stampemøllernes gamle plads. Brænderiet, der gav den gamle stampemølle navnet Brænderigården, var brødrene Niels Henrik og Hans Severin Frandsens forsøg på at puste fornyet liv og økonomi i Brejninggaard, der under deres ejerskab 1849-1882 stadig var en stor gård, men ikke længere en god forretning.

1953: 4 cm-kort
Vi slutter tidsrejsen med et kort fra 1953:

Brejninggaard 1953. Kort: Ringkøbing-Skjern Museum.

Det er slut med vandmøllerne, og Brejninggaards ladegård, der var bygget samtidig med hovedbygningen omkring 1580, er væk. Men kulturmiljøet, som nu danner rammen om Brejninggård Efterskole, fortæller sin historie. Dammene og kanalerne er bevarede, og navne som ”Mølletoft” og ”Brænderigård” vidner om historien. Der er også dukket en ”Ny Brejninggård” op. Den har navn efter tømmer fra den gamle ladegård, som blev genbrugt her.