Arkitektur og Oplysningstidens idealer
Af stud.mag. Kasper Steenfeldt Tipsmark, Dansk Center for Herregårdsforskning (skrevet i 2017)
Den synligste af alle forandringerne på Fussingø var nedrivningen af den gamle herreborg og opførelsen af den nye og klassicistiske hovedbygning. Nye tider krævede nye rammer og i perioden efter den overpyntede rokoko lå fokus på det enkle og elegante.
Gottleib Bruuns rekonstruktionstegning (1889) af det gamle Fussingø set fra vest. Den østlige facades to hjørnetårne er ikke synlige på denne tegning. Viborg Museum. Scan: Purhus Lokalarkiv.
Fussingøs nuværende hovedbygning
I første halvdel af 1790’erne nedbrød Christian Ludvig den bygning som Albret Skeel omkring 1555 havde opført på næsset i Fussing Sø. Den gamle bygning, som med tiden fik lidt tilbygninger, bestod i sin grundform af en hovedfløj, med tre hjørnetårne og et trappetårn alt bygget i røde munkesten. En del af materialerne fra denne bygning, herunder munkesten og egetømmer blev genanvendt til opførelsen af den nye hovedbygning.
Fussingøs nuværende hovedbygning blev opført af Christian Ludvig Scheel von Plessen omkring 1794-1795 til brug som sommerresidens og det menes, at arkitekten bag det klassicistiske hovedhus var bygmesteren Anders Kruuse fra Horsens, der ligeledes stod bag kasernen i Randers. Tiden lige op til og omkring 1800 var præget af højkonjunktur på godserne, hvilket bevirkede et regulært byggeboom af klassicistiske herregårde som eksempelvis Fussingø.
Et brud med gamle sæder og vaner
I modsætning til renæssancen, som var den foregående ideologiske åndsretning, havde oplysningstiden ikke på samme måde blikket rettet mod fortiden. Derimod var perioden præget af nybrud og fremsyn, i en tid hvor den eksisterende samfundsorden og det dertilhørende menneskesyn blev taget op til revision.
Det er ofte blevet diskuteret, hvorfor Christian Ludvig lod Fussingøs gamle hovedbygning nedrive. En af hovedårsagerne har formentligt været den gamle bygnings tilstand, men det er muligt at ane andre motiver bag den nye bygning.
Det gamle Fussingø var opført som en herreborg under Adelsvælden og udtrykte med sine voldgrave, hjørnetårne og høje mure det voldspotentiale, som adelsstanden før i tiden lå inde med. Den var bygget i midten af 1500-tallet, i kølvandet på Grevens Fejde. Den utilgængelige placering på næsset i Fussing Sø blev uden tvivl valgt som et forsvarsværk mod opsætsige bønder, så historien om Gjandrup ikke skulle gentage sig.
Det modsætningsforhold mellem bønderne og adelsstanden, som den tidligere hovedbygning symboliserede, stred imod den bondevenlige godsejermentalitet som Christian Ludvig repræsenterede. Under hans ejerskab blev hele godsdriften reformeret til fordel for bønderne og det må derfor også have været ønskværdigt at opføre en ny hovedbygning, som afspejlede tidens idealer med en åben og indbydende arkitektur.
I modsætning til det gamle Fussingø ligger den nuværende hovedbygning nær avlsbygningerne blandt marker, sø og skov. Der er tale om en enkeltfløjet bygning med store vinduer uden nogle former for forsvarsværker som eksempelvis voldgrav eller vindebro. Dog troner den stadig højt og udstråler en vis autoritet.
Med sine halvvalmede gavle, hvidkalkede mure og rette linjer er Fussingøs hovedbygning et typisk eksempel på den klassicistiske arkitektur. Foto: Bent Olsen.
Fussingøs nye hovedbygning
Fussingøs smukke og elegante hovedbygning består af en enkelt hvidkalket fløj, som er opført i én etage over høje kældre med sortmalet sokkel. Det røde tegltag er halvvalmet og tagryggen krones af fire hvidkalkede skorstene samt en storkerede nær den østlige gavl.
Bygningens sydlige facade er prydet af en centreret midtrisalit med sandstensdekoreret trekantsfronton. Her findes også bygningens hovedindgang, som består af et elegant indgangsparti med udskårne døre og to sandstensdekorationer alt sammen i Louis XVI-stil. Over døren hænger en udhugget sandstenstavle med bygherren Christian Ludvig Scheel von Plessen og hans hustru Agathe Johanne von Qualens våbner.
Den nordlige facade, som vender ud mod ådalen, består i sin enkelthed af 14 fag med høje vinduer på beletagen. Facaden er udsmykket med fire pilastre (flade søjler), hvoraf to omkranser en svagt fremspringende midtrisalit uden trekantsfronton. Pilastrene er udstyret med triglyfkapitæler, som er kalket med gul okker og blå farve. Langs hele bygningen løber et klassicistisk og strømlinet gesimsbånd.
Fussingøs hovedbygning set fra nord. Læg særligt mærke til de knapt synlige søjler med opmalede triglyfkapitæler i gul okker og blå farve. Foto: Bent Olsen.
Indvendigt kan Fussingø deles op i tre etager: kælderen, stueetagen og loftet. Den høje kælder er indrettet med køkken og faciliteter til tjenestefolkene, hvor husholdningens praktiske opgaver kunne varetages uden at genere herskabet. Stueetagen, som er bygningens fornemmeste etage, består af 14 rum med bemalede gulve, træpaneler og elegante stuklofter i klassicistisk Louis XVI-stil. Alle værelserne langs den nordlige facade ligger en suite, hvilket giver en dragende rumfølelse og et smukt lysindfald.
Videre læsning
Nicolaisen, Frits og Palle Schødt Rasmussen (red.): Fussingø, Randers Amts Historiske Samfund 1989.
Jensen, N. Thyge: Gehejmeråder og Lensgrever – Herrerne til Fussingø 1702-1947, Fussingø-gruppen 1999.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde, Politikens Forlag 2005.