Nye funktioner i gamle herregårdsbygninger

Af Karina Beck, cand.arch. i arkitektonisk kulturarv

På en stor del af Danmarks herregårde står bygninger tomme og uden at blive brugt, da deres oprindelige funktioner ikke længere stemmer overens med den moderne drift på herregårdene. Især avlsbygninger står tomme, da de ikke gør sig gældende i forhold til moderne landbrug. Undersøgelser foretaget af Realdania og Dansk Bygningsarv (i dag BARK Rådgivning) viser, at ca. hver fjerde af herregårdenes avlsbygninger står tomme. Det svarer til ca. 838.000 m2 funktionstømte bygninger. Denne artikel vil vise, hvordan gamle herregårdsbygninger kan vedligeholdes ved at give dem nye funktioner og fremhæve en række herregårde, der på forskellige vis har formået at skabe nyt liv i gamle herregårdsbygninger.

Funktioner og vedligehold
Da mange bygninger står funktionstømte og ikke bruges, er der risiko for forfald på grund af manglende vedligehold. Mange af bygningerne er bevaringsværdige eller fredede. En vej til bevaring af disse bygninger kan være at give dem nye funktioner, da der i den forbindelse vil opstå et behov for vedligeholdelse. En betingelse ved etableringen af nye funktioner vil dog ofte være at tage forbehold for bygningernes værdier, der oftest har rod i deres tidligere funktioner, og i at bygningerne er bygget til en bestemt funktion. Når der i denne sammenhæng tales om en bygnings værdier, handler det om bygningens arkitektoniske kvaliteter, men også om de værdifulde elementer i bygningens omgivelser, samt bygningens historie og dens fortælling. Indkredsningen af, hvilke elementer, der bør bevares, foretages ofte gennem en såkaldt bygningsarkæologisk undersøgelse og efterfølgende udarbejdelse af en værdisætning.

Borreby på det sydvestlige Sjælland er en blandt mange herregårde, hvis ejer har pustet nyt liv i gamle bygninger. Her er en del af den gamle avlsgård er lavet om til teater. Foto: Hans Henrik Tholstrup.

Borreby Teater og Slotfelt
Ved Borreby Gods tæt på Skælskør er det gamle ridehus fra 1593 blevet restaureret. Bygningen er blevet omdannet til en sal med scene og plads til 450 tilskuere, og ridehuset danner dermed ramme om Borreby Teater. Bygningens konstruktion er bevaret, mens loftet i salen er undersiden af bygningens 140 år gamle træspåntag. Udover scene, tilskuerpladser og alt udstyr består nye tilføjelser af en bagvæg beklædt med brædder i sildebensmønster og et nyt gulv af egetræsplanker.

Et lignende eksempel er laden Slotfelt ved Schackenborg Slot i Møgeltønder. Laden er her restaureret og omdannet til et formidlingscenter. Bygningen er restaureret med respekt for dens kulturelle og arkitektoniske værdier, hvor blandt andet bygningens konstruktion er bevaret, mens et stråtag er reetableret. Laden er fortsat ét stort åbent rum, nu med flytbare elementer. Gulvet i laden er udarbejdet af speciallavet terrazzo, hvor marksten fra området er udskåret og lagt i en mosaik.

I begge tilfælde har bygningerne fået nye funktioner, mens deres dimensioner, samt elementer, der fortæller om bygningernes tidligere identitet, er bevaret.

Nørre Vosborg. Foto: Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum.

Nørre Vosborg
På herregården Nørre Vosborg ved Vemb i Vestjylland er ladegårdsanlægget blevet grundigt restaureret og har fået nye funktioner i form af konference-, udstillings- og festlokaler, hotelværelser, reception og gavebutik. Bygningerne var forinden restaureringen meget forfaldne. Projektet er derfor et eksempel på, at nye anvendelsesmuligheder løfter behovet for og lysten til at vedligeholde. I de store sale til udstillinger, fester og lignende er der fokus på bygningernes konstruktioner. Dette gør, at fortællingen om bygningerne og deres historie fremhæves. Bygningernes ydre er, så vidt muligt, bevaret, så anlæggets helhed og oplevelsen af denne bevares.

Dele af Nørre Vosborgs ladegårdsanlæg er lavet om til konference-, udstillings- og festlokaler. Foto: Karina Beck.

Herregården som en oplevelse
Ovenstående er eksempler på herregårde, hvor oplevelsesøkonomi har været med til at give funktionstømte bygninger nye funktioner. Under restaureringerne af bygningerne har der været fokus på bevaringen af bygningernes historie, og deres eksisterende kvaliteter er derfor bevaret i store træk.

Inden for de sidste årtier er der sket en opblomstring omkring herregårdene og deres fokus på oplevelsesøkonomi. Oplevelsesøkonomi er salg af oplevelser, der de seneste årtier er blevet udbredt i et forsøg på at kompensere for tab af traditionelle og industrielle arbejdspladser. Som en del af driften er flere herregårde begyndt at åbne op for offentligheden og lader befolkningen få et indblik i herregårdslivet. Som ovenstående eksempler illustrerer, tilbyder herregårdene f.eks. mulighed for at holde konferencer, koncerter, livets store fester, overnatte eller lignende. Andre steder er det muligt at ride eller gå på jagt i herregårdens omgivelser, mens de et tredje sted kan opleves som museum. Herregårde sælger særlige produkter, hvor det er en del af produkternes fortælling, at de er fra bestemte herregårde. Eksempler på det er produkter fra Gram Slot eller De 5 Gaarde, der et samarbejde mellem Schackenborg, Frijsenborg, Wedellsborg, Constantinsborg og Gyllingnæs.

Bidstrup. Foto: Karina Beck.

Bidstrup gods og Gammel Broløkke
Ikke alle herregårdsejere har dog haft fokus på oplevelsesøkonomi i forbindelse med restaureringen af herregårdens bygninger og etablering af nye funktioner. Her kan blandt andre nævnes Bidstrup Gods og Gammel Broløkke.

På Bidstrup gods, ca. 15 km sydvest for Randers, benyttes den gamle herskabsstald endnu i dag til heste. Stalden er restaureret og står originalt med inventar som udskårne og bemalede båse og pigstensbelægning. Derudover er der etableret et mindre ridehus i den nordlige del af herregårdens agerumslade. I forbindelse med etableringen af ridehuset er der lagt savsmuld på jorden, mens mindre låger lukker af til resten af laden. De få tiltag, der er foretaget, er reversible, så det er muligt at bevare laden, som den er.

Herskabsstalden på Bidstrup. Foto: Karina Beck.

Gammel Broløkke ved Hverringe gods tæt på Kerteminde er en gammel herregård fra 1600-tallet, som inden en gennemgribende restaurering var i stort forfald. Bygningen er omdannet til et videnscenter for restaurering. Her kan ejere af historiske bygninger få hjælp og sparring af sagkyndige mennesker til vedligeholdelse og restaurering af deres ejendomme. På Gammel Broløkke er der inden restaureringen foretaget bygningsarkæologiske undersøgelser. Bygningen er blevet grundigt registreret, hvilket blandt andet endte med opdagelsen af tre store ildsteder. Ildstederne er genopført og har været udgangspunkt for ruminddelingen i bygningen, mens også røde farvespor har gjort, at bygningen i dag står med rødkalkede tavl og rødmalet tømmer. Restaureringen af herregården er et eksempel på et arbejde, hvor et grundigt kendskab til bygningen har været højt prioriteret, og hvordan en ny funktion kan modvirke forfald og medvirke bevaringen af bygningen.

Gammel Broløkke blev i samarbejde med Realdania restaureret og omdannet til videnscenter for restaurering. Foto: Bjørn Pierri Enevoldsen for Realdania.

Bygningsarkæologi og værdisætning
Bygningsarkæologi er arkæologiske undersøgelser af en bygning og består overordnet af opmålinger, registreringer og arkivalske undersøgelser. I forbindelse med undersøgelserne skabes et kendskab til bygningens historie og dens nuværende tilstand, samt hvor bygningens værdier er beliggende.

Resultaterne af bygningsarkæologiske undersøgelser kan bruges til udarbejdelse af en værdisætning. En værdisætning er en kortlægning af en bygnings værdier, hvor der kigges på, hvilke værdifulde elementer og kvaliteter, som bygningen indeholder. I kortlægningen tages der udgangspunkt i miljømæssige, kulturhistoriske og arkitektoniske værdier. Der kigges på det omkringliggende miljø, på bygningens historie og historiske elementer og på bygningens arkitektur.  

Ud fra de bygningsarkæologiske undersøgelser og via udarbejdelsen af værdisætningen foretages en vurdering af, hvilke elementer, der er værdifulde, og som derfor med fordel kan bevares. Samtidig kan det også vurderes, hvor det kan være nødvendigt at foretage indgreb på baggrund af elementernes tilstande. Undersøgelserne kan være behjælpelige i forbindelse med etableringen af nye funktioner, da det kan give indblik i, hvor det kan være forsvarligt at foretage større ændringer.

Fortællingen om herregården
Artiklens herregårdseksempler er ret forskellige. Alle vidner dog om tilfælde, hvor herregårdens bygninger har fået nye funktioner, der har været med til at bidrage til brugen og dermed vedligeholdelsen af bygningerne. Samtidig er de endnu eksempler på arbejder, hvor bygningernes værdier vægtes højt og føres med videre i bygningernes nye funktioner.

Oplevelsesøkonomien kan være med til at skabe nyt liv på herregårdene og skabe muligheder for funktionstømte bygninger, så de ikke står tomme og forfalder. Fortællingen om herregården, livet og arkitekturen kan være med til at trække besøgende til de herregårde, der vælger at åbne op for offentligheden. Under etableringen af nye funktioner kan denne fortælling fremhæves. Dette kan ske via bevaring og videreførelse af elementer fra bygningernes tidligere identiteter. Der kan derfor tages udgangspunkt i bygningernes værdier, når der skal findes nye funktioner til de gamle herregårdsbygninger og nye måder at opleve herregårdene på.   

Videre læsning:
Beck, Karina, ”Herregårdenes tomme avlsbygninger – bygningsarkæologi og værdisætning som udgangspunkt for genanvendelse”, i: Herregårdshistorie, årg. 16, 2020

Bendsen, Jannie Rosenberg: Fredningssag på Bidstrup Gods, Kbh, 2014

Erichsen, John og Mikkel Venborg Pedersen (red.): Herregården. Menneske – Samfund – Landskab – Bygninger, bind 1 og 4, 2004-2006, genoptrykt 2009

Realdania: Hvidbog: Fremtidens Herregård, København

Realdania og BARK Rådgivning A/S (red.): Fremtidens Herregård. Eksempler på nye veje, 2018

Hjemmesider:
Arkitema: Nørre Vosborg. https://arkitema.com/da/arkitektur/kultur/noerre-vosborg#!https://arkitema.com/da/arkitektur*!f3:1125 

Borreby Gods: Borreby Teater. https://www.borrebygods.dk/omborrebyteater/

Fremtidens Herregård: Borreby. https://www.fremtidensherregaard.dk/projekter/borreby

Fremtidens Herregård: Nørre Vosborg. https://www.fremtidensherregaard.dk/projekter/n%c3%b8rre%20vosborg

Fremtidens Herregård: Slotfelt. https://www.fremtidensherregaard.dk/projekter/slotfelt

Nørre Vosborg: Arkitektur. https://nrvosborg.dk/besoeg-os/arkitektur/

Realdania: Borreby. https://realdania.dk/projekter/borreby

Slotfelt: http://www.slotfelt.dk/